Vejledning om behandling af arbejdsskadesager vedrørende medarbejdere i Kriminalforsorgen

Bilag 1

Bilag 1

Skadesbegrebet

1 . En skade kan anerkendes efter et af lovens fire arbejdsskadebegreber

- Ulykkestilfælde (eksempelvis at brække et ben efter et fald fra en stige)

- Kortvarig skadelig påvirkning (eksempelvis en dags ekstraordinært belastende arbejde)

- Pludselig løfteskade (eksempelvis kroniske rygsmerter efter et akavet løft, når man har haft forudgående løftearbejde gennem længere tid)

- Erhvervssygdomme (eksempelvis en psykisk skade efter mange års belastende arbejde som fængselsfunktionær).

Betingelserne for at kalde en begivenhed for en arbejdsulykke

2. En arbejdsulykke er en ulykke, der sker

1) på grund af arbejdet eller de forhold, som arbejdet foregår under. Det står i lov om sikring mod følger af arbejdsskade § 9, nr. 1.

Loven siger ikke noget om, hvad en ulykke er. Dette følger af den almindelige forsikringsret, som forklarer en ulykke på denne måde

En ulykke er en

2) udefra kommende eller virkende,

3) af den forsikredes vilje uafhængig,

4) pludselig indtrædende begivenhed,

5) der har skadelig påvirkning af den pågældendes helbredstilstand til følge.

3. Der gælder altså 5 betingelser, der skal være opfyldt, før en begivenhed kan kaldes for en arbejdsulykke. De enkelte betingelser er beskrevet nedenfor. Hvad angår de nedenfor anførte eksempler bemærkes, at de er vejledende for, hvornår skaden almindeligvis kan anerkendes. Der kan således være omstændigheder som gør, at en konkret arbejdsskade vurderes anderledes end angivet i eksemplet.

4. "På grund af arbejdet eller de forhold, som arbejdet foregår under".

En ulykke skal have forbindelse til ens arbejde eller arbejdsforhold. Ellers kan den ikke anerkendes som en arbejdsskade.

Eksempler, hvor denne betingelse ikke er opfyldt

· ulykker, der sker i fritiden

· ulykker, der sker til eller fra arbejde

· ulykker, der sker under private gøremål i arbejdstiden.

5. "Udefra kommende eller virkende".

For at det kan kaldes en ulykke, skal skaden være sket på grund af forhold, der kommer udefra.

Eksempel, hvor denne betingelse ikke er opfyldt

· En medarbejder bukker sig ned og får et knæk i ryggen, uden at nogen har skubbet til ham, og uden at han er snublet, faldet eller lignende.

Eksempler, hvor betingelsen er opfyldt

· En medarbejder bliver ramt af en mursten.

· En værkmester bliver snittet af en kniv.

· En medarbejder falder ned fra et trinbræt på en traktor. Trinet er vådt af regn.

· En medarbejder falder i et gulvtæppe.

· En fængselsfunktionær griber en indsat, der pludselig er ved at falde, og får derved et knæk i ryggen.

Det er murstenen, kniven, maskinen, gulvtæppet og den faldende person, der er det "udefra kommende eller virkende". Hvis det mangler, er der ikke tale om en ulykke. Mange ulykker sker, fordi en person glider, snubler eller falder og i faldet rammer en overflade og kommer til skade. I disse situationer vil det ikke altid være muligt at få oplyst, hvorfor vedkommende gled eller faldt. Der vil så gælde en formodning om, at faldet er sket som følge af en udefra kommende årsag. Kun hvis der foreligger oplysninger, der gør det sandsynligt, at faldet har andre årsager, afvises tilfældet.

Eksempel, hvor formodningen vil gælde

· En fængselsfunktionær, der er instruktør, falder under volleyballtræning. Ved faldet mod gulvet brækker vedkommende armen. Den pågældende kan ikke oplyse nogen årsag til faldet.

6. "Af den forsikredes vilje uafhængig".

Hvis man med vilje påfører sig selv en skade, er der ikke tale om en ulykke.

Hvis skaden sker, fordi man er uforsigtig, bliver ulykken normalt ikke afvist som en arbejdsulykke.

Eksempel

· Hvis man uforsigtigt kommer for tæt på en uafskærmet maskine, vil skaden normalt ikke blive afvist som en arbejdsulykke. Det gælder selv om afskærmning er påbudt.

I kravet om, at påvirkningen skal være sket uafhængigt af den forsikredes vilje, ligger imidlertid også, at forløbet frem til skaden skal være kommet ud af den pågældendes kontrol.

Eksempel

· Fx finger i savklinge.

7. "Pludseligt indtrædende begivenhed".

Det "udefra kommende" skal komme pludseligt. Det betyder - sagt på en anden måde - at den påvirkning, der fører til skaden, skal være af ganske kort varighed.

Eksempel, hvor betingelsen er opfyldt

· En medarbejder snitter sig i en finger under sit arbejde. Snittet er en pludselig eller ganske kortvarig påvirkning.

Eksempel, hvor betingelsen ikke er opfyldt

· En fængselsfunktionær pådrager sig et PTSD (Posttraumatisk stress disorder – belastningssyndrom – belastningsreaktion) grundet deltagelse i mange voldsomme magtanvendelser, vold samt trusler om vold m.v. Der er ikke tale om en ulykke, fordi påvirkningen sker over lang tid (der er tale om en arbejdsbetinget lidelse).

8. "Der har skadelig påvirkning af den pågældendes helbredstilstand til følge".

For at der er tale om en ulykke, er det en betingelse, at det, der er sket, har fået følger for den pågældendes helbred.

Eksempel, hvor ulykke er en arbejdsskade

· Hvis en fængselsfunktionær (værkmester) under sit arbejde med fældning af træer får en trætop i hovedet, hvorved han/hun pådrager sig et kraniebrud, vil der være tale om en arbejdsulykke. Sammenhængen mellem pågældendes arbejde, trætoppen og kraniebruddet er helt klar.

Eksempel, hvor der ikke er tale om en arbejdsskade

· En fængselsfunktionær forvrider et knæ under et konfliktløsningskursus, da en medkursist fastholder hans/hendes ben i en forkert stilling. I forbindelse med lægens undersøgelse, bliver der konstateret slidgigt i knæene. Slidgigten vil ikke blive anerkendt som følge af skaden.

Hvornår er chok en arbejdsulykke

9. En psykisk skade som følge af chok vil også kunne blive betragtet som en arbejdsulykke. En sådan skade kan være lidt vanskelig at få passet ind i begrebet ulykke, som det er beskrevet ovenfor. Et chok vil normalt blive betragtet som en arbejdsulykke, hvis den pågældende har været direkte involveret i en farefuld situation.

Eksempler

· En fængselsfunktionær, der bliver truet med en pistol under et flugtforsøg. Dette vil blive anerkendt som en arbejdsulykke.

· En medarbejder, der har været i alvorlig fare på grund af vold eller trusler om vold.

I almindelighed vil chok ikke blive anerkendt som en arbejdsskade, hvis den pågældende kun har været vidne til en chokerende begivenhed, uden selv at have været i fare. Hvis den pågældende har overværet en mere ubehagelig, dramatisk og usædvanlig situation, end hvad han/hun ellers skulle kunne forvente i sit arbejde, kan der alligevel blive tale om at anerkende skaden som en arbejdsulykke.

Eksempler, hvor chok er anerkendt som en arbejdsskade

· En fængselsfunktionær, der overværer og forsøger at forhindre, at en indsat begår selvmord ved at skære halsen over på sig selv.

· En fængselsfunktionær overværer, at en indsat bliver dræbt af en medindsat under meget makabre omstændigheder.

Et eksempel, hvor chok ikke bliver anerkendt som en arbejdsskade

· En fængselsfunktionær, der finder en person, der har hængt sig.

Kortvarig skadelig påvirkning

10. Når man i sit arbejde bliver udsat for skadelige påvirkninger af nogle få dages varighed (højst 5), kan den skade, man pådrager sig, blive anerkendt som en arbejdsskade. Det står i lov om sikring mod følger af arbejdsskade § 9, nr. 2. Loven siger ikke noget om en nedre grænse for påvirkningens varighed, men i praksis er det et krav, at påvirkningen har strakt sig over mindst 3-4 timer. Det er normalt en betingelse, at den pågældende har udført usædvanligt og uvant arbejde. Når sagen pådømmes, tages udgangspunkt i den pågældendes sædvanlige arbejde.

Ydelserne

11. Lovens ydelser er

· godtgørelse for varigt mén (gener i dagligdagen)

· erstatning for tab af erhvervsevne (evnen til at skaffe sig indtægt ved arbejde)

· betaling af briller, proteser eller andre hjælpemidler

· betaling af visse former for helbredende sygebehandling, medicin og genoptræning (der skal være tale om behandling, der er godkendt af sygesikringen, dvs. ikke alternative former for behandling eller behandling på privathospital)

· betaling af rimelige transportudgifter i forbindelse med behandling eller undersøgelser

· overgangsbeløb ved dødsfald

· erstatning for tab af forsørger.

De nærmere beløb står anført i bekendtgørelse nr. 914 af 16. oktober 2001 om satser pr. 1. januar 2002 efter lov om sikring mod følger af arbejdsskade.

12. Man kan ikke efter arbejdsskadereglerne få

· erstatning for tabt arbejdsfortjeneste (bortset fra tab i forbindelse med undersøgelser, som Arbejdsskadestyrelsen beder om)

· erstatning for svie og smerte

· godtgørelse for tort (ved krænkelse af frihed, fred, ære eller person)

· erstatning for ting, fx tøj eller ur, som er ødelagt ved arbejdsskaden

· time- og dagpenge (bortset fra tab i forbindelse med visse tilfælde ved undersøgelser, som Arbejdsskadestyrelsen beder om)

· dækning af udgifter til advokat eller bistand fra foreninger.

Jf. dog i den forbindelse bilag 2, pkt. 1.

Bilag 2

Bilag 2

Godtgørelse og erstatning i øvrigt

Begreb og ydelser

1. I medfør af § 1, stk. 1, i erstatningsansvarsloven, skal enhver (herunder staten som arbejdsgiver), der er erstatningsansvarlig for personskade (overfor eksempelvis ansatte), betale erstatning for tabt arbejdsfortjeneste, helbredsudgifter og andet tab som følge af skaden samt en godtgørelse for svie og smerte.

2. Reglerne gælder for medarbejdere i Kriminalforsorgen. Det bemærkes i den forbindelse, at indsatte, der udfører et arbejde under deres ophold i fængslet, i relation til spørgsmålet om erstatning for personskade opstået under udførelsen af dette arbejde, må betragtes som almindelige arbejdstagere.

3. Ydelser efter erstatningsansvarsloven forudsætter, at der er udvist erstatningspådragende adfærd fra Kriminalforsorgens side. Personskaden skal med andre ord kunne tilskrives, at Kriminalforsorgen eller nogen ansat i Kriminalforsorgen har begået fejl eller udvist forsømmelighed, og at der ikke i væsentlig grad foreligger egen skyld hos den skadelidte.

4. Ved fastsættelsen af erstatningen skal der foretages fradrag for alle eventuelle sociale ydelser, der dækker det pågældende tab, herunder navnlig ydelser i henhold til sygesikringsloven, arbejdsskadeforsikringsloven og bistandsloven. Tilsvarende skal fradrages private forsikringsydelser, herunder fra sygeforsikringsforeninger.

5. Godtgørelse for svie og smerte ydes for tiden fra skadens indtræden, indtil skadelidte kan begynde at arbejde igen, eller skadelidtes helbredstilstand – efter en lægelig vurdering – er blevet stationær.

6. For skader sket før den 1. juli 2002 ydes godtgørelse for svie og smerte med et takstmæssigt fastsat beløb for hver dag, den skadelidte er sengeliggende, henholdsvis for hver dag, den skadelidte er syg uden at være sengeliggende.

7. Størrelsen af godtgørelsen for svie og smerte fastsættes i den årlige bekendtgørelse om regulering af ydelser efter erstatningsansvarsloven.

8. Godtgørelse for svie og smerte udgør for tiden fra skadens indtræden, indtil skadelidtes helbredstilstand er blevet stationær 180 kr. (2001-priser) for hver dag, den skadelidte er sengeliggende, og 80 kr. (2001-priser) for hver dag, den skadelidte er syg uden at være sengeliggende. Der kan i særlige tilfælde ydes godtgørelse for svie og smerte, selv om skadelidte ikke er syg. Overstiger godtgørelsen 26.000 kr. (2001-priser), kan de ovenfor anførte beløb fraviges.

9. Fra 1. juli 2002 udgør godtgørelse for svie og smerte 130 kr. for hver dag, den skadelidte er syg. Der kan i særlige tilfælde ydes godtgørelse for svie og smerte, selv om skadelidte ikke er syg. Godtgørelsen kan ikke overstige 50.000 kr.

Fremgangsmåde ved ansøgning om godtgørelse for svie og smerte

10. Ansøgning om godtgørelse for svie og smerte skal med tjenestestedets indstilling sendes til Direktoratet for Kriminalforsorgen, personalekontoret, til afgørelse. Tjenestestedet skal i indstillingen bl.a. give en vurdering af, hvorvidt der kan antages at foreligge et ansvarsgrundlag, herunder om der kan antages at foreligge egen skyld hos skadelidte. Ansøgningen skal endvidere vedlægges en detaljeret redegørelse fra skadelidte over de faktiske omstændigheder i forbindelse med personskaden.

11. Redegørelsen fra skadelidte skal indeholde følgende oplysninger

a) en angivelse af skadestidspunktet,

b) en beskrivelse af skadens art,

c) en beskrivelse af hvor og hvordan samt under hvilke omstændigheder skaden indtraf,

d) oplysning om eventuel skadestue- og lægebehandling, ligesom eventuelle indhentede lægelige oplysninger skal være vedlagt redegørelsen,

e) en opgørelse af sygefravær, herunder for skader sket før 1. juli 2002 angivelse af, hvorvidt skadelidte har været oppegående eller sengeliggende.

12. Såfremt der tillige er indgivet anmeldelse om arbejdsulykke kan punkterne a), b) og d) udelades.

Det retlige grundlag

13. Udbetaling af godtgørelse for svie og smerte følger af erstatningsansvarslovens § 3, og en pligt for Kriminalforsorgen til at betale medarbejderne en sådan godtgørelse forudsætter, at Kriminalforsorgen som arbejdsgiver har handlet ansvarspådragende.

14. Der findes ikke lovbestemmelser, der direkte vedrører arbejdsgiverens ansvar for skader, som en arbejdstager pådrager sig under udførelsen af sit erhverv. Udgangspunktet for bedømmelsen af sådanne sager er således den almindelige culparegel, hvorefter arbejdsgiveren er erstatningsansvarlig for den skade, som er forvoldt ved en retsstridig adfærd, der kan tilregnes arbejdsgiveren som forsætlig eller uagtsom.

15. Det skal i relation hertil fremhæves, at også undladelse kan være culpøs og medføre erstatningsansvar. Således vil manglende sikkerhedsforanstaltninger og instruktion kunne medføre ansvar for den, der har ladet det arbejde udføre, hvortil sikkerhedsforanstaltninger er påkrævet.

16. Arbejdsgiverens omsorgspligt kan defineres som arbejdsgiverens pligt til at sørge for, at arbejdet udføres under forhold, der er sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarlige.

17. Foruden culpabetingelsen er det en forudsætning, at de øvrige erstatningsbetingelser er opfyldt, herunder at der er årsagssammenhæng mellem arbejdsgiverens handling/undladelse og arbejdstagerens tilskadekomst.

18. Arbejdsgiverens ansvar kan bortfalde helt eller delvis, i det omfang skadelidte har udvist egen skyld. Risikofordelingen tager sit udgangspunkt i en culpavurdering af skadelidtes adfærd. Det er således i retspraksis fastslået, at hvis den ansatte handler i strid med en fastsat norm eller en given instruktion, vil erstatningen kunne blive nedsat eller bortfalde. I tilfælde, hvor arbejdsgiveren har forsømt sin instruktionspligt, er risikofordelingen blevet nægtet. Risikofordeling nægtes endvidere i tilfælde, hvor den ansatte er blevet beordret til at udføre arbejdet uforsvarligt.

19. Hvis en indsat forsætligt eller groft uagtsomt påfører en medarbejder en skade, kan Kriminalforsorgen være erstatningsansvarlig, hvis skadesrisikoen kunne have været formindsket ved foranstaltninger vedrørende arbejdets udførelse eller fængslets indretning. Tilsvarende kan en social forsorgsinstitution ifalde arbejdsgiveransvar over for pædagoger, som påføres skader af institutionens beboere. Arbejdsgiveren kan indtræde i et eventuelt regreskrav mod den pågældende skadevoldende indsatte.

20. Arbejdsgiveren skal sørge for, at der udføres effektivt tilsyn med, at arbejdet udføres sikkerhedsmæssigt og sundhedsmæssigt forsvarligt, samt gøre de ansatte bekendt med de ulykkes- og sygdomsfarer, der eventuelt er forbundet med arbejdet.

21. Arbejdsgiveren skal sørge for, at hver enkelt ansat, uanset ansættelsesforholdets karakter og varighed, får en tilstrækkelig og hensigtsmæssig oplæring og instruktion i at udføre arbejdet på en farefri måde.

22. Hertil kommer, at det i praksis er tillagt betydning ved ansvarsbedømmelsen, hvis de ansatte over for arbejdsgiveren har påtalt et uforsvarligt forhold, der senere forårsager en arbejdsskade.

23. Som gennemgangen af det retlige grundlag viser, vil ansvarsvurderingen i hver enkelt situation afhænge af en konkret bedømmelse af de faktiske forhold.

Vejledning om behandling af arbejdsskadesager vedrørende medarbejdere i Kriminalforsorgen

Arbejdsskadesager

Anvendelsesområdet

1. Medarbejdere i Kriminalforsorgen kan få erstatning og godtgørelse, hvis de kommer til skade i forbindelse med arbejdets udførelse.

Erstatning ydes efter reglerne i lovgivningen om sikring mod følger af arbejdsskade (arbejdsskadeloven).

Reglerne omfatter enhver, der mod løn eller som ulønnet medhjælper antages til varigt, midlertidigt eller forbigående arbejde. Loven omfatter tillige personer under varetagelse af tillidshverv i forbindelse med de ansattes arbejdsforhold på virksomheden.

For så vidt angår erstatning og godtgørelse til indsatte, der kommer til skade, henvises til bekendtgørelse og vejledning om erstatning og godtgørelse til indsatte i Kriminalforsorgens institutioner og til dømte under udførelse af samfundstjeneste for følger af ulykkestilfælde m.v.

Anmeldelse til Arbejdsskadestyrelsen m.v.

2. Kriminalforsorgen har pligt til at anmelde en skade til Arbejdsskadestyrelsen, hvis skaden antages at kunne begrunde krav på ydelser efter arbejdsskadeloven, jf. dog pkt. 23-29. Pligten til at anmelde skader til Arbejdsskadestyrelsen påhviler den institution eller den afdeling, hvor skaden er indtruffet. Sker skaden på Kriminalforsorgens Uddannelsescenter (KUC), har KUC anmeldelsespligten.

Det bemærkes, at dokumenter i arbejdsskadesagen skal holdes adskilt fra den pågældendes personalecharteque. Endvidere må det ikke være den samme person, der både behandler en eventuel personalesag og arbejdsskadesagen.

3. Der er anmeldelsespligt i følgende situationer

1) Tilfælde, som må antages at medføre varigt mén eller tab af erhvervsevne, samt tilfælde, der har medført eller antages at ville medføre skadelidtes død, anmeldes snarest muligt og senest 9 dage efter skadens indtræden.

2) Tilfælde, hvor skadelidte, uanset om tilfældet må antages at medføre varigt mén eller tab af erhvervsevne, endnu ikke 5 uger efter skadens indtræden har genoptaget sit sædvanlige arbejde i fuldt omfang, anmeldes senest 9 dage herefter.

3) Tilfælde, som må antages alene at ville medføre krav på godtgørelse af udgifter til sygebehandling eller optræning, anmeldes snarest muligt og senest 9 dage efter skadens indtræden, jf. dog pkt. 23-29.

4) Når skadelidte anmoder om det.

4. Anmeldelsespligten omfatter således ikke småskader som fx splinter, skrammer og buler, der ikke vurderes at kunne resultere i krav på ydelser f.eks. behandlingsudgifter. I disse tilfælde vil det være hensigtsmæssigt at indgå en aftale med skadelidte om, at sagen erindres 10 måneder frem med henblik på at sikre sig, at skaden ikke har medført fx varige mén eller tab af erhvervsevne. Der bør udfærdiges en anmeldelse, der opbevares på tjenestestedet. Efter 10 måneder indkaldes den pågældende skadelidte til en samtale, hvor tjenestestedet (forsikringsenheden) vurderer, om skaden antages at kunne begrunde krav på ydelser efter arbejdsskadeloven. Såfremt dette er tilfældet, indsendes anmeldelsen til Arbejdsskadestyrelsen.

Det kan eventuelt på skadestidspunktet aftales med skadelidte, at han/hun efter 10 måneder får en skriftlig henvendelse om, at han/hun må henvende sig, hvis det mod forventning har vist sig, at der er opstået skader, som vil kunne begrunde ydelser efter loven.

En anden mulighed er, at tjenestestedet (forsikringsenheden) opfordrer skadelidte til at komme med en lægeerklæring med henblik på en vurdering af skadens omfang. Det bemærkes, at skadelidte ikke har pligt til at komme med en sådan erklæring.

5 . I de tilfælde, hvor der er tvivl om, hvorvidt en fysisk skade kan begrunde krav på ydelser efter arbejdsskadelovgivningen, skal skadelidte udfylde et spørgeskema vedrørende skaden. Oplysningerne i spørgeskemaet skal af tjenestestedet benyttes til at vurdere, om skaden kan antages at kunne begrunde krav på ydelser efter arbejdsskadeloven.

6. Er anmeldelse ikke indsendt rettidigt, kan krav om erstatning efter loven dog rejses af skadelidte eller de efterladte inden for en frist af 1 år fra arbejdsskadens indtræden. Når der er særlig grund dertil, kan der ses bort fra fristen.

7. Krav på erstatning efter loven forældes efter 20 år.

Fremgangsmåde ved anmeldelse

8. Ved anmeldelse af arbejdsskade benyttes blanketsættet: ”Anmeldelse af arbejdsulykke m.v. til Arbejdstilsynet og forsikringsselskabet/Arbejdsskadestyrelsen” eller elektronisk anmeldelse, jf. pkt. 17.

9. Blanketsæt kan rekvireres i Arbejdstilsynet eller i Arbejdsskadestyrelsen.

10. Tjenestestedet skal benytte nedenstående fremgangsmåde ved anmeldelse af arbejdsulykke, kortvarig skadelig påvirkning eller pludselig løfteskade, jf. også vejledningen forrest i blanketsættet.

11. Blanketsættet udfyldes fuldstændigt, og både side 1 (grøn) og side 2 (blå) stemples i felt G: Oplysninger om anmelder.

12. Grøn side sendes til Arbejdstilsynet, hvis skaden har medført uarbejdsdygtighed i mindst 1 dag ud over den dag, skaden skete.

13. Hvis sagen anmeldes med henblik på ydelser efter Arbejdsskadeloven, udfylder anmelder blå side, og sender/afleverer denne til forsikringsenheden. Forsikringsenheden vurderer herefter, om der skal indhentes lægelige oplysninger.

Lægelige oplysninger skal som hovedregel indhentes.

Forsikringsenheden kan undlade at indhente lægelige oplysninger hvis

· Skadens følger er så ubetydelige, at der ikke kan blive tale om erstatning ud over behandlingsudgifter, og selskabet betaler disse

· Skadens følger er så ubetydelige, at der ikke kan blive tale om erstatning, og sagen henlægges af forsikringsenheden uden behandlingsudgifter.

Såfremt der skal indhentes lægelige oplysninger, kan forsikringsenheden enten anmode skadelidte om at sørge for at lægeerklæring 1 bliver udfyldt eller anmode skadelidte om samtykke til, at forsikringsenheden indhenter de lægelige oplysninger. Såfremt skadelidte giver samtykke til, at forsikringsenheden indhenter oplysningerne, sendes lægeerklæring 1 til skadelidtes læge, der herefter returnerer denne i udfyldt stand til forsikringsenheden.

Lægeerklæring 1 kan bestilles hos Arbejdsskadestyrelsen.

Forsikringsenheden vurderer herefter, om betingelserne er opfyldt til selv at afgøre sagen, eller om sagen skal sendes til Arbejdsskadestyrelsen til afgørelse. Såfremt der er tale om en fysisk skade, skal det i pkt. 5 nævnte spørgeskema endvidere vedlægges blanketten til Arbejdsskadestyrelsen. Såfremt den skadelidte har været under behandling på skadestue eller sygehus vedlægges skadestueerklæring eller udskrivningsbrev.

Er der tale om et dødsfald, skal blå side sendes direkte til Arbejdsskadestyrelsen.

14. Er der tale om en tandskade, anvender tandlægen den særlige blanket, der er aftalt med Dansk Tandlægeforening, i stedet for Lægeerklæring I.

15. Rosa side beholder tjenestestedet (anmelderen) til eget brug.

16. Grå side sendes eller udleveres til skadelidte til eget brug.

17. Opmærksomheden henledes på, at en arbejdsskade også kan anmeldes til Arbejdsskadestyrelsen elektronisk. Læs evt. hvordan på ww.ask.dk eller .

18. Når en arbejdsskadesag anmeldes til Arbejdsskadestyrelsen, skal tjenestestedet udarbejde et kort notat om ansvarsgrundlaget til eget brug i tilfælde af en senere anmodning om godtgørelse for svie og smerte.

Vejledning om erstatning og godtgørelse for svie og smerte, behandlingsudgifter m.v.

19. Tjenestestedet har pligt til at vejlede om muligheden for godtgørelse for svie og smerte, behandlingsudgifter m.v. i de situationer, hvor en skade må antages at kunne begrunde krav på ydelser.

Vedrørende godtgørelse for svie og smerte m.v. henvises i øvrigt til bilag 2.

Anmeldelse af erhvervssygdomme

20. Tjenestestedet har ikke anmeldelsespligt for erhvervssygdomme, herunder psykiske lidelser, der er opstået som følge af længerevarende påvirkning. Derimod har skadelidtes læge pligt til at anmelde en erhvervssygdom.

Om chok henvises til bilag 1, pkt. 9.

21. Der henvises i øvrigt til ”Vejledning om anerkendelse af psykiske sygdomme” fra Arbejdsskadestyrelsen, se ww.ask.dk under udgivelser.

Væskeoverførsel

22. I sager, hvor der alene er tale om væskeoverførsel (blod, spyt m.v.), kan der – i stedet for anmeldelse til Arbejdsskadestyrelsen - på tjenestestedet udarbejdes en intern rapport om skaden. Rapporten bør underskrives af en overordnet medarbejder.

I sager om væskeoverførsel ses der bort fra ovennævnte anmeldelsesfrist på 1 år på den måde, at anmeldelsesfristen først regnes fra det tidspunkt, hvor den pågældende bliver opmærksom på, at der er følger af skaden.

Anmeldelse til Arbejdsskadestyrelsen kan således afvente en undersøgelse af, om skadelidte har pådraget sig en lidelse.

Særligt om udgifter til proteser, briller, behandling m.v.

23. I stedet for at anmelde sagen til Arbejdsskadestyrelsen kan tjenestestedet (forsikringsenheden) selv betale skadelidtes udgifter til behandling eller hjælpemidler.

24. I de tilfælde, hvor skaden antages at kunne begrunde krav på ydelser til dækning af udgifter til tandlægebehandling, sygebehandling, optræning eller hjælpemidler, kan sagen afgøres af tjenestestedet (forsikringsenheden), såfremt de samlede udgifter ikke overstiger 5.000 kr., og de betingelser der er nævnt i pkt. 26-29 er opfyldt. Overstiger de samlede udgifter 5.000 kr., eller er skadelidte ikke tilfreds med tjenestestedets (forsikringsenhedens) standpunkt, skal sagen sendes til Arbejdsskadestyrelsen til afgørelse.

25. Det er tjenestestedet (forsikringsenheden), der vurderer, om betingelserne for betaling er til stede, såfremt sagen ikke oversendes til Arbejdsskadestyrelsen.

26. Følgende generelle betingelser skal være opfyldt, for at krav om betaling af udgifter til sygebehandling, optræning og tandlægebehandling kan imødekommes

a) Skaden skal være anerkendt som en arbejdsskade eller skal kunne anerkendes som en sådan.

b) Sygebehandlingen eller optræningen skal være nødvendig for at opnå den bedst mulige helbredelse af arbejdsskaden.

c) Behandlingen skal som udgangspunkt være af en type, der er anerkendt som tilskudsberettiget efter lov om offentlig sygesikring.

d) Der kan ikke ydes betaling for udgifter, der kan dækkes efter lov om offentlig sygesikring eller efter sygehuslovgivningen. Hvis der er begrænsninger i dækningen efter sygesikringsloven eller sygehusloven, kan der dog ydes betaling efter arbejdsskadeforsikringsloven for den del af udgiften, der ikke dækkes på anden måde. Det er dog alene de faktiske udgifter, der kan dækkes. Eventuelle tilskud fra private sygeforsikringer skal derfor fratrækkes det krav, der fremsættes overfor tjenestestedet.

27. Følgende generelle betingelser skal være opfyldt, for at krav om betaling af udgifter til hjælpemidler kan imødekommes

a) Det anmeldte tilfælde (ulykkestilfælde, kortvarig skadelig påvirkning eller erhvervssygdom) skal være anerkendt som en arbejdsskade eller skal kunne anerkendes som en sådan.

b) Anskaffelsen skal være nødvendig for at sikre sygebehandlingens eller genoptræningens resultater, for at mindske arbejdsskadens følger eller for nøjere at kunne bestemme omfanget af et eventuelt mén eller erhvervsevnetab.

28. For så vidt angår brilleskader, er maksimumtaksten for erstatning af brillestel 900 kr. (2003-priser). Hvis stellet er under 1 år gammelt på skadestidspunktet erstattes det fulde beløb ved indgivelse af den ”gamle” regning for det beskadigede brillestel. Brilleglas erstattes med et beløb svarende til nyanskaffelsesprisen for de ødelagte glas.

29. Såfremt skadelidte er medlem er sygesikringen ”danmark”, skal omfanget af den eventuelle refusion fratrækkes erstatningsbeløbet.

Transportudgifter

30. Hvis de generelle betingelser for betaling af behandling, genoptræning eller hjælpemidler er opfyldt, jf. punkt 26 og 27, kan skadelidte også få nødvendige udgifter til transport refunderet, medmindre udgifterne er dækket af anden lovgivning.

Hvis skadelidte bruger egen bil, ydes betaling pr. kilometer efter statens takster. Taksten udgør pr. 1. januar 2003 1,60 kr. pr. kilometer. Udgifter til offentlig transport (tog på 2. klasse eller bus) betales mod dokumentation i form af tog eller busbilletter.

Kun i særlige tilfælde kan der betales for taxi, og skadelidte skal kunne dokumentere, at det har været nødvendigt at køre med taxi. Taxi kan betales

- når skadelidte på grund af sit helbred ikke kan benytte offentlige transportmidler eller egen bil, eller

- når skadelidte bor et sted, hvor der er udpræget dårlige offentlige transportmidler.

Taxiudgifterne betales mod dokumentation.

Hvis det på grund af skaden eller anden sygdom er nødvendigt, at skadelidte har en ledsager med til behandling, betales også ledsagerens transportudgifter.

I sager om pludselige løfteskader og erhvervssygdomme betales udgifterne af Arbejdsmarkeds Erhvervssygdomsforsikring.

Procedure i Arbejdsskadestyrelsen

31. Når Arbejdsskadestyrelsen modtager en anmeldelse vedrørende en konkret hændelse eller en kortvarig skadelig påvirkning, oprettes sagen som et ulykkestilfælde. Drejer det sig om en lidelse, der er opstået under/efter et længerevarende forløb, oprettes en sag om erhvervssygdom.

32. I mange tilfælde kan sagen anerkendes på oplysningerne i anmeldelsen, hvis der er tale om en hændelse, der opfylder ulykkesdefinitionen. Hvis sagen ikke er tilstrækkeligt oplyst enten lægeligt eller om hændelsesforløbet, må der indhentes yderligere oplysninger.

33. Senest 3 måneder efter, at Arbejdsskadestyrelsen har modtaget anmeldelsen, træffer Arbejdsskadestyrelsen afgørelse om, hvorvidt en ulykke er omfattet af loven.

Senest 9 måneder efter, at Arbejdsskadestyrelsen har modtaget en anmeldelse om en eventuel erhvervssygdom, træffer Arbejdsskadestyrelsen afgørelse om, hvorvidt sygdommen er omfattet af fortegnelsen over erhvervssygdomme (anerkendelse/afvisning). Det bemærkes, at psykiske lidelser ikke er på fortegnelsen over erhvervssygdomme, og derfor skal forelægges Erhvervssygdomsudvalget. Hvis Arbejdsskadestyrelsen ikke kan nå at træffe afgørelse inden for tidsfristen, vil de give skriftlig besked herom.

34. Såfremt Arbejdsskadestyrelsen anerkender sagen, skal der for ulykkessagers vedkommende indhentes yderligere lægelige oplysninger (speciallægeerklæring) til brug for afgørelse om varigt mén samt økonomiske og sociale oplysninger til brug for afgørelse om tab af erhvervsevne.

Erhvervssygdomssager vil som oftest være tilstrækkeligt oplyst allerede, når der tages stilling til anerkendelsen.

35. Hvis Arbejdsskadestyrelsen tilkender erstatning for tab af erhvervsevne, skal kopi af afgørelsen sendes til direktoratets personalekontor, således at personalekontoret kan forelægge sagen for Helbredsnævnet med henblik på eventuel tilkendelse af tilskadekomstpension.

Justitsministeriet, Direktoratet for Kriminalforsorgen, den 15. august 2003

William Rentzmann

/Liselotte Bering Liisberg