Legislator Case Law & Legislation
C20030014910 DK

Cirkulæreskrivelse om samtidig underretning af ansøgere og tilbudsgivere

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Cirkulæreskrivelse 2003 149 Historic

Cirkulæreskrivelse om samtidig underretning af ansøgere og tilbudsgivere

Det fremgår af artikel 8, stk. 2 i Bygge- og anlægsdirektivet 1) , artikel 7, stk. 2 i Vareindkøbsdirektivet 2) , artikel 12, stk. 2 i Tjenesteydelsesdirektivet 3) og artikel 41, stk. 3 i Forsyningsvirksomhedsdirektivet 4) , at de ordregivende myndigheder hurtigst muligt skal underrette ansøgere og bydende om, hvilke afgørelser, der er truffet med hensyn til kontrakttildelingen.

Formålet med disse bestemmelser er blandt andet at give de forbigåede ansøgere og tilbudsgivere, der mener, at den afgørelse, som ordregiver træffer med hensyn til kontrakttildelingen, ikke er lovlig, mulighed for at indgive klage så tidligt som muligt.

De ordregivende myndigheder må ikke gøre denne mulighed illusorisk ved at orientere den vindende tilbudsgiver om tildelingsbeslutningen før de øvrige ansøgere og bydende.

Med henblik på at undgå tvivl om forståelsen af de ovenfor nævnte bestemmelser, skal Konkurrencestyrelsen, efter at have hørt Europa-Kommissionen, hermed præcisere, at følgende fortolkning skal anlægges

Det følger af ligebehandlingsprincippet, jf. artikel 6, stk. 6 i Bygge- og anlægsdirektivet, artikel 5, stk. 7 i Vareindkøbsdirektivet, artikel 3, stk. 2 i Tjenesteydelsesdirektivet og artikel 4, stk. 2 i Forsyningsvirksomhedsdirektivet, at underretningen af samtlige ansøgere og bydende om tildelingsbeslutningen skal ske samtidigt.

Konkurrencestyrelsen, den 19. december 2003

Merete Rasmussen

/Marianne K. Larsen

Cirkulæreskrivelse 2003 149 Historic

1) jf. bekendtgørelse nr. 649 af 30. juli 2002 om fremgangsmåderne ved indgåelse af offentlige bygge- og anlægskontrakter i Den Europæiske Union.

2) jf. bekendtgørelse nr. 650 af 30. juli 2002 om fremgangsmåderne ved offentlige indkøb af varer i Den Europæiske Union.

3) jf. bekendtgørelse nr. 651 af 30. juli 2002 om fremgangsmåderne ved indgåelse af offentlige tjenesteydelsesaftaler i Den Europæiske Union.

4) jf. bekendtgørelse nr. 652 af 30. juli 2002 om udbud af indkøb inden for vand- og energiforsyning samt transport og telekommunikation i Den Europæiske Union.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →