Cirkulære om overenskomst for lærere ved statslige og private gymnasieskoler, studenterkurser samt hf-kurser\n(Perst. Nr. 038-03)

Bilag

Bilag 1

Bilag 1

Overenskomstens område

Overenskomsten omfatter følgende uddannelser, jf. § 1, stk. 1

cand.interpret.

cand.ling.merc.

cand.mag.

cand.phil.

cand.pæd.

cand.scient.

cand.stat.

cand.theol.

dr.phil.

dr.scient.

lic.phil.

lic.scient.

mag.art.

mag.scient. samt

cand.comm. med et overbygningsfag fra det naturvidenskabelige eller humanistiske hovedområde samt kandidater med samfundsfag som overbygningsfag.

§ 1. Overenskomstens område

§ 1. Opgaverettelse og pædagogikumvejledning

§ 1. Område

§ 1. Område

§ 1. Overenskomstens område

Overenskomsten omfatter magistre, der er ansat som adjunkter/lektorer ved statslige og private gymnasieskoler, studenterkurser samt hf-kurser til at varetage undervisning på gymnasialt niveau, og som har en af de i bilag 1 nævnte uddannelser.

Bemærkninger

Andre akademikere end de i bilag 1 anførte, som er omfattet af overenskomsten for akademikere i staten, ansættes i henhold til akademikeroverenskomsten , men ydes tillæg og overtidsbetaling efter reglerne i nærværende overenskomst.

Såfremt uddannelseskravene ikke er opfyldt, kan ansættelse efter overenskomsten kun ske efter forudgående godkendelse af Finansministeriet.

Der henvises i øvrigt til protokollaterne i bilag 7-12 vedrørende inspektorer, vikarer i gymnasieskolen, pædagogikumkandidater og rekvireret undervisning.

Stk. 2. Overenskomsten omfatter ikke

1)

tjenestemænd og tjenestemandslignende ansatte m.fl. med ret til tjenestemandspension i

a)

staten, folkeskolen og folkekirken,

b)

(amts-)kommuner

c)

Grønlands Hjemmestyre og de grønlandske kommuner

d)

statsfinansierede virksomheder

e)

tilskudsområder

f)

koncessionerede virksomheder,

g)

aktieselskaber

2)

pensionerede tjenestemænd og tjenestemandslignende ansatte m.fl. fra de under 1) nævnte områder.

3)

personer afskediget med ret til rådighedsløn eller ventepenge fra de under 1) nævnte områder

4)

andre pensionerede, der får understøttelse eller egenpension fra en pensionsordning, som det offentlige har ydet tilskud til, og

5)

personer, der er fyldt 70 år.

Stk. 3. Ansættelse som adjunkt/lektor forudsætter bestået pædagogikum eller tildelt undervisningskompetence.

Bemærkninger

Gymnasielærere på de første trin i basislønforløbet benævnes adjunkter. Lærere på sidste løntrin, og som har været ansat i minimum 1 år ved en gymnasieskole, et studenterkursus eller hf-kursus, benævnes lektorer.

Magistre mv., der er ansat uden pædagogikum senest 28. juni 2002, er fortsat omfattet af bemærkningerne til § 1, stk. 4 i overenskomst af 18. januar 2000.

I henhold til Bekendtgørelse nr. 477 af den 18. juni 2002 kan Undervisningsministeriet på særlige betingelser tildele undervisningskompetence til gymnasielærere uden pædagogikum.

§ 1. Opgaverettelse og pædagogikumvejledning

For opgaverettelse ydes nedenstående timetillæg pr. elev for samtlige en klasses/et holds timer.

Stk. 2. Gymnasieklasser

Fag

Niveau/årgang

Klasse

Årlige timer

pr. elev

Astronomi

mellemniveau

2,97

Biologi

højt niveau

2. g

6,69

3. g

8,92

mellemniveau

2,97

obligatorisk niveau

1. g

1,34

Dansk

obligatorisk niveau

1. g

6,32

2. g

6,32

3. g

6,32

Datalogi

mellemniveau

2,97

Dramatik

mellemniveau

1,49

Engelsk

sproglig linje

1. g

7,95

2. g

7,95

matematisk linje

1. g

1,49

2. g

2,23

højt niveau

3. g

8,92

Erhvervsøkonomi

mellemniveau

1,49

Extended essay

3. g

5,00

Fransk

Begyndersprog

obligatorisk niveau

1. g

1,49

2. g

2,23

højt niveau

3. g

8,92

Fortsættersprog

obligatorisk niveau

1.g

3,34

2. g

4,83

højt niveau

3. g

8,92

Fysik

obligatorisk niveau

1. g

4,46

2. g

6,69

højt niveau

3. g

8,92

sproglig linje, mellemniveau

2,97

Geografi

obligatorisk niveau

2. g

1,34

mellemniveau

2,97

Græsk

højt niveau

2. g

6,69

3. g

8,92

Historie

historieopgaven

2. g

2,23

Idræt

mellemniveau

1,49

Italiensk

obligatorisk niveau

1. g

1,49

2. g

2,23

højt niveau

3. g

8,92

Japansk

Begyndersprog

obligatorisk niveau

1. g

1,49

2. g

2,23

højt niveau

3. g

8,92

Kemi

højt niveau

2. g

6,69

3. g

8,92

mellemniveau

2,97

obligatorisk niveau

1. g

1,34

Latin

højt niveau

2. g

6,69

3. g

8,92

Matematik

obligatorisk niveau

1. g

7,95

2. g

7,95

højt niveau

2. g

7,95

3. g

8,92

sproglig linje,

mellemniveau

1,49

højt niveau

2. g

7,95

3. g

7,95

Musik

højt niveau

2. g

6,69

3. g

8,92

Naturfag

sproglig linje

1. g

4,24

2. g

4,24

Russisk

obligatorisk niveau

1. g

1,49

2. g

2,23

højt niveau

3. g

8,92

Samfundsfag

højt niveau

2. g

6,69

3. g

8,92

Spansk

obligatorisk niveau

1. g

1,49

2. g

2,23

højt niveau

3. g

8,92

Større skriftlig opgave

3. g

5,00

Teknikfag

mellemniveau

2,97

Tysk

Begyndersprog

obligatorisk niveau

1. g

1,49

2. g

2,23

højt niveau

3. g

8,92

Fortsættersprog

obligatorisk niveau

1. g

3,34

2. g

4,83

højt niveau

3. g

8,92

Stk. 3. Studenterkurser

Fag

Niveau/årgang

Klasse

Årlige timer

pr. elev

Astronomi

mellemniveau

2,97

Biologi

højt niveau

I. kl.

6,69

II. kl.

8,92

mellemniveau

2,97

obligatorisk niveau

I. kl.

1,34

Dansk

obligatorisk niveau

I. kl.

6,32

II. kl.

6,32

Datalogi

mellemniveau

2,97

Dramatik

mellemniveau

1,49

Engelsk

sproglig linje

I. kl.

7,95

II. kl.

7,95

højt niveau

II. kl.

16,87

matematisk linje, obligatorisk niveau

I. kl.

3,72

højt niveau

II. kl.

11,15

Erhvervsøkonomi

mellemniveau

1,49

Fransk

Begyndersprog

obligatorisk niveau

I. kl.

1,49

II. kl.

2,23

højt niveau

II. kl.

11,15

Fortsættersprog

obligatorisk niveau

I. kl.

3,34

II. kl.

4,83

højt niveau

II. kl.

13,75

Fysik

obligatorisk niveau

I. kl.

7,43

højt niveau

II. kl.

8,92

sproglig linje,

mellemniveau

2,97

Geografi

obligatorisk niveau

1,34

mellemniveau

2,97

Græsk

højt niveau

I. kl.

6,69

II. kl.

8,92

Historie

historieopgaven

2,23

Idræt

mellemniveau

1,49

Italiensk

obligatorisk niveau

I. kl.

1,49

II. kl.

2,23

højt niveau

II. kl.

11,15

Japansk

Begyndersprog

obligatorisk niveau

I. kl.

1,49

II. kl.

2,23

højt niveau

II. kl.

11,15

Kemi

højt niveau

I. kl.

6,69

II. kl.

8,92

mellemniveau

2,97

obligatorisk niveau

I. kl.

1,34

Latin

højt niveau

I. kl.

6,69

II. kl.

8,92

Matematik

obligatorisk niveau

I. kl.

7,95

II. kl.

7,95

højt niveau

II. kl.

16,87

sproglig linje,

mellemniveau

1,49

sproglig linje,

højt niveau

I. kl.

7,95

II. kl.

7,95

Naturfag

sproglig linje

I. kl.

6,67

Russisk

obligatorisk niveau

I. kl.

1,49

II. kl.

2,23

højt niveau

II. kl.

11,15

Samfundsfag

højt niveau

I. kl.

6,69

II. kl.

8,92

Spansk

obligatorisk niveau

I. kl.

1,49

II. kl.

2,23

højt niveau

II. kl.

11,15

Større skriftlig opgave

II. kl.

5,00

Teknikfag

mellemniveau

2,97

Tysk

Begyndersprog

obligatorisk niveau

I. kl.

1,49

II. kl.

2,23

højt niveau

II. kl.

11,15

Fortsættersprog

obligatorisk niveau

I. kl.

3,34

II. kl.

4,83

højt niveau

II. kl.

13,75

Stk. 4. Hf-klasser/hold

Fag

Niveau

Årlige timer pr. elev

Biologi

fællesfag

2,23

tilvalg

4,46

højt niveau

8,92

Dansk

6,64

Datalogi

tilvalg

4,46

Drama

tilvalg

1,49

Engelsk

fællesfag

7,95

tilvalg

7,95

højt niveau

8,92

Erhvervsøkonomi

tilvalg

2,23

Fransk

Begyndersprog

tilvalg

1,86

højt niveau

8,92

Fortsættersprog

fællesfag

4,09

tilvalg

6,69

højt niveau

8,92

Fysik/kemi

4,46

Fysik

tilvalg

6,69

højt niveau

8,92

Geografi

fællesfag

1,34

tilvalg

2,97

Historieopgaven

2,23

Idræt

tilvalg

1,49

Italiensk

Begyndersprog

tilvalg

1,86

højt niveau

8,92

Japansk

Begyndersprog

tilvalg

1,86

højt niveau

8,92

Kemi

tilvalg

6,69

højt niveau

8,92

Matematik

fællesfag

8,18

tilvalg

7,95

højt niveau

8,92

sproglig linje, højt niveau

7,95

Musik

tilvalg

6,69

højt niveau

8,92

Russisk

Begyndersprog

tilvalg

1,86

højt niveau

8,92

Samfundsfag

tilvalg

6,69

højt niveau

8,92

Spansk

Begyndersprog

tilvalg

1,86

højt niveau

8,92

Større skriftlig

opgave

5,00

Teknikfag

tilvalg

2,97

Tysk

Begyndersprog

Tilvalg

1,86

højt niveau

8,92

Fortsættersprog

fællesfag

4,09

tilvalg

6,69

højt niveau

8,92

Stk. 5. Beregningen sker på grundlag af elevtallet pr. 1. september (dækkende perioden august - oktober), pr. 1. november (dækkende perioden november - januar), pr. 1. februar (dækkende perioden februar - april, for nyoprettede hold ved de 2-årige hf-kurser dog januar - april) og pr. 1. maj (dækkende perioden maj - juli).

For hf-enkeltfagsundervisningen gælder dog, at ved beregning af timetillæg anvendes det antal elever, som ved 4. undervisningsuges begyndelse fortsat deltager i undervisningen. Fornyet opgørelse foretages pr. 1. november (dækkende perioden november - januar), pr. 1. februar (dækkende perioden februar - april, for nyoprettede hold dog januar - april) og pr. 1. maj (dækkende perioden maj - juli).

Stk. 6. Det er en forudsætning for ydelse af timetillæg efter stk. 2 - 4, at der i de nævnte fag udarbejdes skriftlige arbejder, som skal rettes af læreren uden for undervisningstiden.

Stk. 7. Timetillæg for historieopgaven og den større skriftlige opgave omfatter såvel vejledning som retning af opgaven. Tilsvarende er vejledning og retning af danskopgaven indeholdt i timetillægget for dansk.

Stk. 8. Med virkning fra 1. august 2002 medregnes til vejledere ved pædagogikumuddannelsen 33 timer for hver kandidat pr. fag i lærerens årsopgørelse.

Bemærkninger

Timetallet for vejledning dækker ikke supervision.

Hvis vejledningen af pædagogikumkandidaten udføres af flere lærere deles tiden forholdsmæssigt.

§ 1. Område

Dette protokollat omfatter lærere, der ansættes som vikarer i ved statslige og private gymnasieskoler, studenterkurser eller hf-kurser

Bemærkninger

Såfremt vikarer ikke har undervisningskompetence/faglig kompetence, følges reglerne i Undervisningsministeriets Bekendtgørelse nr. 477 af den 18. juni 2002 om undervisningskompetence i de almene gymnasiale uddannelser.

Stk. 2 Medmindre andet fremgår af nedenstående, er vikaren omfattet af de bestemmelser, der gælder for fastansatte lærere.

§ 1. Område

Protokollatet omfatter pædagogikumkandidater, der ansættes i en 2-årig uddannelsesstilling i gymnasieskolen, ved studenterkursus eller hf-kursus.

Herudover omfatter protokollatet pædagogikumkandidater, der får tillagt merit, eller som ikke skal sidefagssupplere (1-årig uddannelsesstilling).

Bilag 2

Bilag 2

Lønforløb for gymnasielærere

1. Basislønforløbet for gymnasielærere (jf. overenskomstens § 4)

Løn-

anciennitet

Magistre

generelt

Cand.phil.

Cand.

interpret

Ledende

inspektor

0

2 (4)

1 (3)

1 (3)

5 (8)

1

2( 4)

1 (3)

1 (3)

2

2 (4)

1 (3)

1 (3)

3

4 (6)

3 (5)

3 (5)

4

4 (6)

3 (5)

3 (5)

5

5 (8)

3 (5)

3 (5)

6

3 (5)

3 (5)

7

5 (8)

5 (8)

Tallene i parentes angiver det tilsvarende løntrin i overenskomsten for 1999-2002.

2. Basisløn og pensionsbidrag pr. 1. april 2002 og 1. april 2003 (niveau 1. oktober 1997)

Basisløn pr. 1. april 2002

Pensionsbidrag beregnes af basisløn inkl. eget bidrag (bruttobasislønnen).

Basisløntrin

Basisløn inkl. eget

pensionsbidrag

Eget

pensionsbidrag

Basisløn ekskl.

eget pensionsbidrag

1

207.333

10.367

196.966

2

222.268

11.113

211.155

3

237.202

11.860

225.342

4

249.549

12.477

237.072

5

272.914

13.646

259.268

Basisløn pr. 1. april 2003

Pensionsbidrag beregnes af basisløn ekskl. eget pensionsbidrag

Basisløntrin

Basisløn ekskl. Eget

pensionsbidrag

Pensionsbidrag i alt

Eget pensionsbidrag

Basisløn inkl. eget pensionsbidrag

1

196.966

33.090

11.030

207.996

2

211.155

35.474

11.825

222.980

3

225.342

37.857

12.619

237.961

4

237.072

39.828

13.276

250.348

5

259.268

43.557

14.519

273.787

§ 2. Ansættelse

§ 2. Apparatopstilling

BILAG 7. PROTOKOLLAT VEDRØRENDE INSPEKTORER

BILAG 8. LEDELSESOPGAVER I RELATION TIL

BILAG 9. PROTOKOLLAT VEDRØRENDE ANSÆTTELSE OG AFLØNNING AF VIKARER I GYMNASIESKOLEN M.V.

AFSNIT A. GENERELLE BESTEMMELSER

§ 2. Ansættelse mv.

AFSNIT B. MÅNEDSLØNNEDE VIKARER

§ 2. Løn

§ 2. Ansættelse

De ansatte er omfattet af aftale af 29. maj 2002 mellem Finansministeriet og centralorganisationerne om arbejdsgiverens pligt til at underrette arbejdstageren om vilkårene for ansættelsesforholdet.

Der henvises endvidere til Finansministeriets cirkulære af 22. august 2002 om ansættelsesbreve for overenskomstansatte i staten (Perst.nr. 036-02).

Bemærkninger

Ved ansættelse efter denne overenskomst orienteres Gymnasieskolernes Lærerforening ved kopi af ansættelsesbrevet.

§ 2. Apparatopstilling

For apparatopstilling ydes nedenstående timetillæg pr. klasse/hold årligt i følgende fag.

Stk. 2. Gymnasieklasser

Fag

Niveau

timer pr. år pr.

klasse/hold

Biologi

højt

74

sproglig linje, højt

74

Film- og tv-kundskab

mellem

19

Fysik

obligatorisk

56

højt

74

Kemi

højt

74

Musik

obligatorisk

19

Stk. 3. Hf-klasser

Fag

Niveau

timer pr. år pr.

klasse/hold

Biologi

fællesfag

37

tilvalg

56

højt niveau

56

Fysik

tilvalg

56

højt niveau

56

Kemi

tilvalg

56

højt niveau

56

Film

tilvalg

19

Musik

fællesfag

19

Fysik/kemi

fællesfag

37

Stk. 4. Studenterkursusklasser

Fag

Niveau

timer pr. år pr.

klasse/hold

Biologi

højt

74

Fysik

obligatorisk

74

højt

74

Kemi

højt

74

§ 2. Ansættelse mv.

Vikarer kan maksimalt ansættes for et skoleår ad gangen (1. august til 31. juli).

Stk. 2. Timetallet for vikarer fastsættes efter samme retningslinier, som er gældende for de fastansatte.

Bemærkninger

1. Ved ansættelsen gives læreren skriftligt meddelelse om ansættelsen med angivelse af til- og fratrædelsesdato, timetal og lønanciennitet ved ansættelsestidspunktet.

2. Vikarer, der er ansat for et helt skoleår (årsvikarer), bør i god tid gives meddelelse om, hvorvidt vikariatet forventes at fortsætte det følgende skoleår.

3. Der henvises til overenskomstens bestemmelser om arbejdstid, herunder at medvirken i eksamensperioden opgøres efter de retningslinier, der gælder for de fastansatte.

4. Ved ansættelse for mindre end et skoleår ophører vikariatet senest ved klassens/holdets sidste undervisningsdag. Såfremt vikaren skal medvirke ved eksamensafholdelse, kan ansættelsesperioden dog forlænges til den sidste dag for eksamensafholdelse.

5. Såfremt vikarer, med mindre end fuldt timetal, i ansættelsesperioden tillægges yderligere timer, betragtes disse som et selvstændigt vikariat og aflønnes i overensstemmelse med §§ 4 eller 6 afhængig af vikariatets varighed.

6. Ved ansættelse af magistre for et helt skoleår med mindre end fuldt pligtigt timetal skal følgende betingelser være opfyldt

A. Den pågældende skal være arbejdsløs cand.mag., cand.scient. eller cand.phil. med gymnasierelevant(e) fag, fortrinsvis med bestået pædagogikum.

B. Skolen/kurset skal kunne dokumentere, at den har sammenstykket det mulige antal fuldtidsstillinger. Ved ansættelse af en årsvikar med mindre end fuldt pligtigt timetal, skal der ske underretning til Gymnasieskolernes Lærerforening.

AFSNIT B. MÅNEDSLØNNEDE VIKARER

§ 2. Løn

For den 2-årige uddannelsesstilling udgør lønnen

80% af trin 2, (jf. overenskomstens § 4, stk. 1) i de første 12 måneder

100 % af trin 2 i det 2. år.

Stk. 2. For kandidater, der kan tillægges lønanciennitet i henhold til overenskomstens § 10, stk. 2 udgør lønnen henholdsvis 80 % af aktuelt løntrin i de første 12 måneder og 100 % af det aktuelle løntrin i det 2. år, jf. overenskomstens § 4, stk. 1.

Stk. 3. For kandidater, der (jf. § 6, stk. 2 i Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 477 af den 18. juni 2002) ikke skal sidefagssupplere, udgør lønnen

100 % af aktuelt løntrin i det antal måneder kandidaten underviser i egne klasser

Lønnen beregnes således

1680 timer

= 152,73 timer

11 måneder

Antal timer med undervisning i egne klasser =

Antal måneder med

152,73

aflønning med 100 %

af det aktuelle løntrin.

I den resterende del af tiden aflønnes kandidaten med 80 % af det aktuelle løntrin.

Bemærkninger

Løn regnes i hele måneder. Der rundes op til helt antal måneder.

Stk. 4. Der ydes pension af lønnen i stk. 1- 3, jf. overenskomstens § 11.

Stk. 5. I særlige tilfælde kan der lokalt aftales funktions- og kvalifikationstillæg, jf. overenskomstens § 5, stk. 2 og 3.

Bemærkninger

Såfremt der ikke lokalt kan opnås enighed om ydelse af tillæg, bortfalder forslaget. Afsnit III B i bilag 4 til overenskomstens § 8 Forhandlinger og indgåelse af aftaler, finder således ikke anvendelse.

Lokal aftale om ydelse af tillæg indgås mellem skolens ledelse og tillidsrepræsentanten (efter bemyndigelse fra Gymnasieskolernes Lærerforening).

§ 2

Ansættelse

Bilag 3

Bilag 3

Nyt lønsystem og kompetenceudvikling

Det nye lønsystem og strategisk og systematisk kompetenceudvikling har på gymnasie- og hf-området bl.a. til hensigt at understøtte den løbende kvalitetsudvikling af skolerne. Den forudsatte udvikling i retning af nye lærerroller og nye undervisningsformer stiller øgede krav til, at lærernes faglige og personlige kvalifikationer løbende vedligeholdes og udvikles.

Kvalifikationer er ikke statiske, og der er derfor i hele ansættelsesforholdet behov for, at den ansattes kvalifikationer vedligeholdes og udbygges.

Det er et fælles anliggende for ledelse og lærere, at den enkelte løbende udvikler kompetencer, der sikrer såvel skolens behov for kvalitetsudvikling og effektiv opgavevaretagelse som lærerens udvikling.

Den løbende kvalifikationsudvikling består af traditionel faglig efter- og videreuddannelse og kompetenceudvikling i bredere forstand, baseret på et samspil mellem teori og praksis.

Kompetenceudvikling forudsættes integreret i den enkelte skoles personalepolitik.

Som led i den årlige medarbejderudviklingssamtale udarbejdes en udviklingsplan, der indeholder målsætninger for den enkelte ansattes kompetenceudvikling på kortere og længere sigt og anviser konkrete aktiviteter for at nå målene. Det forudsættes, at det er en gensidig forpligtelse, at udviklingsplanen gennemføres.

Lønsystemet kan understøtte denne udvikling ved at sætte fokus på kerneydelsen, undervisning, bl.a. ved at tillægssystemet indeholder mulighed for at honorere såvel lærernes kompetencer som faglige udvikling.

Herudover kan lønsystemet fremme udviklingen af lærernes funktioner og skabe en klarere sammenhæng mellem de funktioner, som lærerne varetager, og lønnen.

Formålet med lønsystemet er endvidere både at skabe sammenhæng mellem job og løn og at kunne tiltrække og fastholde akademisk arbejdskraft på gymnasie/hf-området.

Udgangspunktet for de nye lønsystemer er, at løndannelsen, herunder etableringen af sammenhæng mellem personale- og lønpolitik, skal ske lokalt på det enkelte gymnasium/hf m.v. Skolens lønpolitik kan udformes i fællesskab af ledelsen og tillidsrepræsentanterne eksempelvis i regi af et lønudvalg. I lønpolitikken fastlægges de overordnede principper for anvendelse af lønsystemet, herunder de generelle kriterier for tildeling af tillæg.

For at fungere efter hensigten bør lønpolitikken være bredt accepteret. Funktions- og kvalifikationstillæg bør anvendes gennemskueligt, forudsigeligt og fleksibelt.

Lønsystemet består af en basisløn og en tillægsdel. Tillægsdelen består af kvalifikationstillæg, funktionstillæg og resultatløn.

For ansatte, som ikke har opnået kvalifikations- og/eller funktionstillæg, vil det være relevant, at en drøftelse af konkrete kompetenceudviklingsaktiviteter, der kan føre til ydelse af tillæg, indgår i den årlige medarbejder-/udviklingssamtale med særlig vægt.

Funktionstillæg

Funktionstillæg kan knyttes til varetagelse af særlige funktioner (arbejds- og ansvarsområde), der er knyttet til den enkelte stilling, og som ligger ud over de funktioner, der forudsættes honoreret via basislønnen.

Det kan eksempelvis være varetagelsen af konkrete pædagogiske, undervisningsmæssige og administrative opgaver. Funktionstillæg kan anvendes til at understøtte udviklingen og det professionelle arbejde på skolen/kurset.

Kvalifikationstillæg

Kvalifikationstillæg omfatter både kvalifiktionstillæg, som aftales for grupper af medarbejdere og kvalifikationstillæg til enkeltpersoner og dækker således alle tillæg, som er baseret på de ansattes kvalifikationer og kompetenceudvikling i relation til de krav, der er knyttet til stillingerne.

Aftaler om kvalifikationstillæg baseres f.eks. på gennemførte uddannelsesforløb, eventuelle tidligere ansættelser, udviklingsarbejde og personlige kvalifikationer.

Teoretisk og praktisk kompetenceudvikling i bred forstand, herunder efter- og videreuddannelse, vil løbende kunne danne grundlag for ydelse/forhøjelse af kvalifikationstillæg. Herudover kan ønsker om at rekruttere eller fastholde en ansat udløse kvalifikationstillæg.

Kvalifikationstillæg ydes som hovedregel i form af varige tillæg, men kvalifikationstillæg til enkeltpersoner kan, når konkrete omstændigheder begrunder det, aftales som midlertidige tillæg. For at honorere en særlig indsats kan der aftales engangsvederlag.

Resultatløn

Der kan som supplement til ovenstående tillægsmuligheder lokalt aftales resultatbaserede lønordninger.

Resultatlønsordninger består i, at en del af lønnen bliver udmøntet som løntillæg i forhold til opfyldelse af på forhånd aftalte og definerede kvalitative og kvantitative/resultatmål eller målsætninger for gymnasiet mv. Som udgangspunkt bør en resultatlønsaftale omfatte alle medarbejdere, der bidrager til resultatet. Resultatløn aftales typisk for grupper af ansatte, men der er også mulighed for at indgå aftaler for enkeltpersoner, specielt for mere individualiserede stillinger.

Resultatløn udmøntes som engangsvederlag.

Forhåndsaftaler

Lønsystemet indeholder mulighed for at indgå forhåndsaftaler, hvor kriterierne og formen for lønændringer er fastlagt med henblik på automatisk lønudmøntning på det tidspunkt, hvor en eller flere opfylder de aftalte kriterier.

Tillæggene kan ydes såvel i forbindelse med ansættelsen som under ansættelsen, ligesom der under ansættelsen kan ske forhøjelse af eksisterende tillæg.

I aftaler om anvendelse af funktionstillæg, kvalifikationstillæg og resultatløn angives de kriterier, der har dannet grundlag for aftalen. Kriterierne bør fremtræde med en synlig sammenhæng mellem opgavevaretagelsen og betalingen herfor.

Der henvises i øvrigt til bilag 4.

§ 3. Løn

§ 3. Personafgrænsning

§ 3. Deltid

§ 3. Løn

Lønsystemet består af en basisløn og en tillægsdel. Tillægsdelen omfatter funktionstillæg, kvalifikationstillæg samt resultatløn, jf. §§ 5-7.

Bemærkninger

Der henvises til bilag 3 om tillæg og kompetenceudvikling samt bilag 4 om forhandlingssystemet

§ 3. Personafgrænsning

Afsnittet omfatter vikarer, som er ansat for et helt skoleår.

Med virkning fra den 1. august 2003 omfatter afsnittet vikarer, som er ansat for mere end 1 måned.

§ 3. Deltid

Ved ansættelse på deltid ydes løn i forhold til den nedsatte tjenestetid

Bemærkninger

Uddannelsesesstillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling, men kan, hvor særlige hensyn gør sig gældende, ændres til en deltidsstilling.

Bilag 4

Bilag 4

Forhandlingssystemet (Nyt lønsystem)

Det nye lønsystem er baseret på, at basislønnen samt visse kvalifikations- og funktionstillæg til særlige stillingsgrupper aftales centralt, mens øvrige løndele for såvel personalegrupper som enkeltpersoner aftales decentralt.

Systemet forudsætter, at kompetencen til at aftale decentrale løndele - såvel på arbejdsgiver- som arbejdstagersiden - delegeres i videst muligt omfang.

I. Forhandlingsniveauer

1. Centralt niveau

Aftaler om basisløn og centrale funktions- og kvalifikationstillæg, jf. overenskomstens §§ 6-7, indgås mellem Finansministeriet og Gymnasieskolernes Lærerforening.

2. Lokalt niveau

Aftaler om funktions- og kvalifikationstillæg indgås mellem den lokale ledelse og tillidsrepræsentanten (efter bemyndigelse fra Gymnasieskolernes Lærerforening).

Herudover kan der mellem de pågældende parter indgås supplerende resultat baserede lønordninger for såvel grupper af medarbejdere som enkeltpersoner , hvorefter der udbetales resultatløn, i det omfang en række på forhånd definerede - kvalitative og/eller kvantitative - mål bliver opfyldt.

II. Rammerne for de lokale forhandlinger

Det forudsættes, at der på det enkelte gymnasium, studenter- eller hf-kursus aftales rammer for

· den lokale forhandlingsprocedure, herunder terminerne for tillægsforhandlinger (mindst én gang årligt, hvis en af parterne ønsker det)

· sammenhængen mellem den lokale personalepolitik, herunder kompetenceudvikling, og den lokale lønpolitik

· indgåelse af eventuelle forhåndsaftaler, hvor kriterierne og formen for lønændringer fastlægges på forhånd, således at løntillæggene udmøntes automatisk, når de ansatte opfylder de aftalte kriterier.

Hvis parterne er enige herom, kan der nedsættes lokale lønudvalg med repræsentanter for skolens/kursets ledelse samt lokale repræsentanter for Gymnasieskolernes Lærerforening med henblik på at fastlægge disse rammer.

For at sikre en god lokal proces er det væsentligt, at forslag om lønforbedringer samt eventuelle afvisninger af sådanne forslag begrundes konkret.

Ligeledes er det et element i en god lokal proces, at de lokale parter er i besiddelse af relevant lønstatistisk materiale, således at forhandlingerne kan tage udgangspunkt i et kendt, fælles grundlag. Dette kan f.eks. være oplysning om lønniveau, lønudvikling samt om den lokale tillægsanvendelse/-fordeling, kombineret med oplysninger om køn og anciennitet.

Endvidere bør lønstatistik, som en part ønsker at lade indgå i de lokale forhandlinger, udleveres i kopi til forhandlingsmodparten.

Spørgsmålet om det lønstatistiske grundlag for de lokale forhandlinger kan eventuelt indgå som et element i lønpolitikken.

III. Rets- og interessetvister

A. Retstvister

Brud på og fortolkning af decentrale aftaler behandles efter de sædvanlige fagretlige regler, jf. hovedaftalen.

B. Interessetvister

Forslag til lønændringer kan fremsættes af begge parter.

Ved uenighed om forslag til lønændringer, som ikke kan løses på lokalt niveau, kan forhandlingerne, hvis en af parterne ønsker det, videreføres med deltagelse af repræsentanter fra Undervisningsministeriet og Gymnasieskolernes Lærerforening. Forhandlingen afholdes inden for en frist af 1 måned efter modtagelsen af forhandlingsbegæringen, medmindre andet aftales.

Ved fortsat uenighed kan forhandlingerne, hvis en af parterne ønsker det, videreføres mellem Finansministeriet og Gymnasieskolernes Lærerforening. Forhandlingen afholdes inden for en frist af 1 måned efter modtagelsen af forhandlingsbegæringen, medmindre andet aftales.

Hvis der heller ikke mellem disse parter kan opnås enighed, kan sagen ikke videreføres.

Ovennævnte ændrer ikke ved organisationens forhandlings- og aftaleret i forbindelse med nyansættelser, væsentlige stillingsændringer og ved andre omstruktureringer og arbejdsomlægninger, som medfører et væsentligt ændret stillingsindhold.

IV. Opsigelse af tillægsaftaler/ophør af tillæg

A. Aftaler om tillæg, der er indgået mellem Finansministeriet og Gymnasieskolernes Lærerforening, kan opsiges i tilknytning til og i overensstemmelse med reglerne om opsigelse af den pågældende overenskomst. Aftalerne kan tillige ændres, hvis der er enighed mellem parterne herom.

B. Aftaler om tillæg til grupper af medarbejdere, der er indgået mellem de enkelte skoler/kurser og Gymnasieskolernes Lærerforening eller dennes repræsentanter, kan opsiges i overensstemmelse med de regler, der er fastsat i den enkelte aftale. Hvis aftalen ikke indeholder særskilte bestemmelser om opsigelse, kan opsigelse alene ske i tilknytning og i overensstemmelse med reglerne om opsigelse af den pågældende overenskomst, jf. hovedaftalens § 4. Aftalerne kan tillige ændres, hvis der er enighed mellem parterne herom.

C. Aftaler om tillæg til enkeltpersoner kan opsiges i overensstemmelse med de regler, der er fastsat i den enkelte aftale. Aftalerne kan tillige ændres, hvis der er enighed mellem parterne herom.

D. Tillæg, der er ydet i henhold til aftaler, som bortfalder efter opsigelse eller ændres efter aftale mellem parterne, bortfalder/ændres i forhold til den ansatte, medmindre det aftales, at eksisterende tillæg opretholdes som personlige ordninger.

Tillæg ydet i henhold til aftaler, der er indgået før 1. april 2003 opretholdes som personlige ordninger, med mindre andet er aftalt.

Midlertidige tillæg bortfalder i overensstemmelse med de bestemmelser, der er fastsat om tidsbegrænsningen.

Funktionstillæg bortfalder i øvrigt, når funktionen ophører, og det af aftalen fremgår, at tillægget er knyttet til varetagelsen af den pågældende funktion. Hvis den funktion, som ligger til grund for tillægget, må anses for at være en afgørende del af selve stillingsindholdet , f.eks. hvor funktionstillægget kan sidestilles med udnævnelse i en ny stilling, kan funktionen og dermed funktionstillægget kun bringes til ophør efter de almindelige regler, der gælder for opsigelse af ansættelsesforholdet.

Kvalifikationstillæg kan i særlige situationer bortfalde, hvis de kvalifikationsmæssige forudsætninger for tillægget ikke længere er opfyldt. Hvis der er uenighed om, hvorvidt de kvalifikationsmæssige forudsætninger fortsat kan anses for opfyldt, kan spørgsmålet behandles efter de almindelige fagretlige regler, dvs. ved faglig voldgift.

§ 4. Basisløn

§ 4. Løn

AFSNIT C. TIMELØNNEDE VIKARER

§ 4. Fravær ved graviditet og barsel og pasning af alvorligt syge børn og nærtstående

§ 4. Basisløn

Den ansatte indplaceres i nedenstående basislønforløb efter sin uddannelse og i forhold til sin anciennitet, jf. § 10 og bilag 2.

Cand.phil.'er og cand.interpret'er indplaceres på løntrin 1. Efter 3 år oprykker de til trin 3 og efter yderligere 4 år til trin 5.

Øvrige magistre indplaceres på løntrin 2 i basislønforløbet. Efter tre år oprykker de til trin 4 og efter yderligere 2 år til trin 5.

Ledende inspektorer indplaceres på løntrin 5.

Basislønnen udgør årligt i grundbeløb (niveau 1. oktober 1997), jf. bilag 2

Løntrin

Årligt grundbeløb inkl.

eget pensionsbidrag

pr. 1/4 2002

Årlig grundbeløb ekskl.

eget pensionsbidrag

pr. 1/4 2003

1 (3)

207.333

196.966

2 (4)

222.268

211.155

3 (5)

237.202

225.342

4 (6)

249.549

237.072

5 (8)

272.914

259.268

Bemærkninger

Tallet i parentes angiver den tidligere løntrinsbenævnelse.

De enkelte løntrin har ændret benævnelse i forhold til overenskomst af 18. januar 2000. Det tidligere løntrin 3 benævnes således fremover løntrin 1, løntrin 4 benævnes løntrin 2 etc. Der er alene tale om en redaktionel ændring. Ændringen påvirker således hverken lønnen på det enkelte trin eller den enkelte ansattes indplacering på trinnene.

Med virkning fra den 1. april 2003 sker der en ændring i beregningsgrundlaget for pensionsbidraget, jf. § 11. Frem til 31. marts 2003 beregnes pensionsbidragene på grundlag af lønnen inkl. eget pensionsbidrag. Med virkning fra 1. april 2003 beregnes pensionsbidragene derimod af lønnen ekskl. eget pensionsbidrag.

Basislønnen er derfor angivet dels som basislønnen inkl . ege eget pensionsbidrag, dels som basislønnen ekskl . ege eget pensionsbidrag.

For så vidt angår overgang til nyt lønsystem for de pr. 31. marts 2000 ansatte henvises til overgangsbestemmelserne i bilag 5.

§ 4. Løn

Månedslønnede magistre m.fl oppebærer månedsløn samt tillæg og overtimebetaling i henhold til overenskomsten for lærere ved statslige og private gymnasieskoler, studenterkurser samt hf-kurser

Bemærkninger

Aflønning sker således

1. Magistre og cand. phil'er, der opfylder betingelserne for ansættelse i henhold til overenskomst vedrørende magistres ansættelsesforhold i gymnasieskolen § 1, stk. 1, aflønnes i henhold til overenskomstens §§ 4-6.

2. Akademikere (herunder bachelorer), der opfylder betingelserne for ansættelse i henhold til andre AC-overenskomster end gymnasielæreroverenskomsten, aflønnes efter vedkommende overenskomst.

3. Kunstpædagoger aflønnes med trin 2, jf. overenskomstens § 4.

4. Akademikere, der er tjenestemands- eller tjenestemandslignende ansat - uden for gymnasieskoleområdet - efter lønramme 16/21/29/31 og 34, kan ved ansættelse som vikar i gymnasieskolen, studenterkursus eller hf-kursus aflønnes efter denne lønramme. Som eksempler herpå kan nævnes seminarieadjunkter/-lektorer og præster i folkekirken.

Tilsvarende gælder for studielektorer (løn-/skalatrin 49) og rektorer (løn-/skalatrin 50 og 51), der læser vikartimer ved en anden skole end, hvor de har hovedstilling.

Lærere, der alene ansættes til instrumentalundervisning af hf-elever, er ikke omfattet af dette protokollat.

Disse lærere oppebærer en betaling pr. lektion, incl. forberedelse, der. april udgør 288,60 kr. (AC-sats III, niveau 1. oktober 1997).

Stk. 2. For andre månedslønnede end de i stk. 1 nævnte magistre m.fl., udgør månedslønnen 80% af lønnen incl. eget pensionsbidrag, jf. overenskomstens §4, stk. 1.

Bemærkninger

Der skal ikke indbetales/tilbageholdes pensionsbidrag for vikarer, der aflønnes efter stk. 2.

Stk. 3. Ved ansættelse som årsvikar med mindre end fuldt pligtigt timetal eller vikar for mere end en måned, men mindre end et skoleår beregnes lønnen efter stk. 1 og 2 i forhold til beskæftigelsesgraden, jf. stk. 4 og 5.

Stk. 4. Ved ansættelse for et helt skoleår beregnes beskæftigelsesgraden således

planlagt timetal =

Beskæftigelsesgraden

1680

Timer ud over 1680 honoreres som overarbejde.

Stk. 5. Ved ansættelse for mere end en måned, men mindre end et skoleår beregnes beskæftigelsesgraden således

planlagt timetal

= Beskæftigelsesgraden

(antal hverdage i ansættelsesperioden * 7,4)

Timer ud over en beskæftigelsesgrad på 1 honoreres som overarbejde.

Bemærkninger

I planlagt timetal indgår ikke timer på søgnehelligdage.

Hverdage omfatter ikke lørdage og søgnehelligdage.

AFSNIT C. TIMELØNNEDE VIKARER

§ 4. Fravær ved graviditet og barsel og pasning af alvorligt syge børn og nærtstående

Pædagogikumkandidater er omfattet af aftalerne mellem Finansministeriet og centraltorganisationerne om barsel, adoption og omsorgsdage henholdsvis om tjenestefrihed mv. til pasning af alvorligt syge børn og nærtstående.

Stk. 2. Der ydes kun løn i den aftalte ansættelsesperiode for uddannelsesstillingen (2 år).

Stk. 3. Hvis uddannelsen forlænges pga. barsel m.v., ydes der løn for den periode, som den reviderede uddannelsesplan omfatter.

Bemærkninger

Såfremt den 2-årige ansættelsesperiode udløber, og den periode, som den reviderede uddannelsesplan omfatter, ikke er påbegyndt, ydes der ikke løn i den mellemliggende periode.

Bilag 5

Bilag 5

Overgangsbestemmelser i forbindelse med nyt lønsystem pr. 1. april 2000

1.

Indplacering i nyt lønsystem pr. 1. april 2000 tager udgangspunkt i AC-basislønsystemet og sker efter anciennitet pr. 31. marts 2000.

2.

Alle ansatte bevarer under forudsætning af bevarelse af hidtidig stilling med hidtidig beskæftigelsesgrad m.v. deres nuværende samlede løn ved overgang til nyt lønsystem.

Bemærkninger

Lønnen pr. 1. april 2000 sammensættes af basisløn, funktionstillæg og kvalifikationstillæg. I det omfang elementerne medfører en højere løn end hidtil, sker aflønningen efter den højere løn. I det omfang elementerne samlet medfører en lavere løn end hidtil, ydes et personligt tillæg til udligning af forskellen.

Bevarelse af løn pr. 31. marts 2000 omfatter alle lønelementer, herunder aftaler om lokalløn m.v. Hvis der er tale om midlertidige ordninger for de ansatte, ophører de efter indholdet i den lokale aftale. Alle løndele, som hidtil har været reguleret med procentreguleringen, reguleres fortsat.

Løndele, som hidtil har været pensionsgivende, er fortsat pensionsgivende.

Den personlige løngaranti og overgangsordningen beregnes forholdsmæssigt i forhold til beskæftigelsesbrøken ved overgang fra nedsat til fuld tid og omvendt.

3.

Med virkning fra 1. april 2000 ydes som overgangsordning følgende årlige pensionsgivende tillæg til ansatte, der pr. 31. marts 2000 er på

Årligt grundbeløb

incl. eget pensions-

bidrag pr. 1/4-00

Årligt grundbeløb

ekskl. eget pensionsbidrag pr. 1/4-03

trin 10

6.100 kr.

5.800 kr.

trin 11

14.300 kr.

13.600 kr.

trin 12

21.900 kr.

20.800 kr.

trin 13

21.900 kr.

20.800 kr.

trin 14

18.300 kr.

17.400 kr.

trin 15

11.200 kr.

10.600 kr.

Til ansatte, der pr. 31. marts 2000 er på trin 16, med 21 års lønanciennitet og derover, som oppebærer tillæg i henhold til pkt. 4 (stort gymnasietillæg) i bilag 5, til overenskomsten af 18. januar 2000 ydes et pensionsgivende overgangstillæg på 2.000 kr., incl. eget pensionsbidrag.

Med virkning fra 1. april 2003 udgør tillægget 1.900 kr. ekskl. eget pensionsbidrag.

4.

Der kan efter lokal aftale ske modregning i de aftalte overgangstillæg.

Bemærkninger til bilag 5

Med bilag 5 er der sket en redaktionel tilpasning af bilag 7 til overenskomst af 18. januar 2000 til lønsystemet i overenskomsten mellem Finansministeriet og Gymnasieskolernes Lærerforening. Herudover er tillæg efter pkt. 3 reduceret i overensstemmelse med de nye principper for beregning af pensionsbidrag, jf. bemærkningerne til § 11, stk. 2. Der sker med tilpasningerne i bilag 5 i øvrigt ikke ændringer i de ansattes løn pr. 1. april 2000.

§ 5. Tillæg

§ 5. Personafgrænsning

§ 5. Tjenestefrihed

§ 5. Tillæg

Der kan mellem Finansministeriet og Gymnasieskolernes Lærerforening aftales kvalifikations- og funktionstillæg for grupper af lærere, jf. §§ 6 og 7.

Stk. 2. Derudover kan der lokalt aftales funktionstillæg til enkeltpersoner for varetagelse af særlige funktioner.

Bemærkninger

Som eksempler på funktioner og arbejdsområder, der lokalt kan anvendes som eventuelle kriterier for aftaler om funktionstillæg, kan nævnes

· Klasselærer

· Koordinator

· Edb

· Specialfunktioner

· Projekter

· Udvikling

· Sammensatte hold

· Undervisning på store hold

· Undervisning på fremmedsprog

· Undervisning på flere institutioner

· Supervision

· Samarbejde med andre uddannelsesinstitutioner

· Lærerteam

· Pædagogisk koordinator

· Temadage

· Stor eksamensbelastning

· PR-formand

· Studievejledning

· Forsøg.

Stk. 3. Tilsvarende kan der lokalt aftales tillæg til enkeltpersoner for kvalifikationer m.v., det vil sige på grundlag af faglige eller personlige kvalifikationer, kompetenceudvikling, kvaliteten i opgavevaretagelsen, balancen i forhold til tilsvarende stillinger på det øvrige arbejdsmarked eller af hensyn til rekruttering og fastholdelse.

Bemærkninger

Eksempler på kriterier for ydelse af kvalifikationstillæg

· Specialuddannelse

· Efteruddannelse, der har relation til jobbet

· Erfaringer

· Personlige egenskaber

· Kompetenceudvikling

· Undervisningskompetence i flere fag

· Mobilitet.

Stk. 4. Tillæg efter stk. 2-3 kan aftales som varige tillæg, midlertidige tillæg eller engangsvederlag.

Bemærkninger

Der henvises i øvrigt til bilag 3.

Stk. 5. Der kan lokalt aftales supplerende resultatbaserede lønordninger, efter hvilke der udbetales resultatløn i form af tillæg for den pågældende måleperiode, i det omfang de på forhånd definerede kvantitative og/eller kvalitative mål er opnået.

§ 5. Personafgrænsning

Afsnittet omfatter vikarer ansat for mindre end et skoleår.

Med virkning fra den 1. august 2003 omfatter afsnittet vikarer, der er ansat til beskæftigelse i 1 måned eller mindre.

§ 5. Tjenestefrihed

Der kan lokalt under særlige omstændigheder gives mulighed for tjenestefrihed, såfremt det ikke forlænger uddannelsesstillingen.

Bemærkninger

Bestemmelsen udelukker ikke tjenestefrihed til varetagelse af borgerligt ombud.

Bilag 6

Bilag 6

Opgaverettelse, pædagogikumvejledning og apparaturopstilling

§ 6. Centralt aftalte funktionstillæg

§ 6. Løn

§ 6. Sygdom, værnepligt og efterindtægt

§ 6. Centralt aftalte funktionstillæg

Til ledende inspektor ydes følgende pensionsgivende tillæg

pr. 1/4 2002

pr. 1/4 2003

inkl. eget

ekskl. Eget

pensionsbidrag

pensionsbidrag

ved skoler med under 700 elever

105.700 kr.

100.400 kr.

ved skoler med 700 elever og derover

121.300 kr.

115.200 kr.

Der kan ikke samtidig oppebæres tillæg efter § 7.

Bemærkninger

Da pensionsbidrag pr. 1. april 2003 skal beregnes af løndele ekskl. eget pensionsbidrag reduceres pensionsgivende tillæg til 95 pct. af tillægsbeløbet pr. 1. april 2002 i 1. oktober 1997-niveau, jf. bemærkning til § 11, stk. 2.

Stk. 2. Til nedennævnte inspektorer mv. ydes følgende tillæg

økonomiinspektor

26.700 kr.

kostinspektør

35.600 kr.

kostinspektør uden tjenestebolig for aften-/nattjeneste fra vagtværelse

6.700 kr.

øvrige inspektorer og IB-koordinator

13.400 kr.

Stk. 3. For tilsyn med samlinger ved gymnasier, studenterkurser og 2-årige hf-kurser ydes et funktionstillæg på

Elevantal

Fysik/kemi

Biologi/

Geografi

Indtil 200

13.900 kr.

9.500 kr.

201 - 400

25.400 kr.

10.400 kr.

401 - 600

33.600 kr.

13.900 kr.

601 - 800

41.700 kr.

19.200 kr.

Over 800

46.300 kr.

21.400 kr.

I elevtallet indgår - ud over elever i gymnasiet, ved de 2-årige hf-kurser samt i GSK-klasser - det antal enkeltfagskursister, der benytter gymnasiets samlinger.

Stk. 4. Til samtlige lærere ved Aalborg Studenterkursus ydes et funktionstillæg for den generelle forpligtelse til at undervise dag/aften på 7.500 kr.

Herudover ydes tillægget til de lærere ved rektorledede institutioner, der udfører enkeltfagsundervisning.

Bemærkninger

De i stk. 2-4 nævnte tillæg er ikke-pensionsgivende

Stk. 5. Med virkning fra 1. august 2002 ydes til vejledere ved pædagogikumuddannelsen for hver kandidat et pensionsgivende tillæg pr. fag på 6.500 kr. incl. eget pensionsbidrag.

Med virkning fra 1. april 2003 udgør tillægget 6.200 kr. ekskl. eget pensionsbidrag.

Hvis vejledningen af pædagogikumkandidaten udføres af flere lærere, deles tillægget forholdsmæssigt.

Bemærkninger

Tillæg for vejledning dækker ikke supervision.

§ 6. Løn

Der ydes løn pr. planlagt time.

Timelønnen beregnes således

Timeløn =

årsløn (jf. § 4, stk. 1, hhv. § 4, stk. 2)

1924

§ 6. Sygdom, værnepligt og efterindtægt

De ansatte er omfattet af aftale mellem Finansministeriet og centralorganisationerne om, at månedslønnede ikke-funktionærer får fuld løn under sygdom, herunder fravær på grund af tilskadekomst i tjenesten. I grundlaget for beregningen af løn i disse situationer indgår visse fast påregnelige særlige ydelser, jf. Finansministeriets cirkulære af 25. maj 1977 og 26. marts 1998.

Stk. 2. Funktionærlovens bestemmelser om militærtjeneste finder anvendelse. Funktionærlovens § 6, stk. 2, om løn under genindkaldelse finder tilsvarende anvendelse for månedslønnede ikke-funktionærer.

Stk. 3. De ansatte er omfattet af funktionærlovens regler om efterindtægt.

Efterindtægten er lønnen på tidspunktet for dødsfaldet. Lønnen for den måned, i hvilken dødsfaldet sker, udbetales til boet og medregnes ikke i efterindtægten.

Stk. 4. Der ydes kun løn i den aftalte ansættelsesperiode for uddannelses-stillingen (2 år).

Stk. 5. Hvis uddannelsen forlænges pga. sygdom, ydes der løn for den periode, som den reviderede uddannelsesplan omfatter.

Bemærkninger

Såfremt den 2-årige ansættelsesperiode udløber, og den periode, som den reviderede uddannelsesplan omfatter, ikke er påbegyndt, ydes der ikke løn i den mellemliggende periode

Bilag 7

Bilag 7

Protokollat vedrørende inspektorer

1.

Ved rektorledede institutioner besættes en stilling som ledende inspektor.

Ledende inspektor er stedfortræder for rektor.

Stillingen som ledende inspektor besættes efter eksternt opslag.

Opsigelse sker i overensstemmelse med de sædvanlige regler, jf. §§ 20-21.

2.

Ved rektorledede institutioner besættes herudover fra 1 - 4 hverv som inspektor.

Hvervene som inspektor besættes efter internt opslag blandt de ansatte lærere ved skolen.

Hvervet som inspektor kan gensidigt opsiges med 4 måneders varsel til en 1. august.

3.

Ledende inspektors og inspektorers ledelsesopgaver fremgår af bilag 8.

Bemærkninger

Rektor fastlægger fordelingen af ledelsesopgaver mellem ledende inspektor og øvrige inspektorer. Rektor fastlægger ligeledes fordelingen af timerne til inspektorne.

København, den 18. maj 2003

Gymnasieskolernes Lærerforening

Finansministeriet

P.M.V.

Gorm Leschly

E.B.

Marianne Brinch-Fischer

Endre Szöcs

§ 7. Centralt aftalte kvalifikationstillæg

§ 7. Overtidsbetaling

AFSNIT D. FÆLLES BESTEMMELSER

§ 7. Opsigelse

AFSNIT B. ARBEJDSTID

§ 7. Centralt aftalte kvalifikationstillæg

For bestået pædagogikum ydes et pensionsgivende tillæg på

24.300 kr.

Med virkning fra den 1. april 2003 udgør tillægget for bestået pædagogikum

Pensionsgivende tillæg

6.200 kr.

Ikke-pensionsgivende tillæg

26.500 kr.

Stk. 2. Til lektorer med mere end 17 års lønanciennitet ydes et ikke-pensionsgivende tillæg på

11.500 kr.

Tillægget kan ikke oppebæres samtidig med et andet tillæg efter § 7 i overenskomst af 21. november 1997.

Tillægget bortfalder den 1. april 2005. Ansatte, der den 31. marts 2005 oppebærer 17-års tillæg, bevarer dette som en personlig ordning.

Stk. 3. Til ansatte med 21 års lønanciennitet og derover ydes ud over tillæg efter stk. 1 og 2 et ikke-pensionsgivende tillæg på

9.600 kr.

Tillægget bortfalder den 1. april 2003.

Bemærkninger

Tillægget bortfalder også for ansatte, der oppebærer tillægget pr. 31. marts 2003, medmindre den ansatte ikke er berettiget til pædagogikumtillægget, jf. stk. 1.

§ 7. Overtidsbetaling

Beordret og kontrollabelt arbejde, der strækker sig ud over 160 timer månedligt (1/12 af 1924 timer), honoreres med overarbejdsbetaling.

Stk. 2. Overarbejde, der honoreres med betaling, vederlægges pr. arbejdstime med 1/1924 af den pågældendes årsbruttoløn, inkl. funktions- og kvalifikationstillæg, på udbetalingstidspunktet og med tillæg på 50%.

AFSNIT D. FÆLLES BESTEMMELSER

§ 7. Opsigelse

Funktionærlovens regler om opsigelse anvendes, når en ansat opsiges eller siger sin stilling op.

Stk. 2. Bestemmelsen i lovens § 5, stk. 2 om afskedigelse med forkortet op-sigelsesvarsel (120 dages reglen) finder ikke anvendelse.

Stk. 3. Overenskomstens § 21 gælder, idet stk. 4-19 dog ikke gælder ved afskedigelse som følge af, at pædagogikumkandidaten ikke lever op til de fagligt-pædagogiske krav eller manglende beståelse af prøven/prøverne i forbindelse med den faglige sidefagssupplering.

Bemærkninger

Hvis en pædagogikumkandidat ikke lever op til de fagligt-pædagogiske krav efter 1. år eller ikke består prøven/prøverne i forbindelse med den faglige sidefagssupplering, kan rektor/forstander afskedige vedkommende fra uddannelsesstillingen. Den tilsynsførende afgør i samarbejde med kursusleder og rektor, hvorvidt en kandidat skal stoppe i uddannelsesstillingen efter 1. år.

En kandidat kan ikke afskediges fra en uddannelsesstilling udelukkende med begrundelse i manglende beståelse af sidefagssuppleringen, før vedkommende har gennemført 2. prøveforsøg i forbindelse med den faglige sidefagssupplering. Dette finder normalt sted i juli/august.

AFSNIT B. ARBEJDSTID

Bilag 8

Bilag 8

Ledelsesopgaver i relation til

-

Institutionsudviklingsopgaver

-

Økonomifunktioner

-

Forberedelse af time- og fagfordeling

-

Tilrettelæggelse af eksaminer og prøver

-

Foranledige udarbejdelse af semesterplan og mødeplan

-

Informationsopgaver

-

Koordinering og planlægning af møder, arrangementer og aktiviteter i øvrigt

-

Elev- og personaleadministration

-

Kontrol af mødepligten

-

Boginspektion

-

AV-inspektion

-

Deltagelse i udvalgsarbejde

-

Øvrige pædagogiske og administrative ledelsesopgaver.

§ 8. Forhandlinger og indgåelse af aftaler

§ 8. Pension

§ 8. Uddannelsesplan

§ 8. Forhandlinger og indgåelse af aftaler

For så vidt angår forhandlingssystemet, herunder procedure og løsning af tvister samt opsigelse af lokale aftaler henvises til bilag 4.

Bemærkninger

Et væsentligt element i det nye og decentralt orienterede lønsystem er, at den lokale lønfastsættelse integreres i den lokale personalepolitik. Det er en forudsætning for det decentrale lønsystem, at der er den fornødne aftalekompetence til stede på det lokale niveau.

Finansministeriet bemyndiger hermed Undervisningsministeriet til at føre forhandlinger om og indgå lokale aftaler. Finansministeriet forudsætter, at ministeriet videredelegerer denne kompetence i videst muligt omfang med henblik på, at samtlige aftaler, der alene vedrører tillæg til ansatte ved det pågældende gymnasium/hf-kursus mv., kan indgås af den lokale ledelse.

Tilsvarende delegerer Gymnasieskolernes Lærerforening i videst muligt omfang kompetencen til det lokale niveau.

§ 8. Pension

Overenskomstens § 11 gælder for månedslønnede og timelønnede vikarer, der er aflønnet efter protokollatet § 4, stk. 1

§ 8. Uddannelsesplan

Der skal udarbejdes en uddannelsesplan.

Bemærkninger

Uddannelsesplanen skal indeholde de elementer (faglig sidefagssupplering, praktisk og teoretisk pædagogikum samt egenundervisning), der fremgår af bekendtgørelsen. Uddannelsesplanen skal være et dynamisk planlægnings-værktøj, således at der kan foretages justeringer i forhold til pædagogikumkandidatens faktiske forløb. Herudover kan der foretages ændringer begrundet i forhold, der ikke var kendt på planlægningstidspunktet f.eks. ændringer som følge af skolens planlægning, antallet af større skriftlige opgaver eller lignende.

Stk. 2. Uddannelsesplanen skal udformes således, at uddannelsesstillingens elementer, tidsplan og sammensætning kan opfyldes.

Stk. 3. For pædagogikumkandidater, der gennemfører pædagogikum delt på to skoler, skal det fremgå af uddannelsesplanen, hvor de enkelte dele gennemføres.

Bilag 9

Bilag 9

Protokollat vedrørende ansættelse og aflønning af vikarer i gymnasieskolen m.v.

AFSNIT A. GENERELLE BESTEMMELSER

Generelle bemærkninger

1. Timer, der læses som overtimer eller af årsvikarer med nedsat timetal og af studerende, skal i videst muligt omfang omdannes til faste lærerstillinger.

Er der herefter timer til rest ved skolen, skal de søges besat med fuldt uddannede magistre - fortrinsvis med pædagogikum - efter de nedenfor i § 2, pkt. 6 anførte retningslinjer.

Timer, der herefter måtte blive tilbage, vil kunne læses af studerende.

2. Vikartimer, der læses af lærere, som er fastansatte inden for private eller statslige gymnasieskoler, studenterkurser eller hf-kurser, eller af årsvikarer med fuldt pligtigt timetal, indregnes i lærerens pligtige timetal. Indregningen sker, hvad enten vikartimerne læses ved den skole/det kursus, hvor den pågældende er ansat (hovedstillingen) eller ved anden statslig eller privat skole/kursus.

3. Efter Finansministeriets beslutning kan lærere, der i skoleåret 1989/90 og som forud herfor i en længere ansættelsesperiode har været ansat som timelærer B, bevare den hidtidige aflønning med øvrige ansættelsesvilkår i henhold til dette protokollat.

§ 9. Lønregulering

§ 9. Opsigelse

§ 9. Procedure

§ 9. Lønregulering

Basislønnen efter § 4, tillæg efter § 5, stk. 2 og tillæg efter §§ 6-7 samt øvrige tillæg og lønnen i bilag 5 reguleres med de generelle stigninger, der aftales ved overenskomstfornyelserne eller udmøntes via en generel reguleringsordning.

Tilsvarende gælder for kvalifikationstillæg efter § 5, stk. 3, medmindre andet aftales.

§ 9. Opsigelse

For vikarer i et ansættelsesforhold med en varighed på 3 måneder eller mindre gælder følgende

Ansættelsesforholdet kan opsiges med 1 uges varsel til udgangen af en kalenderuge. Ansættelsesforholdet kan dog inden for den første uge regnet fra ansættelsestidspunktet opsiges uden særligt varsel til udgangen af kalenderugen.

Stk. 2. For opsigelse fra ansættelsesmyndighedens side gælder samme regler, som er anført i stk. 1.

Stk. 3. For vikarer ansat for mere end 3 måneder anvendes funktionærlovens regler om opsigelse, når en vikar opsiges eller siger sin stilling op. Bestemmelsen i lovens § 5, stk. 2 om afskedigelse med forkortet opsigelsesvarsel (120-dages-reglen) finder ikke anvendelse.

Stk. 4. Fortløbende vikariater inden for et skoleår ved samme skole betragtes som ét vikariat.

Stk. 5. Opsigelse fra såvel vikarens som afskedigelsesmyndighedens side skal meddeles skriftligt.

Bemærkninger

Afskedigelse af en vikar kan ikke finde sted op til en undervisningsfri periode eller ferie (bortset fra sommerferien), hvis vikariatet skal fortsætte umiddelbart efter.

Vikarer ansat for mindre end et skoleår eller med mindre end fuldt pligtigt timetal er berettiget til at opsige arbejdsforholdet til øjeblikkelig fratræden, såfremt de pågældende på eget initiativ/via arbejdsformidlingen opnår beskæftigelse af større omfang.

§ 9. Procedure

I forbindelse med den årlige drøftelse om de overordnede retningslinier for time- og fagfordelingen og andre planlægningsspørgsmål skal drøftes tidspunkt for udlevering af planer samt vilkår i forbindelse med ændringer af mødeplaner.

Ved aftale om varsler skal der være en naturlig sammenhæng med opgavens omfang. Ved større ændringer bør der normalt ikke være kortere varsel end 2 uger.

Bemærkninger

For den enkelte pædagogikumkandidat udarbejdes en mødeplan for pædagogikumkandidatens samlede tilstedeværelse på skolen, dvs. pædagogikumkandidatens skemalagte undervisning og øvrige opgaver.

Stk. 2. Fastsættelse af tid til opgaveløsningen i forbindelse med pædagogikumkandidatens egenundervisning sker i samarbejde mellem ledelsen, den enkelte pædagogikumkandidat og tillidsrepræsentanten.

I perioden med egenundervisning, skal uddannelsesplanen også indeholde pædagogikumkandidatens øvrige aktiviteter.

Stk. 3. Såfremt forudsætningerne ændres væsentligt f.eks. ved længerevarende sygdom, barsel m.v., må fastsættelsen af tid tages op til fornyet drøftelse med henblik på aftale om eventuelle ændringer.

§ 9

Lønregulering

Bilag 10

Bilag 10

Protokollat vedrørende ansættelse og aflønning af pædagogikumkandidater i gymnasieskolen m.v.

AFSNIT A. ALMINDELIGE BESTEMMELSER

§ 10. Lønanciennitet

§ 10. Sygdom mv.

§ 10. Arbejdstid

§ 10. Lønanciennitet

Ved ansættelsen indplacerer ansættelsesmyndigheden den ansatte på (basis)lønskalaens 1. trin i det lønforløb, der gælder for vedkommende uddannelse, jf. § 4.

Lønancienniteten regnes fra den 1. i ansættelsesmåneden og altid i hele måneder.

Stk. 2. Lønancienniteten forhøjes med det tidsrum, den pågældende har været beskæftiget med arbejde betinget af uddannelsen. Lønancienniteten kan tidligst regnes fra udgangen af den måned, i hvilken uddannelsen afsluttes. Eventuel værnepligtstjeneste efter afsluttet uddannelse medregnes i lønancienniteten.

Stk. 3. For magistre, som har påbegyndt kursus den 1. august 2002 eller senere, jf. bekendtgørelse af 18. juni 2002 medregnes pædagogikum med 12 måneder i ancienniteten.

For pædagogikumkandidater, der er tillagt merit, jf. pædagogikumprotokollatet § 2, stk. 2 og 3 medregnes antallet af måneder med 100 procents aflønning i ancienniteten.

For magistre, som har påbegyndt kursus i tidsrummet fra den 1. august 1983 til den 31. juli 2002 eller påbegyndt kursus den 1. august 2002 eller senere, jf. 1998- ordningen, medregnes pædagogikum med 5 måneder i ancienniteten.

For magistre, som har påbegyndt kursus før den 1. august 1983, medregnes pædagogikum med 6 måneder i ancienniteten.

Stk. 4. Ancienniteten afrundes opad til et helt antal måneder, dog således at den tidligst beregnes fra udgangen af den måned, hvori den pågældende har bestået eksamen.

Bemærkninger

En uddannelse anses for afsluttet fra den 1. i måneden efter, at samtlige karakterer er afgivet, og der foreligger dokumentation herfor i form af eksamensbevis eller anden erklæring fra uddannelsesinstitutionen.

I tilfælde, hvor en uddannelse afsluttes med en skriftlig afhandling, er det dog tilstrækkeligt, at der foreligger en forhåndsgodkendelse, det vil sige en erklæring underskrevet af vejleder og censor om, at afhandlingen vil blive godkendt.

Stk. 5. Fuld lønanciennitet optjenes ved mindst 15 timers beskæftigelse pr. uge i gennemsnit.

Ved en beskæftigelsesgrad på under 15 timer pr. uge i gennemsnit optjenes halv lønanciennitet.

For beskæftigelse forud for 1. april 1987 beregnes anciennitet forholdsmæssigt ved mindre end 20 timer (11 løntimer) pr. uge og fuldt ud for 20 timer (11 løntimer) eller mere pr. uge.

Hvis en ansat har mere end én deltidsbeskæftigelse, kan de ugentlige timetal sammenlægges til brug ved beregning af ancienniteten.

Perioder af kortere varighed end et helt skoleår med under 15 timer pr. uge medregnes dog kun under forudsætning af, at ansættelsen ved den enkelte skole/kursus har (haft) en sammenhængende varighed af mindst 4 måneder.

Bemærkninger

Bortset fra de nye bestemmelser om medregning af pædagogikum i ancienniteten for magistre påbegyndt kursus efter den nye ordning, er der med ændringerne i bestemmelserne om lønanciennitet alene tilsigtet en redaktionel gennemskrivning. Der skal således ikke ske ændringer i hidtidige anciennitetsberegninger.

§ 10. Sygdom mv.

Vikarer, der er ansat for mere end 3 måneder, ydes løn under sygdom og på søgne-/helligdage, dog højst til det tidspunkt til hvilket vikariatet ophører.

Med virkning fra den 1. august 2003 ydes vikarer ansat for mere end 1 måned løn under sygdom og på søgne-/helligdage, dog højst til det tidspunkt vikariatet ophører.

Stk. 2. Under sygdom af mere end 14 dages varighed har ansættelsesmyndigheden ret til at kræve nærmere oplysninger om varigheden af sygdommen gennem den ansattes læge eller en valgt specialist. Opfyldes denne pligt ikke, uden at der foreligger fyldestgørende begrundelse herfor, er ansættelsesmyndigheden berettiget til at opsige ansættelsesforholdet uden varsel.

§ 10. Arbejdstid

Lønnen i § 2 forudsætter fuld beskæftigelse svarende til 1924 timer årligt.

Stk. 2. Tilstedeværelse i forbindelse med uddannelsesstillingen ud over egenundervisning skal fremgå af uddannelsesplanen.

Tilstedeværelse drøftes lokalt på baggrund af en vurdering af arbejdets karakter og indhold.

Stk. 3. Som led i en fleksibel planlægning, hvor der indgår perioder med høje ugentlige timetal, kan der indgås aftale om sammenhængende perioder, hvor pædagogikumkandidaten ikke er til rådighed for skolen.

Stk. 4. Der tilkommer pædagogikumkandidaten fridage efter de regler, der gælder for ansættelsesmyndigheden.

Bilag 11

Bilag 11

Protokollat vedrørende pædagogikumkandidater ansat ifølge 1998-ordningen

1.

Aflønningen i de 5 måneders pædagogikum inden ansættelsen udgør 80% af basislønnen jf. overenskomstens § 4, stk. 1 og med en rådighedspligt på 4 ugentlige timer. Til kandidater i reduceret pædagogikum ydes 80% af basislønnen i 15 uger, idet det forudsættes, at praktisk pædagogikum afvikles inden for denne periode.

2.

Til kandidater/årsvikarer omfattet af overgangsordningen (vikaransættelse sideløbende med pædagogikum) ydes 80% af lønnen på aktuelle løntrin, og der består en rådighedspligt på 4 ugentlige timer. Til kandidater i reduceret pædagogikum ydes 80% af lønnen på aktuelle løntrin i 15 uger, idet det forudsættes, at praktisk pædagogikum afvikles inden for denne periode.

Såfremt der med praktikskolen indgås aftale om gennemførelse af det praktiske forløb over to semestre, kan lønnen (80% af aktuelt løntrin i 5 måneder) udstrækkes over to semestre. Samtidig udstrækkes rådighedspligten, så den bliver 2 ugentlige timer.

3.

Kandidater i delt pædagogikum aflønnes som hidtil, dvs. med 537 timer på aktuelt løntrin. Til kandidater i reduceret pædagogikum ydes 358 timer på aktuelt løntrin.

4.

Der ydes pension af lønnen i pkt. 1, 2 og 3 til pædagogikumkandidater.

5.

Pædagogikum medregnes med 5 måneder i ancienniteten. For magistre, som har påbegyndt kursus før 1. august 1983, medregnes det dog med 6 måneder.

6.

Der ydes løn under sygdom og barsel.

Bemærkninger

Såfremt en pædagogikumkandidat på grund af sygdom tvinges til at afbryde sit pædagogikumkursus, kan der ydes løn under et nyt pædagogikumkursus. Pædagogikumkandidaten kan dog maksimalt få løn under 2 kurser i alt.

7.

Aftale mellem Finansministeriet og centralorganisationerne om ferie gælder.

Bemærkninger

For så vidt angår afvikling af ferie henvises til overenskomstens bestemmelser.

8.

Funktionærlovens bestemmelser om opsigelse gælder.

København, den 18. maj 2003

Gymnasieskolernes Lærerforening

Finansministeriet

P.M.V.

Gorm Leschly

E.B.

Marianne Brinch-Fischer

Endre Szöcs

§ 11. Pension

§ 11. Eksamens indregning i årsopgørelsen

§ 11. Undervisning, forberedelse og øvrige opgaver

§ 11. Pension

Indtil udgangen af den måned, hvori den ansatte fylder 70 år udgør ansættelsesmyndighedens pensionsbidrag 10 pct. og den ansattes pensionsbidrag 5 pct. af

· basisløn, jf. § 4

· pensionsgivende, centralt aftalte tillæg, jf. §§ 6-7

· varige, lokalt aftalte tillæg efter § 5, stk. 2 og stk. 3

· midlertidige, lokalt aftalte tillæg efter § 5, stk. 2 og stk. 3, medmindre andet er aftalt i den konkrete tillægsaftale

· pensionsgivende løndele efter bilag 5.

Inden beregning af pensionsbidrag af lokalt aftalte tillæg opregnes tillæggene med 100/95 og afrundes herefter til nærmeste 100 kr.

Bemærkninger

Pensionsbidraget udredes af det til enhver tid gældende niveau for ovenstående løndele.

Stk. 2. Med virkning fra 1. april 2003 erstatter følgende bestemmelsen i stk. 1

Indtil udgangen af den måned, hvori den ansatte fylder 70 år udreder ansættelsesmyndigheden et pensionsbidrag på 16,8 pct., hvoraf 1/3 anses for den ansattes egetbidrag, af

· basisløn, jf. § 4

· pensionsgivende, centralt aftalte tillæg, jf. §§ 6-7

· varige, lokalt aftalte tillæg efter § 5, stk. 2 og stk. 3

· midlertidige, lokalt aftalte tillæg efter § 5, stk. 2 og stk.3, medmindre andet er aftalt i den konkrete tillægsaftale

· pensionsgivende løndele efter bilag 5

Egetbidraget udredes af det til enhver tid gældende niveau for ovenstående løndele.

Bemærkninger

Indtil 31. marts 2003 beregnes pensionsbidrag af basislønnen. inkl. eget pensionsbidrag, jf. § 4 incl. bemærkninger. Med virkning fra 1. april 2003 beregnes pensionsbidragene derimod af lønnen ekskl. eget pensionsbidrag. Centralt aftalte pensionsgivende tillæg i §§ 6-7 er indtil 31. marts 2003 anført som opregnede tillæg (dvs. incl. eget pensionsbidrag). Med virkning fra 1. april 2003 er tillæggene angivet ekskl. eget pensionsbidrag.

Frem til 31. marts 2003 skal der som hidtil ved ydelse af pensionsgivende tillæg foretages en opregning med 100/95 (bruttoprincippet). Dette gælder dog ikke centralt aftalte tillæg, der allerede er opgjort som opregnet tillæg (inkl. eget pensionsbidrag).

Pr. 1. april 2003 opregnes tillæg ikke længere med 100/95 før beregning af pensionsbidrag. Såfremt tillægget allerede er opgjort som opregnet tillæg inkl. eget pensionsbidrag, skal det pr. 1. april 2003 reduceres til 95 pct.

Reduktion af lokalt aftalte tillæg og tillæg efter bilag 5, pkt. 2 skal ske lokalt på skolerne.

Såfremt det omregnede tillæg er større end 1000 kr., skal det herefter afrundes til nærmeste 100 kr. delelige tal. Reduktionen og afrundingen foretages i 1. oktober 1997-niveau. Hermed fremkommer tillægget med nyt grundbeløb i niveau 1. oktober 1997 ekskl. eget pensionsbidrag. For tillæg der som overgangsordning oppebæres i medfør af bilag 5, pkt. 2 skal dog ikke 100 kr.-afrundes.

Aftaler om ikke-pensionsgivende tillæg, der er indgået før 1. april 2003, berøres ikke af ændringerne i formuleringen af stk. 1 og 2.

For ansatte efter denne overenskomst indbetales ATP-bidrag med C-sats til Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Stk. 3. For deltidsansatte indbetales pensionsbidrag for tjeneste ud over den nedsatte arbejdstidsnorm, men inden for fuldtidsnormen. Pensionen beregnes af de pensionsgivende løndele.

Stk. 4. Efter anmodning fra den ansatte kan der over en nærmere fastsat periode tilbageholdes et ekstraordinært pensionsbidrag.

Stk. 5. Ansættelsesmyndigheden indbetaler pensionsbidragene til Magistrenes Pensionskasse. Vedtægter og regulativer for pensionsordningen samt ændringer heri skal godkendes af overenskomstens parter.

Stk. 6. Tilbagekøb uden forbindelse med pensionsbegivenhedens indtræden kan ikke finde sted for bidrag, der er indbetalt efter 1. april 1993. For bidrag indbetalt inden denne dato gælder de hidtidige regler.

Tilbagekøb kan endvidere finde sted for så vidt angår pensionsbidrag, der er indbetalt for udenlandske statsborgere i forbindelse med, at de tager bopæl uden for Danmark efter en periode med ansættelse efter denne overenskomst.

Stk. 7. Efter anvisning af pensionsordningen og med Finansministeriets forudgående godkendelse kan bidragene indbetales til en anden pensionsordning, hvis indhold kan godkendes af parterne, jf. stk. 4.

Stk. 8. Ud over de nævnte pensionsbidrag har den ansatte ikke nogen ret til pension eller understøttelse fra staten på grundlag af ansættelsen.

Bemærkninger

Det henstilles til skolerne, at de løbende indberetter ændringer i den enkeltes ansættelsesforhold til Magistrenes Pensionskasse. Det drejer sig - ud over oplysninger om ansættelsens start og ophør - om oplysninger om periodisering af efterbetalingsbeløb, orlov, herunder hvilken type orlov, samt ydelse af pensionsgivende tillæg

Eksisterende ikke-pensionsgivende tillæg efter §§ 6-7 kan ikke gøres pensionsgivende ved lokal aftale.

Der kan ikke lokalt aftales anden pensionsdækning.

§ 11. Eksamens indregning i årsopgørelsen

For nyansatte årsvikarer med mindre end fuldt timetal indgår eksamen med en forholdsmæssig andel af 110 timer, svarende til lærerens beskæftigelsesgrad, dog minimum 8,5 timer (med virkning fra 1. april 2003 9,5 timer). For årsvikarer, der fortsætter deres ansættelse forholdes som for fastansatte.

§ 11. Undervisning, forberedelse og øvrige opgaver

Det årlige timetal i henhold til gymnasie-/hf-bekendtgørelsen indregnes i pædagogikumkandidatens arbejdstid.

Bemærkninger

Timetallet opgøres i klokketimer.

I det af rektor fastsatte timetal, jf. Gymnasiebekendtgørelsens § 5, stk. 5 indgår tid til større skriftlig opgave.

Stk. 2. Forberedelse til pædagogikumkandidatens egenundervisning følger overenskomstens § 24, stk. 2 og 5.

Stk. 3. Hvis flere lærere/pædagogikumkandidater underviser samme klasse/hold i samme fag (to-lærerordning, team og lignende) deles tiden forholdsmæssigt.

Bemærkninger

Bestemmelsen forudsætter, at to eller flere lærere/pædagogikumkandidater tilsammen underviser det fastsatte timetal for faget.

Stk. 4. Forberedelse, som ikke kræver samarbejde med andre lærere, tilrettelægges og administreres af pædagogikumkandidaten. Skolens ledelse kan ikke pålægge pædagogikumkandidaten, at sådan forberedelse skal udføres på en bestemt måde eller på et bestemt tidspunkt, ligesom forberedelsen ikke kan blive pålagt udført på skolen.

Stk. 5. Rektor fastlægger, efter drøftelse med den pågældende pædagogikumkandidat og tillidsrepræsentanten, øvrige opgaver.

§ 11

Pension.

Bilag 12

Bilag 12

Protokollat om rekvireret undervisning

Denne rammeaftale omfatter alle former for ekstern/sektoroverskridende undervisning og dermed såvel undervisning i henhold til Undervisningsministeriets bekendtgørelser om hf og gymnasiet som undervisning, der tilrettelægges lokalt.

For den rekvirerede undervisning fastsættes følgende

1.

Undervisning i henhold til gældende bekendtgørelser honoreres ifølge bestemmelserne i overenskomsten.

Der føres separat regnskab for disse timer.

2.

Til undervisning, der ikke finder sted i henhold til bekendtgørelse, fastsættes tildelingen af tid ved lokal aftale.

3.

Øvrige forhold forhandles lokalt.

4.

Det aftales, hvorvidt timerne for den enkelte lærer indgår i årsopgørelsen, jf. overenskomstens § 31, stk. 1, eller om timerne honoreres særskilt.

København, den 18. maj 2003

Gymnasieskolernes Lærerforening

Finansministeriet

P.M.V.

Gorm Leschly

E.B.

Marianne Brinch-Fischer

Endre Szöcs

§ 12. Lønudbetaling, lønberegning mv.

§ 12. Befordringsgodtgørelse

§ 12. Akkord

§ 12. Lønudbetaling, lønberegning mv.

De ansatte er omfattet af følgende aftale mellem Finansministeriet og Centralorganisationerne

"1. Lønudbetaling og indbetaling af eventuelle pensionsbidrag finder sted månedsvis bagud.

2. Månedslønnede følger de regler, der gælder for tjenestemænd om lønfradrag/lønberegning (jf. for tiden cirkulære af 24. maj 1985 om lønfradrag/lønberegning for tjenestemænd), dog således at de i aftalens afsnit 1, pkt. 2.a.) nævnte beregningsfaktorer nu udgør henholdsvis 1/1924 af årslønnen pr. arbejdstime og 7,4 timer pr. arbejdsdag."

Stk. 2. Der indbetales dog sædvanlige pensionsbidrag af årslønnen, hvor en ansat afholder ferie med feriegodtgørelse fra en tidligere arbejdsgiver eller afholder ferie uden ret til ferie med løn eller feriegodtgørelse. Der indbetales således pensionsbidrag, som om der afholdes ferie med løn.

§ 12. Befordringsgodtgørelse

Ansættelsesmyndigheden kan yde befordringsgodtgørelse, hvis det skønnes nødvendigt i forbindelse med bestridelse af vikariatet.

§ 12. Akkord

Arbejdstiden i forbindelse med egenundervisning kan for den enkelte pædagogikumkandidat aftales som akkord.

Stk. 2. Ved en akkord forstås en aftale om, at der fastsættes et bestemt antal arbejdstimer til en nærmere beskrevet opgave.

Timerne anses for medgået til formålet.

Stk. 3. Overenskomstens § 25, stk. 3-5 gælder.

§ 12

Lønudbetaling, lønberegning mv.

§ 13. Deltidsansættelse

§ 13. Ikrafttræden

BILAG 10. PROTOKOLLAT VEDRØRENDE ANSÆTTELSE OG AFLØNNING AF PÆDAGOGIKUMKANDIDATER I GYMNASIESKOLEN M.V.

AFSNIT A. ALMINDELIGE BESTEMMELSER

§ 13. Eksamen

§ 13. Deltidsansættelse

Ansatte i fuld stilling kan opnå nedsættelse af arbejdstiden efter ansøgning, såfremt tjenesten tillader det. Nedsættelsen kan enten være tidsbegrænset eller varig. Efter en tidsbegrænset nedsættelse har den ansatte ret til at vende tilbage til en hel stilling. Ved varig nedsættelse har den pågældende fortrinsret til ledige timer ved skolen, såfremt nedsættelsen ønskes ændret til et højere timetal eller helt ophævet.

Bemærkninger

Der skal i videst muligt omfang oprettes fuldtidsstillinger.

Der kan efter ansøgning opnås nedsat arbejdstid fra ansættelsestidspunktet.

Stk. 2. Ved ansættelse på deltid ydes løn i forhold til den nedsatte tjenestetid.

§ 13. Ikrafttræden

Protokollatet træder i kraft den 1. april 2002

København, den 18. maj 2003

Gymnasieskolernes Lærerforening

Finansministeriet

P.M.V.

Gorm Leschly

E.B.

Marianne Brinch-Fischer

Endre Szöcs

§ 13. Eksamen

Overenskomstens § 26, stk. 2-6 gælder.

Stk. 2. Timer til eksamen og årsprøver opgøres for eksaminator og censor som anført i overenskomstens § 26, stk. 2-6.

Aflønning m.v. i forbindelse med eksamen på særlige vilkår m.v. fremgår af stk. 4.

Stk. 3. For pædagogikumkandidater indgår eksamen med 86 timer i uddannelsesplanen.

Rektor kan efter lokal drøftelse tildele ekstra tid til eksamen.

Stk. 4.

1. I forbindelse med eksamination af selvstuderende, herunder elever/kursister på særlige vilkår og elever/kursister, der går til eksamen på vilkår som selvstuderende, vederlægges eksaminator med timelønssats III (inkl. betaling for forberedelse) i Finansministeriets cirkulære om vederlæggelse af timelønnet undervisning.

Det forudsættes, at eksamination af selvstuderende m.fl. finder sted på dage, hvor den pågældende pædagogikumkandidat i øvrigt virker som censor på skolen.

2. Eksaminator og censorer der forestår mundtlig eksamen i den ekstraordinære eksamenstermin, vederlægges således

Eksaminator vederlægges med timelønssats III (inkl. betaling for forberedelse) i Finansministeriets cirkulære om vederlæggelse af timelønnet undervisning.

Censor vederlægges med 80 % heraf.

3. Det til eksamen medgåede timetal beregnes ved at dividere antal eksaminander med antallet af eksaminationer pr. time (jf. de for den ordinære eksamen gældende regler.)

Det herved beregnede timetal oprundes til nærmeste antal hele timer.

Såfremt eksaminander udebliver fra eksamen eller framelder sig eksamen senere end 2 døgn før dennes afholdelse, ydes vederlag, som om eksaminationen var gennemført.

Stk. 5. Såfremt den anvendte tid i henhold til stk. 2 og stk. 4 overstiger det i stk. 3 anførte timetal (86 timer) honoreres det overskydende timetal med timeløn, med tillæg på 50 %.

§ 14. Midlertidig tjeneste i højere stilling

§ 14. Opgaverettelse

§ 14. Midlertidig tjeneste i højere stilling

En ansat, der gør midlertidig tjeneste i højere stilling, er berettiget til betaling efter de for tjenestemænd gældende regler, jf. cirkulære af 9. februar 2000 om tjenestemænd i staten og folkekirken, under forudsætning af, at pågældende overtager de arbejdsopgaver, der er forbundet med den højere stilling.

§ 14. Opgaverettelse

For så vidt angår opgaverettelse og apparatopstilling i forbindelse med egenundervisning anvendes reglerne i overenskomstens § 27.

§ 15. Ferie m.v.

§ 15. Øvrige Vilkår

§ 15. Ferie m.v.

De ansatte er omfattet af aftalen mellem Finansministeriet og centralorganisationerne om ferie, herunder særlige feriedage (ferieaftalen).

Bemærkninger

· Medmindre andet aftales mellem ansættelsesmyndigheden og den ansatte, anses 5 ugers ferie for afholdt inden 1. august i den periode, hvor skolen holder sommerferielukket.

· Feriedage, som på grund af indtrådt barselsorlov bliver placeret i denne orlovsperiode, kan udskydes eller kan kræves udbetalt i form af feriegodtgørelse, jf. ferieaftalen.

Der kan ydes indtil 5 ugers erstatningsferie, hvis en lærer har haft helt eller delvis barselorlov i ferien og således, at der sikres læreren 3 ugers sammenhængende ferie.

Hvis barselorloven bevirker, at læreren mister hele sin skolesommerferie, kan de 3 uger + 2 uger gives på et med rektor aftalt tidspunkt.

Er der skolesommerferiedage til rest, lægges erstatningsferien direkte i tilknytning til disse dage, således at der opnås 3 ugers sammenhængende ferie enten før eller efter barselsorloven. De 2 uger kan gives på et andet tidspunkt.

Det er med Gymnasieskolernes Lærerforening aftalt, at antallet af erstatningsferiedage, der skal placeres på skoledage beregnes således

antal feriedage x 5 =

antal skoledage,

7

hvor der kan afvikles ferie

Det herved fremkomne antal feriedage på skoledage afrundes til nærmeste hele antal feriedage.

De resterende feriedage anses for afholdt i undervisningsfrie perioder.

· Hvor en ansat afholder ferie med feriegodtgørelse fra en tidligere arbejdsgiver, fradrages 7,4/1924 af den pågældendes årsbruttoløn pr. feriedag, ekskl. lørdage, således at fradraget for en lærer ansat den 1. august i optjeningsåret udgør

((5 x 7,4) + (5 x 7,4) + (4,5 x 7,4))/1924 =107,3/1924 af årsbruttolønnen.

Samme regel anvendes, når en ansat holder ferie uden at have optjent ret til ferie med løn eller feriegodtgørelse.

Stk. 2. Afvikling af særlige feriedage/feriefridage/-fridagstimer sker i henhold til ferieaftalen.

Bemærkninger

Såfremt der afholdes særlige feriedage/feriefridage/-fridagstimer på dage, hvor der er planlagt undervisning og/eller andre opgaver, skal undervisningen og/eller opgaven flyttes til en anden dag efter rektors anvisning, jf. bestemmelsen i § 31 om opgørelse af arbejdstiden.

§ 15. Øvrige vilkår

Ud over ovenstående gælder følgende bestemmelser i overenskomsten for lærere ved statslige og private gymnasieskoler, studenterkurser samt hf-kurser

§ 15

Ferie mv.

§ 16. Barns 1. sygedag

§ 16. Ikrafttræden

BILAG 11. PROTOKOLLAT VEDRØRENDE PÆDAGOGIKUMKANDIDATER ANSAT IFØLGE 1998-ORDNINGEN

BILAG 12. PROTOKOLLAT OM REKVIRERET UNDERVISNING

Generelle bemærkninger

Finansministeriet og Gymnasieskolernes Lærerforening har indgået vedlagte overenskomst for magistre, der er ansat som adjunkter og lektorer ved statslige og private gymnasieskoler, studenterkurser samt hf-kurser. Overenskomsten træder i stedet for overenskomsten af 18. januar 2000 mellem Amtsrådsforeningen, Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune, Finansministeriet og Gymnasieskolernes Lærerforening.

Der er i overenskomsten henvist til en række gældende aftaler mellem Finansministeriet og centralorganisationerne. Disse aftaler er hovedsageligt oplistet i én bestemmelse, § 19. Dette udelukker dog ikke, at de ansatte kan være omfattet af andre generelle aftaler indgået mellem de samme parter.

Til overenskomsten er der knyttet følgende bilag

Bilag 1 Overenskomstens område

Bilag 2 Lønforløb for gymnasielærere samt lønninger og pensionsbidrag pr. 1. april 2002

Bilag 3 Nyt lønsystem og kompetenceudvikling

Bilag 4 Forhandlingssystemet (nyt lønsystem)

Bilag 5 Overgangsbestemmelser i forbindelse med nyt lønsystem pr. 1. april 2000.

Bilag 6 Opgaverettelse

Bilag 7 Protokollat vedrørende inspektorer

Bilag 8 Ledelsesrelaterede opgaver

Bilag 9 Protokollat vedrørende ansættelse og aflønning af vikarer i gymnasieskolen mv.

Bilag 10 Protokollat vedrørende pædagogikumkandidater

Bilag 11 Protokollat vedrørende pædagogikumkandidater ansat ifølge 1998-ordningen

Bilag 12 Protokollat om rekvireret undervisning

Basisløn og tillæg mv. er i overenskomst og bilag anført i årlige grundbeløb pr. 1. oktober 1997.

I øvrigt gælder aftalen mellem Finansministeriet og centralorganisationerne om samarbejde og samarbejdsudvalg i statens virksomheder og institutioner samt rammeaftale om udvidet medarbejderindflydelse i statens institutioner og rammeaftalen om organisering af sikkerheds- og sundhedsarbejdet i statens institutioner.

Af hensyn til overblikket er cirkulærebemærkningerne til de enkelte bestemmelser anført i tilknytning til de enkelte bestemmelser.

Finanministeriet, Personalestyrelsen, den 18. maj 2003

P.M.V.

E.B.

Inge Stokholm

OVERENSKOMST FOR LÆRERE VED STATSLIGE OG PRIVATE GYMNASIESKOLER, STUDENTERKURSER SAMT HF-KURSER

AFSNIT A. ALMINDELIGE BESTEMMELSER

§ 16. Barns 1. sygedag

Ansættelsesmyndigheden kan give den ansatte hel eller delvis tjenestefrihed til pasning af et sygt barn, når

· det er barnets første sygedag,

· hensynet til barnets forhold gør dette nødvendigt,

· forholdene på tjenestestedet tillader det,

· barnet er under 18 år, og

· barnet er hjemmeværende.

Fraværet noteres på lister, der føres om de ansattes sygefravær.

Bemærkninger

I vurderingen af, om anmodning om tjenestefrihed skal imødekommes, indgår en afvejning af barnets alder og sygdommens karakter.

Stk. 2. Den ansatte oppebærer under tjenestefriheden indtægt, svarende til den indtægt, som den ansatte ville have oppebåret i sygdomstilfælde, idet der dog i denne fraværssituation ikke indgår de særlige ydelser, som er omhandlet i Finansministeriets vejledning om udbetaling af visse særlige ydelser under sygdom, jf. cirkulærer af 25. maj 1977 og 26. marts 1998.

Stk. 3. Adgangen til tjenestefrihed efter stk. 1 kan for den enkelte ansatte inddrages ved misbrug.

§ 16

Barns 1. sygedag.

§ 16. Ikrafttræden

Protokollatet træder i kraft den 1. april 2002.

For så vidt angår pædagogikumkandiater ansat ifølge 1998-ordningen henvises til bilag 11.

København, den 18. maj 2003

Gymnasieskolernes Lærerforening

Finansministeriet

P.M.V.

Gorm Leschly

E.B.

Marianne Brinch-Fischer

Endre Szöcs

§ 17. Tjenestefrihed

§ 17. Tjenestefrihed

Ansættelsesmyndigheden kan give den ansatte tjenestefrihed uden løn, når det ikke strider mod ansættelsesmyndighedens interesser.

Stk. 2. De ansatte har i øvrigt ret til tjenestefrihed uden løn til de formål og af den varighed, der er nævnt i Finansministeriets bekendtgørelse om ret for tjenestemænd til tjenestefrihed uden løn til nærmere afgrænsede formål, jf. Finansministeriets cirkulære af 3. juli 1991.

Stk. 3 Ansættelsesmyndigheden kan give en ansat tjenestefrihed med hel eller delvis løn og eventuelt pensionsbidrag til uddannelsesformål efter reglerne i Finansministeriets bekendtgørelse nr. 543 af 14. september 1988, jf. Finansministeriets cirkulære af 8. marts 1990.

Bemærkninger

Tjenestefrihed med hel eller delvis løn og eventuelt pensionsbidrag kan eksempelvis gives, når uddannelsen er i ansættelsesmyndighedens interesse.

Stk. 4. Det er vedkommende ansættelsesmyndigheds ansvar, at der er en stilling ledig til den pågældende ved tjenestefrihedens ophør.

Stk. 5. Finansministeriet og Gymnasieskolernes Lærerforening kan aftale, at skolen og den ansatte indbetaler sædvanlige pensionsbidrag af den hidtidige løn i de tilfælde, hvor tjenestefrihed vil kunne medregnes i pensionsalderen for tjenestemænd.

§ 18. Sygdom, værnepligt og efterindtægt

§ 18. Sygdom, værnepligt og efterindtægt

De ansatte er omfattet af aftale mellem Finansministeriet og centralorganisationerne om, at månedslønnede ikke-funktionærer får fuld løn under sygdom, herunder fravær på grund af tilskadekomst i tjenesten. I grundlaget for beregningen af løn i disse situationer indgår visse fast påregnelige særlige ydelser, jf. Finansministeriets cirkulære af 25. maj 1977 og 26. marts 1998.

Stk. 2. Funktionærlovens bestemmelser om militærtjeneste finder anvendelse. Funktionærlovens § 6, stk. 2, om løn under genindkaldelse finder tilsvarende anvendelse for månedslønnede ikke-funktionærer.

Stk. 3 . De ansatte er omfattet af funktionærlovens regler om efterindtægt.

Efterindtægten er lønnen på tidspunktet for dødsfaldet. Lønnen for den måned, i hvilken dødsfaldet sker, udbetales til boet og medregnes ikke i efterindtægten.

§ 19. Generelle aftaler

1. barsel, adoption og omsorgsdage

2. tjenestefrihed mv. til pasning af alvorligt syge børn og nærtstående

3. opsparing af frihed

4. decentrale arbejdstidsaftaler

5. visse aspekter i forbindelse med tilrettelæggelse af arbejdstiden

6. implementering af forældreorlovsdirektivet

7. implementering af deltidsdirektivet

8. job på særlige vilkår (Socialt Kapitel)

9. senior- og fratrædelsesordninger

10. Udviklings- og Omstillingsfonden

11. Kompetencefonden

12. strategisk og systematisk kompetenceudvikling i statens institutioner

13. tjenesterejser

14. tillidsrepræsentanter

15. lønfradrag-/lønberegning

§ 19. Generelle aftaler

De ansatte er endvidere omfattet af følgende aftaler mellem Finansministeriet og centralorganisationerne

1. barsel, adoption og omsorgsdage

2. tjenestefrihed mv. til pasning af alvorligt syge børn og nærtstående

3. opsparing af frihed

4. decentrale arbejdstidsaftaler

5. visse aspekter i forbindelse med tilrettelæggelse af arbejdstiden

6. implementering af forældreorlovsdirektivet

7. implementering af deltidsdirektivet

8. job på særlige vilkår (Socialt Kapitel)

9. senior- og fratrædelsesordninger

10. Udviklings- og Omstillingsfonden

11. Kompetencefonden

12. strategisk og systematisk kompetenceudvikling i statens institutioner

13. tjenesterejser

14. tillidsrepræsentanter

15. lønfradrag-/lønberegning

§ 19, punkt 1

Barsel, adoption og omsorgsdage

§ 19, punkt 2

Tjenestefrihed mv. til pasning af alvorligt syge børn og nærtstående

§ 19, punkt 5

Visse aspekter i forbindelse med tilrettelæggelse af arbejdstiden

§ 19, punkt 7

Implementering af deltidsdirektivet

§ 19, punkt 14

Tillidsrepræsentanter

§ 20. Opsigelse

§ 20. Opsigelse

De ansatte er omfattet af følgende aftale mellem Finansministeriet og centralorganisationerne

"For funktionærer og månedslønnede ikke-funktionærer gælder funktionærlovens regler om varsling af opsigelse og om fratrædelsesgodtgørelse."

Stk. 2. Opsigelse bør normalt kun finde sted til en 31. juli.

Bemærkninger

Reglen om opsigelse med forkortet varsel på grund af sygdom (120-dagesreglen) finder ikke anvendelse. Opsigelse skal ske med almindeligt varsel.

120-dagesreglens ophør skal ses i sammenhæng med statslige arbejdspladsers forpligtelse til at udvise social ansvarlighed og ønsket om en større indsats for at fastholde sygemeldte medarbejdere på de statslige arbejdspladser.

Ansættelsesmyndigheden skal i det enkelte tilfælde konkret vurdere, om der skal ske opsigelse af en ansat begrundet i fravær på grund af sygdom eller arbejdsulykke. Muligheden for at iværksætte personalepolitiske foranstaltninger, og herunder anvende det sociale kapitel i staten, bør overvejes, før der skrides til opsigelse. Opsigelse er ikke afhængig af, hvorvidt der har været flere eller færre end 120 dages sygdom.

Har en afskedigelse været begrundet i sygdom eller manglende timetal, og har ansættelsesforholdet ikke på forhånd været tidsbegrænset, vil der ved besættelse af ledige stillinger i gymnasieskolen blive taget særligt hensyn til den pågældende magister under forudsætning af, at den pågældende i rimeligt omfang søger de stillinger i gymnasieskolen, der opslås ledige inden for pågældendes faggruppe.

§ 21. Afskedigelsesprocedure

AFSNIT B. ARBEJDSTID

§ 21. Afskedigelsesprocedure

Bestemmelserne i stk. 1-19 har virkning for afskedigelser, der finder sted den 1. april 2003 eller senere. Ved afskedigelse/bortvisning af en tillidsrepræsentant den 1. april 2003 eller senere finder alene reglerne i tillidsrepræsentantaftalen anvendelse. Afskedigelser forinden følger de hidtidige regler.

Stk. 1. Ved afskedigelse af en ansat må vilkårligheder ikke finde sted, og klager over påståede urimelige afskedigelser kan behandles efter reglerne i stk. 2-19.

Stk. 2. Sager om påståede urimelige afskedigelser behandles hurtigst muligt. I sager, i hvilke Gymnasieskolernes Lærerforening nedlægger påstand om underkendelse af en afskedigelse, er parterne forpligtet til at søge sagen fremmet mest muligt med henblik på, at den så vidt muligt kan være afsluttet inden udløbet af den pågældende arbejdstagers opsigelsesvarsel. Øvrige sager bør som hovedregel søges afsluttet senest 9 måneder efter opsigelsens afgivelse.

Stk. 3. Det påhviler ansættelsesmyndigheden at meddele enhver opsigelse til den ansatte skriftligt med begrundelse for opsigelsen. Såfremt den pågældende har været uafbrudt beskæftiget hos ansættelsesmyndigheden i mere end 6 måneder, gives der samtidig skriftlig meddelelse om opsigelsen til Gymnasieskolernes Lærerforening.

Stk. 4. Hvis den pågældende har været uafbrudt beskæftiget hos ansættelsesmyndigheden i mere end 6 måneder, og Gymnasieskolernes Lærerforening skønner, at afskedigelsen ikke kan anses for rimeligt begrundet i den pågældendes eller ansættelsesmyndighedens forhold, kan Gymnasieskolernes Lærerforening senest 1 måned efter opsigelsens afgivelse kræve spørgsmålet forhandlet med den lokale ansættelsesmyndighed. Forhandlingen afholdes senest 14 dage efter anmodningens fremsættelse.

Stk. 5. Opnår Gymnasieskolernes Lærerforening og ansættelsesmyndigheden ikke enighed ved forannævnte forhandling, kan Gymnasieskolernes Lærerforening senest 1 måned efter forhandlingen skriftligt kræve sagen forhandlet mellem overenskomstens parter. Forhandlingen afholdes senest 1 måned efter anmodningens fremsættelse.

Stk. 6. Opnår overenskomstens parter ikke enighed ved forhandlingen, kan Gymnasieskolernes Lærerforening kræve sagen behandlet ved en voldgift, hvis den afgiver klageskrift senest 8 uger efter forhandlingen. Voldgiften sammensættes efter reglerne i hovedaftalen.

Stk. 7. Har parterne ikke opnået enighed om udpegning af opmand senest 14 dage efter at klageskrift er afgivet, anmodes Arbejdsrettens formand om at udmelde opmanden.

Stk. 8. Svarskrift afgives senest 8 uger efter klageskriftets fremsendelse.

Stk. 9. Opmanden fastsætter frister for eventuel yderligere skriftveksling. Fristerne bør normalt ikke overstige 4 uger.

Stk. 10. De respektive parter kan fravige fristerne i stk. 4 - 9 ved aftale. Aftaler parterne ikke at fravige fristerne, kan opmanden dog undtagelsesvis udsætte en frist. Ved beslutning om udsættelse tages navnlig hensyn til, hvorvidt udeblivelsen må antages at skyldes lovligt forfald, eller om der i øvrigt antages at foreligge særlige omstændigheder, der kan begrunde udsættelsen.

Stk. 11. Ved overskridelse af en af de af stk. 8 og 9 omfattede frister finder principperne i retsplejelovens bestemmelser om udeblivelse anvendelse. Dog finder bestemmelserne om genoptagelse ikke anvendelse.

Stk. 12. Voldgiftsretten afsiger en motiveret kendelse. I de tilfælde, hvor voldgiftsretten måtte finde, at den foretagne afskedigelse er urimelig og ikke begrundet i den ansattes eller ansættelsesmyndighedens forhold, kan det pålægges ansættelsesmyndigheden at afbøde virkningerne af opsigelsen.

Stk. 13. Voldgiftsretten kan herved pålægge ansættelsesmyndigheden, hvis den pågældende og ansættelsesmyndigheden ikke begge ønsker ansættelsesforholdet opretholdt, at betale den pågældende en godtgørelse, hvis størrelse voldgiftsretten fastsætter, og som skal være afhængig af sagens omstændigheder og pågældendes anciennitet.

Stk. 14. Hvis Gymnasieskolernes Lærerforening indbringer en sag for voldgiftsretten med påstand om, at en afskedigelse er urimelig, og den afskedigede i henhold til lovgivningen har en bedre retsstilling end i henhold til bestemmelserne i denne paragraf, lægger voldgiftsretten den pågældende lovgivning til grund ved sagens afgørelse.

Stk. 15. Bestemmelserne i stk. 1-14 omfatter ikke bortvisning. Hvis den pågældende har været uafbrudt beskæftiget hos ansættelsesmyndigheden i mere end 3 måneder, giver ansættelsesmyndigheden samtidig skriftlig meddelelse om bortvisningen til Gymnasieskolernes Lærerforening. Organisationen kan efterfølgende inden for en frist af 1 måned begære berettigelsen af en bortvisning forhandlet mellem overenskomstens parter.

Stk. 16. Opnår overenskomstens parter ikke enighed ved forhandlingen, kan Gymnasieskolernes Lærerforening kræve bortvisningens berettigelse behandlet i en i denne anledning nedsat voldgift. Bestemmelserne i stk. 6 - 11 finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 17. Voldgiftsretten afsiger en motiveret kendelse. I de tilfælde, hvor voldgiftsretten finder, at den foretagne bortvisning ikke er begrundet i den ansattes forhold, kan retten pålægge ansættelsesmyndigheden at afbøde virkningerne af bortvisningen.

Stk. 18. Voldgiftsretten kan herved pålægge ansættelsesmyndigheden at betale den pågældende en godtgørelse, hvis størrelse voldgiftsretten fastsætter, og som skal være afhængig af sagens omstændigheder og pågældendes anciennitet.

Stk. 19. Hvis Gymnasieskolernes Lærerforening indbringer en sag for voldgiftsretten med påstand om, at en bortvisning er uberettiget, og den bortviste i henhold til lovgivningen har en bedre retsstilling end i henhold til bestemmelserne i denne paragraf, lægger voldgiftsretten den pågældende lovgivning til grund ved sagens afgørelse.

Overenskomstens parter nedsætter voldgiftsretten.

Bemærkninger

Finansministeriet henstiller til selvejende institutioner, at der sker høring af den ansatte, forinden der træffes beslutning om afsked/bortvisning, i de tilfælde, hvor partshøring ikke følger af andre bestemmelser.

Ved opgørelse af frister angivet i dage indgår antallet af kalenderdage ekskl. søgnehelligdage.

Ved opgørelse af fristerne medregnes dagen, hvor opsigelse afgives/anmodning om forhandling fremsættes/forhandling finder sted/klageskrift afgives.

Afgiver ansættelsesmyndigheden således opsigelsen en onsdag, skal Gymnasieskolernes Lærerforening anmode om forhandling tirsdag i den anden uge (under forudsætning af at der ikke i perioden er søgnehelligdage), for at 14-dages fristen er overholdt.

Har ansættelsesmyndigheden afgivet opsigelsen til en månedslønnet f.eks. den 27. i en måned, skal Gymnasieskolernes Lærerforening anmode om forhandling senest den 26. i følgende måned.

Afholder overenskomstens/organisationsaftalens parter forhandling en tirsdag, skal Gymnasieskolernes Lærerforening afgive klageskrift senest mandag i den 8. uge.

Overskridelse af de nævnte frister indebærer, at Gymnasieskolernes Lærerforening ikke kan videreføre sagen.

Den meddelelse om opsigelsen, henholdsvis bortvisningen, som ansættelsesmyndigheden skal give til Gymnasieskolernes Lærerforening, kan ske enten ved særskilt brev eller ved at ansættelsesmyndigheden fremsender kopi af opsigelsesbrevet/bortvisningsbrevet, hvis dette ikke er i strid med den tavshedspligt, der følger af forvaltningsloven og straffeloven, herunder tavshedspligten med hensyn til personlige forhold.

Ansættelsesmyndigheden sender meddelelse til Gymnasieskolernes Lærerforening (hovedkontoret). Manglende meddelelse medfører sædvanligvis en bod på 25.000 kr. i Arbejdsretten.

Kravet til beskæftigelsens varighed for at en organisation kan kræve en afskedigelsessag forhandlet og eventuelt fagretsligt behandlet er ændret. Endvidere er procedurerne for fagretslig behandling ændret. Disse ændringer har virkning for afskedigelser, der finder sted den 1. april 2003 eller senere. Afskedigelser, der finder sted før 1. april 2003 følger de hidtidige regler. Datoen på afskedigelsesbrevet er bestemmende for, om de nye eller de gamle regler skal anvendes.

AFSNIT B. ARBEJDSTID

§ 22. Procedure og planlægningsinstrumenter

§ 22. Procedure og planlægningsinstrumenter

Den årlige overordnede drøftelse.

En gang årligt finder en drøftelse sted på det enkelte gymnasium i samarbejdsudvalget eller i et andet medbestemmelsesorgan.

Drøftelsen skal omhandle

· de overordnede linier for time- og fagfordelingen

· den pædagogiske linie på gymnasiet, det kan f.eks. være spørgsmål om skolens særlige indsatsområder, anvendelsen af lærerteam, projektarbejde, IT samt to-lærerordning og lærernes kompetenceudvikling

· tidspunkter for udlevering af planer og vilkår i forbindelse med ændringer af planer, herunder i hvilke situationer almindelige varslings- og ændringsbestemmelser ikke gælder

· principperne for tilstedeværelse.

Forud for drøftelsen i samarbejdsudvalget vil det være hensigtsmæssigt, at der mellem skolens ledelse og lærere har været en bred drøftelse af gymnasiets/kursets målsætninger, pædagogiske linje m.v.

På baggrund af de overordnede drøftelser sker den nærmere fastsættelse af tid til opgaveløsningen i samarbejde mellem ledelse, den enkelte lærer og tillidsrepræsentanten, jf. §§ 24-25.

Stk. 2. Lærerens årsplan.

Skolens ledelse udarbejder i samarbejde med den enkelte lærer/lærerteam og tillidsrepræsentanten en årsplan for undervisningen for den enkelte lærer/lærerteam samt en plan for lærerens/lærerteamets øvrige aktiviteter. Af årsplanen skal fremgå lærerens samlede arbejdstid. Arbejdstiden skal være opdelt på aktiviteter, uanset om arbejdet udføres på eller uden for skolen, enten som en aftalt akkord eller med den forventede medgåede tid.

Årsplanen indeholder følgende

· Undervisning

· Pædagogiske og administrative opgaver

· Øvrige opgaver, herunder lærerens årlige udviklingssamtale

Der skal være et hensigtsmæssigt forhold mellem tildelte opgaver og den tid, læreren har til rådighed til varetagelsen af det tillagte arbejde.

Stk. 3. Der kan lokalt aftales en kortere planlægningsperiode end skoleåret.

Stk. 4. Årsplanen kan indeholde aktiviteter, der på planlægningstidspunktet ikke er klart defineret, ligesom årsplanen kan ændres, og aktiviteter kan tilføjes eller fjernes inden for rammerne af § 23, stk. 2. Lærerens planlagte undervisning, forberedelse og andre planlagte aktiviteter skal ved fravær på grund af sygdom, barsel eller andet lovligt forfald, fortsat indgå i lærerens årsopgørelse.

Efteruddannelse eller andre aktiviteter der måtte blive aftalt under lærerens udviklingssamtale skal indføjes i årsplanen.

Stk. 5. Såfremt forudsætningerne ændres væsentligt, f.eks. ved længerevarende sygdom, barsel m.v. i lærerkollegiet, må fastsættelsen af tid tages op til fornyet drøftelse med henblik på aftale om eventuelle ændringer.

§ 23. Arbejdstid, tilstedeværelse, mødeplan og varsler

§ 23. Arbejdstid, tilstedeværelse, mødeplan og varsler

De anførte lønninger forudsætter fuldtidsbeskæftigelse svarende til 1924 årlige timer, inkl. ferie og fridage.

Stk. 2. Lærerens arbejdstid planlægges med mellem 1530 og 1830 timer årligt.

Bemærkninger

Såfremt planen indeholder mere end 1830 timer årligt, jf. dog §32, stk. 4

Stk. 3. På baggrund af arbejdets karakter og indhold drøftes tilstedeværelsen. Såfremt der ikke kan opnås enighed, fastlægger rektor tilstedeværelsen.

Stk. 4. For den enkelte lærer udarbejdes mødeplaner for lærerens samlede tilstedeværelse på skolen, dvs. lærerens skemalagte undervisning og øvrige opgaver. Læreren skal normalt have kendskab til omfang og placering af tilstedeværelse på skolen mindst 3 uger frem i tiden.

Ved udarbejdelsen af mødeplanen tilstræbes det, at arbejdet tilrettelægges i sammenhæng. Dette sker ligeledes i samarbejde mellem ledelsen, den enkelte lærer og tillidsrepræsentanten.

Den øgede tilstedeværelse giver mulighed for i højere grad at planlægge således, at der ikke er mellemtimer.

Stk. 5. Som led i en fleksibel planlægning, hvor der indgår perioder med høje ugentlige arbejdstimetal, kan der indgås aftale om sammenhængende perioder, hvor læreren ikke er til rådighed for skolen.

Stk. 6. Der tilkommer de ansatte fridage efter de for tjenestemænd gældende regler.

§ 24. Undervisning, forberedelse og øvrige opgaver

§ 24. Undervisning, forberedelse og øvrige opgaver

Bemærkninger

Undervisning, forberedelse til undervisning samt øvrige opgaver planlægges og opgøres særskilt, medmindre der er aftalt akkord for den samlede opgaveløsning.

Det årlige timetal i henhold til gymnasie-/hf-bekendtgørelsen indregnes i lærerens arbejdstid.

Bemærkninger

I det af rektor fastsatte timetal jf. Gymnasiebekendtgørelsens § 5, stk. 5 indgår tid til større skriftlig opgave. Timetallet opgøres i klokketimer

Stk. 2. Herudover indregnes tid til forberedelse.

Forberedelsestiden fremkommer på følgende måde

(Årligt timetal jf. bekendtgørelsen - 25% af det årlige timetal, jf. bekendtgørelsen) * 1,33 time

Med virkning fra 1. august 2002 fremkommer forberedelsestiden således

(Årligt timetal jf. bekendtgørelsen - 30% af det årlige timetal, jf. bekendtgørelsen) * 1,33 time

Til lærere, der er fyldt 60 år, indregnes yderligere 40 minutter * det årlige timetal, jf. bekendtgørelsen.

Stk. 3. Procenten i henhold til stk. 2 kan forhøjes ved lokal aftale.

Stk. 4. Hvis flere lærere underviser samme klasse/hold i samme fag (to-lærerordning, team og lignende) deles tiden forholdsmæssigt.

Bemærkninger

Bestemmelsen forudsætter, at to eller flere lærere tilsammen underviser det bekendtgørelsesfastsatte timetal for faget.

Stk. 5. Øvrig tid til forberedelse aftales lokalt.

Bemærkninger

Øvrig tid til forberedelse aftales under hensyn til de lokale forhold herunder bl.a. undervisningsformer, lærerroller, erfaring mv.

Stk. 6. Forberedelse, som ikke kræver samarbejde med andre lærere, tilrettelægges og administreres af læreren. Skolens ledelse kan ikke pålægge læreren, at sådan forberedelse skal udføres på en bestemt måde eller på et bestemt tidspunkt, ligesom forberedelsen ikke kan blive pålagt udført på skolen.

Stk. 7. Rektor fastlægger, efter drøftelse med den enkelte lærer og tillidsrepræsentanten, øvrige opgaver, f.eks.

· Fælles forberedelse i samarbejde med andre

· Udviklingsopgaver

· Pædagogiske/administrative opgaver

· Andre opgaver i tilknytning til undervisningen

· Samlingspasning

· Pauser.

Bemærkninger

· For så vidt angår pauser, der medregnes i arbejdstiden, præciseres

· at pauserne fastlægges af skolens ledelse eller af de involverede lærere og elever/kursister,

· at den ansatte ikke kan forlade arbejdsstedet i sådanne pauser, medmindre andet er aftalt med skolens ledelse,

· at den ansatte i pausen er til rådighed for arbejdsgiveren, og

· at der ikke sker ændring i gældende regler om pausernes omfang.

Stk. 8. Med mindre der aftales akkord, indlægges tid til opgaveløsningen i årsplanen. Såfremt læreren skønner, at opgaverne ikke kan løses inden for den afsatte tid, skal rektor så tidligt som muligt gøres opmærksom herpå, med henblik på at rektor kan tage stilling til, hvilke konsekvenser det har for opgaveløsningen.

§ 25. Akkorder

§ 25. Akkorder

Arbejdstiden kan for den enkelte lærer/lærerteam aftales som akkord.

Stk. 2. Ved en akkord forstås en aftale om, at der fastsættes et bestemt antal arbejdstimer til en nærmere beskrevet opgave.

Timerne anses for medgået til formålet og indregnes i årsopgørelsen.

Stk. 3. Aftale om akkord indgås mellem rektor og tillidsrepræsentanten.

Stk. 4. Akkorder udløber senest med skoleårets udgang.

Stk. 5. Hvis forudsætningerne for akkorden ændres væsentligt, kan denne drøftes med henblik på at aftale eventuelle justeringer.

Bemærkninger

I forbindelse med indgåelse af aftaler om akkord kan det lokalt overvejes hvilke ændringer, der kan medføre fornyet drøftelse med henblik på at aftale eventuelle justeringer.

Ved væsentlige ændringer af forudsætninger kan der ikke aftales justeringer af akkorder, som medfører, at der ikke udbetales løn under sygdom og barsel.

§ 26. Eksamen

§ 26. Eksamen

Timer til eksamen og årsprøver for eksaminator og censor beregnes som anført i stk. 2-7.

Med virkning fra 1. april 2003 beregnes timer til eksamen og årsprøver i såvel den ordinære som den ekstraordinære eksamenstermin for eksminator og censor som anført i stk. 2-7.

Eksamens indplacering i årsopgørelsen fremgår af stk. 8.

Aflønning m.v. i forbindelse med eksamen på særlige vilkår m.v. fremgår af stk. 9-10.

Tid til eksamen

Stk. 2. Hver klasse/hold udløser en grundtakst på 8,5 timer (med virkning fra 1. april 2003 9,5 timer), der tillægges både eksaminator og censor.

Består klassen/holdet kun af 1 elev/kursist, udløses dog kun en grundtakst på 2 timer, der tillægges både eksaminator og censor.

Indtil 31. marts 2003 kan der maksimalt ydes 2 grundtakster a 8,5 timer pr. dag - uanset antallet af klasser/hold.

Bemærkninger

En klasse/et hold defineres som en gruppe elever/kursister identificeret ved en klassebetegnelse/et holdnummer med et fælles pensum i et fag på samme niveau med samme lærer og eksamensopgivelser.

Stk. 3. Elever/kursister, der på grund af forsømmelser er henvist til at aflægge eksamen på særlige vilkår eller på vilkår som selvstuderende, jf. gymnasiebekendtgørelsens § 13, stk. 4 og 5 og hf-bekendtgørelsens § 18, stk. 4, forudsættes eksamineret i forlængelse af elevens/kursistens eget hold. I dette tilfælde udløses der ikke en ny grundtakst.

Bemærkninger

Elever/kursister, hvis klasse/hold ikke skal til eksamen i det pågældende fag, udgør et selvstændigt hold på en eller flere kursister.

Eksaminator og censor tillægges i dette tilfælde tid efter stk. 2.

Stk. 4. For øvrige selvstuderende og/eller studerende på særlige vilkår tillægges eksaminator og censor tid efter stk. 2, 2. afsnit om klasser/hold på 1 person.

Bemærkninger

Øvrige selvstuderende, der har samme pensum, kan eksamineres som et samlet hold, jf. stk. 2, 1. afsnit.

Stk. 5. Ud over grundtaksten, jf. stk. 2, 1. og 2. afsnit, tillægges eksaminator og censor for hver elev/kursist, der har gennemført en mundtlig eksamen/årsprøve, 2 gange den i Undervisningsministeriets bekendtgørelser fastsatte eksaminationstid.

Bemærkninger

Såfremt eksaminander udebliver fra eksamen eller framelder sig senere end 2 døgn før dennes afholdelse, tillægges eksaminator og censor tid, som om eksaminationen var gennemført.

Stk. 6. Ved eksamensformer, der ikke er omfattet af de pr. 1. april 2002 gældende eksamensbekendtgørelser, aftales med virkning fra 1. april 2003 grundtakst til eksaminator og censor lokalt på skolen.

Stk. 7. Hvor særlige forhold gør sig gældende, kan der tillægges eksaminator og/eller censor ekstra timer.

Eksamens indregning i årsplan og årsopgørelse

Stk. 8. Eksamensperioderne indregnes med de i det foregående skoleår faktisk udførte timer ved årsprøver, vagter, eksamensafvikling og censur.

Bemærkninger

For lærere, der medvirker som vagt ved skriftlig eksamen i den ekstraordinære eksamenstermin indregnes det konkrete timeforbrug i årsopgørelsen.

For fastansatte, der ændrer beskæftigelsesgrad, indgår det foregående års eksamensbelastning i henholdsvis årsplan og årsopgørelse.

Ved nyansættelse indgår eksamen med 110 timer i lærerens årsplan og årsopgørelse.

Er en lærer fraværende i eksamensperioden på grund af barselsorlov eller sygdom planlægges eksamen i det følgende skoleår med det samme timetal, som læreren var planlagt med i det skoleår, hvor læreren var fraværende.

Fratræder læreren stillingen, medregnes i timeopgørelsen forskellen mellem det faktisk forbrugte timetal ved den sidst afholdte eksamen og det i årsplanen indregnede timetal, såfremt den forbrugte tid overstiger den planlagte tid. Er det forbrugte timetal mindre end det i årsplanen indregnede timetal sker der ingen modregning.

Vederlag ved eksamination af selvstuderende og elever på særlige vilkår samt ved mundtlig eksamen i den ekstraordinære eksamenstermin

Stk. 9. I forbindelse med eksamination af selvstuderende, herunder elever/kursister på særlige vilkår og elever/kursister, der går til eksamen på vilkår

som selvstuderende, vederlægges eksaminator med timelønssats III (inkl. betaling for forberedelse) i Finansministeriets cirkulære om vederlæggelse af timelønnet undervisning.

Det forudsættes, at eksamination af selvstuderende m.fl. finder sted på dage, hvor de pågældende lærere i øvrigt virker som eksaminator og censor på skolen.

Stk. 10. Eksaminatorer og censorer, der forestår mundtlig eksamen i den ekstraordinære eksamenstermin, vederlægges således

Eksaminator vederlægges med timelønssats III (inkl. betaling for forberedelse) i Finansministeriets cirkulære om vederlæggelse af timelønnet undervisning.

Censor vederlægges med 80% heraf.

Stk. 11. Det til eksamen efter stk. 9-10 medgåede timetal beregnes ved at dividere antal eksaminander med antallet af eksaminationer pr. time (jf. de for den ordinære eksamen gældende regler.)

Det herved beregnede timetal oprundes til nærmeste antal hele timer.

Såfremt eksaminander udebliver fra eksamen eller framelder sig eksamen senere end 2 døgn før dennes afholdelse, ydes vederlag, som om eksaminationen var gennemført.

Stk. 12. Bestemmelser i stk. 1-11 kan fraviges ved lokal aftale.

§ 27. Opgaverettelse mv.

§ 27. Opgaverettelse mv.

For opgaverettelse og apparatopstilling ydes de i bilag 6 nævnte timer pr. elev for samtlige en klasse/et holds timer.

Stk. 2. For opgaverettelse, der ikke kræver samvær med elever, administrerer læreren selv tiden. Skolens ledelse kan ikke pålægge læreren at udføre sådant rettearbejde på en bestemt måde, ligesom arbejdet ikke kan blive pålagt udført på skolen.

Stk. 3. I det omfang skriftligt rettearbejde ændres til andre former for indlæring af skriftlige færdigheder, herunder undervisning, skal timeressourcen hertil svare til antallet af timer frigjort fra stk. 1.

Stk. 4. Hvis der i perioden sker ændringer i grundlaget for tildeling af tiden, skal det lokalt drøftes, hvilke konsekvenser det har i forhold til de i stk. 1 gældende timer.

Stk. 5. Stk. 1 kan fraviges ved lokal aftale.

§ 28. Uddannelses- og erhvervsvejledning

§ 28. Uddannelses- og erhvervsvejledning

For uddannelses- og erhvervsvejledning af elever ydes følgende årlige timetillæg

1. g-klasser

111 timer pr. klasse.

2. og 3. g-klasser

74 timer pr. klasse.

Studenterkurser

149 timer pr. klasse.

2-årige hf-kurser

149 timer pr. klasse.

Enkeltfagsundervisning

3,7 timer pr. kursist.

Bemærkninger

Ved enkeltfagsundervisning fastsættes elevtallet i et kursusår til det antal elever, som har deltaget i undervisningen inden 4. undervisningsuge i kursusfagets forløb eller, ved to- eller flerårige kursusfag, inden 4. undervisningsuge i kursusåret

Uddannelses- og erhvervsvejlederne ved enkeltfagsundervisningen kan, inden for den samlede timeramme, ud over uddannelses- og erhvervsvejledningen anvende tid til andre udadrettede opgaver efter rektors nærmere anvisning.

Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 kan fraviges ved lokal aftale.

§ 29. Inspektor

§ 29. Inspektor

Til stillingen som ledende inspektor anvendes 1120 timer til ledelsesopgaver.

Stk. 2. Inspektorer anvender mindst 1/3 og højst 2/3 af sit arbejdstimetal i inspektorfunktionen. Ved skoler med 200 elever eller færre kan inspektor dog anvende mindre end 1/3.

Stk. 3. Tid til varetagelse af hvervet som inspektor ydes med mindst følgende årlige timetal pr. skole/kursus

Indtil 200 elever

3,5 time pr. elev,

201 elever og derover

275 timer + 3,5 time pr. elev.

Elevtallet ved skolen/kurset opgøres pr. 1. september.

Bemærkninger

Enkeltfagskursister omregnes til fuldtidskursister og medregnes ved opgørelsen af elevtallet. Omregning sker ved at dividere det samlede elevtimetal med 925.

Stk. 4. For skoler med kostafdeling afsættes årligt

· 670 timer for hver økonomiinspektor og

· 450 timer for hver kostinspektør

Timernes fordeling på arbejdsopgaver for kostinspektører drøftes lokalt.

Stk. 5. Bestemmelserne i stk. 3 og 4 kan fraviges ved lokal aftale.

§ 30. Fravær

§ 30. Fravær

Ved fravær på grund af sygdom eller andet lovligt forfald indgår tiden i årsopgørelsen med den planlagte tid.

Stk. 2. Ved fravær på grund af godkendt efteruddannelse indgår den medgåede kursustid inklusive rejsetid med virkning fra 1. januar 2003 i årsopgørelsen.

Der kan dog højst medregnes 7,4 timer pr. dag.

Bemærkninger

Skolen kan desuden støtte anden efter- og videreuddannelse ved helt eller delvist at tildele tid til opgaven og/eller helt eller delvist dække udgifter hertil.

§ 31. Årsopgørelsen

§ 31. Årsopgørelsen

Det årlige timetal udgør 1680 ekskl. ferie og fridage.

Såfremt særlige feriedage mv. jf. § 15 afholdes, reduceres det årlige timetal med 7,4 time pr. dag.

Arbejdstiden beregnes ved sammentælling af tid til følgende

· Mødetid ifølge årsplanen

· Tid til forberedelse

· Præsterede arbejdstimer herudover

· Akkorder

· Opgaverettelse m.v.

· Tid til eksamen

· Tid til ledende inspektor/inspektor

· Uddannelses- og erhvervsvejledning

· Afspadsering og tilspadsering

· Timer efter særlig aftale.

Bemærkninger

Mødetid ifølge årsplan indeholder bl.a. undervisning, pauser og andre pædagogisk-/administrative opgaver.

I det omfang timer efter særlig aftale ikke er indeholdt i mødeplanen, indgår tiden hertil i årsopgørelsen. Timer efter særlig aftale kan f.eks. være

· Kombinationsbeskæftigelse

· Tillids- og sikkerhedsrepræsentantarbejde

· Fagkonsulenttimer

· Undervisningsinspektørtimer

· Timer tillagt pædagogikumvejledere, jf. bilag 6, § 1, stk. 8

· Timer tillagt pædagogikumkandidater

· Arbejde rekvireret af Undervisningsministeriet som medlemmer af opgavekommissioner, som fagkonsulenter (ud over den i forvejen fastlagte fordeling af arbejdstiden), som medlemmer af faglige udvalg samt til andre opgaver i forbindelse med pædagogikum, efteruddannelse, studievejlederuddannelse mv., i det omfang tiden hertil ikke helt eller delvist vederlægges særskilt.

· Eventuelle timer tillagt lærere og ledere ved teoretisk pædagogikum

· Konferencetimer, deletimer, frivillig undervisning og anden undervisning f.eks. laboratoriekurser

· Vikartimer

· Faglig vejledning af selvstuderende, jf. gymnasiebekendtgørelsens § 29, stk. 1 og hf-bekendtgørelsens § 20, stk. 2

· Danskopgaven

· Tilsyn i eksperimentelle fag/større skriftlig opgave.

Stk. 2. Hvis læreren har haft orlov i en del af arbejdsåret, sker der alene opgørelse af arbejdstiden for den del af året, hvor læreren har været beskæftiget.

Det årlige timetal beregnes som 1/11 af 1680 timer pr. måned, læreren har været beskæftiget.

Opgørelse af arbejdstiden sker ved beregning af 1/11 af den totale tid til opgaveløsning pr. måned, læreren har været beskæftiget.

Bemærkninger

Da 5 ugers ferie anses for afholdt inden den 1. august i den periode, hvor skolen holder sommerferielukket, indgår juli måned ikke ved beregningen af den tid, læreren har været beskæftiget.

§ 32. Overtidsbetaling

§ 32. Overtidsbetaling

Beordret og kontrollabelt arbejde, der strækker sig ud over den for fuldtidsansatte fastsatte årlige arbejdstid, honoreres med overtidsbetaling eller afspadsering.

Stk. 2. Ud fra en samlet vurdering af gymnasiets ressourcer afgør rektor, om overtid skal honoreres i form af overtidsbetaling eller afvikles ved afspadsering.

Stk. 3. Overarbejde, der honoreres med betaling, vederlægges pr. arbejdstime med 1/1924 af den pågældendes årsbruttoløn, inkl. funktions- og kvalifikationstillæg, med tillæg på 50%.

Stk. 4. Den enkelte lærer kan overføre indtil 225 overtimer (inkl. afspadseringstillæg på 50%) til afvikling det følgende skoleår. Planlagt overarbejde ud over 150 timer årligt vederlægges løbende.

Stk. 5. Den enkelte lærer kan overføre indtil 150 undertimer, der tilspadseres det følgende skoleår. Timerne tilspadseres i forholdet 1:0,75.

Stk. 6. Fratræder en lærer sin stilling, afregnes timer, som ikke er blevet afspadseret, med den på fratrædelsestidspunktet gældende overtimesats.

Stk. 7 . Såfremt en lærer fratræder eller afskediges, uden at der har fundet tilspadsering af undertimer sted, sker der ikke løntilbageholdelse for disse timer.

Stk. 8. For lærere, der ved det 60. år får yderligere tid jf. § 24, stk. 2, kan der alene ske afspadsering af eventuelle overtimer. Afspadsering sker i forholdet 1:1.

Stk. 9. For ledende inspektor kan der alene ske afspadsering af eventuelle overtimer. Afspadsering sker i forholdet 1:1.

Herudover kan der til ledende inspektor ydes engangsvederlag som honorering af særlig indsats eller honorering af merarbejde. Vederlaget fastsættes af ledelsen efter drøftelse med den ledende inspektor.

Bemærkninger

Overenskomstens parter evaluerer ordningen forud for overenskomstfornyelserne i 2005.

Stk. 10. Herudover aftales de nærmere regler lokalt.

Bemærkninger

Stk. 1-3 og 6-9 kan ikke fraviges ved lokal aftale.

§ 33. Interessetvist – arbejdstid

AFSNIT C. SÆRLIGE YDELSER M.V.

§ 33. Interessetvist - arbejdstid

Ved uenighed om indgåelse af en lokal aftale i henhold til § 24, stk. 5, føres der hurtigst muligt en forhandling mellem rektor og tillidsrepræsentanten på skolen med henblik på at bilægge tvisten.

Stk. 2. Bilægges tvisten ikke kan forhandlingerne, hvis en af parterne ønsker det, videreføres med deltagelse af repræsentanter fra Undervisningsministeriet og Gymnasieskolernes Lærerforening. Forhandlingen afholdes inden for en frist af 3 uger efter modtagelsen af forhandlingsbegæringen, medmindre andet aftales.

Stk. 3. Ved fortsat uenighed kan forhandlingerne, hvis en af parterne ønsker det, videreføres mellem Finansministeriet og Gymnasieskolernes Lærerforening. Forhandlingen afholdes inden for en frist af 3 uger efter modtagelsen af forhandlingsbegæringen, medmindre andet aftales.

Bemærkninger

Hvis tvisteløsningssystemet ikke virker efter hensigten, er parterne enige om at drøfte problematikken med henblik på at aftale de nødvendige ændringer.

AFSNIT C. SÆRLIGE YDELSER M.V.

§ 33

Interessetvist, arbejdstid.

§ 34. Frihedsopsparing ved aften- og nattjeneste

§ 34. Frihedsopsparing ved aften- og nattjeneste

For hver fulde 37 timers tjeneste, der efter ordre eller ifølge en godkendt årsplan er påbegyndt kl. 14.00 eller senere og strækker sig ud over kl. 17.00 ydes 3 timers frihed.

I stedet for afspadsering kan der, når arbejdssituationen tilsiger det, ydes et tillæg på 3/37 af timelønnen pr. times arbejde i aften-/natperioden. Dette sker under fornøden hensyntagen til den ansattes personlige forhold. Behovet for honorering ved betaling kan drøftes lokalt mellem ledelsen og tillidsrepræsentanten.

Stk. 2. Afspadsering for tjeneste i aftenperioden afvikles time for time og indregnes i årsopgørelsen for det skoleår, som tjenesten omfatter.

Bemærkninger

Kostinspektører er ikke omfattet af bestemmelserne i forbindelse med deres funktion som kostinspektør.

§ 34

Frihedsopsparing ved aften og nattjeneste.

§§ 34-35 gælder kun i forbindelse med egenundervisning.

Pædagogikumkandidater er ikke omfattet af bestemmelserne i overenskomstens § 19, punkt 13 om godtgørelse for udgifter ved tjenesterejser. Dette er dog ikke til hinder for at der i forbindelse med tjenesterejser samt tjenstlig befordring kan dækkes omkostninger, der er forbundet hermed, dog højst efter de for ansættelsesmyndighedens tjenestemænd gældende regler.

§ 35. Arbejdstidsbestemte tillæg

§ 35. Arbejdstidsbestemte tillæg

For tjeneste mellem kl. 17.00 og 06.00 betales følgende tillæg pr. time (forskudttidstillæg)

17,03 kr.

Stk. 2. For tjeneste på

1) lørdage mellem kl.. 12.00 og kl. 24.00 og

2) søn- og helligdage mellem kl. 00.00 og kl. 24.00

betales følgende tillæg pr. time (weekendtillæg)

21,22 kr.

Stk. 3. Afregning af betalingssatserne foretages i 1/2 timer.

Stk. 4. Til magistre, der er fast knyttet til et studenterkursus med pligt til undervisning på et aftenhold, ydes et ureguleret månedligt tillæg på 122,67 kr. pr. ugentlig time efter kl. 18.30.

Bemærkninger

Timer, der påbegyndes før kl. 18.30 og afsluttes senere, regnes for en halv time.

Den enkelte lærer kan højst oppebære tillæg for 12 ugentlige timer.

Stk. 5. I stedet for det i, stk. 4 nævnte tillæg kan der lokalt aftales et funktionstillæg til magistre, der er fast knyttet til et studenterkursus med pligt til undervisning på aftenhold.

Stk. 6. De ansatte er omfattet af rammeaftalen mellem Finansministeriet og centralorganisationerne om konvertering af over-/merarbejde, arbejdstidsbestemte ydelser mv. til faste tillæg.

Bemærkninger

I ulempeberegningen indgår alene den arbejdstid, der er omfattet af årsplanen eller i øvrigt er beordret eller godkendt, herunder pauser hvor læreren er forpligtet til at være på arbejdsstedet. Ydelserne udbetales således ikke for tid til individuel forberedelse, jf. § 24, stk. 5 og individuel opgaverettelse, jf. § 27, stk. 2 mv..

Kostinspektører er ikke omfattet af bestemmelserne i forbindelse med deres funktion som kostinspektør.

§ 35

Arbejdstidsbestemte tillæg.

Bemærkninger

Det skal fremgå af ansættelsesbrevet, hvis uddannelsen skal gennemføres ved flere skoler.

§ 36. Godtgørelse til kostinspektører ved ind- og udflytning af tjenestebolig

§ 36. Godtgørelse til kostinspektører ved ind- og udflytning af tjenestebolig

Der udbetales godtgørelse efter gældende regler om flyttegodtgørelse ved ansøgt forflyttelse uden forbindelse med forfremmelse, jf. kapitel 4 i den mellem Finansministeriet og tjenestemændenes centralorganisationer indgåede aftale om flyttegodtgørelse til

a. lærere, der straks ved ansættelsen ved den pågældende skole overtager hvervet som kostinspektør og flytter ind i den tilhørende tjenestebolig,

b. lærere, der fratræder som kostinspektør og som lærer ved den pågældende skole og fraflytter tjenesteboligen, jf. dog stk. 3.

Stk. 2. Der udbetales godtgørelse efter den i stk. 1 nævnte aftales kapitel 2 om flyttegodtgørelse ved uansøgt forflyttelse bortset fra §§ -15 - 19 til

a. lærere, der efter at være ansat ved den pågældende skole overtager hvervet som kostinspektør og flytter ind i den tilhørende tjenestebolig,

b. lærere, der fratræder som kostinspektør og fraflytter tjenesteboligen og

c. kostinspektører, der pålægges at flytte fra én tjenestebolig til en anden.

Stk. 3. Til kostinspektører, der fraflytter en tjenestebolig i forbindelse med afsked med pension, udbetales en godtgørelse svarende til 35% af det fastsatte årlige boligbidrag. Samme godtgørelse udbetales til en efterlevende ægtefælle, der fraflytter tjenesteboligen.

§ 37. Opsigelse af overenskomsten

BILAG 1. OVERENSKOMSTENS OMRÅDE

BILAG 2. LØNFORLØB FOR GYMNASIELÆRERE

BILAG 3. NYT LØNSYSTEM OG KOMPETENCEUDVIKLING

BILAG 4 . FORHANDLINGSSYSTEMET (NYT LØNSYSTEM)

BILAG 5. OVERGANGSBESTEMMELSER I FORBINDELSE MED NYT LØNSYSTEM PR. 1. APRIL 2000

BILAG 6. OPGAVERETTELSE, PÆDAGOGIKUMVEJLEDNING OG APPARATUROPSTILLING

§ 37. Opsigelse af overenskomsten

Overenskomsten med tilhørende bilag har - hvor intet andet er anført - virkning fra den 1. april 2002 og kan af hver af parterne opsiges skriftligt med 3 måneders varsel til en 31. marts, dog tidligst den 31. marts 2005.

København, den 18. maj 2003

Gymnasieskolernes Lærerforening

Finansministeriet

P.M.V.

Gorm Leschly

E.B.

Marianne Brinch-Fischer

Endre Szöcs

Cirkulære om overenskomst for lærere ved statslige og private gymnasieskoler, studenterkurser samt hf-kurser

(Perst. Nr. 038-03)

CIRKULÆRE

GENERELLE BEMÆRKNINGER

OVERENSKOMST

AFSNIT A. ALMINDELIGE BESTEMMELSER