Cirkulære om værdiansættelse for 2004 af visse personalegoder

Bilag 1

Bilag 1

Beskatning af helårsbolig-Ligningsrådets satser.

Nettoetageareal af værelser og kamre i m 2

Kommuner

henført til

stedtillægssats

Øvrige kommuner

>17-21

>21-25

>25-30

>30-37

>37-45

>45-55

>55-67

>67-82

>82-100

>100-122

>122-148

>148

VI og V

Se

under a)

IV og III

Se

under b)

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12

13

-

0

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12

13

-

-

-

0

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12

13

-

-

-

-

0

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12

13

-

-

-

-

-

0

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12

13

-

-

-

-

-

-

0

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12

13

-

-

-

-

-

-

-

-

0

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12

13

-

-

-

-

-

-

-

-

-

-

0

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12

13

-

-

-

-

-

-

-

-

-

-

-

-

0

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12

13

-

-

-

-

-

-

-

-

-

-

-

-

-

-

0

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12

13

-

-

-

-

-

-

-

-

-

-

-

-

-

-

-

-

0

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12

13

-

-

-

-

-

-

-

-

-

-

-

-

-

-

-

-

-

-

0

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12

13

kr.årl.

5.750

6.241

6.780

7.318

7.841

8.411

9.108

9.568

10.360

11.278

12.070

12.941

13.891

14.652

15.380

16.284

17.978

19.705

21.368

23.870

26.405

28.798

31.474

33.882

36.384

38.951

41.516

43.956

46.522

49.135

51.559

53.000

kr.årl.

4.704

5.084

5.654

6.130

6.684

7.176

7.682

8.237

8.633

9.456

10.186

10.914

11.611

12.434

13.116

13.924

14.747

16.172

17.756

20.196

22.794

25.280

27.672

30.461

32.804

35.292

37.921

40.440

42.926

45.413

48.043

50.402

kr.årl.

3.691

4.039

4.451

5.053

5.338

5.909

6.257

6.780

7.286

7.682

8.380

9.124

9.852

10.676

11.420

12.007

12.830

13.495

14.969

17.329

19.990

22.382

24.948

27.467

30.065

32.567

35.196

37.572

40.139

42.610

45.223

47.694

Énfamilieshus

Anden bolig

Uden installation

Med 1 af installationerne vand, gas, wc og bad

Med 2 af installationerne vand, gas, wc og bad

Med bad + 2 af installationerne vand, gas og wc

Med centralvarme

Med centralvarme + 1 af installationerne vand, gas, wc og bad

Med centralvarme + 2 af installationerne vand, gas og wc

Med centralvarme + bad + 2 af installationerne vand, gas og wc

Med vand + gas + wc

Alt undtagen centralvarme

Alt undtagen bad

Alle installationer

1

2

3

4

5

6

7

8

8

9

12

13

0

1

2

3

4

5

6

7

7

8

11

12

For boliger uden elektricitet fastsættes satsen 2 lavere end for tilsvarende boliger med denne installation

a) Albertslund, Ballerup, Birkerød, Brøndby, Dragør, Farum, Frederiksberg, Gentofte, Gladsaxe, Glostrup, Greve, Herlev, Hvidovre, Høje-Taastrup, Ishøj, København, Ledøje-Smørum, Lyngby-Taarbæk, Rødovre, Søllerød, Tårnby, Vallensbæk, Værløse, Allerød, Fredensborg-Humlebæk, Frederikssund, Frederiksværk, Græsted-Gilleleje, Helsinge, Helsingør, Hillerød, Hørsholm, Karlebo, Skævinge, Slangerup, Stenløse og Ølstykke.

b) Bramsnæs, Gundsø, Hundested, Hvalsø, Jægerspris, Køge, Lejre, Ramsø, Roskilde, Skibby, Skovbo, Solrød, Århus, Esbjerg, Frederikshavn, Holmegård, Kalundborg, Korsør, Langeskov, Munkebo, Nordborg, Næstved, Odense, Skanderborg, Ullerslev, Aalborg og Årslev.

c) Øvrige kommuner.

Bilag 2

Bilag 2

Beskatning af helårsbolig - Ligningsrådets satser.

Boligtype

Bruttoareal

>26

-32

>32

-38

>38

-45

>45

-56

>56

-68

>68

-83

>83

-101

>101

-123

>123

-150

>150

-183

>183

-222

>222

Enfamilieshuse

kr.årl.

kr.årl.

kr.årl.

kr.årl.

kr.årl.

kr.årl.

kr.årl.

kr.årl.

kr.årl.

kr.årl.

kr.årl.

kr.årl.

a)

13.891

15.380

17.978

19.705

21.368

23.870

28.798

33.882

38.951

43.956

49.135

53.000

b)

11.611

13.116

14.747

16.172

17.756

20.196

25.280

30.461

35.292

40.440

45.413

50.402

c)

9.852

11.420

12.830

13.495

14.969

17.329

22.382

27.467

32.567

37.572

42.610

47.694

Andre boliger

a)

12.941

14.652

16.284

17.978

19.705

21.368

26.405

31.474

36.384

41.516

46.522

51.559

b)

10.914

12.434

13.924

14.474

16.172

17.756

22.794

27.672

32.804

37.921

42.926

48.043

c)

9.124

10.676

12.007

12.830

13.495

14.969

19.990

24.948

30.065

35.196

40.139

45.223

Alle installationer

a) Albertslund, Ballerup, Birkerød, Brøndby, Dragør, Farum, Frederiksberg, Gentofte, Gladsaxe, Glostrup, Greve, Herlev, Hvidovre, Høje-Taastrup, Ishøj, København, Ledøje-Smørum, Lyngby-Taarbæk, Rødovre, Søllerød, Tårnby, Vallensbæk, Værløse, Allerød, Fredensborg-Humlebæk, Frederikssund, Frederiksværk, Græsted-Gilleleje, Helsinge, Helsingør, Hillerød, Hørsholm, Karlebo, Skævinge, Slangerup, Stenløse og Ølstykke.

b) Bramsnæs, Gundsø, Hundested, Hvalsø, Jægerspris, Køge, Lejre, Ramsø, Roskilde, Skibby, Skovbo, Solrød, Århus, Esbjerg, Frederikshavn, Holmegård, Kalundborg, Korsør, Langeskov, Munkebo, Nordborg, Næstved, Odense, Skanderborg, Ullerslev, Aalborg og Årslev.

c) Øvrige kommuner.

Cirkulære om værdiansættelse for 2004 af visse

personalegoder 1)

Personalegoder, der er skattepligtige i henhold til ligningslovens § 16, værdiansættes skattemæssigt til markedsværdien.

For køb af varer og tjenesteydelser, som arbejdsgiveren udbyder til salg som led i sin virksomhed, gælder dog, at der alene skal ske beskatning, i det omfang rabatten overstiger arbejdsgiverens avance.

Tilskud af forholdsvis begrænset omfang til kaffe-, kantine- og kunstordninger samt tilsvarende ordninger, der kun er til rådighed på arbejdspladsen, beskattes ikke.

Betaler den ansatte vederlag til arbejdsgiveren m.v. for benyttelse af et personalegode, reduceres værdiansættelsen med beløbet.

Værdiansættelsen for fri bil, fri sommerbolig og fri lystbåd fremgår af ligningslovens § 16.

Goder, som arbejdsgiveren i overvejende grad har ydet af hensyn til den ansattes arbejde, beskattes kun, hvis den samlede værdi af disse goder fra en eller flere arbejdsgivere m.v. overstiger 4.900 kr., jf. ligningslovens § 16, stk. 3. Den beløbsmæssige bagatelgrænse finder ikke anvendelse på de i dette cirkulære omhandlede personalegoder, bortset fra punkt e. Bagatelgrænsen finder endvidere ikke anvendelse på personalegoderne fri bil, fri sommerbolig, fri lystbåd og fri tv- og radiolicens.

Arbejdsgivere og lignende, der efter skattekontrollovens § 7 A, stk. 3, skal indberette om personalegoder, henvises til skatteministeriets bekendtgørelse om indberetningspligt mv. efter skattekontrolloven.

Ligningsrådet har i medfør af skattestyrelseslovens § 13 godkendt følgende anvisninger vedrørende personalegoder

a. Normalværdi af kost og logi.

For medhjælpere ved landbrug mv., hushjælp og sygehuspersonale med fri bolig og kost på ansættelsesstedet ansættes værdien til 29.300 kr. for hele året ( 2.442 kr. pr. måned).

For køkken- og serveringspersonale, private sygeplejersker, sygehuspersonale, som har bolig uden for sygehuset, medhjælpere ved landbrug og hushjælp, der alene modtager fri kost, samt dermed ligestillede, ansættes værdien af fuld kost til 65 kr. pr. dag. For delvis fri kost, normalt 2 måltider, ansættes værdien til 55 kr. pr. dag. For 1 måltid ansættes værdien til 35 kr. pr. dag.

For personale ved militæret, der modtager frit kvarter, bortset fra de i ligningslovens § 7, litra s, nævnte, ansættes værdien heraf til 410 kr. pr. måned.

Såfremt der i stedet for fri kost og logi er udbetalt en kontant ydelse, skal den kontante ydelse medregnes til den personlige indkomst.

b. Fri telefon.

Værdien af fri telefon udgør for 2004 3.000 kr. (250 kr. pr. måned) , hvis arbejdsgiveren m.v. har betalt telefonregningen for hele året, og ellers med en forholdsmæssig værdi, dog højst med arbejdsgiverens faktiske udgift. Der skal ikke ske yderligere beskatning, såfremt en lønmodtager udover telefon til rådighed i hjemmet får stillet flere telefoner til rådighed, fx biltelefon eller telefon i et sommerhus.

Hvis den ansatte selv bærer en del af udgiften, fx ved at betale et månedligt beløb til arbejdsgiveren, fragår egenbetalingen i det beløb, der skal beskattes.

Den ansatte skal anføre værdien af fri telefon på selvangivelsen, men kan reducere den skattepligtige værdi med hustandens privat afholdte telefonudgifter. Reduktionen kan ikke overstige værdien af den fri telefon.

Fri telefon i forbindelse med datakommunikation, der giver adgang til arbejdsgiverens netværk, er skattefri i medfør af ligningsloven § 16, stk. 13.

c. Fri helårsbolig.

Ansatte, der har hel eller delvis fri helårsbolig til rådighed, beskattes, såfremt der betales en leje, der ligger under den faktiske markedsleje eller under den skematiske markedsleje, der er fastsat af Ligningsrådet. Satserne fremgår af bilag 1 og 2.

Den ansatte skal beskattes af forskellen mellem det faktisk betalte og den fastsatte værdi.

For ansatte, til hvis helårsbolig, der er knyttet bopæls- og fraflytningspligt eller kun fraflytningspligt, gives et nedslag i værdien efter Ligningsrådets satser eller markedslejen.

Bopæls- og fraflytningspligt

Hvis der til en helårsbolig, som en ansat har fået stillet til rådighed, er knyttet bopæls- og fraflytningspligt, gives der ved beregningen af den skattemæssige værdi af boligen et nedslag på 30 pct. i værdien efter Ligningsrådets satser/markedslejen.

Det skattepligtige beløb efter nedslaget kan højst udgøre et maksimumsbeløb svarende til 15 pct. af den ansattes faste pengeløn (den sædvanlige løn i form af penge før beregning af arbejdsmarkedsbidrag og skat samt eventuelt eget pensionsbidrag).

Maksimumsbeløbet skal dog mindst beregnes som 15 pct. af 160.000 kr.

Fraflytningspligt

Ved opgørelsen af den skattemæssige værdi af en helårsbolig, som den ansatte ikke har pligt til at bebo, men alene pligt til at fraflytte ved ansættelsens ophør, gives et nedslag i på 10 pct. i værdien efter Ligningsrådets satser/markedslejen.

Hvis arbejdsgiveren m.v. udover den fri bolig også betaler for udgifter, der normalt afholdes af lejeren, fx el, varme m.v., skal betalingen herfor beskattes.

d. Personalelån.

Ansatte i finanssektoren, der har optaget lån hos eller gennem arbejdsgiveren, skal i henhold til ligningslovens 16, stk. 3, alene beskattes i det omfang, lånet er ydet til en lavere rente, end hvad der svarer til arbejdsgiverens omkostninger (kostprisen for de penge der udlånes) i forbindelse med lånet.

For andre ansatte, der har optaget lån hos eller gennem arbejdsgiveren til en lavere rente end på almindelige markedsvilkår, skal den herved opnåede fordel beskattes.

Med udtrykket “gennem arbejdsgivere” menes, at lån kan optages på anden måde end direkte hos arbejdsgiveren, men der skal være tale om, at arbejdsgiveren også hæfter for lånet. Hvis arbejdsgiveren blot formidler lån, og yder et tilskud til udgiften for at nedbringe den renteudgift, som den ansatte skal betale til långiver, er der tale om et tilskud til lønnen, som skal beskattes efter de almindelige regler herom.

Den ansatte vil som udgangspunkt være skattepligtig af værdien af forskellen mellem den betalte rente og mindsterenten, jf. kursgevinstlovens § 38. Låntageren kan samtidig fratrække et tilsvarende beløb som yderligere renteudgift (kapitalindkomst).

Hvis den betalte rente er lavere end mindsterenten, jf. kursgevinstlovens § 38, men svarer til den rente, der henholdsvis modsvarer arbejdsgiverens omkostninger, henholdsvis kan opnås på almindelige markedsvilkår, kan denne lægges til grund, og der skal derfor ikke ske beskatning.

e. Særlige køretøjer - beskatning af privat kørsel.

Ansattes private kørsel i biler, der efter deres art og fremtræden ikke er anvendelige som alternativ til en privat bil, beskattes ikke efter de almindelige regler om firmabil til rådighed for privat kørsel, jf. ligningslovens § 16, stk. 4 (procentreglerne). Det drejer sig om fx lastvogne, kranvogne, værkstedsvogne og andre specialkøretøjer.

Hvis den ansatte anvender bilen i eget erhvervsmæssigt øjemed, eller den private anvendelse ikke sker i tilknytning til den erhvervsmæssige anvendelse af bilen, skal anvendelse af arbejdsgiverens bil beskattes med et beløb, der svarer til det, det vil koste den pågældende at leje en bil med tilsvarende anvendelsesmuligheder, jf. ligningslovens § 16, stk. 3.

Ansattes private kørsel i de nævnte særlig køretøjer, der sker i tilknytning til en erhvervsmæssig kørsel, og som overstiger 1.000 km. om året, beskattes med Ligningsrådets kilometertakst for godtgørelse for erhvervsmæssig kørsel. For 2004 er satsen 2,98 kr. pr. km .

Ikrafttræden mv.

Cirkulæret afløser cirkulære nr. 176 af 20. december 2002 (TSS-cirkulære 2002-42) med virkning fra indkomståret 2004.

Told- og Skattestyrelsen, den 25. november 2003

Ole Kjær

/Ebbe Willumsen

1) I Told- og Skattestyrelsens interne nummerrække har cirkulæret nr. 2003-35.