Vejledning om håndtering af specificeret risikomateriale

Bilag 1

Bilag 1

Skema til dokumentation af kontrol af korrekt fjernelse af SRM i slagterier og opskæringsvirksomheder

Virksomhedens navn og adresse (slagteri/opskæringsvirksomhed)

Aut.nr.

Kontrol udført af (navn)

Dato

Emne kontrolleret

Ja

Nej

Bemærkninger

Antal dyr kontrolleret

(anføres under bemærkninger)

Korrekt midtflækning

(er rygmarvskanalen åben hele vejen)

Fjernelse af rygmarv

(fjernes rygmarv fuldstændigt; fjernes rygmarv fra får og geder på korrekt måde)

Fjernelse af tonsiller, tarm og mesenterium fra kvæg

(fjernes, behandles og bortskaffes tonsiller, tarm og mesenterium som SRM)

Fjernelse af milt og ileum fra får og geder

(fjernes, behandles og bortskaffes milten og ileum som SRM)

Korrekt fjernelse af rygsøjle defineret som SRM

(er alle dele af rygsøjle defineret som SRM fjernet fra færdigopskåret kød før levering til den endelige forbruger, inkl. producentslagtninger)

Kapitel 1

Definition af specificeret risikomateriale (SRM)

Kapitel 1

Definition af specificeret risikomateriale (SRM)

SRM er de dele af dyret, som især vil indeholde prioner, hvis dyret er smittet med BSE/TSE. SRM skal som hovedregel fjernes i forbindelse med slagtning af et dyr, men enkelte dele kan også tillades fjernet i forbindelse med opskæring. Det er den ansvarlige for slagtningen, der er ansvarlig for fjernelse, opbevaring, farvning og levering til godkendt kategori 1 forarbejdningsanlæg (dvs. destruktionsanstalt godkendt til behandling af kategori 1 materiale som defineret i Biproduktforordningen, herunder SRM), m.m. af SRM i forbindelse med slagtning. Den ansvarlige er den ansvarlige for slagteriet, hvor et dyr bliver slagtet, eller den landmand, der får foretaget hjemmeslagtning. Det skal dog bemærkes, at der i forbindelse med hjemmeslagtning ikke er krav om farvning af SRM. I forbindelse med hjemmeslagtning er det altid landmanden, der er ansvarlig for fjernelse og levering af SRM til godkendt kategori 1 forarbejdningsanlæg, og ikke den eventuelle udefrakommende assistance til slagtningen. Rygsøjle fra kvæg og rygmarv fra får og geder kan fjernes i opskæringsvirksomheder. Desuden kan rygsøjle fra kvæg fjernes i slagterbutikker og supermarkeder med egen slagterafdeling, som har særlig tilladelse til at fjerne SRM.

Ved specificeret risikomateriale forstås følgende

Kvæg uanset alder

– tarmene efter maven, dvs. fra tolvfingertarm (duodenum) til endetarm (rektum), samt tarmkrøset (mesenterium), dvs. det bindevævsnet inklusive fedt, som omgiver tarmene og bl.a. indeholder lymfeknuder, og

– tonsiller (mandler).

Kvæg over 12 måneder desuden

– kraniet uden underkæbe og med hjerne og øjne,

– rygmarv, og

– rygsøjle, med undtagelse af halens ryghvirvler og lændehvirvlernes og brysthvirvlernes tværtappe og vingerne af korsbenet (os sacrum), men inklusive dorsalrodsganglier (nerveknuder, der ligger i rygsøjlen).

Får og geder uanset alder

– milt og

– ileum (dvs. bagerste del af tyndtarmen umiddelbart før blindtarm).

Får og geder over 12 måneder, eller som har en frembrudt, blivende fortand, desuden

– kraniet med hjerne og øjne,

– mandler (tonsiller), og

– rygmarv.

Hvis SRM ikke er fjernet fra døde dyr, skal de dele af kroppen, som indeholder SRM, eller hele kroppen betragtes som SRM.

Fjernelse af SRM fra kødet er den vigtigste faktor i forbindelse med at beskytte mennesker fra at blive udsat for smitte med BSE. Desuden skal det sikres, at SRM ikke indgår i dyrefoder, således at man undgår at videreføre smitten blandt dyrene.

Det er således meget vigtigt, at der er en tæt kontrol med fjernelse af SRM fra kødet og den videre håndtering af SRM. I denne kontrol indgår en række led

– alt SRM skal fjernes fra kødet,

– det skal undgås, at der sker krydskontamination fra SRM til kød,

– SRM skal farves eller mærkes, således at det kan kontrolleres, at det holdes ude af foder- og fødevarekæden,

– der skal føres kontrol med, at alt SRM afsendt fra den enkelte virksomhed bliver afleveret til behandling på godkendt kategori 1 forarbejdningsanlæg, og

– der skal føres kontrol med, at den enkelte virksomhed faktisk afsender alt SRM til behandling på godkendt kategori 1 forarbejdningsanlæg.

Bilag 2

Bilag 2

Skema til dokumentation af kontrol af håndtering af SRM i slagterier

Virksomhedens navn og adresse (slagteri)

Aut.nr.

Kontrol udført af (navn)

Dato

Emne kontrolleret

Ja

Nej

Bemærkninger

Bedøvelse og aflivning

(reduceres risiko for spredning af SRM under bedøvelses- og aflivningsprocesser; opsamles evt. udtrængt hjernemateriale og bortskaffes som SRM)

Slagtemæssig behandling af hovedet

(reduceres risiko for spredning af SRM ved afslagtning; undgås kontaminering ved afskæring af kæbemuskulatur)

Udbening af hovedet

(fjernes, behandles og bortskaffes tonsiller som SRM; foretages udbening af hovedet korrekt; bortskaffes kranium med hjerne og øjne som SRM på korrekt måde)

Fjernelse af rygmarv

(foretages midtflækning så risiko for forurening med savsmuld eller rygmarv reduceres mest muligt; er rygmarvskanalen åbnet hele vejen; fjernes rygmarv fuldstændigt; fjernes rygmarv fra får og geder på korrekt måde)

Fjernelse af tarm og mesenterium fra kvæg

(fjernes, behandles og bortskaffes tarmen og mesenterium som SRM)

Afskæring af tunger af kvæg (afskæres tunger korrekt)

Fjernelse af milt og ileum fra får og geder

(fjernes, behandles og bortskaffes milten og ileum som SRM)

Særligt for inventar og redskaber i berøring med SRM

(udvises særlig omhu ved håndtering af SRM; benyttes overtrækshandsker over brynjehandsker)

Behandling og bortskaffelse af SRM

(anbringes SRM hurtigst muligt i særligt opmærkede beholdere; overføres indholdet i disse beholdere med passende mellemrum til anden beholder mhp. afhentning til godkendt kategori 1 forarbejdningsanlæg; er afsendelsesbeholder korrekt mærket)

Farvning eller mærkning af SRM

(farves SRM hurtigst muligt på hele overfladen; kan virksomheden dokumentere en evt. mærkning)

Vægt af SRM

(vejes eller skønnes vægten af SRM før afsendelse; sammenholdes med antal slagtede dyr m.v.; sammenholdes med vægtangivelser fra det godkendte kategori 1 forarbejdningsanlæg)

Handelsdokumenter for fersk kød af kvæg med påsiddende rygsøjle

(fremgår det af handelsdokumentet, hvor mange dyr i forsendelsen, der skal have fjernet eller ikke fjernet rygsøjlen; udstedes der handelsdokument for alle forsendelser)

Mærkning med blå stribe

(er mærkesedlen for fersk kød af kvæg med påsiddende rygsøjle, som ikke er SRM, mærket med blå stribe)

Producentslagtning

(fjernes rygsøjle inden tilbagelevering til producenten)

Egenkontrol

(er der procedurer for korrekt fjernelse af SRM; er der procedurer for håndtering af SRM; dokumenterer virksomheden egenkontrollen)

Kapitel 2

Egenkontrol med fjernelse og videre håndtering af

Kapitel 2

Egenkontrol med fjernelse og videre håndtering af SRM

Virksomhederne skal i egenkontrolprogrammer beskrive procedurer, der sikrer, at SRM fjernes fra slagtekroppen og håndteres i overensstemmelse med reglerne, og at fersk kød, der indeholder SRM i form af rygsøjle fra kvæg, håndteres i overensstemmelse med reglerne for slagterier, kødopskæringsvirksomheder og detailslagtere. Virksomheder skal foretage kontrol med disse procedurer og egenkontrollen skal være dokumenteret, således at fødevareregionen kan kontrollere virksomhedens kontrol. Til dette brug kan for eksempel anvendes skemaerne i bilag 1-4.

Det skal således fremgå af virksomhedens egenkontrolprogram, hvilke procedurer der anvendes for at dokumentere, at SRM fjernes, opsamles og opbevares korrekt, at SRM farves eller mærkes korrekt, og at der føres kontrol med produceret mængde af SRM.

Bilag 3

Bilag 3

Skema til dokumentation af kontrol af håndtering af SRM i opskæringsvirksomheder

Virksomhedens navn og adresse (opskæringsvirksomhed)

Aut.nr.

Kontrol udført af (navn)

Dato

Emne kontrolleret

Ja

Nej

Bemærkninger

Fjernelse af rygmarv

(fjernes rygmarv fra får eller geder; fjernes rygmarv fuldstændigt; foretages midtflækning så risiko for forurening med savsmuld eller rygmarv reduceres mest muligt; er rygmarvskanalen åbnet hele vejen; anvendes anden metode til fjernelse af rygmarv)

Særligt for inventar og redskaber i berøring med SRM

(udvises særlig omhu ved håndtering af SRM)

Behandling og bortskaffelse af SRM

(anbringes SRM hurtigst muligt i særligt opmærkede beholdere; overføres indholdet i disse beholdere med passende mellemrum til anden beholder mhp. afhentning til godkendt kategori 1 forarbejdningsanlæg; er afsendelsesbeholder korrekt mærket)

Farvning eller mærkning af SRM

(farves SRM hurtigst muligt på hele overfladen; kan virksomheden dokumentere en evt. mærkning)

Vægt af SRM

(vejes eller skønnes vægten af SRM før afsendelse; sammenholdes med antal opskårne dyr m.v.; sammenholdes med vægtangivelser fra det godkendte kategori 1 forarbejdningsanlæg)

Handelsdokumenter for fersk kød af kvæg med påsiddende rygsøjle

(fremgår det af handelsdokumentet, hvor mange dyr i forsendelsen, der skal have fjernet eller ikke fjernet rygsøjlen; modtages eller udstedes handelsdokument for alle forsendelser)

Mærkning med blå stribe

(er mærkesedlen for fersk kød af kvæg med påsiddende rygsøjle, som ikke er SRM, mærket med blå stribe)

Producentslagtning – opskæring efter særlig tilladelse

(foretages opskæring; fjernes rygsøjle inden tilbagelevering til producenten)

Egenkontrol

(er der procedurer for korrekt fjernelse af SRM; er der procedurer for håndtering af SRM; dokumenterer virksomheden egenkontrollen)

Kapitel 3

Fjernelse af SRM

Kapitel 3

Fjernelse af SRM

Ved håndtering af SRM (hjerne, øjne, rygmarv m.m.) kan der være risiko for krydskontamination. Det betyder, at hvis et slagtedyr er smittet med TSE, kan der overføres prioner til værktøj, lokaler, m.m. og derfra videre til kødet fra dyret eller et andet dyr. Der skal derfor udvises særlig omhu og god hygiejne ved fjernelse, håndtering og bortskaffelse af SRM.

For at undgå kontamination af resten af slagtekroppen med SRM i form af hjernevæv er der et generelt forbud mod anvendelse af visse typer boltpistol, der puster luft under højtryk ind i hjernekassen på slagtedyr (denne type har aldrig været anvendt i Danmark) samt et generelt forbud mod anvendelse af rygmarvsstøder i forbindelse med slagtning af kvæg, får og geder, hvis kød er bestemt til konsum.

For at undgå krydskontamination i form af hjernevæv skal der desuden generelt iagttages forsigtighed ved håndtering af slagtedyr bedøvet med penetrerende boltpistol, da hjernemasse fra skudhullet i kraniet kan løbe ud og kontaminere slagtekroppen.

Efter fjernelse af SRM skal hænder og værktøj grundigt vaskes og desinficeres, før slagtekroppen eller andre fødevarer håndteres yderligere. Eventuelt kan der anvendes handsker i forbindelse med fjernelse af SRM. Brynjehandske må kun anvendes i forbindelse med en overtrækshandske, der let kan rengøres og desinficeres eller udskiftes. Ved afskæring af rygsøjle defineret som SRM kan overtrækshandske undlades på brynjehandske.

Da nerveknuderne i rygsøjlen (dorsalrodsganglier) ikke er nemt tilgængelige og derfor ikke umiddelbart udgør en kontaminationsrisiko, er det ikke nødvendigt at desinficere hænder, arbejdsredskaber, arbejdsborde m.m. i forbindelse med fjernelse af rygsøjle, selvom der håndteres andre kødstykker bagefter, medmindre det af generelt hygiejniske grunde er påkrævet. Det vurderes dog, at der kan opstå risiko for krydskontamination fra rygsøjle, hvis der er meget savsmuld fra midtflækning af rygsøjlen tilbage, eller hvis rygsøjlen saves eller hugges over på tværs, således at dorsalrodsganglierne blotlægges. Der skal derfor løbende rettes opmærksomhed mod disse eventuelle risici for krydskontamination fra rygsøjle.

Bilag 4

Bilag 4

Skema til dokumentation af kontrol med håndtering af SRM i slagterbutikker

Virksomhedens navn og adresse (detailslagter/slagterafdeling i supermarked)

Eventuelt nr.

Kontrol udført af (navn)

Dato

Emne kontrolleret

Ja

Nej

Bemærkninger

Korrekt fjernelse af rygsøjle defineret som SRM

(er alle dele af rygsøjle defineret som SRM fjernet fra færdigopskåret kød før levering til den endelige forbruger)

Særligt for inventar og redskaber i berøring med SRM

(udvises særlig omhu ved håndtering af SRM)

Behandling og bortskaffelse af SRM

(anbringes SRM hurtigst muligt i særligt opmærkede beholdere; overføres indholdet i disse beholdere med passende mellemrum til anden beholder mhp. afhentning til godkendt kategori 1 forarbejdningsanlæg; er afsendelsesbeholder korrekt mærket)

Farvning eller mærkning af SRM

(farves SRM hurtigst muligt på hele overfladen; kan virksomheden dokumentere en evt. mærkning)

Vægt af SRM

(vejes eller skønnes vægten af SRM før afsendelse; sammenholdes med antal opskårne dyr m.v.; sammenholdes med vægtangivelser fra det godkendte kategori 1 forarbejdningsanlæg)

Handelsdokumenter for fersk kød af kvæg med påsiddende rygsøjle

(fremgår det af modtagne handelsdokumenter, hvor mange dyr i forsendelsen, der skal have fjernet eller ikke fjernet rygsøjlen; modtages handelsdokument for alle forsendelser)

Mærkning med blå stribe

(er mærkesedlen for fersk kød af kvæg med påsiddende rygsøjle, som ikke er SRM, mærket med blå stribe)

Producentslagtning – opskæring efter særlig tilladelse

(foretages opskæring; fjernes rygsøjle inden tilbagelevering til producenten)

Egenkontrol

(er der procedurer for korrekt fjernelse af SRM; er der procedurer for håndtering af SRM; dokumenterer virksomheden egenkontrollen)

Kapitel 4

Opsamling og opbevaring af SRM

Kapitel 4

Opsamling og opbevaring af SRM

SRM (herunder rygsøjle) skal opsamles særskilt og der skal træffes de nødvendige forholdsregler for at undgå krydskontamination. Umiddelbart efter SRM er fjernet fra slagtekroppen, skal det så hurtigt som muligt anbringes i særligt mærkede beholdere. SRM-beholdere skal være mærket, så de tydeligt kan kendes fra beholdere til kød, dyrefoder eller destruktionsbeholdere til ikke-SRM affald. For eksempel kan beholderne være mærket ved, at de har en særlig farve. Indholdet i SRM-beholderne kan overføres til en eller flere sekundære beholdere indtil afhentning af godkendt kategori 1 forarbejdningsanlæg.

For så vidt angår rygsøjle, kan rygsøjle (defineret som SRM) i forbindelse med udbening eller opskæring efter særlig tilladelse fra fødevareregionen anbringes i samme beholdere, som virksomheden i øvrigt anvender til kød, indtil rygsøjle anbringes i den endelige, særligt mærkede SRM-beholder. Denne mulighed kan f.eks. anvendes i forbindelse med en indretning af opskæringslokalet, hvor kødet transporteres rundt i bakker, der automatisk føres fra operatøren til kølerum eller pakkerum. Dette forudsætter, at virksomheden kan dokumentere, at der ikke er nogen kontaminationsrisiko. Dette indebærer bl.a., at alt materiale i den bakke, som indeholder den udbenede rygsøjle bliver betragtet som SRM, og at beholderen tydeligt og hele vejen fra opskæring til indholdet overføres til den endelige SRM-beholder kan identificeres som indeholdende SRM, f.eks. ved at den person, der skærer rygsøjle af, med en seddel afmærker beholderen.

Hvis rygsøjle (defineret som SRM) anbringes i samme beholdere som andet slagteaffald (ikke defineret som SRM) skal alt indholdet i beholderen betragtes som SRM. Hvis virksomheden ikke kan dokumentere, om indholdet i beholdere med rygsøjle er SRM eller ej, skal alt indholdet i beholderen betragtes som SRM.

Slagterier, kødopskæringsvirksomheder og detailslagterbutikker skal tydeligt mærke den beholder, hvori affaldet afsendes: »Kategori 1 – Kun til bortskaffelse«. Såfremt det godkendte kategori 1 forarbejdningsanlæg ved afhentning hælder SRM fra fødevarevirksomhedens beholder op i sin egen medbragte beholder, er det det godkendte kategori 1 forarbejdningsanlægs ansvar at sikre korrekt mærkning af denne beholder.

I detailslagterbutikker, som vælger at fjerne rygsøjle, som skal betragtes som SRM, skal alt animalsk og vegetabilsk affald betragtes som SRM. Dette er for at undgå fejltagelser ved sortering af affaldet. Der er dog åbnet mulighed for, at dette krav kan fraviges i supermarkeder med slagterafdeling, såfremt supermarkedet kan opstille et egenkontrolprogram, som sikrer, at alt animalsk og vegetabilsk affald fra slagterafdelingen behandles som SRM og at dette affald håndteres adskilt fra andet affald, f.eks. affald fra bager- eller grøntafdeling. Fødevareregionen skal meddele skriftlig dispensation, før affaldet kan opdeles på denne måde.

Kapitel 5

Farvning eller mærkning af SRM

Kapitel 5

Farvning eller mærkning af SRM

SRM skal som nævnt ovenfor holdes ude af foder- og fødevarekæden. Derfor skal det være særligt farvet eller mærket, så der ikke er risiko for forkert anvendelse af SRM. Såfremt SRM blandes med andet affald, skal alt affaldet farves eller mærkes som SRM.

Farvning skal ske med en farve, som er klart synlig, og således at farvestoffet er klart synligt på hele overfladen af materialet.

Mærkning kan f.eks. være med radioisotoper. Det er selve SRM, som skal mærkes, og det er således ikke tilstrækkeligt at mærke beholderen.

Farvning eller mærkning af SRM skal foretages hurtigst muligt og senest i forbindelse med overførslen til eventuelle sekundære beholdere. Såfremt der ikke sker overførsel til sekundære beholdere, skal det sikres, at alt SRM farves i den primære beholder, eventuelt ved at der løbende sker farvning af indholdet ved påfyldning i den primære beholder.

Kapitel 6

Egenkontrol med mængden af SRM

Kapitel 6

Egenkontrol med mængden af SRM

Da det er meget vigtigt, at SRM holdes ude af foder- og fødevarekæden, er det meget vigtigt at alt SRM afsendt fra den enkelte virksomhed faktisk bliver modtaget på godkendt kategori 1 forarbejdningsanlæg. Desuden er det vigtigt, at de producerede mængder SRM stemmer med den mængde SRM, der forventes at fremkomme ved den produktion af fødevarer, der foregår på den enkelte virksomhed. Det skal bemærkes, at såfremt virksomheden ikke opdeler affald i SRM og ikke-SRM affald, skal alt affald betragtes som SRM.

I slagterier, kødopskæringsvirksomheder og detailslagterbutikker skal SRM vejes før eller i forbindelse med udlevering til transport til godkendt kategori 1 forarbejdningsanlæg. Alternativt kan virksomheden (eventuelt i samarbejde med den chauffør, som afhenter SRM) i stedet for vejning foretage et skøn over vægten af det udleverede SRM. Såfremt ikke-SRM affald er blandet sammen med SRM, skal det regnes med i den samlede vægt. P.t. er DAKA (Randers) det eneste godkendte kategori 1 forarbejdningsanlæg i Danmark.

Virksomheden skal sørge for, at det af egenkontrolprogrammet fremgår, at følgende procedurer for kontrol med SRM følges

– Virksomheden skal veje eller skønne vægt på produceret SRM og opbevare dokumentation herfor.

– Virksomheden skal sørge for, at der er dokumentation fra SRM-virksomheden for den fra virksomheden modtagne mængde SRM, f.eks. i form af en faktura, hvor afhentningsdag og vægt fremgår.

– Virksomheden har pligt til løbende at kontrollere, at der er overensstemmelse mellem dokumentationen nævnt i første og anden streg. Virksomheden skal desuden kontrollere, at der er overensstemmelse mellem den producerede mængde SRM og antal slagtede dyr eller opskårne slagtekroppe eller dele af slagtekroppe.

– Virksomheden skal opbevare dokumentationen nævnt i første, anden og tredje streg om den foretagne kontrol i mindst 2 år og på forlangende forevise disse oplysninger for fødevareregionen. Baggrunden herfor er, at fødevareregionen skal kunne føre dobbeltkontrol (krydskontrol) med, at de afsendte mængder af SRM svarer til de mængder af SRM, der modtages på det godkendte kategori 1 forarbejdningsanlæg.

Kapitel 7

Rygsøjle fra kvæg

Kapitel 7

Rygsøjle fra kvæg

Rygsøjle fra kvæg over 12 måneder er defineret som SRM. Det er ikke knoglerne i rygsøjlen, som udgør en risiko, men det er nerveknuder (dorsalrodsganglier), der sidder i hulrum i den enkelte ryghvirvel. Ved fjernelse af rygsøjlen er det derfor selve kroppen af ryghvirvlerne, der skal fjernes og den inderste del af udvæksterne på ryghvirvlerne (torntappe, tværtappe og vinger). Der er ikke krav om, at det led, som ribben danner op til ryghvirvler, skal fjernes. Hvirvler i halen regnes ikke med til rygsøjlen og betragtes ikke som SRM, da rygmarven ikke når ud i halehvirvlerne.

Da rygsøjle ikke umiddelbart udgør en stor krydskontaminationsrisiko, er det besluttet at tillade, at fjernelse af rygsøjlen kan ske andre steder end på slagterier. I Danmark er det besluttet kun at tillade fjernelse i engros kødopskæringsvirksomheder og i detailslagterbutikker, herunder slagterafdelingen i supermarkeder. Det vil derimod ikke være tilladt at foretage fjernelse af rygsøjle (SRM) i andre detailvirksomheder, for eksempel i restauranter. Det vil heller ikke være tilladt at fjerne rygsøjlen i virksomheder, som har en særlig tilladelse til for privatpersoner at foretage røgning og saltning.

Engros kødopskæringsvirksomheder og detailslagterbutikker skal have godkendt et egenkontrolprogram til kontrol af SRM, før de går i gang med at modtage oksekød med påsiddende rygsøjle, som skal fjernes og håndteres som SRM.

Rygsøjle (SRM) skal efter fjernelse behandles fuldstændigt som alt andet specificeret risikomateriale, dvs. farves med et farvestof eller mærkes og afhentes til behandling på en godkendt kategori 1 forarbejdningsanlæg (DAKA).

Følgende udskæringer kan traditionelt være blevet solgt med dele af påsiddende rygsøjle: mellemskært (oksehals), tykkam, højreb, tyndsteg og tyksteg. Det samme gælder dele af disse stykker: oksekoteletter (fra højreb), højrebssteg (del af højreb), T-bone steaks (skiver af tyndsteg) og oksetyksteg skåret i skiver.

Kapitel 8

Handelsdokument for og mærkning af kød af kvæg med

Kapitel 8

Handelsdokument for og mærkning af kød af kvæg med påsiddende rygsøjle

Siden den 1. april 2002 har der i EU været krav om visse oplysninger på handelsdokumenter samt mærkning af selve slagtekroppene med påsiddende rygsøjle. Denne ordning har til formål at sikre sporbarheden og identifikationen af rygsøjle hele vejen fra slagteri til detailled, med henblik på at kunne identificere og sikre at rygsøjle (SRM) fjernes helt fra foder- og fødevarekæden. Det er virksomhedernes ansvar, at de nye krav til handelsdokumenter og mærkesedler er opfyldt.

Forsendelser af fersk kød af kvæg med påsiddende rygsøjle skal være ledsaget af et handelsdokument både ved afsætning til engrosvirksomheder og detailvirksomheder. Dette gælder uanset om kødet stammer fra dyr over eller under 12 måneder. På handelsdokumentet skal være angivet antallet af kvægkroppe eller dele af kvægkroppe, som rygsøjlen skal fjernes fra. Af samme handelsdokument skal desuden fremgå antallet af kvægkroppe eller dele af kvægkroppe, som der ikke er krav om, at rygsøjlen skal fjernes fra. Dette krav om handelsdokument gælder også, selvom der kun er tale om kvægkroppe eller dele af kvægkroppe, hvorfra rygsøjlen ikke skal fjernes. Der er ikke fastsat standardformuleringer for, hvordan disse oplysninger skal fremgå af handelsdokumentet eller certifikatet.

Alt oksekød skal være identificeret i henhold til reglerne i den særlig oksekødsmærkningsordning. På den mærkeseddel, som anvendes i forbindelse med den særlige oksekødsmærkningsordning (fjerdingsblanketten), skal der sættes en blå stribe for kvægkroppe eller dele af kvægkroppe med påsiddende rygsøjle, som ikke er omfattet af definitionen af SRM (dyr under 12 måneder). TSE-forordningen fritager kun detailleddet for at påsætte den blå stribe på mærkesedlen på detailpakket kød eller uemballeret kød solgt over disk til den endelige forbruger, hvor oplysningerne om, at kødet med rygsøjle er fra dyr under 12 måneder kan gives på anden måde end ved mærkning, f.eks. mundtligt. Den blå stribe skal påføres, uanset om man i øvrigt behandler alt affald som SRM og derfor også ville behandle rygsøjle fra dyr under 12 måneder som SRM. Der er ikke fastsat særlige krav til den blå stribe, bortset fra at den skal være let synlig. Det kan for eksempel være en tuschstreg. Hvis der ikke er påført en blå stribe på mærkesedlen (eller hvis mærkesedlen mangler), skal rygsøjlen betragtes som SRM, som skal fjernes før udlevering til den endelige forbruger og efterfølgende håndteres efter de særlige regler om SRM, dvs. farves og afhentes til behandling på godkendt kategori 1 forarbejdningsanlæg.

Det er således virksomhederne, som med de krævede handelsdokumenter og mærkesedler skal dokumentere, at kødet ikke er omfattet af kravet om fjernelse af rygsøjle. Det betyder, at såfremt en detailslagterbutik ønsker at sælge en udskæring som indeholder rygsøjle (for eksempel T-bone steaks med påsiddende rygsøjle), skal butikken kunne dokumentere, at kødet er fra et dyr, som er under 12 måneder, eller at kødet er fra et dyr, som af anden grund er undtaget fra kravet om fjernelse af rygsøjlen (for eksempel importeret fra et tredjeland med minimal BSE-risiko). Såfremt butikken ikke har en sådan dokumentation, vil det være ulovligt at sælge kødet med påsiddende rygsøjle.

For så vidt angår andre detailvirksomheder, som ikke kan få tilladelse til at fjerne SRM-rygsøjle (hvilket f.eks. gælder alle restaurationer), skal det på tilsvarende måde kunne dokumenteres overfor fødevareregionen, at kødet er fra et dyr (dyr under 12 måneder eller dyr fra et BSE-frit land), som er undtaget fra kravet om fjernelse af rygsøjle, hvis virksomheden sælger kød af kvæg med påsiddende rygsøjle (for eksempel T-bone steaks). Såfremt en virksomhed, som ikke har tilladelse til at fjerne SRM (f.eks. en restaurant) modtager oksekød med rygsøjle, hvor der ikke er blå stribe på mærkesedlen eller hvor mærkesedlen mangler, skal kødet afvises fra modtagelse og returneres.

Det skal pointeres, at oksehaler, som i forvejen ikke er omfattet af definitionen af SRM (rygsøjledelen), ikke er omfattet af kravene til de omtalte handelsdokumenter og mærkning af mærkesedler med blå streg.

Kapitel 9

Særlige regler for afskæring af tunger af kvæg

Kapitel 9

Særlige regler for afskæring af tunger af kvæg uanset alder

Siden 1. oktober 2003 gælder der særlige regler for afskæring af tunger af kvæg i alle aldre. Reglerne har som formål at begrænse risikoen for krydskontamination fra tonsiller til tunger, da tonsiller anses for at frembyde en risiko for BSE. Således skal tunger af kvæg bestemt til konsum eller foder udtages på slagteriet ved at tværsnit rostralt for basihyoideums (dvs. tungebenets) processus lingualis (dvs. tungebenets forreste knoglefremspring). Med andre ord betyder det, at tunger af kvæg i alle aldre skal udtages ved et tværsnit fra tungeryggen og i forhold til tungespidsen foran tungebenets forreste fremspring. Det betyder, at der ikke må ses rester af tungeben i den afskårne tunge.

På denne måde sikres det, at tunger ikke forurenes med eventuelle prioner fra tonsillerne, hvis dyret er smittet med BSE.

Kapitel 10

Særlige regler for afskæring af hovedkød af kvæg

Kapitel 10

Særlige regler for afskæring af hovedkød af kvæg over 12 måneder

Siden 1. oktober 2003 gælder der særlige regler for afskæring af hovedkød af kvæg over 12 måneder. Reglerne har som formål at begrænse risikoen for krydskontamination med centralnervevæv fra hovedet (særligt fra hovedets skudhul i panden og fra foramen magnum, som er det bageste hul i kraniet, hvor rygmarven går ind og får forbindelse med hjernen) til hovedkødet. Generelt skal der udvises stor påpasselighed ved håndtering af hoveder.

Hovedkød af kvæg på over 12 måneder skal udtages på slagteriet i overensstemmelse med et egenkontrolprogram, der er godkendt af fødevareregionen. Hvis der ikke er et godkendt egenkontrolprogram, er det forbudt at afskære hovedkød af kvæg over 12 måneder, medmindre det udelukkende drejer sig om afskæring af de ydre kæbemuskler i nærheden af slagtebåndet (se nedenfor).

Egenkontrolprogrammet skal mindst indeholde følgende elementer

– Udtagning skal foregå et særligt sted, der er fysisk adskilt fra slagtelinjens øvrige dele.

– Hvis hovederne fjernes fra conveyoren eller kroge, inden hovedkødet udtages, skal skudhullet og foramen magnum forsegles med en tæt og bestandig prop. Hvis der udtages prøve af hjernestammen til laboratorieundersøgelse for BSE, forsegles foramen magnum umiddelbart efter prøvetagningen.

– Der må ikke udtages hovedkød fra hoveder, hvor øjnene er blevet beskadiget eller gået tabt umiddelbart før eller efter slagtning, eller som på anden vis er blevet beskadiget på en måde, der kan medføre kontaminering af hovedkødet forårsaget af centralnervevæv.

– Der må ikke udtages hovedkød fra hoveder, som ikke er blevet forseglet korrekt i henhold til 2. pind.

– Der skal være etableret specifikke arbejdsvejledninger i virksomhedens egenkontrolprogram, godkendt i henhold til gældende bestemmelser om egenkontrol, med henblik på at forebygge, at hovedkødet kontamineres under udtagningen, navnlig i tilfælde af at forseglingen som omhandlet i 2. pind er gået tabt eller øjnene er beskadiget under håndteringen.

– Der skal være etableret en prøvetagningsplan med anvendelse af en relevant laboratorietest til påvisning af centralnervevæv med henblik på at verificere, om foranstaltningerne til reduktion af kontaminering er korrekt implementeret.

Den relevante laboratorietest, der kan anvendes, skal være videnskabeligt anerkendt. Der findes ikke nogen officielt godkendte laboratoriemetoder til at påvise eventuelle rester af centralnervevæv. Der henvises blandt andet til videnskabelig artikel i tidsskriftet ”Eur Food Res Technol (2002), 215; 334-339, Performance comparison of two analytical methods for the detection of tissues of the central nervous system in sausages; results of an interlaboratory study”. Artiklen beskriver to kommercielt tilgængelige test kits, som er designet til at konstatere rester af CNS-væv fra blandt andet kødprodukter. Konklusionen på artiklen er, at begge test-kits er velegnede til formålet.

Hvis der udelukkende udtages kæbekød (de ydre kæbemuskler) på slagteriet og under forudsæt-

ning af, at hovederne ikke fjernes fra slagtebåndet eller de kroge, de placeres på ved siden af eller i

nærheden af selve slagtebåndet, kan kæbekødet udtages uden forsegling af hoveder med prop og

uden det af fødevareregionen godkendte egenkontrolprogram med anvendelse af prøveudtagnings-

plan med relevant laboratorietest. Det forudsættes, at hovederne ikke er kontamineret af centralner-

vevæv og at der generelt udvises forsigtighed ved håndtering af hovederne, så hovedkødet ikke for-

urenes af centralnervevæv eller fra tonsiller.

Der skal under alle omstændigheder iagttages en stor grad af omhyggelighed ved håndtering af ho-

veder fra kvæg over 12 måneder, og hvis hovederne er kontamineret af nervevæv eller hvis øjnene

er blevet beskadiget på en måde, der kan medføre kontaminering af hovedkødet forårsaget af cen-

tralnervevæv, skal hovederne kasseres uden at kæbekødet afskæres..

Kapitel 11

Forbud mod maskinsepareret kød af kvæg, får og geder

Kapitel 11

Forbud mod maskinsepareret kød af kvæg, får og geder

Siden 1. april 2001 har det ikke været tilladt at fremstille maskinsepareret kød af knogler fra kvæg, får og geder. Baggrunden for forbuddet er, at det er vurderet, at det ikke er muligt kontrolmæssigt at sikre, at der kun anvendes rørknogler og ikke anvendes rygsøjle fra kvæg, får og geder til fremstilling af maskinsepareret kød. Som konsekvens heraf er knogler af de tre dyrearter helt forbudt som råvare til maskinsepareret kød.

Kapitel 12

Import af kød af kvæg, får og geder

Afsnit III

Specifikke krav til virksomhedstyper

Kapitel 12

Import af kød af kvæg, får og geder

Der er i EU-reglerne åbnet mulighed for, at visse lande kan undtages fra reglerne om fjernelse af SRM, såfremt de kan sandsynliggøre, at der ikke er smitstof i kvæg, får eller geder opdrættet i det pågældende land. Der er endnu ikke meddelt sådanne undtagelser for EU-lande. Der er ved at blive udarbejdet vurderinger af risikoen for tilstedeværelse af BSE i lande uden for EU (såkaldte tredjelande). Denne vurdering viser, at risikoen for BSE i enkelte lande er helt minimal. Fersk kød af kvæg, får eller geder fra sådanne lande vil derfor ikke blive betragtet som en BSE-risiko, og der vil ikke være krav om fjernelse af SRM, heller ikke rygsøjle fra kvæg.

Slagtekroppe eller dele af slagtekroppe med påsiddende rygsøjle fra kvæg importeret fra tredjelande, hvor EU har vurderet, at der ikke er risiko for optræden af BSE (herefter kaldet BSE-fri lande), skal således ikke behandles som SRM. Kødet fra sådanne dyr kan sælges med rygsøjle uanset dyrets alder. Tilsvarende er der ikke krav om fjernelse af rygmarv fra får og geder. Det gælder p.t. dyr, som er importeret fra: Australien, Argentina, Botswana, Brasilien, Chile, Costa Rica, El Salvador, Island, Namibia, New Zealand, Nicaragua, Panama, Paraguay, Uruguay, Singapore, Swaziland og Vanuatu. Disse tredjelande behøver således ikke fjerne specificeret risikomateriale (SRM), før de eksporterer kød til EU.

Alle andre tredjelande skal fjerne SRM før eksport til EU-lande. Dog kan rygsøjle fra kvæg forblive i kødet, men skal fjernes på en virksomhed, som har tilladelse til at fjerne og håndtere SRM, og rygsøjlen fra dyr over 12 måneder skal fjernes før kødet overgives til den endelige forbruger.

Afsnit III

Specifikke krav til virksomhedstyper

Specificeret risikomateriale (SRM) skal fjernes fra slagtedyr, før kødet må anvendes til konsum. Det er virksomhedernes ansvar at sikre sig, at man ikke til den endelige forbruger afsætter udskæringer, der indeholder SRM.

SRM skal behandles i godkendt kategori 1 forarbejdningsanlæg før endelig disposition ved forbrænding. Det er det godkendte kategori 1 forarbejdningsanlægs ansvar at sikre, at alt modtaget materiale behandles og disponeres som SRM.

Kapitel 13

Slagterier

Kapitel 13

Slagterier

Slagterierne skal sørge for, at

– SRM bliver fjernet korrekt fra slagtedyrene i forbindelse med den slagtemæssige behandling,

– SRM bliver opsamlet på en måde, så kontamination af andre dele undgås,

– SRM bliver farvet eller mærket,

– vægten af SRM bliver skønnet før afsendelse og der bliver foretaget kontrol af dels at antallet af slagtede dyr og eventuelt opskårne slagtekroppe passer med den skønnede vægt, dels at den af det godkendte kategori 1 forarbejdningsanlæg modtagne mængde (fremgår af faktura fra godkendt kategori 1 forarbejdningsanlæg) passer med den af virksomheden skønnede vægt,

– forsendelser af fersk kød af kvæg med påsiddende rygsøjle altid er ledsaget af et handelsdokument, hvorpå det er angivet antallet af kvægkroppe eller dele af kvægkroppe, hvor rygsøjlen skal fjernes og håndteres som SRM, og antallet af kvægkroppe eller dele af kvægkroppe, hvor rygsøjlen ikke skal betragtes som SRM,

– kvægkroppe eller dele af kvægkroppe med påsiddende rygsøjle, som ikke er omfattet af definitionen af SRM (dyr under 12 måneder) er mærket med en blå stribe på den mærkeseddel, som til enhver tid er foreskrevet af reglerne for obligatorisk mærkning af oksekød,

– ved afskæring af hovedkød af kvæg over 12 måneder skal de særlige regler som nævnt i kapitel 10 overholdes og

– ved afskæring af tunger af kvæg i alle aldre skal de særlige regler som nævnt i kapitel 9 overholdes.

Slagteriet skal forelægge en skriftlig beskrivelse af sine procedurer (egenkontrolprogram) på disse områder for fødevareregionen. Der skal foreligge en godkendelse af egenkontrolprogrammet fra fødevareregionen. Slagteriet skal som en del af egenkontrollen kunne dokumentere overfor fødevareregionen, hvilken egenkontrol der er foretaget. Til dette brug kan anvendes bilag 1 og 2 eller tilsvarende skemaer.

Selvom rygsøjlen ikke er fjernet, forsynes slagtekroppen som normalt med kontrolmærkning. Slagtekroppe med rygsøjle fra kvæg kan uanset dyrets alder afsættes på normal måde. Dvs. de kan oplagres på køle- og fryselagre, afsættes til engros kødopskæringsvirksomheder eller detailslagtere i Danmark eller afsættes til andre EU-lande eller tredjelande. Det er ikke slagteriets ansvar at sikre sig, at en detailslagter har tilladelse til at fjerne rygsøjle, som skal betragtes som SRM – det er detailslagterens ansvar kun at modtage det kød, som detailslagteren har tilladelse til at modtage. Ved afsætning til tredjelande skal slagteriet selv sikre sig, at tredjelandet vil modtage kødet, hvilket selvfølgelig især kan være et problem såfremt dyret var over 12 måneder.

Fjernelse af rygsøjle er opskæring, som normalt ikke kan foretages på et slagteri. Der er dog åbnet mulighed for, at såfremt et slagteri ønsker også at fjerne rygsøjle, kan dette ske efter tilladelse fra fødevareregionen. Slagteriet skal sikre sig, at det har de nødvendige faciliteter til, at fjernelsen kan ske på hygiejnisk forsvarlig måde. Slagteriet skal indarbejde procedurer herfor i det omtalte egenkontrolprogram.

Producentslagtning

Producentslagtning er slagtning foretaget på et slagteri og hvor kødet af slagtedyret leveres tilbage til producenten til brug i dennes private husholdning. Producentslagtninger er underlagt alle normale regler. Der er blot tale om 2 undtagelser

– Producentslagtninger tæller ikke med i beregningen af lille produktion for hjemmemarkedsslagterier.

– Levering af kødet fra det slagtede dyr til producenten er detailhandel. Slagterier, som foretager producentslagtninger, kan foretage denne detailhandel uden i øvrigt at være godkendt til detailhandel.

Da der ved en producentslagtning er tale om levering til den endelige forbruger, har slagteriet pligt til at fjerne alt SRM, og herunder også rygsøjle, før udlevering af kødet til producenten. Slagteriet skal således enten selv have tilladelse til at fjerne rygsøjlen, eller have tilladelse af fødevareregionen til at få foretaget fjernelse af rygsøjlen i en opskæringsvirksomhed, eventuelt i en nærliggende detailslagterbutik.

Kapitel 14

Hjemmeslagtning

Kapitel 14

Hjemmeslagtning

På ejendomme, hvor dyrehold er tilladt, kan ejendommens ejer eller bruger foretage slagtning og efterfølgende slagtemæssig behandling af egne dyr til forbrug i egen husholdning. Der kan anvendes udefrakommende assistance til hjemmeslagtning.

Kravet om fjernelse af SRM fra kvæg, får og geder (herunder rygsøjle hos kvæg på 12 måneder eller derover) gælder også ved hjemmeslagtning.

Det er producentens ansvar, at SRM fjernes. Såvel selve slagtningen som den slagtemæssige behandling skal foretages på ejendommen. Det er ikke tilladt at føre slagtekroppen med SRM herunder rygsøjle til et andet sted. Opmærksomheden henledes på, at virksomheder, som har tilladelse til at foretage saltning og røgning og eventuelt oplagring, partering og udskæring af kød og slagtekroppe for private til disse privates eget forbrug, ikke har tilladelse til at foretage fjernelse af SRM.

Alt SRM (herunder rygsøjle) skal afhentes fra ejendommen til forarbejdning på et godkendt kategori 1 forarbejdningsanlæg.

Der er ikke krav om særlig farvning af SRM fra hjemmeslagtning.

Kapitel 15

Kødopskæringsvirksomheder

Kapitel 15

Kødopskæringsvirksomheder

Kødopskæringsvirksomheder skal sørge for, at

– SRM i form af rygsøjle fra kvæg over 12 måneder og rygmarv fra får og geder over 12 måneder bliver fjernet korrekt fra slagtedyrene,

– SRM bliver opsamlet på en måde, så kontamination af andre dele undgås,

– SRM bliver farvet eller mærket,

– vægten af SRM bliver skønnet før afsendelse og der bliver foretaget kontrol af dels at antallet af opskårne slagtekroppe og mængden af opskåret kød i øvrigt passer med den skønnede vægt, dels at den af det godkendte kategori 1 forarbejdningsanlæg modtagne mængde (fremgår af faktura fra godkendt kategori 1 forarbejdningsanlæg) passer med den af virksomheden skønnede vægt,

– forsendelser af fersk kød af kvæg med påsiddende rygsøjle altid er ledsaget af et handelsdokument, hvorpå det er angivet antallet af kvægkroppe eller dele af kvægkroppe, hvor rygsøjlen skal fjernes og håndteres som SRM, og antallet af kvægkroppe eller dele af kvægkroppe, hvor rygsøjlen ikke skal betragtes som SRM, og

– kvægkroppe eller dele af kvægkroppe med påsiddende rygsøjle, som ikke er omfattet af definitionen af SRM (dyr under 12 måneder eller dyr fra BSE-fri lande) er mærket med en blå stribe på den mærkeseddel, som til enhver tid er foreskrevet af reglerne for obligatorisk mærkning af oksekød.

Kødopskæringsvirksomheder skal som led i egenkontrollen udarbejde procedurer, der sikrer, at behandling af fersk kød, som indeholder rygsøjle eller rygmarv (får eller geder), sker korrekt. Kødopskæringsvirksomheden skal forelægge en skriftlig beskrivelse af sine procedurer (egenkontrolprogram) på disse områder for fødevareregionen. Der skal således være procedurer, som sikrer den nødvendige dokumentation, såfremt rygsøjlen ikke skal behandles som SRM, og procedurer som sikrer at rygsøjlen bliver behandlet på korrekt måde, såfremt den skal betragtes som SRM. Der skal foreligge en godkendelse af egenkontrolprogrammet fra fødevareregionen.

Kødopskæringsvirksomheden skal som en del af egenkontrollen kunne dokumentere overfor fødevareregionen, hvilken egenkontrol der er foretaget. Til dette brug kan anvendes bilag 1 og 3 eller tilsvarende skemaer.

Kapitel 16

Detailslagterbutikker

Afsnit IV

Lovgivning

Kapitel 16

Detailslagterbutikker

Når detailvirksomheder modtager kød af kvæg med påsiddende rygsøjle fra en engrosvirksomhed, skal kødet være ledsaget af et handelsdokument med oplysning om antallet af kvægkroppe eller dele af kvægkroppe, hvor rygsøjlen skal fjernes og håndteres som SRM, og antallet af kvægkroppe eller dele af kvægkroppe, hvor rygsøjlen ikke skal betragtes som SRM. Kun detailslagterbutikker, som har særlig tilladelse til at fjerne rygsøjle, som skal betragtes som SRM, må modtage kød af kvæg med sådan påsiddende rygsøjle. Enhver anden detailvirksomhed (slagterbutikker, restauranter m.m.), som modtager kød af kvæg med påsiddende rygsøjle, hvor det af handelsdokumentet fremgår, at rygsøjlen skal betragtes som SRM, skal afvise at modtage kødet og returnere det til afsenderen. Tilsvarende gælder, såfremt der ikke er en blå stribe på den mærkeseddel, som til enhver tid er foreskrevet af reglerne for obligatorisk mærkning af oksekød. Handelsdokumenter og certifikater skal opbevares som dokumentation i mindst 1 år og på forlangende forevises fødevareregionen.

Kvægkroppe eller dele af kvægkroppe med påsiddende rygsøjle, som ikke er omfattet af definitionen af SRM (dyr under 12 måneder), skal som nævnt være mærket med en blå stribe på mærkesedlen. Hvis der ikke er en blå stribe på mærkesedlen, skal rygsøjlen betragtes som stammende fra et dyr over 12 måneder og rygsøjlen skal dermed fjernes og bortskaffes som SRM. Fjernelsen af rygsøjle, der skal betragtes som SRM, må kun foretages i virksomheder, som har tilladelse til det.

Detailslagterbutikker, herunder slagterafdelingen i supermarkeder, der ønsker at fjerne rygsøjle defineret som SRM, må først fjerne rygsøjle, når dette er anmeldt til fødevareregionen og når detailslagterbutikken har modtaget skriftlig bekræftelse fra fødevareregionen på, at den anmeldte aktivitet kan iværksættes. Såfremt en detailvirksomhed ikke har anmeldt og fået bekræftelse på, at den har lov til at fjerne rygsøjle, som skal betragtes som SRM, vil det være ulovligt at fjerne rygsøjlen. Dvs. detailvirksomheden skal allerede i forbindelse med indkøbet sikre sig dokumentation for, at kødet kan sælges med rygsøjle. Dette gælder alle typer detailvirksomheder, f.eks. slagterbutikker og restauranter. Detailvirksomheder, som ikke er registreret til at fjerne rygsøjle, der skal betragtes som SRM, må ikke modtage oksekød med påsiddende rygsøjle, medmindre kødet ved modtagelsen er ledsaget af dokumentation for, at rygsøjlen ikke skal betragtes som SRM.

Detailslagterbutikker, som er registrerede til at måtte modtage SRM i form af rygsøjle skal sørge for, at

– SRM i form af rygsøjle fra kvæg bliver fjernet korrekt fra slagtedyrene, før kødet sælges til den endelige forbruger,

– SRM bliver opsamlet på en måde, så kontamination af andre dele undgås,

– SRM bliver farvet eller mærket,

– vægten af SRM bliver skønnet før afsendelse og der bliver foretaget kontrol af dels at antallet af opskårne slagtekroppe og mængden af opskåret kød i øvrigt passer med den skønnede vægt, dels at den af det godkendt kategori 1 forarbejdningsanlæg modtagne mængde (fremgår af faktura fra godkendte kategori 1 forarbejdningsanlæg) passer med den af virksomheden skønnede vægt,

– forsendelser af fersk kød af kvæg med påsiddende rygsøjle altid er ledsaget af et handelsdokument, hvorpå det er angivet antallet af kvægkroppe eller dele af kvægkroppe, hvor rygsøjlen skal fjernes og håndteres som SRM, og antallet af kvægkroppe eller dele af kvægkroppe, hvor rygsøjlen ikke skal betragtes som SRM, og

– kvægkroppe eller dele af kvægkroppe med påsiddende rygsøjle, som ikke er omfattet af definitionen af SRM (dyr under 12 måneder eller dyr fra BSE-fri lande) er mærket med en blå stribe på den mærkeseddel, som til enhver tid er foreskrevet af reglerne for obligatorisk mærkning af oksekød.

Det er en betingelse, at der i detailvirksomhedens egenkontrolprogram er beskrevet procedurer, der sikrer, at rygsøjle (defineret som SRM) håndteres korrekt. Detailvirksomheden skal forelægge en skriftlig beskrivelse af sine procedurer (egenkontrolprogram) på disse områder for fødevareregionen. Der skal foreligge en godkendelse af egenkontrolprogrammet fra fødevareregionen.

Detailvirksomheden skal som en del af egenkontrollen kunne dokumentere overfor fødevareregionen, hvilken egenkontrol der er foretaget, for så vidt angår reglerne omtalt i denne vejledning. Til dette brug kan anvendes bilag 4 eller tilsvarende skema.

Afsnit IV

Lovgivning

Den nedenfor nævnte danske bekendtgørelser og vejledninger findes på Retsinformations hjemmeside: www.retsinfo.dk http://www.retsinfo.dk , og

EU-forordningerne findes på EU´s hjemmeside, http://europa.eu.int/eur-lex/da http://europa.eu.int/eur-lex/da .

Såvel de danske bekendtgørelser og vejledninger som EU-reglerne kan købes i boghandelen, hos Schulz Information eller lånes på biblioteket.

Kapitel 17

EU-regler vedr. BSE/TSE

Kapitel 17

EU-regler vedr. BSE/TSE

Reglerne om BSE/TSE, herunder om fjernelse af SRM, fremgår af TSE-forordningen, Europa-Parlamentets og Rådets Forordning (EF) nr. 999/2001 af 22. maj 2001 om fastsættelse af regler for forebyggelse af, kontrol med og udryddelse af visse transmissible spongiforme encephalopatier (EF-tidende 2001 L 147, s. 1).

TSE-forordningen er ændret ved følgende forordninger

· Kommissionens forordning (EF) nr. 1248/2001 af 22. juni 2001 om ændring af bilag III, bilag X og bilag XI til Europa-Parlamentets og Rådets Forordning (EF) nr. 999/2001 af 22. maj 2001 om fastsættelse af regler for forebyggelse af, kontrol med og udryddelse af visse transmissible spongiforme encephalopatier (EF-Tidende 2001 L 173, s. 12),

· Kommissionens Forordning (EF) nr. 1326/2001 af 29. juni 2001 om fastsættelse af overgangsforanstaltninger med henblik på overgang til Europa-Parlamentets og Rådets Forordning (EF) nr. 999/2001 af 22. maj 2001 om fastsættelse af regler for forebyggelse af, kontrol med og udryddelse af visse transmissible spongiforme encephalopatier og om ændring af bilag VII og XI til forordningen (EF-Tidende 2001 L 177, s. 60),

· Kommissionens forordning (EF) nr. 270/2002 af 14. februar 2002 om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 999/2001 for så vidt angår specificeret risikomateriale og epidemiologisk overvågning af transmissible spongiforme encephalopatier og om ændring af forordning (EF) nr. 1326/2001 for så vidt angår foder og markedsføring af får og geder samt produkter heraf (EF-Tidende 2002 L 45, s. 4) og

· Kommissionens forordning (EF) nr. 1494/2002 af 21. august 2002 om ændring af bilag III, VII og XI til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 999/2001 for så vidt angår overvågning af bovin spongiform encephalopati, fjernelse af specificeret risikomateriale samt regler for import af levende dyr og animalske produkter (EF-Tidende 2002 L 225, s. 3) og

· Kommissionens forordning (EF) nr. 260/2003 af 12. februar 2003 om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 999/2001 for så vidt angår udryddelse af transmissible spongiforme encephalopatier hos får og geder samt regler for handel med levende får og geder og kvægembryoner (EF-Tidende 2003 L 37, s. 7) og

· Kommissionens forordning (EF) nr. 650/2003 af 10. april 2003 om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 999/2001 for så vidt angår import af levende får og geder (EF-Tidende 2003 L 95, s. 15) og

· Kommissionens forordning (EF) nr. 1053/2003 af 19. juni 2003 om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 999/2001 for så vidt angår hurtige test (EF-Tidende 2003 L 152, s. 8) og

· Europa-Parlamentets og Rådets Forordning (EF) Nr. 1128/2003 af 16. juni 2003 om ændring af forordning (EF) nr. 999/2001 for så vidt angår forlængelse af perioden med overgangsforanstaltninger (EF-tidende 2003 L 160, s. 1) og

· Kommissionens forordning (EF) nr. 1139/2003 af 27. juni 2003 om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 999/2001 for så vidt angår overvågningsprogrammer og specificeret risikomateriale (EF-Tidende 2003 L 160, s. 22) og

· Kommissionens forordning (EF) nr. 1234/2003 af 10. juli 2003 om ændring af bilag I, IV og XI til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 999/2001 og af forordning (EF) nr. 1326/2001 for så vidt angår transmissible spongiforme encephalopatier og foder (EF-Tidende 2003 L 173, s. 6).

Desuden fremgår reglerne om indsamling, transport, opbevaring, håndtering, forarbejdning, bortskaffelse, m.m. af animalske biprodukter, herunder af SRM, af Biproduktforordningen, Europa-Parlamentets og Rådets Forordning (EF) Nr. 1774/2002 af 3. oktober 2002 om sundhedsbestemmelser for animalske biprodukter, som ikke er bestemt til konsum, som senere ændret.

Kapitel 18

Danske regler vedr. BSE/TSE

Kapitel 18

Danske regler vedr. BSE/TSE

TSE-forordningen og Biproduktforordningen indeholder EU-reglerne på BSE-området. En forordning er umiddelbart gældende i EU-landene og kræver derfor ikke særskilt gennemførelse i national lovgivning, bortset fra at der skal etableres kontrol- og straffebestemmelser. TSE-forordningen er dog opbygget på en sådan måde, at dens bestemmelser i vid udstrækning er rettet til myndighederne i EU-landene og ikke direkte til borgerne. Derfor er forordningens bestemmelser udmøntet i national lovgivning gennem bekendtgørelser.

Reglerne om SRM er således gennemført i følgende bekendtgørelser

· Bekendtgørelse nr. 355 af 19. maj 2003 om bortskaffelse af og forarbejdning af animalske biprodukter

· Bekendtgørelse nr. 26 af 18. januar 2002 om autorisation m.v. ved behandling og salg af fødevarer m.v. samt kontrolmærkning af animalske fødevarer (med senere ændringer).

· Bekendtgørelse nr. 795 af 18. september 2003 om egenkontrol i fødevarevirksomheder m.v.

· Bekendtgørelse nr. 798 af 19. september 2003 om fersk kød m.v.

· Bekendtgørelse nr. 198 af 22. marts 2001 om fødevarehygiejne (med senere ændringer).

· Bekendtgørelse nr. 723 af 25. juli 2000 om veterinærkontrol ved indførsel af animalske fødevarer (med senere ændringer).

Desuden er der til Biproduktforordningen udarbejdet en vejledning nr. 9420 af 5. august 2003 til EU-Parlamentets og Rådets forordning (EF) 1774/2002 af 3. oktober 2002 om sundhedsbestemmelser for animalske biprodukter, som ikke er bestemt til konsum.

Kapitel 19

EU-regler vedr. oksekødsmærkning

Kapitel 19

EU-regler vedr. oksekødsmærkning

EU-reglerne om den særlige oksekødsmærkningsordning fremgår af følgende forordninger

– Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1760/2000 af 17. juli 2000 om indførelse af en ordning for identifikation og registrering af kvæg og om mærkning af oksekød og oksekødsprodukter og om ophævelse af Rådets forord-ning (EF) nr. 820/97 (EF-Tidende L 240 s. 1).

– Kommissionens forordning (EF) nr. 1825/2000 af 25. august 2000 om gennemførselsbestemmelser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1760/2000 for så vidt angår mærkning af oksekød og oksekødsprodukter (EF-Tidende L 216 s. 8).

Kapitel 20

Danske regler vedr. oksekødsmærkning

Afsnit V

Kontrol og sanktioner

Kapitel 20

Danske regler vedr. oksekødsmærkning

De danske regler om oksekødsmærkning fremgår af bekendtgørelse nr. 18 af 17. januar 2001 om sporbarheds- og oprindelsesmærkning m.v. af oksekød, som ændret ved bekendtgørelse nr. 65 af 1. februar 2001.

Til bekendtgørelsen er udarbejdet vejledning nr. 11838 af 28. marts 2001 om mærkning af oksekød.

Afsnit V

Kontrol og sanktioner

Kapitel 21

Kontrol

Kapitel 21

Kontrol

Der skal føres hyppig offentlig kontrol med, at fødevarevirksomhederne overholder reglerne vedrørende fjernelse, håndtering og bortskaffelse af SRM. Det er Fødevaredirektoratets regionale fødevareregioner, der foretager kontrollen med egenkontrollen på fødevarevirksomhederne.

Som nævnt skal fødevarevirksomhederne forelægge en skriftlig beskrivelse af procedurerne på disse områder (egenkontrolprogram), som skal godkendes af fødevareregionen. Fødevareregionen fører derefter kontrollen med overholdelsen af reglerne som led i den generelle kontrol med fødevarevirksomhedernes overholdelse af egenkontrolprogrammet.

De fleste kontrolbesøg foretages uanmeldt eller med kort varsel. Under et kontrolbesøg har fødevarevirksomheden pligt til at medvirke til, at kontrollen kan gennemføres.

Kapitel 22

Sanktioner ved manglende overholdelse af reglerne

Kapitel 22

Sanktioner ved manglende overholdelse af reglerne

Hvis det ved kontrollen konstateres, at regler vedrørende fjernelse og den videre håndtering af SRM ikke overholdes, vil der ske opfølgning overfor de ansvarlige efter Fødevaredirektoratets almindelige sagsopfølgningsprincipper.

I følgende tilfælde vil der normalt ske opfølgning i form af f.eks. bøder, hvis det konstateres, at reglerne ikke overholdes

– at SRM bliver fjernet korrekt fra slagtedyrene i forbindelse med den slagtemæssige behandling eller opskæring,

– at SRM bliver opsamlet på en måde, så kontamination af andre dele undgås,

– at SRM bliver farvet eller mærket,

– at vægten af SRM bliver skønnet før afsendelse og der bliver foretaget kontrol af dels at antallet af slagtede dyr og eventuelt opskårne slagtekroppe og mængden af opskåret kød i øvrigt passer med den skønnede vægt dels at den af det godkendte kategori 1 forarbejdningsanlægs modtagne mængde passer med den af virksomheden skønnede vægt,

– at forsendelser af fersk kød af kvæg med påsiddende rygsøjle altid er ledsaget af et handelsdokument, hvorpå det er angivet antallet af kvægkroppe eller dele af kvægkroppe, hvor rygsøjlen skal fjernes og håndteres som SRM, og antallet af kvægkroppe eller dele af kvægkroppe, hvor rygsøjlen ikke skal betragtes som SRM,

– at kvægkroppe eller dele af kvægkroppe med påsiddende rygsøjle, som ikke er omfattet af definitionen af SRM (dyr under 12 måneder) er mærket med en blå stribe på den mærkeseddel, som til enhver tid er foreskrevet af reglerne for obligatorisk mærkning af oksekød,

– at tunger fra kreaturer i alle aldre ikke afskæres på den foreskrevne måde og

– at hovedkød fra kreaturer over 12 måneder ikke afskæres på den foreskrevne måde og

– at egenkontrollen ikke fungerer, fordi egenkontrolprogrammet mangler eller er mangelfuldt for eksempel fordi der mangler skriftlig dokumentation for foretagen egenkontrol.

Hvis overtrædelserne er begået med forsæt eller grov uagtsomhed kan straffen stige til fængsel i indtil 2 år. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

Kapitel 23

Ikrafttræden

Kapitel 23

Ikrafttræden

Denne vejledning skal anvendes fra den 1. oktober 2003 og erstatter Vejledning nr. 9436 af 2002 om håndtering af specificeret risikomateriale.

Vejledning om håndtering af specificeret risikomateriale

(Fjernelse og videre håndtering af specificeret risikomateriale fra kvæg, får og geder i forbindelse med BSE/TSE)

Vejledningen orienterer om reglerne for fjernelse og videre håndtering af specificeret risikomateriale (SRM) fra kvæg, får og geder med henblik på at beskytte forbrugerne overfor BSE. Til generel orientering gives først en introduktion til BSE i form af besvarelse af de hyppigst stillede spørgsmål om emnet. Sidst i vejledningsteksten er en liste over den gældende lovgivning. Endelig er der i bilag forslag til skemaer, som kan anvendes i forbindelse med egenkontrol af fjernelse og videre håndtering af SRM.

Afsnit I

Hyppigt stillede spørgsmål om BSE/TSE

– Hvad er BSE/TSE?

BSE er forkortelsen for Bovin Spongiform Encephalopati og kaldes også populært kogalskab. Det er en sygdom, som viser sig hos voksent kvæg. BSE er forårsaget af et smitstof (prion), som er et protein, der er ekstremt modstandsdygtigt sammenlignet med f.eks. bakterier og vira. BSE forårsager ændringer i dyrets hjerne og centralnervesystem og forårsager til sidst dyrets død. Der er i Danmark pr. september 2003 konstateret i alt tolv tilfælde af sygdommen BSE hos dansk kvæg. Det første tilfælde blev fundet i februar 2000.

BSE har en lang inkubationsperiode. Det betyder, at det normalt tager 4-6 år, før kvæg inficeret med BSE begynder at vise symptomer på sygdommen. Symptomerne er ofte meget uspecifikke. Der kan ses nedsat mælkeproduktion, afmagring, nedsat ædelyst samt i visse tilfælde neurologiske symptomer som aggressivitet, nervøsitet, overfølsomhed overfor lys og lyd samt bevægelsesvanskeligheder.

BSE tilhører en gruppe af sygdomme (prionsygdomme), som rammer flere forskellige pattedyr. Disse sygdomme kaldes med en fælles betegnelse Transmissible Spongiforme Encephalopatier (TSE-sygdomme), der betyder: overførbare, svampeagtige hjernesygdomme. De svampeagtige ændringer i hjernen er resultatet af ophobning af unormale prionproteiner i hjernen og centralnervesystemet.

Scrapie er en TSE-sygdom hos får. Scrapie er aldrig konstateret i Danmark, men har i over 200 år været almindelig udbredt i blandt andet Tyskland, Frankrig og Storbritannien. Der er aldrig påvist sammenhæng mellem forekomst af scrapie og sygdom hos mennesker.

– Hvor kommer BSE/TSE fra?

BSE blev første gang diagnosticeret i Storbritannien i 1986, men har formodentlig eksisteret en del år længere tilbage. På trods af omfattende forskning, er der ingen der med sikkerhed kan sige, hvor BSE kommer fra, selvom der er flere teorier. Den mest underbyggede teori er, at sygdommen er opstået, fordi man har anvendt kød- og benmel fra får med sygdommen scrapie som tilskudsfoder til kvæg. Scrapie er meget udbredt i Storbritannien. Forskning har vist, at kvæg kan få BSE, hvis de fodres med BSE-inficeret hjernevæv. Dette underbygger teorien om, at BSE smitter kvæg via foderet. De fleste forskere er således i dag enige om, at BSE er blevet spredt ved, at kvæg har spist foder med kød- og benmel, som har indeholdt dele af dyr, som var BSE-inficerede. Kød- og benmel fremstilledes tidligere på destruktionsanstalter (nu på kategori 3 virksomheder) af affald fra slagterier og kadavere af dyr.

Siden 1990 har det i EU været forbudt at fodre kvæg med kød- og benmel med oprindelse fra kvæg. Dette forbud blev skærpet i 1997, hvor det blev forbudt at fodre kvæg med kød- og benmel i det hele taget. I 2000 er der i EU lavet et totalforbud mod anvendelse af kød- og benmel i husdyrproduktionen.

– Hvilken fare udgør BSE/TSE for mennesker?

BSE er uden for laboratorier kun påvist i kvæg, men BSE tilhører en gruppe prionsygdomme (TSE-sygdomme), hvoraf flere kan ramme mennesker. Den mest almindelig kendte sygdom er Creutzfeldt-Jakobs Sygdom (CJD). Dette er en sjælden og dødelig form for hjernesygdom, som hyppigst optræder hos mennesker mellem 40 og 80 år. Symptomerne er blandt andet muskellammelser, demens og angst.

CJD er ikke en ny sygdom hos mennesker, men i 1996 opdagede forskerne en ny variant af CJD, som særligt forekommer hos yngre mennesker og med en ganske forskellig udvikling af symptomer og spredning i nervesystemet. Derfor kaldes den nye sygdom hos mennesker variant CJD eller vCJD. Nyere forskning har vist, at prionprotein fra hjernen af mennesker med denne nye variant af CJD ved podning på en række musestammer opformeres på samme måde som det prionprotein, der findes i hjernen hos BSE-smittede kvæg, mens den klassiske form af CJD viser et andet mønster. Hertil kommer, at smitstoffet ved BSE og vCJD har nogle tydelige fællestræk af biokemisk natur, som adskiller begge fra klassisk CJD samt at aber kan smittes med BSE-prion ved fodring.

Det var i Storbritannien, at man så de første forekomster af vCJD og da BSE var udbredt blandt kvæg i landet, antydede det, at der kunne være en sammenhæng mellem de to sygdomme.

Ligesom BSE hos kvæg, er vCJD altid en dødelig sygdom hos mennesker. Foreløbig er i alt omkring 140 mennesker døde af denne sygdom i Europa heraf omkring 130 mennesker i Storbritannien alene. Denne variant af sygdommen er ikke konstateret i Danmark. Det skal i denne forbindelse nævnes, at der i Storbritannien er konstateret mere end 180.000 tilfælde af BSE hos kvæg.

– Kan mælk og mejeriprodukter smitte med BSE?

Forskerne vurderer, at der slet ikke er risiko for overførsel af BSE med mælk eller mælkeprodukter. Det vurderes desuden på baggrund af oplysninger fra erhvervene om produktionsmetoder, at der heller ikke er nogen risiko for overførsel af BSE-smitstoffer ved indtagelse af margarineprodukter.

– Kan får og geder få BSE?

BSE er aldrig påvist hos får eller geder under normale produktionsforhold, men BSE kan i laboratorieforsøg overføres til får og geder. Derfor er det igennem en årrække blevet diskuteret, om får og geder kunne være smittet med sygdommen BSE maskeret som sygdommen scrapie, idet får og geder har været fodret med den samme type kød- og benmel, som formentlig har spredt sygdommen blandt kvæg. Da det er meget vanskeligt at skelne scrapie fra BSE med de kendte undersøgelsesmetoder (der skal anvendes en metode, som varer cirka to år at gennemføre) skal der tages særlige forholdsregler ved slagtning af både kvæg, får og geder. Der er aldrig påvist sammenhæng mellem forekomst af sygdommen scrapie og sygdom hos mennesker.

– Hvordan kontrolleres BSE/TSE?

Da det første tilfælde af BSE blev konstateret i februar 2000 i Danmark, blev der øjeblikkeligt sat en række beskyttelsesforanstaltninger i kraft. Beskyttelsesforanstaltningerne er baserede på den tilgængelige videnskabelige viden og har som formål at reducere risikoen mest muligt.

Derfor skal specificeret risikomateriale (SRM) fra kvæg, får og geder fjernes, før kødet anvendes i produktionen eller afsættes til forbrugerne. SRM er de dele af dyret, som især vil indeholde TSE-smitstof, hvis dyret er smittet. Fjernelse af SRM er således den vigtigste måde at beskytte forbrugere mod BSE. Dette er foregået i Danmark siden den 29. februar 2000. Siden den 1. oktober 2000 har det været obligatorisk i hele EU at fjerne SRM fra foder- og fødevarekæden.

Pr. 1. oktober 2000 trådte et overvågningsprogram for BSE i kvæg i kraft i Danmark og den 1. januar 2001 i samtlige EU-lande. Når BSE bliver konstateret, bliver hele besætningen, hvor smitten er konstateret, slået ned og destrueret. På denne måde bliver alle dyrene fjernet fra foder- og fødevarekæden. Den 1. april 2002 trådte desuden et overvågningsprogram for scrapie i får og geder i kraft i alle EU-lande. Desuden er der som nævnt indført totalforbud mod anvendelse af kød- og benmel til alle produktionsdyr.

– Hvor udbredt er BSE i andre lande?

Alle EU-lande (undtagen Sverige) har rapporteret om BSE-tilfælde. Udenfor EU har følgende lande rapporteret om BSE-tilfælde: Lichtenstein, Schweiz, Slovenien, Slovakiet, Tjekkiet, Polen, Israel, Japan og Canada. De fleste tilfælde udenfor Storbritannien er konstateret i Portugal, Frankrig og Irland.

I Storbritannien er antallet af BSE-tilfælde faldet drastisk siden 1992, hvor der blev konstateret 37.280 tilfælde (det højeste antal konstateret på ét år), til henholdsvis 1.443 tilfælde i år 2000, 1202 tilfælde i 2001 og 775 tilfælde i 2002. Dette skyldes formentlig indførelsen af de førnævnte beskyttelsesforanstaltninger.

Afsnit II

Generelt om håndtering af og egenkontrol med SRM

Afsnit I

Hyppigt stillede spørgsmål om BSE/TSE

Afsnit II

Generelt om håndtering af og egenkontrol med SRM