Skrivelse med orientering om vedtagelse af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats\n(Til samtlige kommuner m.fl.)

Skrivelse med orientering om vedtagelse af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats

(Til samtlige kommuner m.fl.)

Folketinget har den 4. juni 2003 vedtaget

L 190 - Forslag til lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats

L 193 - Forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats

Lovforslagene - som fremsat med bemærkninger og som vedtaget ved 3. behandlingen - kan findes via et link på Beskæftigelsesministeriets hjemmeside www.bm.dk. Se under "tal og love" - "lovforslag".

Lovene træder i kraft den 1. juli 2003.

Lovene skal ses i sammenhæng med de samtidigt vedtagne lovforslag

1) L 191 - Forslag til lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik, lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel, lov om fleksydelse, lov om social service, lov om individuel boligstøtte, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og lov om integration af udlændinge i Danmark (integrationsloven)

2) L 192 - Forslag til lov om ændring af lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. og forskellige andre love

3) L 194 - Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., og lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Med lovene udmøntes anden del af aftalen om den fremtidige beskæftigelsespolitik, der er indgået mellem regeringen, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Kristeligt Folkeparti med udgangspunkt i regeringens handlingsplan "Flere i arbejde". De nye regler lægger op til en forenkling og harmonisering af reglerne for visitation, kontaktforløb, formidling, aktivering, rådighed og sanktion. Udgangspunktet er den enkelte ledige, og målet er kortest mulige vej til beskæftigelse.

Nedenfor gennemgås kort de nye regler, som vedrører kommunerne. Arbejdsmarkedsstyrelsen forventer omkring medio juni 2003 at kunne udsende en mere uddybende orienteringsskrivelse. Korrekturudskrift af bekendtgørelserne til de nye love forventes udsendt omtrent samtidig.

Spørgsmål om de nye love vil kunne sendes til Arbejdsmarkedsstyrelsens e-mail adresse: fiahotline@ams.dk . Spø Spørgsmålene besvares ikke direkte, men spørgsmål og svar vil løbende blive lagt på Arbejdsmarkedsstyrelsens hjemmeside: www.ams.dk.

Fra 23. juni 2003 forventes der at være en samlet indgang på www.ams.dk, hvor spørgsmål kan stilles og svar vil kunne ses.

Indholdet af lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats

Loven samler de overordnede regler om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats som følge af, at reglerne om tilbud til forsikrede ledige og tilbud til personer, der modtager ydelser efter lov om aktiv socialpolitik, samles i en ny lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Loven medtager bl.a. nogle bestemmelser, der efter gældende regler er fastsat i retssikkerhedsloven, lov om aktiv socialpolitik og lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik. Loven indeholder således bestemmelser om hjemmel til forsøgs- og udviklingsinitiativer, hjemmel til inddragelse af andre aktører i beskæftigelsesindsatsen, regler om et nyt Beskæftigelsesråd, regler om de regionale arbejdsmarkedsråd og om koordinationsudvalgene.

Indholdet af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats

Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats samler bestemmelserne om tilbud til personer, der modtager hjælp efter lov om aktiv socialpolitik, og tilbud til forsikrede ledige, der hidtil har været indeholdt i lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik.

I. Individuelt tilpasset kontaktforløb gennem hele forløbet og ændring af minimumskravet til tilbud

Der indføres et individuelt tilpasset kontaktforløb gennem hele ledighedsforløbet med personlig kontakt minimum hver 3. ydelsesmåned for kontant- og starthjælpsmodtagere samt revalidender samtidig med, at der sker en ændring af minimumskravet til tilbud. Målet for det intensive kontaktforløb er hurtigt at få de ledige tilbage i ordinære job ved at have øget fokus på jobsøgning og jobformidling.

Kontaktforløbet skal tilrettelægges fleksibelt under hensyn til den enkelte lediges behov og kvalifikationer, og kontakten fortsætter gennem hele ledighedsforløbet. Kontaktforløbet kan fx bestå af afklaringssamtaler om den lediges kvalifikationer og jobmuligheder, støtte til udformning af ansøgninger, kurser i jobsøgning, besøg på forskellige arbejdspladser med henblik på afklaring af jobønsker og vejledning i brug af selvbetjeningsredskaber m.v.

Kontakten skal være hyppigere end hver 3. ydelsesmåned, hvis særlige forhold gør sig gældende. For modtagere af kontanthjælp og starthjælp, der modtager hjælp på grund af problemer ud over ledighed, skal kontakten være hyppigere, hvis det skønnes nødvendigt for at bringe den enkelte tættere på arbejdsmarkedet.

Kontakten kan ske telefonisk, skriftligt eller digitalt, hvis personen er i tilbud.

For persongrupper, hvor helt særlige forhold gør sig gældende, kan kommunen fastsætte retningslinjer for, at der i stedet for afholdelse af en samtale kan være en anden form for kontakt. Det er fx personer med vidtgående problemer - eksempelvis indlagte på psykiatriske hospitaler eller aktive stofmisbrugere. Her kan kommunen for en periode vælge en anden kontaktform, fx ved at kontakten varetages af behandlingsinstitutionen.

Styrelsen skal i øvrigt gøre opmærksom på, at der med virkning fra 1. januar 2003 er indført regler om, at arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere m.v. skal indlægge deres CV i Job- og CV-banken, og at der skal afholdes en CV-samtale.

Minimumskrav til tilbud

Minimumskravene til tilbud indebærer, at der skal gives tilbud til personer over 30 år efter en periode på 12 måneders sammenhængende ydelser for personer, der modtager kontanthjælp og starthjælp efter lov om aktiv socialpolitik, og efter en periode på 12 måneders sammenlagt ledighed til forsikrede ledige mellem 30 og 60 år.

For personer under 30 år skal der gives tilbud efter en periode på 13 ugers sammenhængende ydelser til personer, der modtager hjælp efter lov om aktiv socialpolitik og efter 6 måneders sammenlagt ledighed til forsikrede ledige.

Minimumskravene til tilbud er ikke til hinder for, at kommunen kan give tilbud, før personen har modtaget ydelser i en sammenhængende periode på 13 uger henholdsvis 12 måneder, hvis dette skønnes hensigtsmæssigt.

Efter første tilbud er der ret og pligt til et nyt tilbud, når der er modtaget offentlige forsørgelsesydelser i en sammenhængende periode på 6 måneder for personer, der modtager hjælp efter lov om aktiv socialpolitik alene på grund af ledighed, og efter sammenlagt 6 måneders ledighed for forsikrede ledige.

II. Forenklet redskabsvifte for både forsikrede og ikke-forsikrede ledige

Der indføres en ny fælles og forenklet redskabsvifte for kommunerne og arbejdsformidlingen bestående af 3 redskaber, som afløser for de hidtidige redskaber i beskæftigelsesindsatsen

i Vejledning og opkvalificering

i Virksomhedspraktik

i Ansættelse med løntilskud.

Redskabsviften anvendes, når der gives tilbud til dagpengemodtagere, kontanthjælpsmodtagere med flere. Der henvises til oplistningen af målgrupperne under beskrivelsen af de enkelte redskaber i loven.

Der indføjes i integrationsloven en tilsvarende redskabsvifte.

Samtidig indføres der en generel regel om, at ledige og revalidender skal have udarbejdet en jobplan ved tilbud. De nuværende særlige regler om erhvervsplaner for revalidender integreres i de nye rammer for jobplaner.

Forenklingen og harmoniseringen af redskabsviften skal give større overskuelighed og lette mulighederne for at inddrage virksomhederne i opkvalificeringen af de ledige. Ydelserne vil generelt svare til de hidtidige ydelser. Udgangspunktet for valg af redskab vil være den enkeltes behov, frem for hvilken ydelse den enkelte kan modtage. Redskaberne kan kombineres i individuelle forløb, der afspejler den enkeltes kvalifikationer og tilknytning til arbejdsmarkedet. Virksomhedspraktik kan fx kombineres med vejledning og opkvalificering.

Redskab 1. Vejledning og opkvalificering

Redskabet omfatter korte vejlednings- og afklaringsforløb, særligt tilrettelagte projekter og uddannelsesforløb samt ordinære uddannelsesforløb.

Om der skal gives et kort, mellem- eller længerevarende uddannelsestilbud afgøres ud fra en konkret individuel vurdering af, hvad der kan bringe personen hurtigst muligt ind på arbejdsmarkedet og samtidig fastholde personen i beskæftigelse.

Formålet med redskabet er kompetenceudvikling af faglige, sproglige og/eller sociale kompetencer. Ydelsen under tilbud om vejledning og opkvalificering er den hidtidige ydelse. For dagpengemodtagere er ydelsen aktiveringsydelse, svarende til individuelle dagpenge.

Reglerne om uddannelser, hvortil der kan bevilges uddannelsesgodtgørelse i dag, den såkaldte positivliste, ophæves. Arbejdsformidlingen og kommunerne vil som følge heraf kunne give tilbud om alle former for uddannelse, hvis det konkrete uddannelsestilbud er målrettet mod arbejdsmarkedets behov og har et klart beskæftigelsessigte.

Unge under 30 år skal som udgangspunkt tage en udannelse på ordinære vilkår. Der kan således som hovedregel ikke gives tilbud om en SU-berettigende uddannelse på starthjælp, kontanthjælp eller aktiveringsydelse. Det gælder ikke unge under 30 år, der er berettiget til revalideringsydelse.

Som hovedregel er tilbud om vejledning og opkvalificering til kontanthjælpsmodtagere m.v., der modtager hjælpen på grund af ledighed, i det første ledighedsår begrænset til 6 uger. I denne forbindelse henledes opmærksomheden på, at det af § 36, stk. 4, fremgår, at tilbud om vejledning og opkvalificering kan gives med en varighed på op til 1 år, hvis personen ikke umiddelbart kan formidles arbejde inden for sit faglige område, og hvis tilbudet kvalificerer til beskæftigelse inden for et område, hvor der er eller kan forventes mangel på arbejdskraft.

Redskab 2. Virksomhedspraktik

Virksomhedspraktik erstatter de hidtidige redskaber arbejdspraktik, arbejdsprøvning samt til dels individuel jobtræning.

Der skal kunne udføres ordinært arbejde eller arbejde så tæt på ordinært arbejde som muligt. Det betyder bl.a., at den hidtidige bestemmelse om beskæftigelse i individuel jobtræning, hvorefter der kun måtte udføres arbejde, der ellers ikke ville blive udført som almindeligt lønnet arbejde, ikke føres videre.

Virksomhedspraktik er af kortere varighed. For revalidenders vedkommende fastsættes varigheden dog ud fra en konkret individuel vurdering af behovet for optræningen.

Ydelsen under virksomhedspraktik er hidtidige ydelse. For dagpengemodtagere er ydelsen aktiveringsydelse, svarende til individuelle dagpenge.

I lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats er fastsat regler om, at kommunerne skal underrette koordinationsudvalget om anvendelsen af virksomhedspraktik.

Redskab 3. Løntilskud

Lønstilskudsredskabet erstatter de hidtidige løntilskudsordninger efter lov om aktiv socialpolitik, lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik og lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v.

Der kan ydes løntilskud ved ansættelse på en offentlig eller privat virksomhed. Varigheden kan være op til et år, for revalidender og førtidspensionister kan det dog være længere.

Forsørgelsesgrundlaget er overenskomstmæssig løn eller den for tilsvarende arbejde sædvanligt gældende eller særlig aftalt løn ved anvendelsen af sociale kapitler eller andet særligt aftalegrundlag. For førtidspensionister fastsættes lønnen dog ved aftale mellem arbejdsgiveren og den ansatte.

For revalidender gælder som i de hidtidige regler, at der skal foreligge ganske særlige forhold som begrunder revalidering på virksomhed med overenskomstmæssig løn.

Der kan ydes løntilskud pr. time med 5 faste kronebeløb på 20 kr., 35 kr., 55,77 kr., 81 kr. og 100 kr., der reguleres 1 gang årligt. Forenklingen medfører således, at tilskud til personer i revalidering og til førtidspensionister samt isbryderordningen for nyuddannede handicappede omlægges og bliver et fast kronebeløb pr. time. Udgangspunktet for fastsættelse af løntilskuddet er, at virksomheder skal betale for den arbejdsindsats, de får. Tilskuddets størrelse til virksomhederne kan derfor variere alt afhængig af, hvilken arbejdsindsats personen kan bidrage med. For revalidender gælder arbejdsevnemetoden.

Det bemærkes, at reglerne om løntilskud til fleksjob fortsætter som efter de hidtidige bestemmelser.

III Tillægsydelser m.v.

Der indføres en generel hjemmel til, at såvel kommunerne som arbejdsformidlingen kan give tilskud til udgifter til hjælpemidler og udgifter til mentor, herunder opkvalificering af mentoren. Udgifter til hjælpemidler i form af undervisningsmaterialer, arbejdsredskaber og mindre arbejdspladsindretninger kan således afholdes, når afholdelsen understøtter et aktivt tilbud eller ansættelse.

IV Tilskud til opkvalificering ved ordinær ansættelse

Der indføres mulighed for, at kommunerne og arbejdsformidlingen ved ansættelse af langvarigt ledige (efter 6 måneder for unge under 30 år og efter 12 måneder for personer over 30 år) på ordinære vilkår kan finansiere udgifter til køb af uddannelse. Formålet er at øge mulighederne for, at ledige kan opnå ansættelse, herunder at afkorte vejen til ansættelse, samt øge mulighederne for, at nyansatte kan fastholde ansættelsen. Det sker ved at skabe et økonomisk incitament for virksomhederne til at ansætte ledige ved, at kommunerne og arbejdsformidlingen finansierer køb af uddannelse efter ansættelsen.

Der kan alene afholdes udgifter til opkvalificeringen i tilfælde, hvor der er tale om uddannelse, som virksomheden almindeligvis ikke kan forudsættes at tilvejebringe.

Overgangsregler

Personer, som inden de nye loves ikrafttræden har fået tilsagn om eller har påbegyndt et aktiveringstilbud eller anden beskæftigelsesfremmende foranstaltninger efter de hidtil gældende regler i lov om aktiv socialpolitik, vil normalt kunne påbegynde eller gennemføre tilbudet efter de hidtil gældende regler.

Arbejdsmarkedsstyrelsen, den 11. juni 2003

Kim Svendsen-Tune