Vejledning om ikke-automatiske vægte. Bestemmelse af vægtens bevægelighed og følsomhed. Måleteknisk direktiv (MDIR 04.11-18, udg. 2)
Statutory Text (2 Articles)
Vejledning om ikke-automatiske vægte.
Bestemmelse af vægtens bevægelighed og følsomhed.
Måleteknisk direktiv
(MDIR 04.11-18, udg. 2)
FORMÅL
Denne prøvningsmetode kan benyttes til at bestemme vægtens evne til at reagere på små belastningsændringer (bevægelighed) samt til at bestemme følsomheden af vægte med ikke-automatisk indstilling.
HENVISNING TIL MÅLETEKNISKE BESTEMMELSER
TDIR 24.11.1-01, udg. 1 af 15.10.1978, bilag 2
MDIR 34.11-01, udg. 3 af 26.01.1987, pkt. 6
OIML R76-1 af 1992, pkt. 3.8 og 6.1
EN 45501 af 1992, 3.8 og 6.1
FORUDSÆTNINGER
Generelt vedrørende måleudstyr, prøvningsbetingelser, prøvningsmiljø, forkonditionering m.v. henvises til MDIR 04.11-10.
PRØVNING
Bevægelighed
De følgende prøvninger for bevægelighed udføres ved 3 forskellige belastninger: Min, ½ Max og Max.
Bevægelighed af vægte med ikke-automatisk indstilling
Vægten skal være i ligevægt. Herefter placeres forsigtigt (uden stød) en supplerende last på 4/10 · den absolutte værdi af den tolerance, der gælder for vedkommende belastning. Vægtens udslag noteres.
Bevægelighed af vægte med analog visning
Vægten skal være i ligevægt. Visningen noteres (I 1 ). Herefter placeres forsigtigt (uden stød) en supplerende last på 1 · den absolutte værdi af den tolerance, der gælder for vedkommende belastning. Vægtens visning (I 2 ) noteres.
Bevægelighed af vægte med digital visning, normal opløsning
Vægten nulstilles og belastes med den ønskede prøvebelastning + 10 tillægslodder af størrelsen 1/10 * d. Visningen (I 1 ) noteres. Tillægslodder fjernes forsigtigt ét efter ét indtil visningen falder (permanent) med 1 · d. Et tillægslod sættes på igen. Derefter sættes forsigtigt (uden stød) yderligere en belastning på 1,4 · d på vægten. Visningen (I 2 ) noteres.
Bevægelighed af vægte med digital visning, forhøjet opløsning
Vægten nulstilles og belastes med den ønskede prøvebelastning. Visningen (I 1 ) noteres, hvorefter der påsættes yderligere en belastning på 1,4 · d på vægten. Ved flerdelingsvægte antager d altid den værdi, som er gældende for prøvebelastningen. Efter påsætningen af 1,4 · d noteres visningen (I 2 ).
Følsomhed af vægte med ikke-automatisk indstilling
Prøvningen udføres ved 2 forskellige belastninger: ubelastet og Max.
Vægten skal svinge normalt. Middelværdien (I 1 ) mellem udsvingene noteres. Herefter placeres en supplerende last på 1 · den absolutte værdi af den tolerance, der gælder for vedkommende belastning på vægten. Middelværdien (I 2 ) mellem udsvingene noteres.
KRAV
Krav til bevægelighed
Vægte med ikke-automatisk indstilling
Bevægelighedsprøven i pkt. 4.1.1 skal bevirke et synligt udslag af indstillingsindikatoren.
Vægte med analog visning
Bevægelighedsprøven i pkt. 4.1.2 skal bevirke en blivende ændring af visningen på mindst 7/10 · den supplerende last, dvs.
I 2 – I 1 ³ 7/10 · supplerende last
Vægte med digital visning
Bevægelighedsprøven i pkt. 4.1.3 hhv. 4.1.4 skal bevirke en blivende ændring af visningen, dvs.
I 2 – I 1 ³ 1 · d
Krav til følsomhed af vægte med ikke-automatisk indstilling
Følsomhedsprøven i pkt. 4.2 skal bevirke en blivende ændring af middelværdien mellem udsvingene (I 2 – I 1) af mindst følgende størrelse
1 mm for vægte i klasse I og II
2 mm for vægte i klasse III og IIII med Max £ 30 kg
5 mm for vægte i klasse III og IIII med Max > 30 kg.
Den Danske Akkrediterings- og Metrologifond den 1. oktober 2003
Jesper Høy
/P. Claudi Johansen
Den Danske Akkrediterings- og Metrologifond, den 1. oktober 2003
Jesper Høy
/P. Claudi Johansen
Såfremt vippepunktsmetoden er anvendt ved bestemmelsen af fejlvisningen ved op- og nedvejning (MDIR 04.11-11) er det ikke nødvendigt at gennemføre prøven i pkt. 4.1.3.
Det er ikke nødvendigt at gennemføre prøven i 4.1.4.