Skrivelse om orientering om lovforslag

§ 13.

.....

Stk. 7. En person, hvis ægtefælle er berettiget til hjælp efter § 11, og som udelukkende eller hovedsagelig har arbejdet i hjemmet, kan vælge ikke at udnytte sine arbejdsmuligheder efter reglerne i stk. 1-3. I så fald bliver hjælpen til ægteparret beregnet efter reglerne i § 26, stk. 5, og § 34, stk. 3.

Stk. 8. Kommunen kan beregne hjælpen efter reglerne i § 26, stk. 5, og § 34, stk. 3, til en person, der er berettiget til hjælp efter § 11, når

1) ægtefællen udelukkende eller hovedsagelig har arbejdet i hjemmet, og

2) ægtefællen ikke kan dokumentere, at pågældende forsøger at udnytte sine arbejdsmuligheder efter reglerne i stk. 1-3.

Gældende regler

Efter de hidtil gældende regler har hjælpen til en ægtefælle, der alene har arbejdet i hjemmet, og som vælger ikke at udnytte sine arbejdsmuligheder, kunnet erstattes af et tillæg til hjælpen til den ægtefælle, der er til rådighed.

Det har været en betingelse, at den pågældende udelukkende har været hjemmearbejdende, og der har været tale om en frivillig ordning, der ophører, når den hjemmearbejdende ægtefælle tilkendegiver, at vedkommende igen ønsker at udnytte sine arbejdsmuligheder.

Lovforslaget

Ordningen udvides nu på 2 områder

1) ordningen skal også kunne anvendes, selv om den pågældende har haft tilknytning til arbejdsmarkedet i form af kortvarig, løs beskæftigelse eller deltagelse i aktivering, idet betingelsen fremover er, at den pågældende »udelukkende eller hovedsagelig har arbejdet i hjemmet«

2) den frivillige ordning suppleres med en adgang for kommunen til at vurdere, at den pågældende ikke i tilstrækkelig grad dokumenterer, at vedkommende forsøger at udnytte sine arbejdsmuligheder, og at hjælpen derfor skal ydes som et tillæg til ægtefællen.

Den sidstnævnte situation kan tænkes at foreligge, hvis den pågældende tidligere kun har haft en marginal arbejdsmarkedstilknytning, og det på baggrund af kommunens samtaler med den pågældende om situationen i hjemmet, den pågældendes kvalifikationer og ønsker om job og/eller uddannelse samt jobsøgningsaktiviteter må vurderes, at der ikke foreligger et reelt ønske om eller en realistisk mulighed for at udnytte arbejdsmulighederne.

Kommunen kan endvidere i en situation, hvor den pågældende efter kortvarig beskæftigelse er ophørt med et job eller har afvist tilbud om arbejde eller aktivering, vurdere, at den pågældendes arbejdsmarkedstilknytning og ønske om eller muligheder for at udnytte arbejdsmulighederne er så svag, at hjælpen til den pågældende bør erstattes af et tillæg til ægtefællen.

Der kan endvidere tænkes en situation, hvor den pågældende selv har valgt ikke at udnytte sine arbejdsmuligheder og efterfølgende tilkendegiver, at vedkommende nu ønsker at udnytte arbejdsmulighederne, men hvor kommunen vurderer, at der ikke foreligger tilstrækkelig dokumentation for, at der er tale om et reelt ønske eller en realistisk mulighed, og hjælpen derfor fortsat skal ydes i form af et tillæg til ægtefællen.

Ordningen vil fortsat ikke kunne benyttes af personer, der tidligere har haft mere end marginal tilknytning til arbejdsmarkedet, eller hvor det på anden måde er åbenbart, at den pågældende både kan og bør opnå eller genetablere en fastere tilknytning til arbejdsmarkedet. Dette kan f.eks. tænkes at være tilfældet, hvis den manglende arbejdsmarkedstilknytning alene skyldes gennemførelse af uddannelse, perioder med barsels- eller børnepasningsorlov eller sygdomsperioder på grund af sygdom, der ikke længere påvirker den pågældendes arbejdsevne. For disse personer gælder fortsat, at de hurtigst muligt skal tilbage eller ind på arbejdsmarkedet og i videst muligt omfang blive i stand til at forsørge sig selv.

Der bør derfor typisk ved vurderingen indgå en bedømmelse af den pågældendes arbejdsmarkedstilknytning over en længere årrække, og bestemmelsen kan kun anvendes, hvis arbejdsmarkedstilknytningen set over perioden som helhed har været marginal.

En person, der modtager kontanthjælp, og som på grund af jobophør eller afslag på formidling og aktivering, får nedsat hjælpen efter §§ 38 a og 39, eller hvis hjælp er ophørt på grund af afvisning af tilbud om arbejde eller aktivering efter § 41, kan ikke vælge ordningen, så længe nedsættelsen eller ophøret af hjælpen varer. Efter sanktionens udløb er der derimod ikke noget til hinder for, at den pågældende vælger at benytte ordningen, forudsat at betingelserne i øvrigt er opfyldt.

Tillægget er - som hidtil - fastsat til 2.542 kr. pr. måned (januar 2003) svarende til kontanthjælpssatsen for hjemmeboende under 25 år.

Ægtepar, der er omfattet af ordningen, kan ikke modtage særlig støtte til høje boligudgifter eller stor forsørgerbyrde efter § 34. Dette gælder allerede i dag for ægtepar, der benytter sig af den frivillige ordning.

Ændring af servicelovens § 26 a om tilskud til pasning af egne børn

Lov om social service

§ 13. Det er en betingelse for at få hjælp efter § 11, at ansøgeren og ægtefællen ikke har et rimeligt tilbud om arbejde, og at de aktivt søger at udnytte deres arbejdsmuligheder.

Stk. 2. Kommunen har pligt til at vurdere, om en person, der har ansøgt om eller får hjælp efter § 11, fortsat opfylder betingelserne for hjælpen ved at udnytte sine arbejdsmuligheder, hvis personen

1) afslår et formidlet arbejde,

2) udebliver fra en formidlingssamtale eller en kontaktdato på arbejdsformidlingen,

3) udebliver fra en formidlings- eller opfølgningssamtale i kommunen eller

4) undlader at give meddelelse til arbejdsformidlingen, kommunen eller arbejdsgiveren om sygdom i tilfælde, hvor den ledige er givet et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller skal møde til jobsamtale hos en arbejdsgiver.

Stk. 3. Det er en betingelse for at få hjælp, at ansøgeren og dennes ægtefælle tager imod et rimeligt tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Stk. 4. Ønsker ansøgeren eller ægtefællen at modtage, eller modtager ansøgeren eller ægtefællen hjælp alene på grund af ledighed, har de dog ikke pligt til at udnytte deres arbejdsmuligheder ved at tage imod et tilbud om arbejde efter stk. 1 eller tilbud efter stk. 3, hvis

1) tilbudet ikke kan anses for et rimeligt tilbud på grund af forhold, der vedrører tilbudets indhold,

2) den pågældende ikke kan arbejde på grund af sygdom, eller der er risiko for, at helbredet forringes, hvis det hidtidige arbejde fortsættes,

3) afstanden mellem bopæl og arbejdssted medfører en urimelig belastning af den pågældende på grund af transportvanskeligheder eller den tid, der går til transport,

4) den pågældende har ret til fravær ved graviditet, barsel og adoption, i det omfang der efter bestemmelserne i § 12, stk. 1 og 2, § 13, stk. 1, 2 og 7, § 14, stk. 1 - 3 og 8, og § 15, stk. 1 og 2, i lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel er ret til dagpenge ved graviditet, barsel og adoption,

5) den pågældende er nødt til at passe sine børn, og der ikke kan anvises anden pasningsmulighed,

6) den pågældende modtager støtte efter lov om social service til pasning af handicappet barn eller døende nærstående og efter lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel til pasning af alvorligt sygt barn,

7) den pågældende er omfattet af en friperiode efter § 23 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,

8) den pågældende aftjener værnepligt,

9) arbejdet er omfattet af en overenskomstmæssig konflikt eller

10) arbejdet omfatter udvikling og fremstilling af krigsmateriel.

Stk. 5. Ønsker ansøgeren eller ægtefællen at modtage, eller modtager ansøgeren eller ægtefællen hjælp på grund af problemer ud over ledighed, skal kommunen vurdere, om der i det enkelte tilfælde foreligger andre forhold end de i stk. 4 nævnte, der kan begrunde, at den pågældende ikke har pligt til at udnytte sine arbejdsmuligheder.

Stk. 6. Reglerne i stk. 1 - 3 gælder ikke for ansøgerens ægtefælle, når ægtefællen er under uddannelse eller modtager en offentlig forsørgelsesydelse, som ikke er betinget af, at modtageren udnytter sine arbejdsmuligheder.

Stk. 7. En person, hvis ægtefælle er berettiget til hjælp efter § 11, og som udelukkende eller hovedsagelig har arbejdet i hjemmet, kan vælge ikke at udnytte sine arbejdsmuligheder efter reglerne i stk. 1 - 3. I så fald bliver hjælpen til ægteparret beregnet efter reglerne i § 26, stk. 5, og § 34, stk. 3.

Stk. 8. Kommunen kan beregne hjælpen efter reglerne i § 26, stk. 5, og § 34, stk. 3, til en person, der er berettiget til hjælp efter § 11, når

1) ægtefællen udelukkende eller hovedsagelig har arbejdet i hjemmet, og

2) ægtefællen ikke kan dokumentere, at pågældende forsøger at udnytte sine arbejdsmuligheder efter reglerne i stk. 1 - 3.

Stk.9. Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler om anvendelsen af bestemmelserne i stk. 1-4.

Lovens § 13 er omformuleret dels af redaktionelle årsager, dels med henblik på yderligere præciseringer af rådigheden. Det drejer sig bl.a. om pligten til at give meddelelse om sygdom, udeblivelser fra samtaler m.v.

Den generelle rådighedforpligtelse vil blive nærmere præciseret i en bekendtgørelse og vejledning om rådighed, så udformningen så vidt muligt bliver identisk med udformningen af rådighedsreglerne for forsikrede ledige i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og regler udstedt i medfør heraf. Bekendtgørelsen og vejledningen udsendes senest ved lovens ikrafttræden. Bemyndigelsen hertil findes i lovens § 13, stk. 9.

Lovens § 13 a præciserer, hvad det vil sige at være arbejdssøgende. Som noget nyt kræves det, at den arbejdssøgende skal være tilmeldt Beskæftigelsesministeriet database (Job- og CV-bank).

Søge konkrete jobordrer (§ 13 a 2. punktum)

En person, der har ansøgt om eller modtager hjælp efter § 11 alene på grund af ledighed skal efter krav fra arbejdsformidlingen eller kommunen søge konkrete, åbne jobordrer. Dette er i overensstemmelse med praksis.

Oplysninger i Job og CV-bank (§ 13 a, stk. 2)

En person, der har ansøgt om eller modtager hjælp efter § 11 alene på grund af ledighed skal hurtigst muligt og senest 1 måned efter tilmelding til arbejdsformidlingen, jf. § 11 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, sørge for at lægge en beskrivelse af tidligere beskæftigelse, uddannelse, kvalifikationer og øvrige forhold af betydning for formidlingen af arbejde ind i Beskæftigelsesministeriets database (Job- og CV-bank), jf. § 13 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats

4.2. Sanktionsregler

Tilsvarende er sanktionsreglerne for manglende rådighed præciseret.

Tredjedelsnedsættelsen (§ 38 a, stk. 1 og 2)

Hjælpen nedsættes med 1/3 i 3 uger, hvis en person eller dennes ægtefælle, der modtager hjælp efter § 25, stk. 1, nr. 1 eller 2, stk. 2 eller stk. 3, alene på grund af ledighed,

1) uden rimelig grund ophører med sit arbejde,

2) afviser tilbud om arbejde, tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller anden beskæftigelsesfremmende foranstaltning,

3) undlader at give meddelelse om sygdom til arbejdsformidlingen, kommunen eller arbejdsgiveren, jf. § 13, stk. 2, nr. 3,

4) undlader efter krav fra arbejdsformidlingen eller kommunen at søge konkrete, åbne jobordrer, jf. § 13 a, stk. 1, 2. pkt., eller

5) undlader senest en måned efter tilmelding til arbejdsformidlingen at indlægge sit CV i Beskæftigelsesministeriets database, jf. § 13 a, stk. 2. Hjælpen afrundes til nærmeste hele kronebeløb.

Hvis en person eller dennes ægtefælle to eller flere gange inden for de seneste 12 måneder afviser tilbud m.v. efter stk. 1, nr. 1-5, nedsættes hjælpen med 1/3 i 20 uger eller indtil den person, der har afvist tilbud m.v., har haft mere end 300 timers ustøttet arbejde i en periode på 10 uger. Hjælpen afrundes til nærmeste hele kronebeløb.

Det nye i reglen er, at der nu også er en sanktion for at undlade at give meddelelse om sygdom, at søge konkrete, åbne jobordrer samt inden 1 måned efter tilmelding til AF at indlægge CV i Job- og CV-banken.

Disse bestemmelser, der trådte i kraft 1. januar 2003, har ikke til hensigt at lempe reglerne for personer, der ikke står til rådighed for arbejdsmarkedet. Sanktionen for manglende rådighed er fortsat, at der ikke kan udbetales kontanthjælp, jf. § 41.

Tilbud omfatter ikke et konkrete tilbud, men et hvilket som helst tilbud, som kommunen kan give. I en række tilfælde vil et tilbud om et bestemt arbejde imidlertid ikke bestå efter en afvisning, fx hvis stillingen i mellemtiden er besat med en anden.

Hvis en kontanthjælpsmodtager således afviser at tage et ustøttet arbejde, men fortsat møder på kommunens alternative tilbud, giver de regler, der trådte i kraft 1. januar 2003, mulighed for at nedsætte den ydelse, som pågældende i kraft af sin deltagelse i tilbuddet, er berettiget til. Derfor bør kommunen straks efter en afvisning af arbejdet give et nyt tilbud. Hvis pågældende deltager i aktiveringen vil kontanthjælpen kunne udbetales med 2/3, mens hjælpen stoppes, hvis pågældende ikke deltager.

Præcisering af beregningsmåde (§ 39, stk. 1, 3. pkt.)

3 måneder præciseres som 3 kalendermåneder. Ændringen har alene til formål at lette beregningerne.

De øvrige ændringer er alene redaktionelle, da den aktive indsats beskrives i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

5. Beskæftigelsesrådets kompetence på ydelseslovgivningen

Beskæftigelsesrådet varetager efter lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats på landsplan opgaverne i forbindelse med styringen af beskæftigelsesindsatsen. Rådet har også kompetence til at rådgive i spørgsmål om ydelser efter aktivloven - i lighed med den kompetence, som det tidligere Landsarbejdsråd havde til at udtale sig om ydelser efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Rådet kan også udtale sig om spørgsmål om ydelser efter lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel og efter lov om fleksydelse.

Der henvises til det samtidig vedtagne forslag L 190 om Lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats.

6.

Ændringer i sagernes behandling m.m. i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område som følge af forslaget om kontaktforløb m.v.

Ændringerne i retssikkerhedsloven er alene konsekvenser af ressortomlægningen i 2001 og vedtagelsen af den samlede lovgivning vedrørende Flere i arbejde.

De enkelte ændringer

8 ugers-vurderingen og kontaktforløb efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats

Efter § 7 skal kommunen senest 8 uger efter borgerens første henvendelse om løbende hjælp til forsørgelse foretage en vurdering efter § 6. Efter § 6 skal kommunen, hvis borgeren har brug for hjælp i en længere tid, tidligt i forløbet tilstræbe at tilrettelægge hjælpen ud fra en samlet vurdering af pågældendes situation og behov på længere sigt.

Denne 8 ugers helhedsvurdering er nu indbygget i 3 måneders kontaktforløbet efter kapitel 6 i lov om en aktiv en aktiv beskæftigelsesindsats.

8 ugers helhedsvurderingen vil således fortsat gælde for personer, der modtager hjælp efter lov om aktiv socialpolitik, men som ikke er omfattet af et kontaktforløb - ligesom den fortsat gælder for sager efter sygedagpengeloven og delpensionsloven.

Handleforpligtelsen efter sygedagpengeloven

Efter § 9, stk. 6, fastsætter socialministeren regler om, hvilken kommune der har handleforpligtelsen efter lov om dagpenge ved sygdom eller barsel. Som følge af ressortomlægningen, hvorved loven overgik til Beskæftigelsesministeriet, er socialministeren ændret til beskæftigelsesministeren.

Mellemkommunal refusion

Efter § 9 har opholdskommunen pligt til at yde hjælp. Efter § 9 a har en aktuel opholdskommune ret til at få sin del af udgifterne til hjælp efter bl.a. lov om aktiv socialpolitik dækket af en tidligere opholdskommune, når den tidligere opholdskommune eller anden offentlig myndighed har medvirket til, at en person får ophold i fx et botilbud eller almen bolig i den aktuelle opholdskommune. Som følge af overflytningen af tilbudene i lov om aktiv socialpolitik til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats finder opholdskommunereglen også anvendelse ved tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Indberetningspligt

Som følge af overflytningen af tilbudene i lov om aktiv socialpolitik til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats er det nu beskæftigelsesministeren efter forhandling med undervisningsministeren, der fastsætter regler om uddannelsessteders indberetningspligt til kommunerne om personer, der er i aktivering i en uddannelsesaktivitet. Se § 108 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Koordinationsudvalgene

Reglerne om Det Sociale Råd - nu Beskæftigelsesrådet - og om de kommunale koordinationsudvalg fremgår af kapitel 6 om Beskæftigelsesrådet og kapitel 8 om de kommunale koordinationsudvalg i lov om ansvaret for og styringen af beskæftigelsesindsatsen.

Andre aktører

Når en myndighed overlader opgaver efter bl.a. lov om en aktiv socialpolitik til andre end offentlige myndigheder, er disse efter § 43, stk. 2, omfattet af forvaltningsloven og offentlighedsloven i forhold til den opgave, der udføres. Det indebærer, at fx private har tavshedspligt, notatpligt m.m., og at den pågældende borger har aktindsigt, krav på begrundelser m.v.

Som følge af overflytningen af tilbudene i lov om aktiv socialpolitik til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats vil forvaltningsloven og offentlighedsloven også finde anvendelse, når den kommunale opgave er omfattet af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Praksiskoordinering, statistik m.v.

Beskæftigelsesministeriet har fået kompetence til at anmode Ankestyrelsen om at foretage praksisundersøgelser.

Kommunerne og amtskommunerne skal oplyse Beskæftigelsesministeriet om udviklingen på det sociale område, herunder om de mål, som de har sat for udviklingen.

Beskæftigelsesministeriet har endvidere fået de samme hjemler, som Socialministeriet har, til at fastsætte regler om indhentelse af statistiske oplysninger, anvisning af refusion, regnskabsaflæggelse m.v., udgifter til dokumentation i sager efter lov om aktiv socialpolitik, lov om en aktiv beskæftigelsesindsats samt efter lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel,

7.

Ændringer i integrationsloven som følge af ændringer i lov om aktiv socialpolitik i dette lovforslag

Unge

Udlændinge omfattet af integrationsloven, der modtager introduktionsydelse svarende til kontanthjælp for unge under 25 år, kan få reduceret introduktionsydelsen svarende til de regler, der gælder for kontanthjælpsmodtagere under 25 år efter lov om aktiv socialpolitik.

Dette indebærer, at unge under 25 år, der modtager en introduktionsydelse svarende til kontanthjælp for unge under 25 år, får introduktionsydelsen nedsat til SU-niveau seks måneder efter, at den pågældende har påbegyndt et tilbud som led i introduktionsprogrammet.

Endvidere skal ydelsen til unge under 25 år, der modtager introduktionsydelse svarende til kontanthjælp for unge under 25 år, nedsættes til SU-niveau, hvis udlændingen er ophørt med eller har afvist et tilbud som led i introduktionsprogrammet uden rimelig grund, jf. §§ 30 og 31 i integrationsloven.

Udlændinge, der har fået nedsat hjælpen, kan få tildelt et behovsbestemt tillæg i lighed med, hvad der gælder for unge kontanthjælpsmodtagere, jf. § 25 f, stk. 3, i lov om aktiv socialpolitik.

Udlændinge, der i øvrigt opfylder betingelserne for at modtage introduktionsydelse, er berettiget til introduktionsydelse svarende til kontanthjælpen for unge under 25 år, hvis den pågældende ikke har modtaget introduktionsydelse i seks måneder, f.eks. fordi den pågældende har været i beskæftigelse.

Loftet

For at sikre, at der er samme økonomiske incitamenter til at tage et arbejde for udlændinge omfattet af integrationsloven som for kontanthjælps- og starthjælpsmodtagere, omfattes udlændinge, der modtager introduktionsydelse, af de samme regler om en øvre grænse for ydelser, som indføres for kontanthjælpsmodtagere og starthjælpsmodtagere.

De ydelser, der indgår ved beregningen af, om der modtages ydelser ud over den øvre grænse, er introduktionsydelse, særlig støtte efter § 27, stk. 3, i integrationsloven og boligstøtte efter lov om individuel boligstøtte. Ud over loftet kan udlændingen bl.a. modtage det særlige fradragsfrie beløb pr. udført arbejdstime, dvs. det timebeløb, som den pågældende kan modtage, uden at der sker fradrag i hjælpen.

Nedsættelsen af hjælpen til udlændinge, der er omfattet af integrationsloven, kan tidligst foretages, når den pågældende udlænding har modtaget introduktionsydelse i 6 måneder. Retten til at modtage introduktionsydelse uafhængigt af loftet generhverves, når udlændingen ikke har modtaget introduktionsydelse i 6 måneder.

Bestemmelsen om en øvre grænse over ydelser gælder såvel for udlændinge som kommunalbestyrelsen har overtaget ansvaret for før 1. juli 2002, som for udlændinge, kommunalbestyrelsen har overtaget ansvaret for efter 1. juli 2002, jf. dog § 25 b, stk. 3, i lov om aktiv socialpolitik. Efter § 25 b, stk. 3, jf. integrationslovens § 27, stk. 2, 2. pkt. omfatter loftet ikke en udlænding, der modtager af introduktionsydelse på niveau med kontanthjælpsmodtager, og som er gift med en person, der modtager starthjælp eller introduktionsydelse på starthjælpsniveau.

En udlænding, der modtager introduktionsydelse svarende til starthjælp, vil på grund af størrelsen af denne ydelse normalt ikke blive berørt af loftet.

9.

Ændringer i lov om social service med det formål at skabe et tydeligt hjemmelsgrundlag for statens tilskud til Kofoeds Skoles beskæftigelses- , forsøgs- og udviklingsaktiviteter

Lov om social service

§ 25 b. For personer, der i 6 sammenhængende måneder har modtaget hjælp til forsørgelse efter § 25, kan den samlede hjælp, jf. stk. 2, højst udgøre et månedligt beløb på

1) 10.859 kr. for gifte og samlevende, der er forsørgere,

2) 8.172 kr. for gifte og samlevende, der ikke er forsørgere,

3) 13.546 kr. for enlige forsørgere og

4) 10.859 kr. for enlige, der ikke er forsørgere.

6 måneders perioden beregnes efter § 25, stk. 8-10.

Stk. 2. I beregningen af den samlede hjælp efter stk. 1 indgår

1) kontanthjælp med det beløb, der ville have været udbetalt, hvis personen ikke havde været omfattet af § 25, stk. 5 og stk. 7-10, § 38 a, § 39 og § 41 om nedsættelse og ophør af hjælpen, samt starthjælp og introduktionsydelse,

2) støtte efter § 34 samt

3) boligstøtte efter kapitel 1 - 9 i lov om individuel boligstøtte, bortset fra boligstøtte, der ydes til personer, der er omfattet af § 23, stk. 2 - 4, i lov om individuel boligstøtte.

Boligstøtten efter lov om individuel boligstøtte indgår med en forholdsmæssig andel af den samlede støtte, herunder tilskud og lån, i forhold til antallet af husstandsmedlemmer, der er fyldt 18 år.

Det samlede beløb efter nr. 1-3 nedsættes med tillæg efter § 26, stk. 5, og med det beløb, der efter § 31 ses bort fra ved beregningen af kontanthjælp.

Stk. 3. Den øvre grænse for den samlede hjælp omfatter ikke ægtepar og samlevende, der modtager hjælp efter § 26, stk. 2 og 3, og integrationslovens § 27, stk. 2, 2. pkt.

§ 25 c. Overstiger den beregnede hjælp efter § 25 b, stk. 2, de beløb, der er nævnt i § 25 b, stk. 1, nedsættes den samlede hjælp med det overskydende beløb efter stk. 2 og 3.

Stk. 2. Den samlede nedsættelse kan højst udgøre 1.948 kr. pr. måned for gifte tilsammen og 1.290 kr. pr. person pr. måned for samlevende, enlige forsørgere og enlige, der ikke er forsørgere.

Stk. 3. Nedsættelsen af hjælpen efter stk. 1 og 2 foretages først fuldt ud i støtten efter § 34 og herefter i boligstøtten, således som den indgår i beregningen efter § 25 b, stk. 2. For gifte fordeles beløbet mellem ægtefællerne i forhold til, hvor meget den enkeltes ydelser overstiger loftet. Hvis der kun udbetales hjælp til den ene ægtefælle, sker reduktionen fuldt ud hos denne ægtefælle.

Stk. 4. Beregningen af den samlede nedsættelse af hjælpen efter stk. 1 og 2 foretages første gang ved udbetaling af hjælpen efter § 25 for den 7. hele kalendermåned. Boligstøtten, som udbetales forud, indgår med boligstøtten for den kalendermåned, hvor personen er berettiget til hjælpen for den 7. hele kalendermåned. Støtten efter § 34 indgår med beløbet for den kalendermåned, hvor personen er berettiget til hjælpen for den 7. hele kalendermåned.

§ 25 d. Personer, der modtager hjælp efter § 25 b, omfattes ikke længere af denne bestemmelse, når begge ægtefæller, begge samlevende eller den enlige ikke har modtaget hjælp efter § 25 i 6 sammenhængende måneder. 6 måneders perioden afbrydes, hvis en gift, en samlevende eller en enlig i en kalendermåned har modtaget kontanthjælp/starthjælp/introduktionsydelse. Beregning af perioderne sker efter § 25, stk. 10.

§ 25 e. Direktøren for Arbejdsdirektoratet kan fastsætte regler om nedsættelse af støtten efter § 34 for personer, der er omfattet af den øvre grænse i § 25 b, samt om efterregulering af støtten efter § 34 og den samlede hjælp efter § 25 b som følge af efterregulering af boligstøtte

Lov om individuel boligstøtte

§ 25 f. Personer, der modtager kontanthjælp efter § 25, stk. 1, nr. 3 eller 4, får den månedlige hjælp nedsat efter stk. 2, når personen

1) har modtaget kontanthjælp i 6 måneder efter, at den pågældende er påbegyndt et tilbud efter afsnit IV –VII i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller

2) uden rimelig eller gyldig grund er ophørt med eller har afvist et tilbud efter afsnit IV - VII i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, og den pågældende har overstået en periode, hvor hjælpen har været nedsat eller ophørt efter § 39 eller § 41.

6 måneders perioden beregnes efter § 25, stk. 8-10.

Stk. 2. Den nedsatte kontanthjælp udgør et månedligt beløb på

1) 4.379 kr. for personer under 25 år, der ikke bor hos en eller begge forældre, og

2) 2.177 kr. for personer under 25 år, som bor hos én eller begge forældre.

Hvis hjælpen også er nedsat eller nedsættes efter § 25, stk. 5, kan hjælpen til en person, der ikke bor hos én eller begge forældre, højst nedsættes til beløbet i nr. 1, og hjælpen til en person, der bor hos én eller begge forældre, nedsættes til det beløb, den pågældende er berettiget til efter § 25, stk. 5.

Stk. 3. Kommunen kan yde et behovsbestemt tillæg til en person, der har fået nedsat hjælpen efter stk. 1 og 2, hvis

1) personen ikke vil være i stand til at gennemføre en SU-berettigende uddannelse,

2) revalidering ikke kan antages at kunne bringe den unge i arbejde inden for en rimelig periode og

3) personen ikke vil være i stand til at påtage sig et arbejde.

Den samlede kontanthjælp kan dog ikke overstige beløbene i § 25, stk. 1, nr. 3 eller 4.

Stk. 4. Personer under 25 år, der har fået nedsat hjælpen efter stk. 1 og 2, omfattes ikke længere af disse bestemmelser, når de ikke har modtaget hjælp efter § 25 i 6 sammenhængende måneder. 6 måneders perioden afbrydes, hvis de i en kalendermåned modtager hjælp efter § 25 . Beregning af perioderne sker efter § 25, stk. 10.

Nedsættelse af kontanthjælpen til unge under 25 år

Nedsættelse af satsen efter 6 måneder i tilbud (§ 25 f, stk. 1, nr. 1)

Unge kontanthjælpsmodtageres kontanthjælpssats nedsættes til SU-niveau, dvs. til 2.177 kr. pr. måned for hjemmeboende og 4.379 kr. pr. måned for udeboende (1. juli 2003), 6 måneder efter påbegyndelse af tilbud, dvs. senest efter ca. 9 måneders ledighed. Der henvises til bestemmelsen i den samtidigt vedtagne lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, hvorefter unge under 25 år senest efter en sammenhængende periode på 13 uger med kontanthjælp eller starthjælp skal have et tilbud.

Opgørelsen af 6 måneders perioden sker på samme måde som ved nedsættelsen af kontanthjælpen til ægtefæller, jf. lov om aktiv socialpolitik § 25, stk. 8-10. Dvs. der ses bort fra perioder med pasning af nærtstående med handicap eller alvorlig sygdom eller nærtstående døende, samt perioder, hvor den pågældende har aftjent værnepligt.

6 måneders perioden regnes fra påbegyndelse af tilbud, dvs. en eventuel forsinkelse fra AF's eller kommunens side med hensyn til fremsættelse af tilbud eller fremsættelse af tilbud, der først kan påbegyndes på et senere tidspunkt, indebærer, at der kan oppebæres den højere sats i mere end ca. 9 måneder.

Nedsættelse ved afvisning eller ophør i tilbud (§ 25 f, stk. 1, nr. 2)

Unge, der afviser eller dropper ud af tilbud uden rimelig eller gyldig grund, får en sanktion efter sanktionsreglerne, og den unges ydelse nedsættes herefter til SU-niveau. Dvs. hjælpen nedsættes, uanset hvor længe den unge har været i tilbud.

Sanktionen kan bestå i nedsættelse af hjælpen efter § 39, dvs. time for time nedsættelse af hjælpen i tilfælde af udeblivelse i perioder. Sanktionen kan endvidere bestå i ophør af hjælpen efter § 41, sålænge tilbudet står åbent.

Når den unge herefter anmoder om kontanthjælp igen, vil den unge modtage en nedsat kontanthjælp svarende til SU-satsen.

Beregning af nedsættelsen til unge, hvis hjælp også er nedsat eller skal nedsættes som følge af reglen om nedsættelse af hjælpen til ægtefæller (forholdet mellem § 25 f og § 25, stk. 5).

Hjælpen til en ung, der er gift med en person på voksensats, og som har fået eller skal have hjælpen reduceret efter § 25, stk. 5, kan for en udeboende højst nedsættes til SU-niveau (satsen i § 25f, stk. 2, nr. 1), og kan for en hjemmeboende højst nedsættes til det beløb, den pågældende er berettiget til efter § 25, stk. 5, (satsen i § 25, stk. 1, nr. 4, med fradrag af 500 kr.(2002-niveau)).

Behovsbestemt tillæg (§ 25 f, stk. 3)

Til unge under 25 år, der ikke vil være i stand til at tage en SU-berettigende ungdomsuddannelse, hvor revalidering ikke kan forventes at bringe den unge i ordinært arbejde inden for en rimelig periode, og som ikke vil være i stand til at påtage sig et arbejde, kan ydes et behovsbestemt tillæg på op til forskellen mellem SU-niveau og den hidtidige ungesats.

Alle tre betingelser skal være til stede, for at der kan udbetales tillæg.

Den personkreds, der er berettiget til tillæg, er svage unge, herunder navnlig sent udviklede unge, som ikke evner at tage en SU-berettigende ungdomsuddannelse, og derfor ikke kan få SU og eventuelt supplere indtægten herfra med arbejde. Desuden er det en betingelse, at revalidering ikke inden for en rimelig periode kan bringe den unge i beskæftigelse. Der er således ikke blot tale om unge, der ikke er arbejdsmarkedsparate, fx fordi de ikke mestrer sproget eller de færdigheder, der er nødvendige for en vellykket revalidering, eller fordi de fx har misbrugsproblemer. Endelig skal det ikke være noget alternativ til at tage et ordinært arbejde.

Persongruppen er således snævrere end unge, som har problemer ud over ledighed.

Generhvervelse af ret til fuld ungesats

Retten til normal ungesats genvindes, hvis den unge har været selvforsørgende et halvt år, dvs. hvis den pågældende i 6 måneder ikke har modtaget kontanthjælp.

Ved opgørelsen af 6 måneders perioden ses der bort fra perioder med pasning af nærtstående med handicap eller alvorlig sygdom eller nærtstående døende samt perioder, hvor den pågældende har aftjent værnepligt, jf. lov om aktiv socialpolitik § 25, stk. 8-10.

Undtagne grupper

Unge med forsørger- eller bidragspligt og unge gravide, der har passeret 12. svangerskabsuge, og unge starthjælpsmodtagere er ikke omfattet af nedsættelsesreglerne.

Ikraftrædelsesregler

Nedsættelse kan tidligst ske for hjælp, der udbetales for tiden fra og med 1. juli 2003, uanset om der er tale om forud- eller bagudbetaling.

Nedsættelsen efter 6 måneder i tilbud gælder fra 1. juli 2003 for alle unge, der pr. 1. juli 2003 eller derefter har været i aktivt tilbud med kontanthjælp i mindst 6 måneder, uanset om tilbuddet er givet efter de hidtidige eller de nye regler.

Uberettiget afvisning eller ophør efter 1. juli 2003 medfører nedsættelse af hjælpen uafhængigt af, hvor længe den pågældende har været i tilbud, og uanset om tilbud er givet eller påbegyndt efter de hidtidige eller de nye regler.

Uberettiget afvisning eller ophør før 1. juli 2003 medfører ikke nedsættelse efter § 25f, stk. 1, nr. 2, men en nedsættelse eller ophør af hjælpen efter §§ 39 og 41 indgår ved beregningen af 6 måneders perioden efter nr. 1.

3. Udvidelse af mulighederne for at yde ægtefælletillæg (§ 13, stk. 7 og 8)

§ 26 ...

Stk. 6. Der kan ikke ydes tilskud til pasning af egne børn efter § 26 i lov om socialservice til en ægtefælle, der ikke udnytter sine arbejdsmuligheder, jf. stk. 5.

Som konsekvens af ændringen i aktivlovens § 26, stk. 5 og 6, præciseres det i servicelovens § 26 a, stk. 6, at det er en betingelse for at kunne modtage tilskud til pasning af egne børn, at ansøgerens ægtefælle ikke samtidig modtager hjælp efter § 26, stk. 6, i aktivloven.

4. Konsekvensændringer som følge af samlingen af reglerne om ydelser og tilbud i lov om aktiv socialpolitik og i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, herunder præcisering af rådighedsreglerne

Konsekvensændringer

Tilbudene i aktivloven er overført til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, således at loven nu alene indeholder ydelserne og betingelserne for at modtage dem.

4.1. Rådighedsregler

Lov om aktiv socialpolitik

§ 42 a. Udbetalingen af den beregnede boligstøtte kan reduceres, hvis et eller flere husstandsmedlemmer er omfattet § 25 b i lov om aktiv socialpolitik. Reduktionen sker efter reglerne i §§ 25 b, 25 c og 25 e i lov om aktiv socialpolitik.

Stk. 2. Retten til generhvervelse af udbetalingen af boligstøtte uden nedsættelse efter reglerne i §§ 25 b, 25 c og 25 e i lov om aktiv socialpolitik sker uden ansøgning, når betingelserne for nedsættelsen ikke længere er opfyldt.

Stk. 3. § 33 finder ikke anvendelse for perioder, hvor udbetalingen af den beregnede boligstøtte er reduceret efter §§ 25 b, 25 c og 25 e i lov om aktiv socialpolitik.

Stk. 4. § 83 finder ikke anvendelse for så vidt angår nedsættelsen af boligstøtten efter §§ 25 b, 25 c og 25 e i lov om aktiv socialpolitik.

Stk. 5. Socialministeren kan fastsætte regler om administrationen af boligstøtten som følge af nedsættelsen af boligstøtten efter §§ 25 b, 25 c og 25 e i lov om aktiv socialpolitik."

Loft over ydelser til kontanthjælpsmodtagere og modtagere at starthjælp - aktivlovens §§ 25 b - 25 e og § 42 a i lov om individuel boligstøtte

Der indføres et loft for den samlede hjælp efter § 25 og § 34 i lov om aktiv socialpolitik og boligstøtte efter lov om individuel boligstøtte.

Loftet over ydelser til kontanthjælpsmodtagere/starthjælpsmodtagere har til formål at sikre, at det samlede rådighedsbeløb for kontanthjælpsmodtagere så vidt muligt altid er lavere end rådighedsbeløbet ved almindeligt arbejde, også på lavtlønsområdet. Loftet skal medvirke til sikre, at der er et økonomisk incitament til at tage arbejde.

Loftets størrelse

Loftet har virkning, når en kontanthjælpsmodtager/starthjælpsmodtager har modtaget hjælp til forsørgelse efter § 25 i 6 sammenhængende måneder.

Loftet er for gifte og samlevende, der er forsørgere er 10.859 kr., svarende til kontanthjælpssatsen for personer over 25 år, jf. § 25, stk. 1. For gifte og samlevende, der ikke er forsørgere, er loftet 8.172 kr., svarende til kontanthjælpssatsen for ikke-forsørgere over 25 år. For enlige forsørgere er loftet 13.546 kr. svarende til 100 pct. af arbejdsløshedsdagpengenes maksimum. For enlige ikke-forsørgere er loftet 10. 859 kr. svarende til kontanthjælpssatsen for forsørgere efter § 25, stk. 1.

Arbejdsindkomst og nedsat kontanthjælp

Loftet betyder, at enhver forøgelse af arbejdsindkomst ved siden af kontanthjælpen/starthjælpen giver yderligere "plads" under loftet til særlig støtte efter § 34 og boligstøtte, da kontanthjælpen aftrappes ved arbejdsindkomst. Hvis en kontanthjælpsmodtager er omfattet af loftet, forbedres incitamenterne til at tage arbejde derfor væsentligt.

Loftet skal ses i sammenhæng med bestemmelserne i lovens § 25, stk. 5-10, om nedsættelse af hjælpen efter 6 måneder og lovens § 31 om arbejdsindtægter, der kan ses bort fra ved beregning af kontanthjælp.

Personkreds

Loftet omfatter kontanthjælpsmodtagere og modtagere af starthjælp.

Loftet omfatter ikke ægtepar og samlevende, der modtager henholdsvis starthjælp og kontanthjælp og hjælp efter integrationslovens § 27, stk. 2, 2. pkt.

6 månedersperioden

6 månedersperioden beregnes efter samme regler, som gælder for nedsættelsen af kontanthjælpen efter 6 måneder, jf. § 25, stk. 8-10.

Ydelser der skal holdes under loftet

Ydelserne, der indgår under loftet, er kontanthjælpen , som den ville have været, hvis den ikke var nedsat med 500 kr., starthjælp og introduktionsydelse, særlig støtte efter § 34 og boligstøtte efter lov om individuel boligstøtte, bortset fra boligstøtte, der ydes til særligt bevægelseshæmmede efter § 23, stk. 2-4, i lov om individuel boligstøtte.

Uanset at boligstøtten udbetales til en anden end kontanthjælpsmodtagerne, indgår den i beregningen af den samlede hjælp, hvis der udbetales boligstøtte til et andet medlem af en husstand, som kontanthjælpsmodtageren er en del af. Boligstøtten indgår med en forholdsmæssig andel af den samlede støtte.

Hvis boligstøtten skal nedsættes som følge af loftet, sker nedsættelsen i den udbetalte boligstøtte, også selv om denne udbetales til en anden person i husstanden end kontanthjælpsmodtageren.

Loftet er individuelt. Uudnyttet "loftsrum" kan ikke overføres til ægtefællen. Loftet beregnes før skat.

Ydelser som kan modtages over loftet

Det særlige fradragsfrie beløb pr. udført arbejdstime, dvs. det timebeløb pågældende kan modtage, uden at der sker fradrag i kontanthjælpen, indgår ikke under loftet for den samlede hjælp og kan derfor supplere hjælpen. Tillæg efter § 26, stk. 5, som følge af, at ægtefællen ikke er i beskæftigelse, indgår heller ikke under loftet.

Beregning af hjælp, der skal være under loftet

De ydelser, der kan komme til udbetaling, beregnes som summen af boligstøtte, den udbetalte kontanthjælp (alternativt starthjælp og introduktionsydelse) som den ville have været, hvis den ikke var reduceret efter 6 måneder eller begrænset som følge af sanktioner, samt særlig støtte. Herefter reduceres beløbet med det fradragsfri beløb efter § 31 og tillæg, som følge af, at ægtefællen har valgt ikke at udnytte sine arbejdsmuligheder. Det beløb, der herved fremkommer, skal ligge under loftet.

Loft over loftet

Der er indført en øvre grænse - et loft - for hvor stor nedsættelse der kan være som følge af loftet. For gifte er der et fælles loft på 1948 kr., for samlevende, forsørgere og ikke-forsørgere er den øvre grænse på 1.290 kr. for hver person, dvs. at der er et fælles loft for gifte, mens andre har hver sit.

For gifte er det et fælles loft, for øvrige er det individuelt.

Vurderingen af, om en person kan anses for samlevende, følger reglerne i lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag.

Satserne er opgivet i 2003 tal, og de vil blive reguleret som øvrige satser, første gang i 2004.

Nedsættelsen

Hvis loftet overstiges, reduceres der i ydelserne med det det beløb, som loftet overstiges med, dog højest med det beløb, som udgør den øvre grænse for nedsættelsen.

Hvis den samlede hjælp overstiger loftet, sker der ført nedsættelse af hjælpen efter § 34. Hvis der fortsat er beløb over loftet, nedsættes boligstøtten

Loftet opgøres på månedsbasis. Det er udbetalingerne i kalendermåneden, der ligger til grund for loftsberegningen, uanset om hjælpen udbetales forud eller bagud. Nedsættelsen skal ske i den ydelse, der vedrører den måned, hvor nedsættelsen skal finde sted.

De ydelser, der indgår under loftet, udbetales på forskellige tidspunkter. Derfor sker der en beregning af, om loftet overskrides, og der hermed skal ske nedsættelse af hjælpen på det tidspunkt, hvor kontanthjælpen udbetales, første gang ved den 7. udbetaling i træk af kontanthjælpen. Boligstøtten og § 34-hjælpen indgår med de beløb, der udbetales i samme måned.

Der regnes med hele kalendermåneder.

Satserne er opgivet i 2003 tal, og de vil blive reguleret som øvrige satser, første gang i 2004.

Bortfald af loftet.

Retten til at modtage kontanthjælp uden at være berørt af loftet generhverves, hvis ægteparret eller personen ikke har modtager kontanthjælp i 6 sammenhængende kalendermåneder. Perioden opgøres svarende til ophør af 500 kr.'s nedsættelsen i § 25.

Der vil blive fastsat administrative regler for den nærmere fremgangsmåde.

Lov om individuel boligstøtte

Der er adgang til at nedsætte boligstøtten som følge af, at et eller flere husstandsmedlemmer er omfattet af loftet. Samtidig fremgår det, at nedsættelsen i boligstøtten sker efter reglerne herom i lov om aktiv socialpolitik. Der er adgang til at nedsætte udbetalingen af boligstøtte.

Ikrafttrædelse

Den øvre grænse for hjælp - loftet - har virkning fra 1. januar 2004. I beregningen af den øvre grænse indgår perioder med hjælp fra d. 1. juli 2003.

Eksempel

Nedenfor er beregningsgrundlaget for loftet og maksimumsbeløbet sammenfattet i et skema, hvor der er angivet taleksempel for et ægtepar, som er forsørgere. De får reduceret kontanthjælpen med 2 gange 516 kr., men har ikke beskæftigelsesfradrag eller sanktion, og de har ikke ret til særlig støtte, men får boligstøtte på 2.400 kr. om måneden.

Ydelser mv. efter 6 måneders kontanthjælp

ægtefælle 1

ægtefælle 2

i alt

Kontanthjælp

10.343

10.343

20.686

+ sanktioner, der er fraregnes i kontanthjælpen

0

0

0

+ nedsættelser på 516 kr. af kontanthjælpen

+ 516

+ 516

+ 1.032

+ særlig støtte

0

0

0

+ boligstøtte

+ 1.200

+ 1.200

+ 2.400

= Beregningsgrundlag for loftet

12.059

12.059

24.118

- loftsbeløbet (jf. § 25 b)

- 10.859

- 10.859

- 21.718

= Nedsættelse som følge af loftet, før maksimum

1.200

1.200

2.400

- maks.beløb for nedgang på grund af loftet

- 1.948

= Faktisk udbetalt boligstøtte og særlig støtte

452

2. Satserne til unge under 25 år koordineres med SU-taksterne

§ 132. ....

Stk. 2. Socialministeren kan bestemme, at udgifterne vedrørende beskæftigelses-, aktivitets- og samværstilbud efter §§ 87 og 88 for personer med særlige sociale problemer i ganske særlige tilfælde afholdes fuldt ud af staten enten i form af tilskud eller som rente- og afdragsfrit lån.

Formålet er at skabe et tydeligt hjemmelsgrundlag for statens tilskud til Kofoeds Skoles beskæftigelses-, forsøgs- og udviklingsaktiviteter. Kofoeds Skoles elevaktiviteter har over en årrække udviklet sig til i stort omfang at være erhvervsrettet aktivering primært for borgere fra beliggenhedskommunen, ligesom elevgruppens problemer ikke længere i overvejende grad er hjemløshed. Endvidere udfører Kofoeds Skole forsøgs- og udviklingsaktiviteter. Det har hermed været tvivl om, hvorvidt hjemmelsgrundlaget i § 132, stk. 1, fortsat er tilstrækkelig for statens tilskud til skolen.

Med forslaget tilsigtes ikke nogen udvidelse eller indskrænkning af den virksomhed, hvortil der hidtil er ydet statstilskud efter servicelovens § 132, stk. 1, men alene at skabe et klarere hjemmelsgrundlag for statens tilskud til Kofoeds Skole.

Yderligere information og vejledning

Kontakt til Arbejdsdirektoratet

Spørgsmål kan sendes til Adir@Adir.dk, mærket "Flere i Arbejde".

Spørgsmålene besvares ikke direkte, men spørgsmål og svar vil løbende blive lagt på Arbejdsdirektoratets hjemmeside www.Adir.dk.

Samtlige kommuner vil på denne måde kunne holde sig orienterede om de spørgsmål, som ikrafttrædelsen medfører.

Arbejdsdirektoratet, den 4. juni 2003

Lise Fangel

Skrivelse om orientering om lovforslag

Orientering om lovforslag

L 191 Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik, lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel, lov om fleksydelse, lov om social service, lov om individuel boligstøtte, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og lov om integration af udlændinge i Danmark (integrationsloven) (Loft over kontanthjælpen, hjælp til unge og forsørgere, flytning af reglerne om aktive tilbud m.v.)

Folketinget har den 4. juni 2003 vedtaget lovforslag L 191. Lovforslaget er en del af arbejdsmarkedsreformen Flere i Arbejde.

Lovforslaget med bemærkninger kan læses på Folketingets hjemmeside - www.Folketinget.dk. Se under dokumenter - lovforslag fordelt på ministerområde - Beskæftigelsesministeriet - af ministeren. Vedtagne. Lovforslaget som vedtaget ved 3. behandlingen ses under Lovf. som vedt. Till. C.

Loven træder i kraft den 1. juli 2003. Der henvises til de enkelte afsnit om særlige ikrafttrædelsesregler.

Lovforslaget indeholder følge dele

1. Loft over ydelser til kontanthjælpsmodtagere og modtagere af starthjælp/introduktionsydelse

2. Satserne til unge under 25 år koordineres med SU-taksterne

3. Udvidelse af mulighederne for at yde ægtefælletillæg

4. Konsekvensændringer som følge af samlingen af reglerne om ydelser og tilbud i lov om aktiv socialpolitik og i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, herunder præcisering af rådighedsreglerne

5. Beskæftigelsesrådets kompetence i forbindelse med ydelseslovgivningen

6. Ændringer i sagernes behandling m.m. i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område som følge af forslaget om kontaktforløb m.v.

7. Ændringer i integrationsloven som følge af ændringer i lov om aktiv socialpolitik i dette lovforslag

8. Ændringer i lov om social service med det formål at skabe et tydeligt hjemmelsgrundlag for statens tilskud til Kofoeds Skoles beskæftigelses- , forsøgs- og udviklingsaktiviteter

1.

Loft over ydelser til kontanthjælpsmodtagere og modtagere af starthjælp/introduktionsydelse

Lov om aktiv socialpolitik