Skrivelse om brugerinddragelse, akutsager mv. i forbindelse med kommuners og amtskommuners arbejde med grundtakstmodellen\n(Til samtlige kommuner og amtskommuner, De Regionale Udviklingsråd, Kommunernes Landsforening, Amtsrådsforeningen)

Skrivelse om brugerinddragelse, akutsager mv. i forbindelse med kommuners og amtskommuners arbejde med grundtakstmodellen

(Til samtlige kommuner og amtskommuner, De Regionale Udviklingsråd, Kommunernes Landsforening, Amtsrådsforeningen)

Fra 1. januar 2002 blev den hidtil delte finansiering af tilbud og ydelser efter serviceloven erstattet af den såkaldte grundtakstmodel.

Det generelle indtryk fra overvågningen af finansieringsreformen er, at kommuner og amtskommuner yder en stor indsats for at gennemføre reglerne i det konkrete arbejde og i samarbejdet mellem kommune, amtskommune og brugerne.

På enkelte områder er der dog lokalt og regionalt behov for at styrke arbejdet med at finde en hensigtsmæssig praksis. Det drejer sig bl.a. om brugerinddragelsen, iværksættelse af akutforanstaltninger og ændringer af foranstaltninger.

I det følgende vil Socialministeriet henlede kommuners og amtskommuners opmærksomhed på disse problemstillinger med bemærkninger om, hvordan den enkelte problemstilling kan gribes an. Endelig knyttes der nogle bemærkninger til grundtakstredegørelsen for 2003.

Inddragelse af brugerne

Finansieringsreformen på det sociale område berører ikke brugernes retsstilling efter serviceloven. Det er i den forbindelse særligt vigtigt at sikre, at brugernes inddragelse i de konkrete beslutninger og foranstaltninger på ingen måde svækkes.

Afgørelser efter serviceloven skal derfor som hidtil ske med fuld inddragelse af brugeren.

Pligten til at sikre brugerinddragelsen påhviler den myndighed, der træffer beslutning om tilbuddet efter servicelovens materielle regler – dvs. reglerne om det pågældende tilbud. For amtskommunale tilbud efter servicelovens §§ 92 og 93 er det således amtskommunen, der skal sikre, at brugeren er fuldt inddraget i beslutningsgrundlaget. Tilsvarende er det kommunen, der har den forpligtelse ved fx tilbud om ansættelse af hjælpere efter § 77.

Også i forhold til fx reglerne om aktindsigt er det vigtigt at fastholde relationen mellem borgeren og den myndighed, der træffer afgørelsen om et tilbud efter serviceloven. Det er den myndighed, der træffer afgørelse i sagen, som en henvendelse om aktindsigt skal rettes til, og som har ansvaret for at sikre at reglerne om aktindsigt overholdes.

Den ansvarlige myndighed kan derfor ikke henvise borgeren til selvstændigt at søge aktindsigt i en anden myndigheds udtalelse eller beslutning. I forhold til borgeren er der en samlet sag hos den myndighed, der træffer afgørelse.

Myndigheden skal derfor sørge for, at borgeren får aktindsigt i alle de oplysninger og udtalelser, der indgår i beslutningsgrundlaget for myndighedens afgørelse.

Samarbejdet om akutforanstaltninger

Det er et grundlæggende princip i servicelovens finansieringsregler, at kommune og amtskommune skal være enige om tilbuddet til borgeren, inden der træffes en beslutning, der finansieringsmæssigt forpligter begge myndigheder.

Borgeren kan imidlertid have et akut behov for hjælp, der ikke kan afvente drøftelsen mellem kommune og amtskommune. I disse tilfælde skal den ansvarlige myndighed umiddelbart drage omsorg for at den nødvendige akutte hjælp iværksættes. Det er i strid med serviceloven at udskyde eller afvente en sådan iværksættelse.

I disse tilfælde skal den ansvarlige myndighed derfor uden unødig ophold iværksætte den nødvendige hjælp, og så efterfølgende afklare finansieringsgrundlaget efter servicelovens finansieringsregler.

For at undgå efterfølgende problemer om finansieringen er det derfor vigtigt, at kommunerne og amtskommunen indbyrdes aftaler procedurer og rammer for de tilfælde, hvor en myndighed skal handle straks og hvor der kan blive tale om en fælles finansiering af den akutte hjælp.

I en række amter er der allerede lavet særlige aftaler om behandlingen af akutsager, og Socialministeriet skal opfordre til, at der i alle amter indgås aftaler, der sikrer en hurtigt reaktion i akutsager og en fast ramme for den efterfølgende drøftelse af tilbuddets finansiering.

Ændringer i en foranstaltning efter serviceloven

I forhold til reglerne om grundtakstfinansiering er udgangspunktet, at enhver ny udgift i forbindelse med en ændring af et tilbud er omfattet af visitationsproceduren for grundtakstsagerne. Dette følger af princippet om, at en myndighed ikke kan udløse udgifter på en anden myndigheds vegne.

Ved mindre justeringer af iværksatte tilbud og senere ændringer i et tilbud, der er en naturlig følge af brugerens behov og tilbuddets karakter og indhold, vil det imidlertid ikke være hensigtsmæssigt at iværksætte en helt ny visitationsprocedure.

Kommuner og amtskommune opfordres derfor til tidligt i visitationsforløbet af tage højde for og stilling til hvordan man vil forholde sig til justeringer af tilbuddet. Dette kan ske ved, at kommune og amtskommune allerede ved den oprindelige finansieringsaftale indbyrdes aftaler rammerne for justeringer.

For andre tilfælde og især hvor det kan være svært at forudse, hvilke justeringer der senere kan blive behov for, kan kommuner og amtskommune med fordel indgå generelle aftaler, der fx fastsætter, at justeringer af en vis størrelse eller omfang indgår i den oprindelige finansieringsaftale. De generelle aftaler kan endvidere kombineres med eller bestå i en aftale om jævnlige opfølgende drøftelser.

Aftaler af denne type er dels med til at sikre, at der på en hensigtsmæssig måde og uden en omfattende ny visitationsproces kan justeres på tilbud, og dels vil aftalerne skabe en fælles opfattelse af, hvornår justeringer og ændringer har en så omfattende karakter, at der er behov for en ny visitationsaftale.

Grundtakstredegørelsen for 2003

Endelig skal Socialministeriet henlede opmærksomheden på pligten til at udarbejde en redegørelse for udviklingen på det grundtakstbelagte område, idet enkelte kommuner ikke har udarbejdet en grundtakstredegørelse for 2002.

Pligten til at udarbejde en redegørelse er nærmere reguleret i bekendtgørelse nr. 1111 af 17. december 2001 om overvågning af finansieringsreformen (grundtakstfinansiering) for tilbud efter lov om sociale service.

Det er i strid med serviceloven, hvis der ikke udarbejdes en redegørelse i overensstemmelse med bekendtgørelsen og manglende udarbejdelse og aflevering af grundtakstredegørelsen for 2003 til Det Regionale Udviklingsråd kan blive anmeldt til tilsynsrådet.

Det skal også fremhæves, at inden den kommunale redegørelse afleveres til Det Regionale Udviklingsråd, skal redegørelsen sendes i høring hos de relevante brugerorganisationer, der måtte være i lokalområdet.

Høringen af en brugerorganisation skal ske, hvis der lokalt er en form for organisering eller anden sammenslutning af brugere af de tilbud, der er omfattet af finansieringsreformen.

I det omfang kommunen vurderer, at der ikke er relevante lokale brugerorganisationer eller tilsvarende, der kan formidle brugererfaringer, opfordres kommunen til sammen med Udviklingsrådet at drøfte om høringspligten kan opfyldes på en anden måde, herunder eventuelt ved at brugerorganisationernes medlemmer af Udviklingsrådet afgiver en specifik udtalelse til den konkrete kommuneredegørelse.

Socialministeriet, den 15. oktober 2003

Aksel Meyer