Legislator Case Law & Legislation
C20030014709 DK

Cirkulære om statsinstitutioners anmeldelse af arbejdsskader efter lov om arbejdsskadesikring

17 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (17)

Statutory Text (17 Articles)

Cirkulære (2 sp) 2003 147 Historic

Kapitel 1

Indledende bemærkninger

Lov om arbejdsskadesikring, jf. lov nr. 422 af 10. juni 2003, træder i kraft den 1. januar 2004 og anvendes på arbejdsulykker, der indtræder den 1. januar 2004 eller senere, samt på erhvervssygdomme, der anmeldes den 1. januar 2004 eller senere.

Loven dækker ulykkestilfælde og erhvervssygdomme.

Ved lovændringen bliver skadebegreberne udvidet, således at alle skader, hvor der er sammenhæng mellem påvirkninger på arbejdet og skaden, kan anerkendes. Samtidig forsvinder pludselige løfteskader og kortvarige skadelige påvirkninger som selvstændige skadebegreber, idet disse skadebegreber bliver omfattet af ulykkesbegrebet.

Erhvervssygdomsbegrebet bliver med virkning fra 1. januar 2005 udvidet, således at betingelserne for at optage en sygdom på fortegnelsen ikke længere er medicinsk og teknisk erfaring for en sammenhæng mellem arbejdet og sygdommen, idet dette forudsætter omfattende lægevidenskabelige undersøgelser. Fremover er det tilstrækkeligt, at der er medicinsk dokumentation for en sammenhæng. Kravet til optagelse på fortegnelsen er således lempet.

Ved lovændringen udvides retten til behandlingsudgifter ud over perioden, hvor sagen behandles i Arbejdsskadestyrelsen, således at der kan betales fremtidige behandlingsudgifter med samme udgangspunkt som i erstatningsansvarsloven.

Der bliver endvidere indført en særlig godtgørelse ved dødsfald som i erstatningsansvarsloven. Godtgørelsen udbetales, når der er en skadevolder, og skaden samtidig er en arbejdsskade, hvis dødsfaldet er forvoldt forsætligt eller ved grov uagtsomhed.

Afløsningsbeløbet, som kommer til udbetaling ved tilskadekomnes overgang til folkepension, bliver afskaffet som led i udgiftsfinansieringen af det udvidede skadebegreb.

Cirkulære (2 sp) 2003 147 Historic

Kapitel 2

Sikringsordningen

Staten er som arbejdsgiver som hidtil erstatningspligtig over for sine ansatte for følger af arbejdsskade, jf. lovens § 49, stk. 2-3.

Sikringsordningen omfatter en sikring mod følger af arbejdsulykker og en sikring mod følger af erhvervssygdomme.

Sikringen mod følger af arbejdsulykker finansieres fortsat i forsikringsregi. Offentlige arbejdsgivere har som hidtil adgang til at vælge selvforsikring, jf. lovens § 48, stk. 5.

Sikringen mod følger af erhvervssygdomme er gennemført på den måde, at alle arbejdsgivere har pligt til at tilslutte sig Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring. Dette indebærer, at pligten til at betale bidrag til Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring også gælder for staten, (amts)kommunerne og den kongelige husholdning (civillisten).

Alle ydelser ved ulykkestilfælde afholdes som hidtil forskudsvis af Arbejdsskadestyrelsen og pålignes det enkelte ministerområde, som kan fordele udgifterne på de tilhørende statsinstitutioner. Udgifterne til sygebehandling, genoptræning m.v. under sagens behandling, jf. lovens § 15, skal afholdes direkte af de enkelte ministerområder/statsinstitutioner.

De enkelte ministerier med tilhørende institutioner har samme rettigheder og pligter som et forsikringsselskab i skadesagen og får hermed ankeadgang, jf. lovens § 44. Herudover har ministerierne adgang til aktindsigt og partshøring m.v.

De enkelte ministerier og institutioner har adgang til at behandle sager, hvor der alene skal afholdes udgifter til sygebehandling, genoptræning m.v. under sagens behandling, jf. lovens § 15. Adgangen omfatter alene sager om arbejdsulykker.

Cirkulære (2 sp) 2003 147 Historic

Kapitel 3

Betaling for Arbejdsskadestyrelsens og Den Sociale

Cirkulære (2 sp) 2003 147 Historic

Kapitel 3

Betaling for Arbejdsskadestyrelsens og Den Sociale Ankestyrelses administration

Arbejdsskadestyrelsen og Den Sociale Ankestyrelse skal have betaling for deres administration af lov om arbejdsskadesikring. Det følger af lovens § 59 og af bekendtgørelse nr. 1069 af 11. december 2003. Taksterne for de to styrelsers administration fastsættes på de årlige bevillingslove og offentliggøres ved Arbejdsskadestyrelsens bekendtgørelse en gang om året.

Cirkulære (2 sp) 2003 147 Historic

Kapitel 4

Hvornår er der tale om arbejdsskade

Cirkulære (2 sp) 2003 147 Historic

Kapitel 4

Hvornår er der tale om arbejdsskade

Ved arbejdsskade forstås, jf. lovens §§ 6 og 7, ulykker, det vil sige personskader forårsaget af en hændelse eller en påvirkning, der sker pludseligt eller indenfor 5 dage, og erhvervssygdomme.

Arbejdsskadestyrelsen afgør, om det anmeldte tilfælde kan anerkendes som arbejdsskade, og om tilfældet i givet fald berettiger til ydelser efter loven. Anerkendelse af et tilfælde som arbejdsskade forudsætter, at tilskadekomne tilhører den personkreds, der er dækket af loven, og at skaden skete på grund af arbejdet, samt at der er medicinsk sammenhæng mellem påvirkningen og den anmeldte skade.

Cirkulære (2 sp) 2003 147 Historic

Kapitel 5

Statsinstitutioners anmeldelse af arbejdsskader

Cirkulære (2 sp) 2003 147 Historic

Kapitel 5

Statsinstitutioners anmeldelse af arbejdsskader

I lov om arbejdsskadesikring, §§ 31-36, og i Arbejdsskadestyrelsens bekendtgørelser nr. 931 af 5. november 2003 er fastsat regler om anmeldelse af arbejdsulykker

Hvilke skader skal anmeldes og hvornår

1) Tilfælde, som må antages at medføre fremtidige behandlingsudgifter, varigt mén eller tab af erhvervsevne, samt tilfælde, der har medført eller antages at ville medføre skadelidtes død, anmeldes snarest muligt og senest 9 dage efter skadens indtræden.

2) Tilfælde, hvor skadelidte, uanset om tilfældet må antages at medføre fremtidige behandlingsudgifter, varigt mén eller tab af erhvervsevne, endnu ikke 5 uger efter skadens indtræden har genoptaget sit sædvanlige arbejde i fuldt omfang, anmeldes senest 9 dage herefter.

3) Tilfælde, som må antages alene at ville medføre krav på godtgørelse af udgifter til proteser, briller eller andre hjælpemidler samt til sygebehandling eller optræning, anmeldes snarest muligt og senest 9 dage efter skadens indtræden.

4) Arbejdsgiverens anmeldepligt omfatter ikke erhvervssygdomme.

Hvor skal skaden anmeldes til

Anmeldepligten påhviler den statsinstitution, hvor den tilskadekomne er ansat. Statsinstitutionerne skal anmelde de under pkt. 1) og 2) nævnte skader til Arbejdsskadestyrelsen med angivelse af, hvilken institution der udøver forsikringsselskabsbeføjelser i sagen.

I sager, hvor der udelukkende opstår krav om betaling af sygebehandling, optræning, hjælpemidler m.v. under sagens behandling, kan statsinstitutionen i lighed med forsikringsselskaberne selv betale behandlingsudgifterne. Statsinstitutionen kan ikke tage stilling til, at skaden ikke er omfattet af loven. Ministeriet kan også vælge at have en central enhed, som udøver alle forsikringsselskabsbeføjelser for skader inden for ministeriets område. Institutionerne skal da anmelde skaderne til denne enhed, som videresender anmeldelserne til Arbejdsskadestyrelsen.

Specielt om dødsfald

Uanset om den arbejdsskade, der har medført dødsfaldet, allerede er anmeldt, skal Arbejdsskadestyrelsen inden 48 timer underrettes om enhver medarbejders død, hvis dødsfaldet kan være forårsaget af en arbejdsskade. Herudover skal der ved ethvert dødsfald, der er indtruffet på arbejdspladsen, ske underretning til Arbejdsskadestyrelsen inden 48 timer. Underretning til Arbejdsskadestyrelsen skal ske på telefon 20 42 63 97.

Specielt om småskader

Småskader som for eksempel splinter, skrammer og buler, der ikke er behandlingskrævende, er ikke anmeldelsespligtige. De skader, der ikke anmeldes, bør der gøres fyldige notater om, svarende til de oplysninger, der normalt afgives ved anmeldelse af arbejdsskader. Eventuelt kan der udfærdiges en anmeldelse, der opbevares på tjenestestedet. Disse oplysninger kan anvendes, hvis tilskadekomne ønsker sagen anmeldt senere.

Specielt om tilfælde, der ikke anmeldes inden for anmeldelsesfristerne

I sådanne tilfælde har tilskadekomne eller dennes efterladte adgang til at rejse krav om erstatning efter lov om arbejdsskadesikring inden for en frist af 1 år fra arbejdsskadens indtræden. Når der er særlig grund til det, kan der ses bort fra fristen.

Sanktioner

Statsinstitutionen kan pålægges et bødeansvar, hvis den ikke rettidigt anmelder en arbejdsskade, jf. lovens § 82, stk. 3 og 4.

Cirkulære (2 sp) 2003 147 Historic

Kapitel 6

Fremgangsmåde ved anmeldelse

Arbejdsskader kan anmeldes elektronisk via Arbejdsskadestyrelsens hjemmeside www.ask.dk, EASY eller ved brug af blanketsættet »Anmeldelse af arbejdsulykke m.v. til Arbejdstilsynet og forsikringsselskabet/Arbejdsskadestyrelsen «.

Blanketsæt kan rekvireres i Arbejdstilsynet eller i Arbejdsskadestyrelsen.

Arbejdstilsynet og Arbejdsskadestyrelsen kan godkende, at anmeldelse sker i elektronisk eller papirbaseret form udarbejdet af anmelder.

Statsinstitutioner skal benytte følgende fremgangsmåde ved anmeldelse af arbejdsulykke ved hjælp af blanketsættet, jf. også vejledningen forrest i blanketsættet

Blanketsættet udfyldes fuldstændigt, og både side 1 (grøn) og side 2 (blå) stemples i felt G: Oplysninger om anmelder. Husk at angive, om sagen skal behandles efter arbejdsskadesikringsloven, i punkt F.

Anmeldeblanketten indeholder ikke længere en lægeerklæring på bagsiden af blå side.

Dernæst sendes

Grøn side til Arbejdstilsynet, hvis skaden har medført uarbejdsdygtighed i mindst 1 dag ud over den dag, skaden skete.

Blå side til ministerområdets centrale enhed/Arbejdsskadestyrelsen.

Er der tale om et dødsfald, skal blå side sendes direkte til Arbejdsskadestyrelsen.

Grå side sendes eller udleveres til tilskadekomne til eget brug.

Anmeldelse kræver ikke den tilskadekomnes samtykke. En tilskadekommen kan dog efterfølgende altid bede Arbejdsskadestyrelsen om ikke at behandle sagen. Hvis skaden anmeldes mere end 1 år efter skaden er sket, er betingelserne for anerkendelse skærpede.

Som nævnt ovenfor skal anmelder i pkt. F besvare

Skal skaden anmeldes efter arbejdsskadesikringsloven til Arbejdsskadestyrelsen/arbejdsgivers forsikringsselskab?

Svares »nej « i punkt F, skal skaden udelukkende anmeldes til Arbejdstilsynet.

Cirkulære (2 sp) 2003 147 Historic

Kapitel 7

Ministeriets sagsbehandling

Statsinstitutionerne skal oversende sager om ulykkestilfælde til Arbejdsskadestyrelsen, hvor der er lovmæssig forpligtelse hertil, jf. Arbejdsskadestyrelsens bekendtgørelse nr. 931 af 5. november 2003, det vil sige, hvis skaden

1) har medført eller må antages at ville medføre tilskadekomnes død, eller

2) antages at ville medføre erstatning for fremtidige behandlingsudgifter, tab af erhvervsevne eller godtgørelse for varigt mén, eller

3) har medført, at tilskadekomne endnu 5 uger efter skadens indtræden ikke har genoptaget sit sædvanlige arbejde i fuldt omfang, eller

4) har medført krav om betaling af sygebehandling, optræning, hjælpemidler m.v., men afviser, fordi statsinstitutionen finder, at skaden ikke er omfattet af loven.

Ved oversendelse oplyser institutionen, hvem der varetager pligter og rettigheder som forsikringsselskab og dermed får partsbeføjelser i sagen, det vil sige aktindsigt, partshøring og ankeadgang. Dette medfører adgang til fortrolige oplysninger om den arbejdsskadedes personlige forhold, som arbejdsgiveren normalt ikke har adgang til. Sådanne oplysninger bør derfor holdes adskilt fra personaleadministrationen, idet disse oplysninger alene er en følge af opgaverne som forsikringsselskab.

Institutionerne kan vælge selv at afholde udgifter efter lovens § 15 under sagens behandling, det vil sige udgifter til behandling, genoptræning, hjælpemidler m.v., hvis der ikke i øvrigt er pligt til at oversende sagen til Arbejdsskadestyrelsen. Disse skader oversendes i så fald ikke til Arbejdsskadestyrelsen, medmindre tilskadekomne ikke er enig i institutionens standpunkt og derfor ønsker en afgørelse i Arbejdsskadestyrelsen.

Sager om erhvervssygdomme, der fejlagtigt er anmeldt til institutionerne, skal altid hurtigst muligt oversendes til Arbejdsskadestyrelsen.

Cirkulære (2 sp) 2003 147 Historic

Kapitel 8

Ikrafttrædelse

Dette cirkulære træder i kraft den 1. januar 2004. Samtidigt ophæves Arbejdsskadestyrelsens cirkulære nr. 183 af 7. december 1999 om statsinstitutioners anmeldelse af arbejdsskader efter lov om sikring mod følger af arbejdsskade.

Arbejdsskadestyrelsen, den 15. december 2003

Anne Lind Madsen

/Kjeld Hansen

Cirkulære (2 sp) 2003 147 Historic

Cirkulære om statsinstitutioners anmeldelse af arbejdsskader efter lov om arbejdsskadesikring

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →