Legislator Case Law & Legislation
C20030954109 DK

Cirkulære om undersøgelse af animalske fødevarer fra visse tredjelande med særlige restriktioner\n(Til kontrolpersonalet på grænsekontrolstederne)

13 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (13)

Statutory Text (13 Articles)

Cirkulære (2 sp) 2003 9541 Historic

Bilag 1

Prøveudtagningsplan for emballerede fødevarer

Prøveudtagningsplan for emballerede fødevarer

Nettovægt mindre eller lig med 1 kg

Antal enheder i partiet Antal prøver

4.800 eller færre 13

4.801 – 24.000 21

24.001 – 48.000 29

48.001 – 84.000 38

84.001 – 144.000 48

144.001 – 240.000 60

flere end 240.000 72

Nettovægt større end 1 kg, men mindre eller lig med 4,5 kg

Antal enheder i partiet Antal prøver

2.400 eller færre 13

2.401 – 15.000 21

15.001 – 24.000 29

24.001 – 42.000 38

42.001 – 72.000 48

72.001 – 120.000 60

flere end 120.000 72

Nettovægt større end 4,5 kg

Antal enheder i partiet Antal prøver

600 eller færre 13

601 – 2.000 21

2.001 – 7.200 29

7.201 – 15.000 38

15.001 – 24.000 48

24.001 – 42.000 60

flere end 42.000 72

Bemærk: Prøverne skal være repræsentative for hele partiet og for alle lot i partiet.

Cirkulære (2 sp) 2003 9541 Historic

§ 1. Cirkulæret omfatter prøveudtagning og undersøgelse af

1) rensede, saltede, tørrede eller varmebehandlede tarme med oprindelse i eller afsendt fra Kina,

2) krebs af arten Procambrus clarkii med oprindelse i eller afsendt fra Kina,

3) surimi tilvirket af fiskevarer, bortset fra akvakulturprodukter, ål og krebsdyr med oprindelse i eller afsendt fra Kina.

4) krebsdyr og fødevarer fremstillet af eller med krebsdyr samt fjerkrækød og fødevarer fremstillet af eller med fjerkrækød med oprindelse i eller afsendt fra Thailand,

5) krebsdyr og fødevarer fremstillet af eller med krebsdyr med oprindelse i eller afsendt fra Myanmar (Burma), og

6) fjerkrækød og fødevarer fremstillet af eller med fjerkrækød med oprindelse i eller afsendt fra Brasilien.

Cirkulære (2 sp) 2003 9541 Historic

Bilag 2

Model af prøveudtagningsskema for visse fødevarer fra Brasilien, Kina, Myanmar og Thailand (side 1)

Prøveudtagning i følge Fødevaredirektoratets cirkulære af 25. september 2003 om undersøgelse af animalske fødevarer fra visse lande med særlige restriktioner

Kopi af prøveudtagningsskema sendes vedlagt prøven til analyselaboratorium.

Parti nr

Dyreart/Matrix

Parti størrelse

Udtagningsdato

Udfyldes af laboratoriet

Lab. nr.

Resultat

Teknik

Dato: Inspektørnavn/kode: Fødevareregion: Underskrift

Model af prøveudtagningsskema for visse fødevarer fra Brasilien, Kina, Myanmar og Thailand (side 2)

Parti nr.

Oprindelsesvirksomhed, herunder land.

Forarbejdningsgrad

Navn og adresse på importør

Rå

Forarbejdet

Sammensat levnedsmiddel

Cirkulære (2 sp) 2003 9541 Historic

§ 2. Grænsekontrolpersonalet skal udtage prøver af 20 % af partier med følgende fødevarer til laboratorieundersøgelse for indhold af følgende stoffer

1) Rensede, saltede, tørrede eller varmebehandlede tarme med oprindelse i eller afsendt fra Kina undersøges for indhold af chloramphenicol samt nitrofuraner og deres metabolitter,

2) krebs af arten Procambrus clarkii med oprindelse i eller afsendt fra Kina undersøges for indhold af chloramphenicol samt nitrofuraner og deres metabolitter,

3) surimi tilvirket af fiskevarer, bortset fra akvakulturprodukter, ål og krebsdyr med oprindelse i eller afsendt fra Kina undersøges for indhold af chloramphenicol samt nitrofuraner og deres metabolitter,

4) krebsdyr og fødevarer fremstillet af eller med krebsdyr med oprindelse i eller afsendt fra Thailand, og som er ledsaget af et sundhedscertifikat udstedt den 21. september 2002 eller senere, undersøges for indhold af nitrofuraner og deres metabolitter, og

5) fjerkrækød og fødevarer fremstillet af eller med fjerkrækød med oprindelse i eller afsendt fra Thailand, og som er ledsaget af et sundhedscertifikat udstedt den 21. september 2002 eller senere, undersøges for indhold af nitroimidazoler samt nitrofuraner og deres metabolitter

Stk. 2. Grænsekontrolpersonalet skal udtage prøver af samtlige partier med følgende fødevarer til laboratorieundersøgelse for indhold af følgende stoffer

1) Krebsdyr og fødevarer fremstillet af eller med krebsdyr med oprindelse i eller afsendt fra Myanmar (Burma) undersøges for indhold af chloramphenicol,

2) krebsdyr og fødevarer fremstillet af eller med krebsdyr med oprindelse i eller afsendt fra Thailand, og som er ledsaget af et sundhedscertifikat udstedt før den 21. september 2002, undersøges for indhold af nitrofuraner og deres metabolitter

3) fjerkrækød og fødevarer fremstillet af eller med fjerkrækød med oprindelse i eller afsendt fra Thailand, og som er ledsaget af et sundhedscertifikat udstedt før den 21. september 2002, undersøges for indhold af nitroimidazoler samt nitrofuraner og deres metabolitter, og

4) fjerkrækød og fødevarer fremstillet af eller med fjerkrækød med oprindelse i eller afsendt fra Brasilien undersøges for indhold af nitrofuraner og deres metabolitter.

Stk. 3. Partier, hvoraf der er udtaget prøver til undersøgelse for chloramphenicol, nitroimidazoler eller nitrofuraner og deres metabolitter skal tilbageholdes på grænsekontrolstedet indtil resultatet af laboratorieundersøgelsen er modtaget.

Stk. 4. De i stk. 3 nævnte partier må dog lægges under beslag på et af grænsedyrlægen anvist lager, der er autoriseret, godkendt eller registreret til oplagring af de pågældende fødevarer, medmindre der er mistanke om eller vished for at fødevarerne indebærer en risiko for dyresundheden. Beslaglagte fødevarer skal oplagres fysisk adskilt fra andre fødevarer. Det anviste lager skal ligge i samme fødevareregion som grænsekontrolstedet og må ikke være bestemmelseslageret eller ejes af den ansvarlige for partiet. Anvisningen af lageret og den faktiske beslaglæggelse aftales med fødevareafdelingen som fører tilsyn med lageret. Partiet er under beslag indtil grænsedyrlægen frigiver partiet eller påbyder partiet destrueret.

Cirkulære (2 sp) 2003 9541 Historic

§ 3. Grænsekontrolpersonalet skal udtage repræsentative prøver af hele partiet.

Stk. 2. Af hvert parti af ikke-emballerede animalske fødevarer skal der udtages mindst 13 prøver, der skal være repræsentative for hele partiet og for alle lots i partiet. Der skal udtages prøver på 200 gram, så vidt muligt i ét stykke.

Stk. 3. Af emballerede animalske fødevarer på op til 1 kg udtages ubrudte pakninger. Af varer over 1 kg udtages prøver på 200 gram, så vidt muligt i ét stykke. Antallet af udtagne prøver pr. parti skal ske i overensstemmelse med skemaet gengivet i bilag 1.

Stk. 4. Hver enkelt prøve skal sendes i hver sin prøveemballage til Fødevareregion Ringsted, Afdelingen for Restkoncentrationer, Søndervang 4, 4100 Ringsted.

Stk. 5. Hver enkelt prøve skal undersøges hver for sig.

Stk. 6. For prøver til undersøgelse for chloramphenicol må dog højst tre udtagne prøver pooles til én analyseprøve.

Cirkulære (2 sp) 2003 9541 Historic

§ 4. Hver enkelt prøveemballage skal mærkes entydigt.

Stk. 2. Prøverne skal fremsendes til laboratoriet hurtigst muligt og senest dagen efter prøveudtagningen. Prøver skal fremsendes i isolerede kølekasser med fryseelementer således, at frosne prøver ikke optøs og kølevarers temperatur ikke overstiger det maksimalt tilladte. Ved længere tids opbevaring i kølekasser skal disse ledsages af temperaturloggere subsidiært skal prøverne nedfryses.

Stk. 3. Grænsekontrolpersonalet skal udfylde et udtagningsskema i overensstemmelse med den i bilag 2 viste model. En kopi af udtagningsskemaets side 1 skal ledsage prøven til laboratoriet, mens originalen af udtagningsskemaet (side 1 og 2) opbevares på grænsekontrolstedet.

Cirkulære (2 sp) 2003 9541 Historic

§ 5. Grænsekontrolpersonalet skal ved prøveudtagningen oplyse den ansvarlige for partiet om dennes ret til at få udtaget en kontraprøve.

Stk. 2. Såfremt den ansvarlige for partiet anmoder om, at der udtages en kontraprøve, skal kontrolpersonalet på grænsekontrolstedet udtage, mærke og forsegle kontraprøven og overdrage denne til den ansvarlige for partiet.

Stk. 3. Grænsekontrolpersonalet skal informere den ansvarlige for partiet om, at et evt. analyseresultat af kontraprøven ikke har nogen officiel gyldighed, og udelukkende kan anvendes i forsikringsspørgsmål eller lignende.

Cirkulære (2 sp) 2003 9541 Historic

§ 6. Partier, hvori der gjort fund af chloramphenicol, nitroimidazoler eller nitrofuraner eller deres metabolitter, og hvor analyseresultaterne betragtes som endelige, skal påbydes destrueret i henhold til § 37, stk. 1, nr. 1 i bekendtgørelse om veterinærkontrol ved indførsel af animalske fødevarer.

Cirkulære (2 sp) 2003 9541 Historic

§ 7. Grænsekontrolpersonalet skal udfylde et rapid alert skema så snart resultatet af samtlige foretagne undersøgelser i henhold til dette cirkulære foreligger for et parti. Ved fund af restkoncentrationer udfyldes et »Rapid Alert skema « , mens negative analyseresultater efterfølges af udfyldelse af et »Non Alert skema «.

Stk. 2. Straks efter udfyldelsen skal grænsekontrolpersonalet fremsende skemaet med e-post til

1) »FA05(afd.postkasse) « , og

2) projektleder Mikael Pedersen med e-mail adressen: »mip@fdir.dk «.

Cirkulære (2 sp) 2003 9541 Historic

§ 8. Cirkulæret træder i kraft den 1. oktober 2003

Stk. 2. Samtidig ophæves cirkulære af 23. maj 2003 om undersøgelse af animalske fødevarer fra visse lande med særlige restriktioner.

Fødevaredirektoratet, den 30. september 2003

Erik Engelst Petersen

Cirkulære (2 sp) 2003 9541 Historic

Cirkulære om undersøgelse af animalske fødevarer fra visse tredjelande med særlige restriktioner

(Til kontrolpersonalet på grænsekontrolstederne)

I henhold til § 6, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 114 af 21. februar 2003 om indførsel af fødevarer m.v. fra visse lande med særlige restriktioner er det forbudt at indføre animalske produkter med oprindelse i eller afsendt fra Kina.

I henhold til § 6, stk. 2, i samme bekendtgørelse er der sket ophævelse af importforbudet for en række fødevarer, bl.a. vildtfangne fisk og fiskevarer, tarme og gelatine.

I henhold til § 6, stk. 3, i samme bekendtgørelse skal 20 % af partierne med oprindelse i eller afsendt fra Kina indeholdende krebs af arten Procambrus clarkii , der er fanget i naturligt ferskvand ved fiskeri, dyretarme, samt surimi tilvirket af fiskevarer, bortset fra akvakulturprodukter, ål og krebsdyr, underkastes mistankekontrol for indehold af chloramphenicol og nitrofuraner og deres metabolitter.

I henhold til § 9, stk. 1, i samme bekendtgørelse skal partier af krebsdyr og fødevarer fremstillet af eller med krebsdyr med oprindelse i eller afsendt fra Indonesien eller Myanmar (Burma) underkastes systematisk mistankekontrol for indhold af chloramphenicol.

I henhold til samme bekendtgørelses § 10, stk. 1, skal partier af krebsdyr og fødevarer fremstillet af eller med krebsdyr samt partier af fjerkrækød og fødevarer fremstillet af eller med fjerkrækød med oprindelse i eller afsendt fra Thailand underkastes systematisk mistankekontrol for indhold af antimikrobielle stoffer, navnlig nitrofuraner og deres metabolitter.

I henhold til samme bekendtgørelses § 10, stk. 2, skal partier af fjerkrækød og fødevarer fremstillet af eller med fjerkrækød med oprindelse i eller afsendt fra Brasilien underkastes systematisk kontrol for indhold af antimikrobielle stoffer, navnlig nitrofuraner og deres metabolitter.

I henhold til Kommissionens beslutning nr. 2003/546/EF af 22. juli 2003 om ophævelse af beslutning 2001/705/EF om beskyttelsesforanstaltninger over for fiskevarer og akvakulturprodukter til konsum med oprindelse i Indonesien ophæves importrestriktionerne for alle fødevarer med oprindelse i eller afsendt fra Indonesien.

I henhold til Kommissionens beslutning nr. 2003/559/EF af 28. juli 2003 om ændring af beslutning 2002/251/EF med henblik på at reducere beskyttelsesforanstaltningerne over for fjerkrækød samt visse fiskevarer og akvakulturprodukter importeret fra Thailand ændres importrestriktionerne for krebsdyr og fjerkrækød til konsum med oprindelse i eller afsendt fra Thailand.

Kommissions beslutninger nr. 2003/546/EF og 2003/559/EF vil snarest blive implementeret i en bekendtgørelse.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →