Legislator Case Law & Legislation
C20030010460 DK

Vejledning til bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om beskæftigelseskrav og dagpengeperiode

1 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (1 Articles)

Vejledning 2003 104 Historic

Vejledning til bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om beskæftigelseskrav og dagpengeperiode

Direktoratet har med bekendtgørelse nr. 790 af 15. september 2003 om ændring af bekendtgørelse om beskæftigelseskrav og dagpengeperiode ændret bekendtgørelse nr. 504 af 16. juni 2003 om beskæftigelseskrav og dagpengeperiode (bekendtgørelsen).

I denne vejledning uddybes ændringen af bekendtgørelsen nærmere.

I. Til § 1 (ny § 2, stk. 3 i bekendtgørelsen)

For at kunne medregne løntimer til opfyldelse af beskæftigelseskravet er det en forudsætning, at den beskæftigelse, hvortil løntimerne er knyttet, kan betragtes som lønarbejde, jf. pkt. 3.1. i vejledning nr. 62 af 16. juni 2003 om beskæftigelseskrav og dagpengeperiode.

Reglerne om optjening af beskæftigelseskravet bygger således på, at beskæftigelseskravet optjenes ved »normal« beskæftigelse, dvs. beskæftigelse som en arbejdsgiver normalt skal eller vil betale en ansat for at få udført, herunder ansættelser, der er et normalt led i et »anerkendt« uddannelsesforløb.

Formålet med § 1 (ny § 2, stk. 3) er at forhindre, at der optjenes ret til dagpenge på grundlag af ansættelser, hvor medlemmet i det væsentligste har brugt tiden på kurser, praktikforløb mm., som den ansatte lige så godt kunne have gennemført efter reglerne i lov om en aktiv beskæftigelsespolitik.

Bestemmelsen vil således ikke være til hinder for, at der i en normal ansættelse indgår et element af oplæring/opkvalificering i starten af ansættelsen, eller at den ansatte gennemfører en egentlig uddannelse (fx som social- og sundhedsassistent) under ansættelen.

A-kasserne skal kun undersøge ansættelserne nærmere, hvis der konkret er forhold, der indikerer, at en ansættelse vil være omfattet af bestemmelsen. Sådanne forhold kan være, at medlemmet er optaget som medlem i a-kassen i forbindelse med ansættelse i kommunal beskæftigelse , at medlemmet har været langvarigt ledigt forud for ansættelsen, og/eller at medlemmet afskediges 1-1½ år efter ansættelsen.

A-kasserne har pligt til at vejlede om de nye regler til den relevante personkreds.

II. Som følge af ændringen af bekendtgørelsen foretages følgende ændringer i vejledning nr. 62 af 16. juni 2003 om beskæftigelseskrav og dagpengeperiode

1) I pkt. 2.3., 3. afsnit, ændres »§ 2, stk. 8« til: »§ 2, stk. 9«.

2) I pkt. 2.7., 3. afsnit, pkt. 5.3., nr. 3, og pkt. 7.2., 6. afsnit, ændres »§ 2, stk. 4-6« til: »§ 2, stk. 5-7«.

3) I pkt. 3.3., 1. og 2. afsnit, ændres »§ 2, stk. 7« til: »§ 2, stk. 8«.

4) Overskriften før pkt. 5. ændres fra » Til § 2, stk. 3 « til: » Til § 2, stk. 4 «.

Arbejdsdirektoratet, den 15. september 2003

Tor Even Münter

/Jørn Wæver

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →