Skrivelse med orientering om ny bekendtgørelse om ydelse af hjælpemidler og forbrugsgoder efter serviceloven\n(Til samtlige kommuner, amter m.fl.)

Bilag

Bilag 1

Bilag 1

Indikationer for hjælp til ortopædiske fodindlæg, jf. § 10

1) Leddegigt med svært forfodsfald og tådeformiteter (indlæg eventuelt suppleret med gængesål).

2) Sårdannelser med risiko for sår i fodsålen med føleforstyrrelser som følge af sukkersyge, kroniske nervelidelser eller ved svær kompromittering af blodomløbet (kredsløbsinsufficiens).

3) Svært forfodsfald ved samtidigt dårligt blodomløb, fx. klostillede tæer, hammertæer, deforme ledhoveder på mellemfodsknoglerne.

4) Stiv fodrod - medfødte sammenvoksninger (coalitio), svære fejlstillinger efter brud på fodrodsknogler, kroniske ledbetændelser eller leddegigt.

5) Aflastning af varigt smertende ar i fodsålen.

6) Andre foddeformiteter af tilsvarende sværhedsgrad efter særlig begrundelse, fx. svært fikseret platfod, svær slaphed af ledbånd og ledkapsler ved medfødt knogleskørhed (osteogenesis imperfecta). Der kan således ikke ydes hjælp til indlæg ved almindelig platfod eller blød platfod hos børn.

§ 1. Hjælp ydes til anskaffelse af hjælpemidler og forbrugsgoder til personer med en varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, når hjælpemidlet eller forbrugsgodet i væsentlig grad kan afhjælpe de varige følger af den nedsatte funktionsevne og derved i væsentlig grad kan lette den daglige tilværelse, eller når hjælpemidlet eller forbrugsgodet er nødvendigt for, at pågældende kan udøve et erhverv.

Stk. 2. Hjælpemidler omfatter produkter, der er fremstillet med henblik på at afhjælpe en fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse. Forbrugsgoder omfatter produkter, som er fremstillet og forhandles bredt med henblik på sædvanligt forbrug hos befolkningen i almindelighed.

Bilag 2

Bilag 2

Indikationer for hjælp til briller og kontaktlinser, jf. § 14, stk. 1

1) Uregelmæssig hornhinde (irregulær astigmatisme) ved fx keratokonus, hornhindear m.v.

2) Defekter i regnbuehinden, fx aniridi, kolobom, albinisme, samt følger efter fx skader eller operation.

3) Løs øjenlinse (ektopi), følger efter operation i barnealderen for grå stær (afaki).

4) Smertende øjenlidelser, fx blærer på hornhinden (keratitis bullosa) eller kronisk hornhindesår.

5) Stærkt skæmmende øjenlidelser.

6) Sygdomsbetinget dobbeltsyn uden mulighed for operativ korrektion.

7) Sygdomsbetinget lysoverfølsomhed (fotofobi) ved fx retinitis pigmentosa, akromatopsi, øjenkomplikationer ved diabetes, makula degeneration.

8) Ekstreme optiske synsfejl karakteriseret ved, at etableringen af forbedret synsfunktion kun kan opnås med specialfremstillede brilleglas eller kontaktlinser.

9) Børn og unge registreret i synsregistret ved Statens Øjenklinik.

10) Andre medicinsk-optisk definerede, varige øjenlidelser af tilsvarende sværhedsgrad efter indstilling fra Statens Øjenklinik.

§ 2. Hjælp efter denne bekendtgørelse ydes af kommunen.

Stk. 2. Amtskommunen yder dog hjælp, herunder befordringsgodtgørelse m.v. efter § 22, vedrørende ansøgninger om

1) optiske synshjælpemidler, herunder briller, kontaktlinser og optikunderstøttende hjælpemidler, jf. § 14,

2) arm- og benproteser,

3) høreapparater,

4) særlige informationsteknologiske hjælpemidler og dertil understøttende hjælpemidler,

5) forbrugsgoder, der indgår som en del af informationsteknologiske hjælpemidler, herunder personlige computere. Hjælpen ydes efter reglerne i §§ 18-21.

Stk. 3. Særlige informationsteknologiske hjælpemidler, jf. stk. 2, nr. 4, omfatter produkter, der kan afhjælpe et kommunikationshandicap (fx talemaskiner og kommunikatorer) samt computerbaserede kommunikationshjælpemidler, herunder specialprogrammer og andet særligt tilbehør til personlige computere.

§ 3. Der kan normalt ikke ydes støtte til hjælpemidler eller forbrugsgoder, som ansøgeren selv har anskaffet inden bevilling er givet.

Hjælpemidler

§ 4. Hjælp ydes til anskaffelse af det bedst egnede og billigste hjælpemiddel. Hjælpen kan ydes som udlån, kontantydelse eller udleveres som naturalhjælp.

Bilag

Bekendtgørelse om ydelse af hjælpemidler og forbrugsgoder efter serviceloven

I medfør af § 97, stk. 7, og § 98, stk. 7, i lov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr. 755 af 9. september 2002, fastsættes

Almindelige bestemmelser

§ 5. Hjælp til reparation og udskiftning af bevilgede hjælpemidler samt reservehjælpemidler ydes efter behov.

Stk. 2. Der ydes ikke hjælp til udgifter, som følger af brug af hjælpemidlet, fx. til drift, rengøring eller vedligeholdelse, jf. dog stk. 3-4.

Stk. 3. Kommunen eller amtskommunen yder hjælp til batterier til brug for hjælpemidler bevilliget efter servicelovens § 97, som ikke kan købes i almindelig handel, eller som ikke kan eller bør udskiftes af ansøgeren.

Stk. 4. Hjælp til høreapparater, der ydes af amtskommunen, jf. § 2, stk. 2, nr. 3, omfatter tillige vedligeholdelse og batterier.

Stk. 5. Der ydes hjælp til udskiftning af dæk og slanger til kørestole, hvis der er behov for mere end en årlig udskiftning. Ansøgeren betaler selv udgifterne til den første årlige udskiftning.

Stk. 6. Ansøgere, der har valgt at benytte muligheden for frit valg af en privat, godkendt høreapparatleverandør, jf. § 97, stk. 5, i lov om social service, kan tidligst bevilliges et nyt høreapparat efter 4 år regnet fra tidspunktet for ibrugtagning.

Stk. 7. Der kan dog ydes tilskud til nyt høreapparat før 4 års periodens udløb,

1) når der er indtruffet en markant helbredsbetinget forværring af hørelsen, eller

2) når legemlige forandringer eller slitage efter kort tid umuliggør anvendelse af høreapparatet, eller

3) når høreapparatet går tabt ved tyveri, brand eller lignende.

§ 6. Kommunen eller amtskommunen kan bestemme, at et hjælpemiddel skal leveres af bestemte leverandører. I forbindelse med kommunens eller amtskommunens indgåelse af leverandøraftaler skal repræsentanter for brugerne inddrages ved udarbejdelse af kravspecifikationerne.

Stk. 2. For særligt personlige hjælpemidler kan ansøgeren, hvis pågældende ønsker at benytte en anden leverandør end den af kommunen eller amtskommunen valgte, vælge selv at indkøbe hjælpemidlet og få udgifterne hertil refunderet, dog højst svarende til den pris, kommunen eller amtskommunen kunne have erhvervet hjælpemidlet til hos sin leverandør. Har kommunen eller amtskommunen ikke indgået leverandøraftale, kan ansøgeren vælge leverandør.

Stk. 3. Særligt personlige hjælpemidler, jf. stk. 2, omfatter kørestole, som forudsætter individuel tilpasning og nødvendigvis må benyttes i hovedparten af dagens timer, ortopædisk fodtøj, arm- og benproteser, støttekorsetter og bandager m.v., parykker, brystproteser, stomihjælpemidler samt kropsbårne synshjælpemidler.

Stk. 4. For høreapparater, hvortil der ydes tilskud efter § 97, stk. 5, i lov om social service, kan ansøgere over 18 år vælge at benytte en privat, godkendt høreapparatleverandør. Vælger ansøger selv at indkøbe høreapparatet kan ansøger få refunderet 5.160 kr. pr. høreapparat inkl. moms, jf. § 16, stk. 1. Tilskuddet kan højst udgøre de faktiske udgifter.

§ 7. Hjælpemidler, der er til fælles brug for personer i et botilbud efter servicelovens kap. 18 eller i en daginstitution, en klub eller en døgninstitution efter servicelovens kap. 4, 5 og 8 eller som i øvrigt er basisinventar i det pågældende botilbud eller den pågældende daginstitution, klub eller døgninstitution, stilles til rådighed af botilbuddet, daginstitutionen, klubben eller døgninstitutionen.

Stk. 2. Hjælpemidler, som er personlige, idet de alene anvendes af den pågældende og fx medtages under ophold uden for botilbuddet eller dag- eller døgninstitutionen, er ikke basisinventar.

Særlige bestemmelser om støtte til visse hjælpemidler

§ 8. Der kan ydes støtte til injektions- og testmaterialer (fx sprøjter, kanyler, insulinpen, fingerprikker, teststrimler og blodsukkermåleapparatur) til insulinkrævende diabetikere.

Stk. 2. Hjælpen til blodsukkermåleapparatur ydes med halvdelen af den samlede udgift.

Stk. 3. Til tabletbehandlede diabetikere, hvor lægen anser jævnlig blodsukkermåling for påkrævet, gives op til 150 stk. teststrimler og fingerprikker årligt.

§ 9. Der kan ydes støtte til hudpræparater til at skjule stærkt skæmmende modermærker og ardannelser på hoved og hals samt hjælp til hudbeskyttende cremer til anvendelse på hoved og hals efter hudtransplantationer eller forbrændinger.

§ 10. Der kan ydes støtte til ortopædiske fodindlæg til personer med varige og svære foddeformiteter, som uden brug af indlæg ville være henvist til at benytte ortopædisk fodtøj, jf. indikationerne i bilag 1.

§ 11. Der kan ydes støtte til ortopædisk fodtøj eller tilretning af almindeligt fodtøj, såfremt generne af en deformitet kan afhjælpes.

Stk. 2. Til dækning af udgifter ved anskaffelse af ortopædisk fodtøj afholder ansøgeren selv et beløb, der udgør 640 kr. pr. par for personer over 18 år og 340 kr. pr. par for børn og unge under 18 år.

Stk. 3. Der kan i forbindelse med bevilling af ortopædisk fodtøj gives tilsagn om forsåling eller udbedring af fodtøjet.

§ 12. Der kan ydes støtte til særlige beklædningsgenstande. Hjælpen ydes til dækning af merudgifterne.

§ 13. Der kan ydes støtte til stomihjælpemidler til personer, som har fået foretaget en af følgende operationer: Colostomi (kunstig udføring af tyktarmen), ileostomi (kunstig udføring af tyndtarmen) eller urostomi (kunstig udføring af urinveje).

§ 14. Der kan ydes støtte til briller og kontaktlinser, hvis følgerne af en medicinsk-optisk defineret, varig øjenlidelse kan afhjælpes, jf. indikationerne i bilag 2.

Stk. 2. Der kan ikke ydes støtte, når behovet for briller eller kontaktlinser alene skyldes en optisk synsfejl.

Stk. 3. Hvis problemet ikke kan løses lokalt, kan briller og kontaktlinser, jf. stk. 1, samt andre optiske synshjælpemidler og optikunderstøttende synshjælpemidler til personer med en medicinsk-optisk defineret, varig øjenlidelse eller et varigt synshandicap udleveres af Statens Øjenklinik efter henvisning fra speciallæger i øjensygdomme, øjenafdelinger samt amtskommunale konsulenter eller synscentraler. Statens Øjenklinik giver efterfølgende amtskommunen meddelelse om udlevering.

Stk. 4. Socialministeriet fastsætter betaling for synshjælpemidler, der udleveres af Statens Øjenklinik, jf. stk. 3.

§ 15. Kørestole, som forudsætter individuel tilpasning og nødvendigvis må benyttes i hovedparten af døgnets timer, betragtes som et særligt personlig hjælpemiddel.

Stk. 2. Kørestole, hvortil der er ydet støtte efter reglerne om særligt personlige hjælpemidler i § 97, stk. 4 i lov om social service, betragtes som udlån og skal tilbageleveres til kommunen, når ansøger ikke har brug for den mere. Ansøgeren opnår dermed ikke ejendomsret til kørestolen.

Stk. 3. Benytter ansøgeren sig af muligheden for frit leverandørvalg, og får ansøgeren derved en egenbetaling, skal det beløb der overstiger kr. 2.500 af ansøgerens egenbetaling nedskrives hver måned med 1/24 i 2 år regnet fra den 1. i måneden efter den dag kvittering foreligger. Returneres kørestolen til kommunen inden beløbet er nedskrevet, refunderer kommunen restbeløbet til ansøgeren eller dennes dødsbo.

Stk. 4. Kan kommunen levere en brugt kørestolsmodel, der opfylder ansøgerens behov, og vælger ansøgeren at benytte sig af muligheden for frit leverandørvalg, kan kommunens støtte maksimalt udgøre, hvad der svarer til den brugte kørestols nypris fratrukket 15%. Hvis kørestolen er udgået af produktion fastsættes en nypris svarende til en kørestolsmodel af tilsvarende art og standard fratrukket 15%.

§ 16. Efter § 97, stk. 5, i lov om social service, yder amtskommunen et tilskud på indtil kr. 5.160 pr. høreapparat inkl. moms til personer, der er fyldt 18 år, og som ønsker at benytte muligheden for frit valg af en privat, godkendt høreapparatleverandør, jf. § 6, stk. 4. Det er en betingelse, at den pågældende er henvist til høreapparatbehandling af en speciallæge i øre-, næse og halssygdomme. Tilskuddet kan ikke udgøre mere end de faktiske udgifter, herunder udgifter til høreprøve, høreapparat, tilpasning, service og garanti. Tilskuddet er inkl. moms.

Stk. 2. Høreapparater, hvortil der er ydet støtte efter § 97, stk. 5, i lov om social service, er ansøgerens ejendom.

Forbrugsgoder

§ 17. Hjælp til anskaffelse af almindeligt fodtøj ydes til personer, som på grund af en størrelsesforskel på fødderne på mindst 2 hele skonumre er nødt til at anskaffe to par sko. Hjælpen ydes med halvdelen af den samlede udgift, dog højst med et beløb på 940 kr.

Stk. 2. Ved førstegangsanskaffelse ydes hjælp til to par sko (dvs. at der skal købes 4 par sko). Herefter kan der ydes hjælp til et par hver 15. måned, medmindre der foreligger ganske særlige forhold, som nødvendiggør hyppigere udskiftning.

Stk. 3. Der ydes ikke hjælp til reparation af almindeligt fodtøj, der er anskaffet med støtte efter denne bestemmelse, medmindre der er tale om nødvendig tilretning på grund af en deformitet, jf. § 11, stk. 1.

§ 18. Hjælp til anskaffelse af øvrige forbrugsgoder ydes, når betingelserne i § 1 er opfyldt, med et beløb svarende til 50 pct. af prisen på et almindeligt standardprodukt af den pågældende art.

Stk. 2. Hvis der foreligger ganske særlige forhold ved den nedsatte funktionsevne, som nødvendiggør anskaffelse af et forbrugsgode, der

1) er dyrere end et almindeligt standardprodukt, eller

2) nødvendiggør særlig indretning,

ydes der ud over støtten efter stk. 1 hjælp til betaling af forskellen mellem prisen på et almindeligt standardprodukt og prisen på det bedst egnede og billigste produkt.

Stk. 3. Hvis forbrugsgodet på grund af den nedsatte funktionsevne udelukkende fungerer som et hjælpemiddel, således at ansøgeren ikke kan udnytte produktet efter sit formål som forbrugsgode, omfatter hjælpen den fulde anskaffelsespris på det bedst egnede og billigste produkt. Hjælpen kan ydes som udlån.

Stk. 4. Der ydes kun hjælp efter denne bestemmelse, når udgiften i den enkelte ydelsessituation overstiger 500 kr.

Stk. 5. Der ydes ikke hjælp efter denne bestemmelse til forbrugsgoder, der normalt indgår i sædvanligt indbo, fx. almindelige stole, borde, senge, telefoner, TV-apparater, videomaskiner, båndoptagere, m.v., som normalt forefindes i ethvert hjem, der måtte ønske det.

§ 19. Til forbrugsgoder, der er anskaffet med hjælp efter § 18, stk. 1, ydes der ikke hjælp til udskiftning og reparation.

§ 20. Til forbrugsgoder, der er anskaffet med hjælp efter § 18, stk. 2, ydes der hjælp til udskiftning og reparation efter behov.

Stk. 2. Hjælp til udskiftning, jf. § 18, stk. 2, ydes ved betaling af forskellen mellem prisen på et almindeligt standardprodukt og prisen på det bedst egnede og billigste produkt.

Stk. 3. Hjælp til reparation af forbrugsgoder, der er anskaffet med hjælp efter § 18, stk. 2, nr. 1, ydes med halvdelen af udgiften.

Stk. 4. Hjælp til reparation af forbrugsgoder, der er anskaffet med hjælp efter § 18, stk. 2, nr. 2, omfatter alene reparationsudgifter vedrørende den særlige indretning.

§ 21. Til forbrugsgoder, der er anskaffet med hjælp efter § 18, stk. 3, ydes der hjælp til udskiftning og reparation efter behov.

Befordringsgodtgørelse

§ 22. Kommunen eller amtskommunen yder befordringsgodtgørelse i forbindelse med ansøgning og ydelse af hjælpemidler og forbrugsgoder, når den samlede udgift med det billigste, forsvarlige befordringsmiddel overstiger 60 kr., dog 25 kr. for personer der modtager sociale pensioner.

Stk. 2. Der kan ydes time- og dagpenge og hoteldispositionsbeløb efter laveste sats i Finansministeriets til enhver tid gældende cirkulære om time- og dagpenge m.v., når der er tale om en rejse, der nødvendiggør overnatning uden for hjemmet.

Stk. 3. Der kan ydes befordringsgodtgørelse efter stk. 1 og 2 til rejseledsager, når ledsagelse er absolut påkrævet på grund af ansøgerens helbredstilstand eller alder.

Stk. 4. For personer, der vælger at udnytte adgangen til frit leverandørvalg, jf. § 6, stk. 2, er kommunen eller amtskommunen højst forpligtet til at yde befordringsgodtgørelse svarende til afstanden til det sted, hvor udleveringen af hjælpemidlet efter kommunens eller amtskommunens sædvanlige praksis ville have fundet sted. Befordringsudgifter herudover betales af ansøgeren.

Regulering

§ 23. De beløb, der er nævnt i § 6, stk. 4, § 11, stk. 2, § 16, stk. 1 og § 17, stk. 1, reguleres en gang årligt med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent. Beløbene afrundes til nærmeste kronebeløb, der er deleligt med 10.

Klageadgang

§ 24. Afgørelser om hjælp efter denne bekendtgørelse kan inden 4 uger efter, at ansøgeren har fået meddelelse om afgørelsen, indbringes for det sociale nævn jf. reglerne i kapitel 10 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område. Det sociale nævns afgørelse er endelig. Den Sociale Ankestyrelse kan dog optage en sag af principiel eller generel betydning til behandling, jf. § 63 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.

Ikrafttrædelsesbestemmelser

§ 25. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. april 2003.

Stk. 2. Samtidig ophæves Socialministeriets bekendtgørelse nr. 123 af 19. februar 1998 om ydelse af hjælpemidler og forbrugsgoder efter servicelovens §§ 97 og 98.

Skrivelse med orientering om ny bekendtgørelse om ydelse af hjælpemidler og forbrugsgoder efter serviceloven

(Til samtlige kommuner, amter m.fl.)

Til orientering vedlægges (ny)

- Bekendtgørelse om ydelse af hjælpemidler og forbrugsgoder efter serviceloven.

Der er dels tale om en opdatering af den tidligere bekendtgørelse nr. 123 af 19. februar 1998 om ydelse af hjælpemidler og forbrugsgoder efter servicelovens §§ 97 og 98 (hjælpemiddelbekendtgørelsen), dels en udtrykkelig hjemmel for kommuner og amtskommuner til at yde støtte til batterier/akkumulatorer til hjælpemidler ydet efter servicelovens § 97.

Der er nu indføjet en hjemmel i hjælpemiddelbekendtgørelsens § 5, stk. 3, der igen gør det muligt for kommuner og amtskommuner, at bevillige batterier til hjælpemidler, som er bevilliget efter servicelovens § 97.

Hjælp til batterier vil dog kun gælde for batterier, som ikke kan købes i almindelig handel, eller som ikke kan eller bør udskiftes af ansøgeren.

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. april 2003.

Bekendtgørelse om ydelse af hjælpemidler og forbrugsgoder efter serviceloven kan ses på Socialministeriets hjemmeside under » Lovgivning. «

Socialministeriet, den 24. marts 2003

Jessie Brender Olesen