Legislator Case Law & Legislation
C20030902154 DK

Skrivelse om ændring af skrivelse om foreløbig og endelig restafregning af refusion af midler i forbindelse med grundtakstmodellen for 2002 og endelig opgørelse over midler til koordinationsudvalg 2002\n(Rettelse vedrørende Socialministeriets skrivelse af den 24. januar 2003 om restafregning af refusioner for 2002)

1 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (1 Articles)

Skrivelse 2003 9021 Historic

Skrivelse om ændring af skrivelse om foreløbig og endelig restafregning af refusion af midler i forbindelse med grundtakstmodellen for 2002 og endelig opgørelse over midler til koordinationsudvalg 2002

(Rettelse vedrørende Socialministeriets skrivelse af den 24. januar 2003 om restafregning af refusioner for 2002)

(Til samtlige (amts)kommuner og (amts)kommunale revisorer)

I Socialministeriets skrivelse vedrørende foreløbig og endelig restafregning af refusion af sociale udgifter i regnskabsåret 2002, foreløbig og endelig restafregning af refusion af midler i forbindelse med grundtakstmodellen for 2002 og endelig opgørelse over midler til koordinationsudvalg for 2002 er det anført i næstsidste afsnit under afsnittet »Ændring af regler om ret til kontanthjælp (indførelse af starthjælp) mv.«, at den ny finansieringsbestemmelse, for så vidt angår udgifterne til hjælp i særlige tilfælde efter reglerne i kapitel 10 i lov om aktiv socialpolitik til modtagere af starthjælp, først får virkning for kommunerne fra 1. juli 2005.

Der vil imidlertid allerede fra lovens ikrafttræden 1. juli 2002 kunne have været personer, der ikke har ret til fuld kontanthjælp, men kun til starthjælp. Fra og med 1. juli 2002 kan kommunernes udgifter til hjælp i særlige tilfælde efter reglerne i kapitel 10 i lov om aktiv socialpolitik til disse personer således ikke meldes til refusion.

Endvidere, i den udgave af skrivelsen, som har stået på ministeriets hjemmeside, har der optrådt flere overflødige tal i forbindelse med angivelse af rådighedsbeløbet pr. helårsperson under afsnittet »Driftsudgifter i forbindelse med aktiveringstilbud mv. med 50 pct. refusion«. Dette er nu rettet, således, at det fremgår, at rådighedsbeløbet for 2002 udgør 12.953 kr. pr. helårsperson.

Socialministeriet, den 18. februar 2003

Michael Delroy

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →