Cirkulære om overenskomst for journalister i statens tjeneste og aftale for praktikanter, der under deres uddannelse til journalist ansættes i staten\n(Perst. nr. 017-03)

Bilag

Bilag 1

Bilag 1

Pressens uddannelsesfond

Pressens Uddannelsesfond (PU) blev etableret i 1975 af Dansk Dagblades Udgiverforening (nu Danske Dagblades Forenings Forhandlingsorganisation) og Dansk Journalistforbund.

Fondens formål er at yde økonomisk bistand til uddannelse og efteruddannelse m.v. af medarbejdere ved virksomheder, der yder bidrag til fonden. Når institutionen er tilsluttet Pressens Uddannelsesfond kan medarbejderne deltage i efteruddannelse til en reduceret pris.

Fondens midler tilvejebringes gennem bidrag fra samtlige dagblade, Danmarks Radio, magasin ugebladene, kommuner, amter og staten. Bidraget fastsættes gennem overenskomstaftaler.

Pressens Uddannelsesfond har en bestyrelse bestående af tre fra DDFF, en fra Danmarks Radio og fire udpeget af Dansk Journalistforbund.

Fonden yder bidrag til efter- og videreuddannelse ved primært følgende organisationer, der således kan tilbyde billigere kurser til ansatte på virksomheder omfattet af ordningen

Den journalistiske Efteruddannelse (DJE)

Danmarks Journalisthøjskole (DJH)

Center for Journalistisk efteruddannelse

Nordisk Journalistcenter (NJC)

Protokollat til overenskomst for journalister i statens tjeneste

Protokollatet omfatter journalister ansat i staten før 1. januar 1998 (for journalister ansat som lærere ved Danmarks Journalisthøjskole dog før 1. januar 2000), der har valgt at forblive på det gamle lønsystem.

Overenskomstens § 3 (løn), § 5 (lønanciennitet), § 7 (pension), § 9 (tillæg) og § 10 (arbejdstid mv.) erstattes af følgende

Kapitel 1. Overenskomstens område

Kapitel 1. Overenskomstens område

Kapitel 1. Antagelse

§ 1. Overenskomsten omfatter journalistuddannede medarbejdere, der ansættes i statens tjeneste til udførelse af journalistisk virksomhed. Overenskomsten omfatter endvidere journalister, der ansættes som lærere ved Danmarks Journalisthøjskole.

Stk. 2. Overenskomsten omfatter ikke

1) tjenestemænd og tjenestemandslignende ansatte m.fl. med ret til tjenestemandspension i

a) staten, folkeskolen, folkekirken,

b) kommuner,

c) Grønlands hjemmestyre og de grønlandske kommuner,

d) statsfinansierede virksomheder,

e) tilskudsområder,

f) koncessionerede virksomheder,

g) aktieselskaber,

2) pensionerede tjenestemænd og tjenestemandslignende ansatte m.fl. fra de under 1) nævnte områder,

3) personer afskediget med ret til rådighedsløn eller ventepenge fra de under 1) nævnte områder,

4) andre pensionerede, der får understøttelse eller egenpension fra en pensionsordning, som det offentlige har ydet tilskud til, og

5) personer, der er fyldt 70 år.

§ 1. Løn

Grundlønnen udgør i forhold til pågældendes anciennitet følgende årlige beløb

Grundløn pr. 1. april 2002 (grundbeløb niveau 1. oktober 1997)

Anciennitetstrin

Grundløn

Nettoløn

(incl. eget pensionsbidrag

på 5,25 pct.)

niveau 1.10.1997

(fratrukket eget

pensionsbidrag)

niveau 1.10.1997

kr. årligt

kr. årligt

1.

201.875

191.276,55

2.

210.819

199.751,00

3.

218.582

207.106,45

4.

224.854

213.049,20

5.

227.940

215.973,15

6.

231.020

218.891,50

7.

234.077

221.787,95

8.

237.119

224.670,25

9.

240.153

227.545,00

10.

243.163

230.396,95

11.

246.153

233.230,00

12.

249.131

236.051,60

13.

252.441

239.187,85

14.

255.396

241.987,70

15.

258.331

244.768,60

16.

261.248

247.532,50

17.

264.137

250.269,80

18.

267.002

252.984,40

19.

269.855

255.687,60

20.

273.162

258.821,00

21.

276.419

261.907,00

22.

279.272

264.610,20

23. og flg.

282.078

267.268,90

§ 1. Praktikanter ansættes som led i deres uddannelse på Danmarks Journalisthøjskole i en periode svarende til de i Undervisningsministeriets bekendtgørelse om journalistuddannelsen til enhver tid fastsatte regler.

Kapitel 2. Ansættelse

Kapitel 2. Ansættelse

Kapitel 2. Arbejdstid

§ 2. Ved ansættelsen iagttages, at journalisten opfylder betingelserne for at blive medlem af sin faglige organisation.

Stk. 2. Der ansættes fortrinsvis arbejdsløshedsforsikrede journalister.

§ 2. Lønanciennitet

Ved ansættelsen tages der ved indplaceringen i omstående skala hensyn til tidligere journalistisk virksomhed, således at tidligere beskæftigelse som journalist efter udstået elevtid/journalisthøjskolens 2. del medregnes i journalistens anciennitet, dog at ancienniteten efter skalaen tidligst kan regnes fra det fyldte 21. år.

Stk. 2. Hvor forholdene taler derfor, kan der mellem overenskomstens parter træffes aftale om fastsættelse af anciennitet efter andre regler.

Stk. 3. Ved ansættelse af journalister som lærere på Danmarks Journalisthøjskole, der i medfør af reglerne i stk. 1 indplaceres på anciennitetstrin 1-3, fastsættes lønnen efter forhandling mellem overenskomstens parter.

§ 2. Praktikanters arbejdstid lægges efter samme retningslinier, og praktikanters arbejde på ubekvemme tidspunkter godtgøres efter samme regler som for uddannede medarbejdere, jf. overenskomsten mellem Finansministeriet og Dansk Journalistforbund af 8. januar 2003 vedrørende løn- og arbejdsvilkår for journalister ansat i statens tjeneste. Praktikanter må ikke deltage i overarbejde.

Bilag

Kapitel 3. Løn

Kapitel 3. Løn

Kapitel 3. Løn

§ 3. Basislønnen udgør i forhold til pågældendes anciennitet følgende årlige beløb

Basisløn pr. 1. april 2002 (grundbeløb niveau 1. oktober 1997)

Anciennitet

Basisløn

(incl. eget pensions-

bidrag på 5,25 pct.)

niveau 1.10.1997

kr. årligt

Nettoløn

(fratrukket eget

pensionsbidrag)

niveau 1.10.1997

kr. årligt

1. år

201.920

191.319,20

2. år

212.600

201.438,50

3. år

219.721

208.185,65

4. år

228.367

216.377,75

5. år

234.980

222.643,55

6. år

244.134

231.317,00

7. år

253.289

239.991,35

Basisløn pr. 1. april 2003 (grundbeløb niveau 1. oktober 1997)

Anciennitet

Basisløn

(incl. eget pensions-

bidrag på 5,25 pct.)

niveau 1.10.1997

kr. årligt

Nettoløn

(fratrukket eget

pensionsbidrag)

niveau 1.10.1997

kr. årligt

1. år

203.909

193.204

2. år

214.860

203.580

3. år

223.337

211.612

4. år

231.983

219.804

5. år

239.500

226.926

6. år

246.846

233.887

7. år

254.374

241.019

Basislønnen er angivet som pensionsgivende løn, dvs. inkl. eget pensionsbidrag på 5,25 pct.. Nettolønnen er angivet uden eget pensionsbidrag.

Stk. 2. Der kan lokalt (mellem ansættelsesmyndigheden og den enkelte ansatte) aftales individuelle tillæg.

Stk. 3. Tillæg kan ydes som varige tillæg, midlertidige tillæg eller engangs-vederlag.

Stk. 4. Der kan aftales resultatbaserede lønordninger, efter hvilke der udbetales resultatløn i form af tillæg for den pågældende måleperiode (normalt et år) i det omfang på forhånd definerede kvantitative og kvalitative mål er opnået.

§ 3. Pension

Pensionsbidraget er fastsat til 15,75 pct. af den i § 1 nævnte grundløn. Heraf betaler vedkommende styrelse/Danmarks Journalisthøjskole 10,5 pct og den ansatte (egetbidraget) betaler 5,25 pct.

Pr. 1. oktober 2003 fastsættes pensionsbidraget til 16,8 pct. Heraf udgør egetbidraget fortsat 5,25 pct. og vedkommende styrelse/Danmarks Journalisthøjskole betaler 11,55 pct..

Stk. 2. Pensionsbidragene indbetales af styrelsen/Danmarks Journalisthøjskole til Københavnske Journalisters Pensionsfond, Provinspressens Pensionsfond eller efter anvisning af pensionsfondene til en under forsikringsrådets tilsyn stående pensionskasse eller forsikringsmæssige pensionsordning, som kan godkendes af Finansministeriet, og som giver adgang til, at udtrædelsesgodtgørelsen/tilbagekøbsværdien kan overføres til en offentlig eller en under tilsyn stående pensionsordning. Policer, der oprettes efter 1. april 1993 i tilknytning til Københavnske Journalisters Pensionsfond eller Provinspressens Pensionsfond, forelægges Finansministeriet til godkendelse.

§ 3. Praktikanter aflønnes fra 1. april 2001 med 136.800 kr. årlig (11.400 kr. månedligt).

Praktikanternes løn hæves med virkning fra 1. april 2002 med 200 kr. pr. måned og med virkning fra 1. april 2003 med yderligere 200 kr. pr. måned.

Bilag

Kapitel 4. Procentregulering

Kapitel 4. Procentregulering

Kapitel 4. Ferie

§ 4. Den samlede faste løn i henhold til § 3 reguleres pr. 1. april 2002, 1. april 2003, , 1. april 2004 og 1. oktober 2004 med de stigninger, der fremgår af aftale af 21. november 2002 mellem Finansministeriet og centralorganisationerne om justering af tjenestemandslønninger mv. fra 1. april 2002 og udmøntes via den generelle reguleringsordning for ansatte i staten.

§ 4. Tillæg

Efter aftale mellem overenskomstens parter kan der på grundlag af særlige kvalifikationer eller arbejdsmæssige forhold tillægges en journalist et eller flere kvalifikationstillæg (angivet i grundbeløb niveau 1.10.1997)

1. tillæg

12.500 kr. årligt

2. og følgende tillæg

9.900 kr. årligt

Stk. 2. Udover de i stk. 1 nævnte tillæg kan der efter forhandling mellem overenskomstens parter til journalister, der tilrettelægger eller redigerer andres arbejde, ydes et ansvarstillæg. Ansvarstillægget udgør 19.800 kr. årligt (grundbeløb niveau 1.10.1997).

Stk. 3. Tillæg i henhold til § 3, stk. 1 og 2 kan aftales lokalt. Aftalen indgås mellem det enkelte ministerium og Dansk Journalistforbund. Det er forudsat, at både ministeriet og forbundet kan uddelegere forhandlingsretten.

Der kan alene ydes tillæg i forbindelse med nyansættelse.

Der kan indgås lokale aftaler om ydelse af indtil 8 kvalifikationstillæg eller 1 ansvarstillæg og 6 kvalifikationstillæg. Tillæg herudover i forbindelse med nyansættelse forudsætter aftale mellem Finansministeriet og Dansk Journalistforbund.

Medlemsskab af en organisation er ikke en forudsætning for tildeling af tillæg.

Stk. 4. Den aftale, der blev indgået i forbindelse med fornyelsen af overenskomsten af 13. marts 1970 - hvorefter antallet af kvalifikationstillæg i henhold til daværende overenskomsts § 2, stk. 3, nedsættes med virkning fra 1. april 1971 med 1 for hver enkelt journalist - er fortsat gældende.

Stk. 5. Hjemmetillæg, der ydes til journalister i udenrigstjenesten, udbetales og reguleres i perioden svarende til det hjemmetillæg, der ydes til AC-medarbejdere.

§ 4. Under henvisning til beskæftigelsesministeriets lov nr. 396 af 31. maj 2000, er parterne enige om, at nedenstående regler træder i stedet for ferielovens § 12.

Praktikanterne holder i løbet af praktikperioden på i alt 18 måneder ferie med løn i i alt 45 dage, svarende til 2 ½ dag pr. beskæftiget måned. Af feriedagene skal mindst 18 dage gives i sammenhæng i en ferieperiode (2. maj til 30. september).

De øvrige 27 dage kan efter aftale mellem praktikanten og ledelsen gives samlet eller delt i hele uger.

Den feriegodtgørelse, som en praktikant måtte have optjent inden praktikperiodens start, kommer til fuld udbetaling, og der kan ikke modregnes i lønnen under ferien for evt. tidligere optjent feriegodtgørelse.

Der ydes ikke feriegodtgørelse ved praktikperiodens udløb. Det i ferielovens § 23, stk. 2, nævnte ferietillæg på 1 procent af en ferieberettigende løn udbetales samlet ved praktikperiodens udløb.

Kapitel 5. Lønanciennitet

Kapitel 5. Lønanciennitet

Kapitel 5. Udgiftsdækkende ydelser mv.

§ 5. Ved ansættelsen tages der ved indplaceringen i omstående skala hensyn til tidligere journalistisk virksomhed, således at tidligere beskæftigelse som journalist efter udstået elevtid/journalisthøjskolens 2. del medregnes i journalistens anciennitet, dog at ancienniteten efter skalaen tidligst kan regnes fra det fyldte 21. år.

Stk. 2. Hvor forholdene taler derfor, kan der mellem overenskomstens parter træffes aftale om fastsættelse af anciennitet efter andre regler.

§ 5. Tillæg til lærere ved Danmarks Journalisthøjskole

Journalister ansat som lærere ved Danmarks Journalisthøjskole er ikke omfattet af § 4. Derimod ydes der, ud over den i § 1 nævnte løn, for merarbejde, rådighedstjeneste mv. følgende årlige ikke-pensionsgivende tillæg (grundbeløb niveau 1. oktober 1997)

Anciennitet år

6.

36.400

7. 11.

45.300

12. 14.

52.500

15. & flg.

61.500

§ 5. Under tjenesterejser tilkommer der de efter aftalen ansatte praktikanter befordringsgodtgørelse samt time- og dagpenge efter de til enhver tid for tjenestemænd gældende regler.

Kapitel 6. Lønberegning, lønfradrag

Kapitel 6. Lønberegning, lønfradrag

Kapitel 6. Faglig strid

§ 6. Journalister er omfattet af de for tjenestemænd fastsatte regler om lønfradrag/lønberegning, for tiden Finansministeriets cirkulære af 24. maj 1985 (LP. nr. 029/85).

§ 6. Resultatløn

Der kan lokalt aftales supplerende resultatbaserede lønordninger, efter hvilke der udbetales resultatløn i form af tillæg for den pågældende måleperiode, i det omfang de på forhånd definerede mål er opnået.

§ 6. Praktikanter kan ikke deltage i eventuelle arbejdskonflikter.

Kapitel 7. Pension

Kapitel 7. Pension

Kapitel 7. Ikrafttræden og opsigelse

§ 7. Pensionsbidraget er fastsat til 15,75 pct. af basislønnen samt varige individuelle tillæg og af evt. særlig procentregulering heraf. Der indbetales endvidere pension af midlertidige tillæg i det omfang, det er aftalt, at det midlertidige tillæg er pensionsgivende. Heraf betaler vedkommende styrelse/Danmarks Journalisthøjskole 10,5 pct og den ansatte (egetbidraget) betaler 5,25 pct.

Pr. 1. oktober 2003 fastsættes pensionsbidraget til 16,8 pct. Heraf udgør egetbidraget fortsat 5,25 pct. og vedkommende styrelse/Danmarks Journalisthøjskole betaler 11,55 pct..

Stk. 2. Med virkning fra 1. april 2000 indbetales der pensionsbidrag af deltidsansattes betaling for tjeneste ud over den nedsatte arbejdstidsnorm, men inden for fuldtidsnormen.

Stk. 3. Pensionsbidragene indbetales af styrelsen/Danmarks Journalisthøjskole til Københavnske Journalisters Pensionsfond, Provinspressens Pensionsfond eller efter anvisning af pensionsfondene til en under forsikringsrådets tilsyn stående pensionskasse eller forsikringsmæssige pensionsordning, som kan godkendes af Finansministeriet, og som giver adgang til, at udtrædelsesgodtgørelsen/tilbagekøbsværdien kan overføres til en offentlig eller en under tilsyn stående pensionsordning. Policer, der oprettes efter 1. april 1993 i tilknytning til Københavnske Journalisters Pensionsfond eller Provinspressens Pensionsfond, forelægges Finansministeriet til godkendelse.

§ 7. Arbejdstid mv.

Lønnen i § 1 forudsætter fuldtidsbeskæftigelse svarende til gennemsnitlig 37 timer ugentlig. Ved deltidsbeskæftigelse ydes forholdsmæssig løn.

Med virkning fra 1. april 2003 opgøres arbejdstiden månedsvist.

Stk. 2. Der kan i øvrigt indgås lokale arbejdstidsaftaler i overensstemmelse med reglerne i rammeaftalen af 6. oktober 1999 mellem Finansministeriet og centralorganisationerne om decentrale arbejdstidsaftaler.

Stk. 3. Hvis der lokalt er enighed herom, kan arbejdstidsnedsættelse fra 40 timer ugentlig opspares til hele fridage til senere afvikling. Opsparing kan ikke finde sted under afholdelse af ferie.

Stk. 4. Arbejde, der går væsentlig udover de i stk. 1 nævnte ugentlige arbejdstimer, og som er beordret, kontrolleret og godkendt som overarbejde af den ansattes nærmeste foresatte, skal så vidt muligt godtgøres med fritid af samme varighed som det præsterede overarbejde med tillæg i fritid svarende til 50 pct.

Stk. 5. For overarbejde, der ikke godtgøres med fritid som nævnt i stk. 3, ydes et vederlag beregnet på grundlag af en timesats, der beregnes som 1/1924 af den pågældendes årsnettoløn med tillæg af 50 pct. Afregning sker månedsvis.

Stk. 6. Personer, der er beskæftiget i stillinger, som i princippet besættes på tjenestemandsvilkår (chef- og konsulentstillinger), er omfattet af merarbejdsreglerne for chefer i Finansministeriets cirkulære af 7. februar 1998 om arbejdstidsregler for statens tjenestemænd.

Stk. 7. For beordret arbejde på søn- og helligdage, lørdage efter kl. 14 mv. samt for aften/natarbejde mellem kl. 17 og kl. 06 ydes godtgørelse efter tilsvarende regler og med tilsvarende satser, som til enhver tid gælder for statens tjenestemænd.

Stk. 8. Der tilkommer den ansatte fridage efter de for tjenestemænd gældende regler.

Stk. 9. Journalister ansat som lærere ved Danmarks Journalisthøjskole er ikke omfattet af stk. 3-7.

København, den 24. januar 2003

Dansk Journalistforbund

Finansministeriet

Mogens Blicher Bjerregård

P.M.V.

E.B.

Camilla Vejlø Hartling

Aftale for journalistpraktikanter, der under deres uddannelse til journalist ansættes i staten

§ 7. Aftalen har virkning fra 1. april 2002 og kan af parterne opsiges skriftligt med 3 måneders varsel til en 31. marts, dog tidligst 31. marts 2005.

Stk. 2. Selv om aftalen er opsagt og udløbet er parterne dog forpligtet til at overholde dens bestemmelser, indtil anden aftale er tilvejebragt.

København, den 24. januar 2002

Dansk Journalistforbund

Finansministeriet

Mogens Blicher Bjerregård

P.M.V.

E.B.

Camilla Vejlø Hartling

Kapitel 8. Udbetaling af løn og indbetaling af pensionsbidrag

Kapitel 8. Udbetaling af løn og indbetaling af pensionsbidrag

§ 8. Lønnen udbetales månedsvis bagud. Samtidig med udbetaling af lønnen indbetaler vedkommende styrelse/Danmarks Journalisthøjskole såvel sit som den ansattes pensionsbidrag til den anviste pensionsordning.

Kapitel 9. Tillæg til lærere ved Danmarks Journalisthøjskole

Kapitel 9. Tillæg til lærere ved Danmarks Journalisthøjskole

§ 9. Ud over den i § 3 nævnte løn ydes der for merarbejde, rådighedstjeneste mv. følgende årlige ikke-pensionsgivende tillæg til journalister ansat som lærere ved Danmarks Journalisthøjskole (grundbeløb niveau 1. oktober 1997)

Anciennitet

år

6.

36.400

7. 11.

45.300

12. 14.

52.500

15. & flg.

61.500

Kapitel 10. Arbejdstid mv.

Kapitel 10. Arbejdstid mv.

§ 10. Lønnen i §?3 forudsætter fuldtidsbeskæftigelse svarende til gennemsnitlig 37 timer ugentlig. Ved deltidsbeskæftigelse ydes forholdsmæssig løn.

Med virkning fra 1. april 2003 opgøres arbejdstiden månedsvist.

Stk. 2. Der kan i øvrigt indgås lokale arbejdstidsaftaler i overensstemmelse med reglerne i rammeaftalen af 6. oktober 1999 mellem Finansministeriet og centralorganisationerne om decentrale arbejdstidsaftaler.

Stk. 3. Hvis der lokalt er enighed herom, kan arbejdstidsnedsættelse fra 40 timer ugentlig opspares til hele fridage til senere afvikling. Opsparing kan ikke finde sted under afholdelse af ferie.

Stk. 4. Arbejde, der går væsentlig udover de i stk. 1 nævnte ugentlige arbejdstimer, og som er beordret, kontrolleret og godkendt som overarbejde af den ansattes nærmeste foresatte, skal så vidt muligt godtgøres med fritid af samme varighed som det præsterede overarbejde med tillæg i fritid svarende til 50 pct.

Pr. 1. april 2003 skal arbejde, der går væsentligt udover månedsnormen, og som er beordret, kontrolleret og godkendt som overarbejde af den ansattes nærmeste foresatte, så vidt muligt godtgøres med fritid af samme varighed som det præsterede overarbejde med tillæg i fritid på 50 pct.

Stk. 5. For overarbejde, der ikke godtgøres med fritid som nævnt i stk. 4, ydes et vederlag beregnet på grundlag af en timesats, der beregnes som 1/1924 af den pågældendes årsnettoløn med tillæg af 50 pct.

Stk. 6. Personer, der ansættes i stillinger som konsulent (special- eller chefkonsulent), omfattes af merarbejdsreglerne for chefer i Finansministeriets cirkulære af 7. januar 1998 om arbejdstidsregler for statens tjenestemænd.

Stk. 7. Den ansatte er omfattet af rammeaftalen af 26. januar 1996 mellem Finansministeriet og centralorganisationerne om konvertering af over-/merarbejde, arbejdstidsbestemte ydelser mv. til faste tillæg.

Stk. 8. Der tilkommer den ansatte fridage efter de for tjenestemænd gældende regler.

Stk. 9. Journalister ansat som lærere ved Danmarks Journalisthøjskole er ikke omfattet af stk. 3-7.

Kapitel 11. Ferie

Kapitel 11. Ferie

§ 11. Journalister er omfattet af ferieloven.

Journalister er endvidere omfattet af kapitel V om særlige feriedage i aftale om ferie af 2. juli 2002 mellem Finansministeriet og centralorganisationerne.

Kapitel 12. Sygdom

Kapitel 12. Sygdom

§ 12. Journalister, der holder ferie med løn, er berettiget til særlig feriegodtgørelse i stedet for ferietillæg efter ferielovens § 23, stk. 5.

Stk. 2. Beregningsgrundlaget for den særlige feriegodtgørelse er den ansattes skattepligtige indkomst for tjenstligt arbejde i optjeningsåret med tillæg af

1) den ansattes egetbidrag til ATP og

2) den ansattes arbejdsmarkedsbidrag

og fradrag af

1) udbetalt særlig feriegodtgørelse

2) løn for merarbejde af den art, som er beskrevet i stk. 3, samt

3) feriegodtgørelse (12,5 %) af løn for sådant merarbejde.

Pensionsbidrag, der ikke er skattepligtig indkomst, indgår ikke i beregningsgrundlaget.

Den særlige feriegodtgørelse udgør 1,5 pct. af dette beregningsgrundlag.

Stk. 3. Til deltidsansatte, der i optjeningsåret har udført tjeneste ud over den faste arbejdstid, men inden for den normale 37 timers arbejdsuge, ydes for sådan tjeneste feriegodtgørelse med 12,5 pct.

Kapitel 13. Barsel, adoption og omsorgsdage

Kapitel 13. Barsel, adoption og omsorgsdage

§ 13. Journalister får fuld løn under sygdom, herunder fravær på grund af tilskadekomst i tjenesten. I grundlaget for beregningen af løn i disse fraværssituationer indgår visse fast påregnelige særlige ydelser, jf. Finansministeriets cirkulære af 25. maj 1977, 2. maj 1978 og 26. marts 1998.

Kapitel 14. Tjenestefrihed

Kapitel 14. Tjenestefrihed

§ 14. De ansatte er omfattet af aftalen af 2. juli 2002 mellem Finansministeriet og centralorganisationerne om barsel, adoption og omsorgsdage.

Kapitel 15. Afskedigelse

Kapitel 15. Afskedigelse

§ 15. Tjenestefrihed uden løn kan gives, når det ikke strider mod ansættelsesmyndighedens interesser. Der optjenes ikke ret til ferie med løn eller feriegodtgørelse.

Stk. 2. Det er vedkommende ansættelsesmyndigheds ansvar, at der er en stilling ledig til den pågældende ved tjenestefrihedens ophør.

Stk. 3. Den ansatte har i øvrigt ret til tjenestefrihed uden løn til de formål og af den varighed, der er nævnt i Finansministeriets bekendtgørelse om ret for tjenestemænd til tjenestefrihed uden løn til nærmere afgrænsede formål.

Stk. 4. Tjenestefrihed med hel eller delvis løn og eventuelt pensionsbidrag til uddannelsesformål kan gives efter reglerne i Finansministeriets bekendtgørelse nr. 543 af 14. september 1988, jf. Finansministeriets cirkulære af 8. marts 1990.

Stk. 5. Finansministeriet og vedkommende organisation kan aftale, at styrelsen indbetaler 10,5 pct. (pr. 1. oktober 2003 11,5 pct.) i pensionsbidrag af den hidtidige løn, mod at den ansatte selv indbetaler 5,25 pct. i pensionsbidrag af den samme løn i de tilfælde, hvor tjenestefrihed vil kunne medregnes i pensionsalderen for tjenestemænd.

Stk. 6. Ansættelsesmyndigheden kan give den ansatte hel eller delvis tjenestefrihed til pasning af et sygt barn, når

i det er barnets første sygedag,

i hensynet til barnets forhold gør dette nødvendigt,

i forholdene på tjenestestedet tillader det,

i barnet er under 18 år og

i barnet er hjemmeværende.

Fraværet noteres på lister, der føres om de ansattes sygefravær.

Stk. 7. Den ansatte oppebærer under tjenestefriheden indtægt, svarende til den indtægt, som den ansatte ville have oppebåret i sygdomstilfælde, idet der dog i denne fraværssituation ikke indgår de særlige ydelser, som er omhandlet i Finansministeriets vejledning om udbetaling af visse særlige ydelser under sygdom, jf. cirkulærer af 25. maj 1977, 2. maj 1978 og 26. marts 1998.

Stk. 8. Adgangen til tjenestefrihed efter stk. 6 kan for den enkelte ansatte inddrages ved misbrug.

Stk. 9. Tjenestefrihed til uddannelses- og børnepasningsorlov efter orlovsloven er omfattet af reglerne i Finansministeriets cirkulære om orlov til uddannelse og børnepasning.

Kapitel 16. Afskedigelsesprocedure

Kapitel 16. Afskedigelsesprocedure

§ 16. Om opsigelse gælder de i funktionærloven fastsatte bestemmelser.

Kapitel 17. Udgiftsdækkende ydelser mv.

Kapitel 17. Udgiftsdækkende ydelser mv.

§ 17. Ved afskedigelse af en journalist må vilkårligheder ikke finde sted, og klager over påståede urimelige afskedigelser kan behandles efter nedenstående regler

Sager om påståede urimelige afskedigelser behandles hurtigst muligt. I sager, i hvilke der nedlægges påstand om underkendelse af en afskedigelse, er parterne forpligtet til at søge sagen fremmet mest muligt, med henblik på at den så vidt muligt kan være afsluttet inden udløbet af den pågældende arbejdstagers opsigelsesvarsel.

Stk. 2. Det påhviler ansættelsesmyndigheden at meddele enhver opsigelse til den ansatte skriftligt med begrundelse for opsigelsen. Såfremt den pågældende har været uafbrudt beskæftiget hos ansættelsesmyndigheden i mere end 9 måneder, gives der samtidig skriftlig meddelelse om opsigelsen til Dansk Journalistforbund.

Stk. 3. Såfremt den pågældende har været uafbrudt beskæftiget hos ansættelsesmyndigheden i mere end 9 måneder og organisationen skønner, at afskedigelsen ikke kan anses for rimeligt begrundet i den pågældendes eller ansættelsesmyndighedens forhold, kan Dansk Journalistforbund inden for en frist af 1 måned efter opsigelsen kræve spørgsmålet forhandlet med den lokale ansættelsesmyndighed.

Stk. 4. Opnås der ikke ved forannævnte forhandling enighed mellem Dansk Journalistforbund og ansættelsesmyndigheden, kan Dansk Journalistforbund inden for en frist af 1 måned efter forhandlingen begære sagen forhandlet med Finansministeriet.

Stk. 5. Opnås der ikke enighed ved forhandlingen mellem Finansministeriet og Dansk Journalistforbund, kan sagen inden for en frist af 1 måned kræves gjort til genstand for behandling i en i denne anledning nedsat voldgift. Voldgiften nedsættes efter reglerne i § 20, stk. 2.

Stk. 6. Voldgiftsretten afsiger en motiveret kendelse. I de tilfælde, hvor voldgiftsretten måtte finde, at den foretagne afskedigelse er urimelig og ikke begrundet i arbejdstagerens eller ansættelsesmyndighedens forhold, kan det pålægges ansættelsesmyndigheden at afbøde virkningerne af opsigelsen.

Det kan herved pålægges ansættelsesmyndigheden, såfremt den pågældende og ansættelsesmyndigheden ikke begge ønsker ansættelsesforholdet opretholdt, at betale den pågældende en erstatning, hvis størrelse fastsættes af voldgiftsretten og skal være afhængig af sagens omstændigheder og pågældendes anciennitet i staten.

Stk. 7. Med hensyn til de særlige regler ved afskedigelse af tillidsrepræsentanter henvises til tillidsrepræsentantreglerne.

Stk. 8. Bortvisning er ikke omfattet af ovenstående afskedigelsesregler. Berettigelsen af en bortvisning kan dog efterfølgende inden for en frist af 1 måned af Dansk Journalistforbund begæres forhandlet med Finansministeriet.

Stk. 9. Opnås der ikke enighed ved forhandlingen mellem Finansministeriet og Dansk Journalistforbund, kan bortvisningens berettigelse kræves gjort til genstand for behandling i en i denne anledning nedsat voldgift. Voldgiften nedsættes efter reglerne i §?20, stk. 2.

Stk. 10. Voldgiftsretten afsiger en motiveret kendelse. I de tilfælde, hvor voldgiftsretten måtte finde, at den foretagne bortvisning ikke er begrundet i arbejdstagerens forhold, kan det pålægges ansættelsesmyndigheden at afbøde virkningerne af bortvisningen.

Det kan herved pålægges ansættelsesmyndigheden, at betale den pågældende en erstatning, hvis størrelse fastsættes af voldgiftsretten og skal være afhængig af sagens omstændigheder og pågældendes anciennitet i staten.

Kapitel 18. Tillidsrepræsentanter

Kapitel 18. Tillidsrepræsentanter

§ 18. De ansatte er omfattet af tjenesterejseaftalen af 30. juni 2002, der er indgået mellem Finansministeriet og centralorganisationerne.

Kapitel 19. Faglig strid

Kapitel 19. Faglig strid

§ 19. Hvor der i et ministerium/styrelse/institution er ansat mindst 5 journalister har disse adgang til at vælge en tillidsrepræsentant. Hvor der i et ministerium/styrelse/institution er ansat 4 journalister eller derunder vælges ingen tillidsrepræsentant, medmindre begge parter ønsker det. Tillidsrepræsentanten vælges i henhold til Dansk Journalistforbunds love. Valget af tillidsrepræsentant har først gyldighed, når det af medarbejdergruppen skriftligt er meddelt det pågældende ministerium/styrelse/institution.

Stk. 2. For tillidsrepræsentanten vælges samtidig en stedfortræder, som godkendes og anmeldes på samme måde som tillidsrepræsentanten, jf. stk. 1.

Under tillidsrepræsentantens fravær fungerer stedfortræderen og nyder i funktionsperioden samme rettigheder som tillidsrepræsentanten.

Stk. 3. Tillidsrepræsentanterne er berettiget til med vedkommende ministerium/styrelse/institution at drøfte de enkelte ansattes ansættelsesvilkår efter denne overenskomst samt til at forelægge de ansatte journalisters synspunkter for ledelsen og at forebringe klager eller henstillinger til mulig direkte afgørelse i foreliggende tilfælde. Det er i øvrigt tillidsrepræsentanternes opgave ikke alene at varetage de ansattes interesser, men også at bidrage til et godt og samarbejdspræget klima mellem ledelse og de ansatte.

Stk. 4. En tillidsrepræsentant kan ikke afskediges, hvis ikke tvingende grund taler derfor, og arbejdsforholdet kan normalt ikke afbrydes, før Dansk Journalistforbund har haft lejlighed til at prøve afskedigelsens berettigelse efter de i § 17 nævnte regler. Har tvingende grunde for afskedigelsen ikke foreligget kan den afskedigede tilkendes en erstatning.

Kapitel 20. Job på særlige vilkår (Social Kapitel)

Kapitel 20. Job på særlige vilkår (Socialt Kapitel)

§ 20. Indenfor det område, som overenskomsten omfatter, kan der, så længe den er gældende, ikke etableres arbejdsstandsning, medmindre der er hjemmel hertil i overenskomsten.

Stk. 2. Enhver uenighed om denne overenskomsts forståelse kan af hver af parterne søges bilagt ved mægling, eventuelt ved voldgift efter nedenstående regler

Såfremt en af parterne forlanger det, skal striden søges bilagt ved et mæglingsmøde, der afholdes snarest muligt mellem parterne. Opnås der ikke ved denne mægling en løsning af striden, kan sagen af hver af parterne henvises til en endelig afgørelse ved en voldgiftsret, der består af 4 medlemmer, hvoraf 2 vælges af Finansministeriet og 2 af Dansk Journalistforbund samt en opmand, der vælges af voldgiftsrettens medlemmer. Såfremt der ikke opnås enighed om valget af opmanden, skal denne udpeges af arbejdsrettens formand. Opmanden kan, når der foreligger brud på overenskomsten, idømme den tabende part en bod. Opmanden fastlægger selv de nærmere regler for sagens behandling, som skal fremmes mest muligt, og træffer endvidere afgørelse med hensyn til fordeling af sagsomkostningerne.

Kapitel 21. Senior- og fratrædelsesordninger

Kapitel 21. Senior- og fratrædelsesordninger

§ 21. Den ansatte er omfattet af aftale mellem Finansministeriet og centralorganisationerne af 2. juni 1997 om job på særlige vilkår.

Kapitel 22. Systematisk kompetenceudvikling

Kapitel 22. Systematisk kompetenceudvikling

§ 22. Den ansatte er omfattet af aftale af 21. november 2002 mellem Finansministeriet og centralorganisationerne om senior- og fratrædelsesordninger.

Kapitel 23. Implementering af deltidsdirektivet

Kapitel 23. Implementering af deltidsdirektivet

§ 23. Den ansatte er omfattet af aftale af 20. juni 2002 mellem Finansministeriet og centralorganisationerne om strategisk og systematisk kompetenceudvikling i statens institutioner.

Kapitel 24. Underretningspligt

Kapitel 24. Underretningspligt

§ 24. Den ansatte er omfattet af aftale af 2. september 1999 mellem Finansministeriet og centralorganisationerne om implementering af deltidsdirektivet.

Kapitel 25. Efteruddannelse

Kapitel 25. Efteruddannelse

§ 25. Den ansatte er omfattet af aftale af 29. maj 2002 mellem Finansministeriet og centralorganisationerne om arbejdsgiverens pligt til at underrette arbejdstageren om vilkårene for ansættelsesforholdet.

Kapitel 26. Overgangsordning for allerede ansatte

Kapitel 26. Overgangsordning for allerede ansatte

§ 26. Styrelsens bidrag til Pressens Uddannelsesfond, jf. bilag 1, udgør 2.400,00 kr. årligt pr. fuldtidsbeskæftiget journalist. Pr. 1.marts 2003 hæves bidraget til 2500,00 kr. årligt.

Stk. 2. Bidraget reduceres ved deltidsbeskæftigelse.

Stk. 3. Journalister ansat som lærer ved Danmarks Journalisthøjskole er ikke omfattet af stk. 1 og 2.

Kapitel 27. Overgang til det nye lønsystem

Kapitel 27. Overgang til det nye lønsystem

§ 27. Overgang til basislønsystemet er frivillig for medarbejdere, der er ansat før 1. januar 1998 (for journalister ansat som lærere ved Danmarks Journalisthøjskole før den 1. januar 2000).

Stk. 2. Ansatte, der ikke overgår til basislønsystemet, aflønnes efter det gamle lønsystem (protokollatet). Der kan dog ikke efter 1. januar 1998 ydes tillæg som følge af væsentlig stillingsændring.

Aflønning efter det hidtidige lønsystem kan opretholdes ved umiddelbar overgang til anden stilling indenfor overenskomstens område, således at der i disse situationer kan aftales ansvars- og kvalifikationstillæg (efter de hidtidige regler i protokollatets § 3) uden overgang til det nye lønsystem.

Stk. 3. For journalister ansat som lærere ved Danmarks Journalisthøjskole på gammelt lønsystem, der pr. 1. januar 2000 oppebærer et midlertidigt funktionstillæg efter de hidtidige regler i § 10 i overenskomst for journalister ansat som lærere ved Danmarks Journalisthøjskole af 10. december 1997, og som ikke overgår til nyt lønsystem, videreføres dette tillæg uændret, hvis funktionen er uændret.

Stk. 4. Ansatte der overgår til basislønsystemet, indplaceres på grundlag af den hidtidige samlede faste løn. Indplaceringen sker herefter på nærmeste højere løntrin i basislønskalaen.

Den ansatte oppebærer herudover eventuelle nye tillæg, som aftales i forbindelse med overgangen til det nye lønsystem.

Stk. 5. Hvis den samlede løn ved indplacering på slutløn i basislønsystemet, inkl. eventuelt varige tillæg efter § 3, er lavere end den hidtidige samlede faste løn, ydes et tillæg til udligning af forskellen.

Der ydes pension af hele udligningstillægget.

Stk. 6. En ansat, som fratræder sin stilling efter at være overgået til det nye lønsystem med indplacering efter stk. 4, vil ved genindtræden i statens tjeneste blive indplaceret på det anciennitetstrin i basislønskalen, hvor vedkommende var placeret umiddelbart forud for sin fratræden og med samme oprykningsdato. Hertil tillægges yderligere anciennitet, som er optjent i den mellemliggende periode.

Stk. 7. En ansat, som fratræder sin stilling uden at være overgået til det nye lønsystem, vil ved genindtræden i statens tjeneste blive indplaceret på det anciennitetestrin i basislønsystemet, som ligger nærmest over det løntrin på den tidligere lønskala, hvor vedkommende var placeret umiddelbart forud for sin fratræden og med oprykning til næste løntrin 1 år efter genansættelsen. Hertil lægges yderligere anciennitet, som måtte være optjent i den mellemliggende periode.

Kapitel 28. Ikrafttræden og opsigelse

Bilag 1. Pressens uddannelsesfond

Protokollat til overenskomst for journalister i statens tjeneste

Aftale for journalistpraktikanter, der under deres uddannelse til journalist ansættes i staten

1. Finansministeriet og Dansk Journalistforbund har indgået vedlagte overenskomst og aftale af 24. januar 2003.

Overenskomsten og aftalen afløser overenskomsten og aftalen af 1. marts 2000 for journalister i statens tjeneste og aftale for praktikanter, der under deres uddannelse til journalist ansættes i staten.

Overenskomsten består af

i et nyt lønsystem, der omfatter alle, der ansættes i henhold til overenskomsten den 1. januar 1998 eller derefter (for journalister ansat som lærere ved Danmarks Journalisthøjskole dog den 1. januar 2000 eller derefter), medmindre de pågældende rekrutteres fra anden statslig ansættelse inden for overenskomstens område. Endvidere kan medarbejdere ansat før denne dato vælge at overgå til det nye lønsystem.

i et gammelt lønsystem, der omfatter medarbejdere, der er ansat før 1. januar 1998 (for journalister ansat som lærere ved Danmarks Journalisthøjskole dog før 1. januar 2000), og som ikke har valgt at overgå til det nye lønsystem.

Det gamle lønsystem afviger på en række punkter fra overenskomsten (det nye lønsystem). Disse afvigelser er beskrevet i protokollatet.

Generelle bemærkninger

2. Tillæggene i overenskomsten mv. er anført i grundbeløb pr. 1. oktober 1997.

3. De regler, der er fastsat i ministeriet for statens lønnings- og pensionsvæsens cirkulæreskrivelse af 23. juni 1971 om statsansattes deltagelse i uddannelseskurser mv., gælder også for overenskomstansatte journalister.

4. Opmærksomheden henledes på anvendelsen af Personaleadministrativ Vejledning (PAV) i forbindelse med anvendelsen af denne overenskomst.

Bemærkninger til de enkelte bestemmelser

Til kapitel 1. Overenskomstens område

5. Overenskomsten omfatter ifølge § 1 alene journalistuddannede medarbejdere, jf. dog pkt. 6.

I henhold til Undervisningsministeriets bekendtgørelse af 5. juli 2002 består journalistuddannelserne af en uddannelse i almen journalistik (journalistlinien) og en uddannelse i fotojournalistik (fotojournalistlinien).

Efter forudgående drøftelse mellem overenskomstens parter, kan Finansministeriet godkende, at der til overenskomsten henføres medarbejdere, der ikke er uddannet på Danmarks Journalisthøjskole, men som ansættes til arbejde som af Dansk Journalistforbund anerkendes som journalistisk virksomhed.

6. For så vidt angår Danmarks Journalisthøjskole, omfatter overenskomsten endvidere journalister, der ansættes som lærere ved Danmarks Journalisthøjskole.

Til kapitel 3. Løn

7. Der kan lokalt aftales tillæg til journalister. Disse tillæg knytter sig til den enkelte persons særlige funktioner eller kvalifikationer. Tillæggene kan ydes såvel i forbindelse med ansættelsen som under ansættelsen, ligesom der under ansættelsen kan ske forhøjelse af eksisterende tillæg.

Muligheden for at tillægge forhøjet anciennitet er erstattet af den øgede adgang til at yde individuelle tillæg.

Forhandlings- og aftaleretten er delegeret til den enkelte, der dog kan vælge at inddrage sin tillidsrepræsentant eller Dansk Journalistforbund i forhandlingerne.

For at sikre en god lokal proces er det væsentligt, at forslag om lønforbedringer samt eventuelle afvisninger af sådanne forslag begrundes konkret.

Ligeledes er det et element i en god lokal proces, at de lokale parter er i besiddelse af relevant lønstatistisk materiale, således at forhandlinger kan tage udgangspunkt i et kendt, fælles grundlag. Dette kan f.eks. være oplysning om lønniveau, lønudvikling samt om den lokale tillægsanvendelse/-fordeling, kombineret med oplysninger om køn og anciennitet.

Endvidere bør lønstatistik som en part ønsker at lade indgå i de lokale forhandlinger, udleveres i kopi til forhandlingsmodparten. Spørgsmålet om det lønstatistiske grundlag for de lokale forhandlinger kan eventuelt indgå som et element i lønpolitikken.

Forslag til lønændringer kan fremsættes af begge parter.

Ved uenighed om forslag til lønændringer, som ikke kan løses på lokalt plan , kan forhandlingerne, hvis en af parterne ønsker det, videreføres med deltagelse af repræsentanter fra ministeriet og den pågældende organisation. Forhandlingen afholdes inden for en frist af 1 måned efter modtagelsen af forhandlingsbegæringen, medmindre andet aftales.

Ved fortsat uenighed kan forhandlingerne, hvis en af partere ønsker det, videreføres mellem Finansministeriet og vedkommende organisation. Forhandlingerne afholdes inden for en frist af 1 måned efter modtagelsen af forhandlingsbegæringen, medmindre andet aftales.

Hvis der heller ikke mellem disse parter kan opnås enighed, kan sagen ikke videreføres.

8. For så vidt angår Danmarks Journalisthøjskole indgås aftaler i henhold til § 3, stk. 2 efter bemyndigelse fra Undervisningsministeriet til Danmarks Journalisthøjskole.

Resultatløn skal som alle andre løndele afholdes inden for (løn)bevillingen. I de tilfælde, hvor resultatlønsordninger indgår som led i en effektivisering, der resulterer i en besparelse på driftsbevillingen, vil der imidlertid, i overensstemmelse med budgetvejledningens regler herom, kunne overføres midler fra driftsbevillingen til lønsumsbevillingen.

Til kapitel 5. Lønanciennitet

9. For ansatte, der har valgt at forblive på det gamle lønsystem (protokollatet), har Finansministeriet bemyndiget de enkelte ministerier til at forhøje lønancienniteten svarende til de mellem Finansministeriet og centralorganisationerne aftalte regler.

For andre ansatte er det ikke muligt at tillægge forhøjet anciennitet.

Til kapitel 7. Pension

10. Der indbetales pensionsbidrag af basislønnen og af alle lokalt aftalte varige funktions- og kvalifikationstillæg.

Der indbetales endvidere pensionsbidrag af midlertidige tillæg, i det omfang tillægget er aftalt som et pensionsgivende tillæg.

Til kapitel 10. Arbejdstid mv.

11. Journalister ansat som lærere ved Danmarks Journalisthøjskole er ikke omfattet af § 10, stk. 3-7.

12. I forbindelse med overgangen til månedsnorm pr. 1.april 2003 forudsætter parterne, at der fortsat på institutionerne foretages en fornuftig arbejdstilrettelæggelse. Parterne er opmærksomme på, at der kan være institutioner, hvor der i særlig grad skal tages hensyn hertil. Opmærksomheden henledes på, at der kan indgås lokale arbejdstidsaftaler jf. overenskomstens § 10 stk. 2.

13. Anmodninger fra ansatte om tjenestetidsnedsættelse bør imødekommes, medmindre vægtige tjenstlige, praktiske, økonomiske eller lignende hensyn taler imod.

Tjenestetidsnedsættelsen gives fortrinsvis som nedsat tjenestetid uden tidsbegrænsning (indtil videre) eller for en afgrænset periode.

14. Indføres en opsparingsordning, udløser arbejde op til 40 timer den enkelte uge ikke krav på godtgørelse (betaling eller afspadsering) for overarbejde. Frihed opspares under fravær på grund af sygdom, men ikke under ferie.

Til kapitel 12. Sygdom

15. Ved overenskomstforhandlingerne i 1999 er det aftalt, at reglen om opsigelse med forkortet varsel på grund af sygdom (120‑dagesreglen) ikke finder anvendelse efter den 1. oktober 1999. Opsigelse skal ske med almindeligt varsel.

120-dagesreglens ophør skal ses i sammenhæng med statslige arbejdspladsers forpligtelse til at udvise social ansvarlighed og ønsket om en større indsats for at fastholde sygemeldte medarbejdere på de statslige arbejdspladser.

Ansættelsesmyndigheden skal i det enkelte tilfælde konkret vurdere, om der skal ske opsigelse af en ansat begrundet i fravær på grund af sygdom eller arbejdsulykke. Muligheden for at iværksætte personalepolitiske foranstaltninger, og herunder anvende det sociale kapitel i staten, bør overvejes, før der skrides til opsigelse. Opsigelse er ikke afhængig af, hvorvidt der har været flere eller færre end 120 dages sygdom.

Det henstilles til styrelserne, at ansatte, der er blevet afskediget på grund af sygdom, genansættes, når de pågældende på ny er blevet arbejdsduelige, og forholdene i øvrigt tillader det.

Til kapitel 14. Tjenestefrihed

16. Med virkning fra den 1. april 2001 optjenes under orlov til børnepasning i henhold til lov om orlov, løn-, jubilæums- og opsigelsesanciennitet. Ligeledes indbetaler ansættelsesmyndigheden med virkning fra samme dato pensionsbidrag (arbejdsgiver- og egetbidrag) til den respektive pensionsordning under tjenestefrihed uden løn til børnepasning.

Til kapitel 16. Afskedigelsesprocedure

17. Den meddelelse om opsigelsen, der skal gives til Dansk Journalistforbund efter § 17, stk. 2, kan ske enten ved særskilt brev eller ved kopi af opsigelsesbrevet, hvis dette ikke er i strid med den tavshedspligt, der følger af forvaltningsloven og straffeloven, herunder tavshedspligt med hensyn til personlige forhold.

Til kapitel 17. Udgiftsdækkede ydelser m.v.

18. Aftalen mellem Finansministeriet og centralorganisationerne om telefongodtgørelse og tjenestestedstelefon, som de ansatte hidtil har været omfattet af, er ophævet pr. 1. april 2002. Der er ikke med ophævelsen tilsigtet nogen ændring i de enkelte institutioners anvendelse af telefongodtgørelse eller tjenestestedstelefon. Der vil herefter ikke være nogen aftalemæssig begrænsning i institutionernes adgang til efter tjenstligt behov at betale helt eller delvist for telefonudgifter mv. jf. Finansministeriets cirkulære af 15. april 2002.

Til kapitel 25. Efteruddannelse

19. Journalister ansat som lærere ved Danmarks Journalisthøjskole er ikke omfattet af § 26.

Bemærkninger til de enkelte bestemmelser i protokollatet om gammelt lønsystem

Protokollatet angiver særbestemmelser for ansatte, der har valgt at forblive på det gamle lønsystem. I øvrigt gælder overenskomstens bestemmelser.

Til § 4. Tillæg

20. Det er med Dansk Journalistforbund aftalt, at tillæg, der ydes i henhold til § 4 i forbindelse med nyansættelse, kan aftales lokalt. Aftalen indgås mellem det enkelte ministerium og Dansk Journalistforbund, eller den hver af parterne bemyndiger hertil, jf. § 4, stk. 3.

21. Lokallønspuljen er tidligere anvendt til forhøjelse af 1. kvalifikationstillæg og er derfor bortfaldet.

Til § 5. Tillæg til lærere ved Danmarks Journalisthøjskole

22. Bestemmelsen i § 4 omfatter ikke journalister ansat som lærere ved Danmarks Journalisthøjskole, jf. § 5.

Til § 6. Resultatløn

23. Der er samme brede grundlag for at etablere resultatlønsystemer for ansatte på "de gamle lønsystemer" som for ansatte omfattet af nye lønsystemer.

Resultatløn skal ikke finansieres af pulje, men skal som alle andre lønelementer afholdes inden for de lønsumsbevillinger, som måtte være fastsat. I de tilfælde, hvor de resultatbaserede lønformer indgår som et led i en effektivisering, der resulterer i en besparelse på driftsbevillingen, vil der imidlertid i overensstemmelse med budgetvejledningens regler herom kunne overføres midler fra driftsbevillingen til lønsumsbevillingen.

Formålet med resultatbaserede lønformer er at skabe øget udvikling og fremme effektiviteten i de statslige institutioner.

Resultatløn er i princippet forhåndsaftaler, som indebærer, at løntillæg tildeles og udmøntes på baggrund af en række på forhånd definerede (kvantitative og kvalitative) resultatmål. Aftaler om resultatløn indgås lokalt mellem ansættelsesmyndigheden og den enkelte ansatte, der dog kan vælge at inddrage sin tillidsrepræsentant eller Dansk Journalistforbund i forhandlingerne.

For så vidt angår Danmarks Journalisthøjskole indgås aftaler om resultatløn efter bemyndigelse fra Undervisningsministeriet til Danmarks Journalisthøjskole.

Resultatløn er et frivilligt supplement til det almindelige lønsystem.

Som udgangspunkt bør en resultatlønsaftale omfatte alle medarbejdere, der bidrager til resultatet. Resultatløn aftales typisk for grupper af ansatte, men der er også mulighed for at indgå aftaler for enkeltpersoner, specielt for mere individualiserede stillinger.

Til § 7. Arbejdstid mv.

24. Journalister ansat som lærere ved Danmarks Journalisthøjskole er ikke omfattet af § 7, stk. 3-7.

25. Anmodninger fra ansatte om tjenestetidsnedsættelse bør imødekommes, medmindre vægtige tjenstlige, praktiske, økonomiske eller lignende hensyn taler imod.

Tjenestetidsnedsættelsen gives fortrinsvis som nedsat tjenestetid uden tidsbegrænsning (indtil videre) eller for en afgrænset periode.

26. Indføres en opsparingsordning, udløser arbejde op til 40 timer den enkelte uge ikke krav på godtgørelse (betaling eller afspadsering) for overarbejde. Frihed opspares under fravær på grund af sygdom, men ikke under ferie.

27. Dette cirkulære ophæver Finansministeriets cirkulære af 1. marts 2000 om overenskomst for journalister i statens tjeneste og aftale for praktikanter, der under deres uddannelse til journalist ansættes i staten (Fhst. nr. 022-00).

Finansministeriet, Personalestyrelsen, den 24. januar 2003

Camilla Vejlø Hartling

Overenskomst for journalister i Statens tjeneste

Kapitel 28. Ikrafttræden og opsigelse

§ 28. Allerede ansatte kan vælge at overgå til det nye lønsystem pr. en 1. januar.

Stk. 2. Overgang til det nye lønsystem kan herudover kun ske i forbindelse med, at der aftales tillæg til en ansat efter § 3, stk. 2 samt i forbindelse med ansættelse i en ny stilling.

Stk. 3. Oprykning til næste løntrin sker 1 år efter overgangen.

§ 29. Overenskomsten har virkning fra 1. april 2002 og kan af parterne opsiges skriftligt med 3 måneders varsel til en 31. marts, dog tidligst 31. marts 2005.

Stk. 2. Umiddelbart efter opsigelsen optages forhandlinger om en ny overenskomst.

Stk. 3. Selv om overenskomsten er opsagt og udløbet, er parterne dog forpligtet til at overholde dens bestemmelser, indtil anden overenskomst er tilvejebragt, eller arbejdsstandsning er iværksat i overensstemmelse med reglerne i stk. 4.

Stk. 4. Er en ny overenskomst ikke afsluttet ved overenskomstens udløb, kan enhver af parterne - forbundet kollektivt på sine medlemmers vegne - iværksætte arbejdsstandsning, idet beslutning herom meddeles den anden part ved særlig og anbefalet skrivelse med mindst 1 måneds varsel. Som arbejdsstandsning betragtes strejke, lockout, blokade og boykot.

København, 24. januar 2003

Dansk Journalistforbund

Finansministeriet

Mogens Blicher Bjerregård

P.M.V.

E.B.

Camilla Vejlø Hartling

Cirkulære om overenskomst for journalister i statens tjeneste og aftale for praktikanter, der under deres uddannelse til journalist ansættes i staten

(Perst. nr. 017-03)

Indholdsfortegnelse

Cirkulære

Generelle bemærkninger

Bemærkninger til de enkelte bestemmelser

Bemærkninger til de enkelte bestemmelser i protokollatet om gammelt lønsystem

Overenskomst