Skrivelse med orientering om ændring af lov om social service - Mulighed for madordninger i børnehaver mod fuld forældrebetaling\n(Til samtlige kommuner m.fl.)

Bilag 1

Bilag 1

Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 15. maj 2003

Forslag

til

Lov om ændring af lov om social service

(Mulighed for madordninger i børnehaver mod fuld forældrebetaling)

§ 1

I lov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr. 755 af 9. september 2002, som ændret ved § 1 i lov nr. 1066 af 17. december 2002, lov nr. 1067 af 17. december 2002, lov nr. 1070 af 17. december 2002 og lov nr. 1071 af 17. december 2002, foretages følgende ændring

1. Efter § 15 a indsættes

»§ 15 b. Kommunen kan beslutte at give mulighed for madordninger i dagtilbud efter § 7 til børn i alderen fra 3 år og derover.

Stk. 2. Forældrebestyrelsen i det enkelte dagtilbud beslutter, om der skal oprettes en madordning efter stk. 1, og hvordan den skal tilrettelægges. I puljeordninger efter § 11, hvor der ikke er en forældrebestyrelse, træffer puljeordningen beslutningen.

Stk. 3. De enkelte forældre med børn i et dagtilbud med madordning efter stk. 1 beslutter, om de vil benytte madordningen, og betaler den fulde udgift til madordningen.«

§ 2

Loven træder i kraft den 1. juli 2003.

Skrivelse med orientering om ændring af lov om social service - Mulighed for madordninger i børnehaver mod fuld forældrebetaling

(Til samtlige kommuner m.fl.)

Folketinget har den 15. maj 2003 vedtaget L 135 – Forslag til lov om ændring af lov om social service (Mulighed for madordninger i børnehaver mod fuld forældrebetaling).

Det vedtagne lovforslag vedlægges som bilag .

Lovforslaget med bemærkninger og bilag i øvrigt kan ses på Folketingets hjemmeside www.ft.dk – se under »Dokumenter – Lovforslag fordelt på ministerområder – Socialministeriet – Af ministeren – L 135 « .

Formålet med lovforslaget

Formålet med lovforslaget er at give mulighed for at etablere forældrebetalte madordninger, når det er et ønske fra forældrene, og det kan passes ind med forholdene i den enkelte daginstitution.

Med lovændringen er det således hensigten

- at give kommunerne mulighed for at tilbyde forældre med børn i dagtilbud mere service uden at det belaster den kommunale økonomi

- at sikre mulighed for at eksisterende og velfungerende forældreorganiserede madordninger kan fortsætte

- at udvide grundlaget for at små børn kan få god og sund mad, mens de er i dagtilbud.

Indholdet i lovændringen

Ny bestemmelse i § 15 b i lov om social service om mulighed for madordninger.

Lovgivningens rammer sikrer mulighed for, at der kan etableres forældrebetalte madordninger. Inden en madordning kan oprettes, er der en række forhold, som skal afklares lokalt.

I praksis kan udspillet til en madordning være et debatoplæg fra kommunen, fra lederen eller fra forældre, som er interesserede i at få en madordning. Processen frem til en beslutning om en madordning er vigtig og vil indeholde en række elementer, som kan variere fra sted til sted, og som vil afhænge af ønsker og muligheder i den konkrete forældrekreds og den konkrete daginstitution.

Kommunen kan beslutte at give mulighed for madordninger i dagtilbud efter § 7 i serviceloven til børn i alderen fra 3 år og derover.

De dagtilbud, inden for hvilke der kan oprettes madordninger, er kommunale og selvejende daginstitutioner, dagpleje og puljeordninger, som er oprettet efter §§ 9 – 11. Oprettes der madordninger i aldersintegrerede institutioner, kan madordningerne ikke omfatte børnegrupper for børn under 3 år.

Kommunen kan vælge at give mulighed for forældrebetalte madordninger i alle dagtilbud til børn i alderen fra 3 år og derover eller alene i en del af dagtilbuddene.

Kommunen kan alternativt fortsat beslutte, at maden eller en del af den indgår som en integreret del af dagtilbuddet og hermed i grundlaget for den almindelige forældrebetaling efter §§ 15 og 15 a.

Forældrebestyrelsen i det enkelte dagtilbud beslutter, om der skal oprettes en madordning, der betales af forældrene, og hvordan den skal tilrettelægges.

Kommunen kan i forbindelse med fastsættelse af mål og rammer for dagtilbuddene, jf. servicelovens § 8, fastsætte overordnede rammer for madordninger, der betales af forældrene.

Den forældrebestyrelse, som ønsker en forældrebetalt madordning, må således tage udgangspunkt i kommunens overordnede mål og rammer og gennem dialog med forældrekredsen og medarbejderne i daginstitutionen finde frem til en løsningsmodel, der kan indpasses med det konkrete dagtilbuds pædagogiske principper og forældrenes forventninger til en madordning.

Forældrebestyrelsen får ikke kompetence vedrørende kommunens udgifter til dagtilbud eller fastsættelse af forældrebetalingen efter §§ 15 og 15 a. Forældrebestyrelsen kan ikke beslutte at oprette en madordning, der forudsætter at kommunen afsætter yderligere økonomiske ressourcer til dagtilbuddet. Hvordan den enkelte madordning kan udformes, afhænger således til dels af, hvilken kompetence kommunen har overladt til forældrebestyrelsen, jf. servicelovens §§ 13 og 14.

I selvejende daginstitutioner efter servicelovens § 9 hvor forældreindflydelsen er sikret i institutionsbestyrelsen med forældreflertal, kan institutionsbestyrelsen træffe beslutning om oprettelse af en forældrebetalt madordning.

I puljeordninger efter servicelovens § 11 hvor der eventuelt ikke er en forældrebestyrelse må beslutning om indførelse af madordninger aftales med forældregruppen afhængigt af, hvordan forældreindflydelsen konkret er i puljeordningen.

De enkelte forældre med børn i et dagtilbud med madordning beslutter, om de vil være med i madordningen og betale for maden.

Fælles madordninger er et tilbud til alle forældre med børn i dagtilbuddet, og det må tilstræbes, at alle børn så vidt muligt deltager, så måltidet kan være en fælles oplevelse for alle børn i dagtilbuddet. Forældrebestyrelsen må derfor gennem dialogen mellem forældrene og medarbejderne søge at afdække, hvilke form for madordning, der kan opnås bred tilslutning til.

Den pris, forældrene skal betale for maden, vil variere afhængigt af forældrenes valg af madordning, fx om den består af kold eller varm mad, antallet af måltider i løbet af dagen og ugen, evt. satsning på økologiske fødevarer, tilberedelse i institutionen eller købt gennem et privat firma, som kan levere råvarer eller tilberedte retter.

En madordning kan således afhængigt af ønsker og faciliteter i institutionen variere meget fra daginstitution til daginstitution.

Forældrebestyrelsen kan ikke beslutte at oprette en madordning, der pålægger kommunen yderligere udgifter. Omvendt kan en daginstitutions udgifter, fx til indretning af køkken eller til køkkenpersonale, ikke lægges ind i prisen for en madordning. Forældrene kan således ikke pålægges at betale mere for at være med i en madordning end den udgift, der vil være til madordningen.

Det forudsættes, at forældrenes indbetalinger til en madordning holdes adskilt fra daginstitutionens driftsbudget, således at indbetalingerne alene kan anvendes til madordningen.

Dato for ikrafttræden

Ændringen træder i kraft pr. 1. juli 2003.

Socialministeriet, den 15. maj 2003

Kirsten á Rogvi

/Bente Bang