Vejledning om rådighed

Bilag 1

Bilag 1

Kombinationsmuligheder efter § 19, stk. 2

nr.1

nr. 2

nr. 3

nr. 4

nr. 5

nr. 6

nr. 7

nr. 1

kan komb

kan komb.

kan komb.

kan komb.

kan ikke komb.

kan ikke komb.

nr. 2

kan komb.

kan komb.

kan komb.

kan komb.

kan ikke komb.

kan ikke komb.

nr. 3

kan komb.

kan komb.

kan komb.

kan komb.

kan komb. ikke

kan ikke komb.

nr. 4

kan komb.

kan komb.

kan komb.

kan komb

kan komb.

kan komb.

nr. 5

kan komb.

kan komb.

kan komb.

kan komb.

kan komb.

kan ikke komb.

nr. 6

kan ikke komb.

kan ikke komb.

kan ikke komb.

kan komb.

kan komb.

kan ikke komb.

nr. 7

kan ikke komb.

kan ikke komb.

kan ikke komb.

kan komb.

kan ikke komb.

kan ikke komb.

Ved kombination gælder begrænsningerne i de enkelte bestemmelser forudsat. Det vil eksempelvis sige, at kombination af 19 timers undervisning på det gymnasiale niveau (nr. 2) og 25 timers undervisning svarende til folkeskolens 8.-10. klassetrin (nr. 3) ikke er til hinder for udbetaling af dagpenge. En konkret rådighedsvurdering vil dog kunne føre til, at medlemmet ikke kan anses for at stå til rådighed for arbejdsmarkedet, eller at medlemmet skal gives en frist til at vise sin tilknytning til arbejdsmarkedet.

Kapitel 1

Område og begreber mv.

Kapitel 1

Område og begreber mv.

Rådighed for arbejdsmarkedet er en grundlæggende betingelse for, at et medlem kan opnå rettigheder fra sin a-kasse.

I kapitel 1 er det defineret, hvornår et medlem er omfattet af bekendtgørelsen om rådighed, og centrale begreber er beskrevet.

Formålet med rådighedsreglerne er at sikre, at et ledigt medlem kun kan få ydelser fra a-kassen, hvis medlemmet reelt står til rådighed for det danske arbejdsmarked.

Det forhold, at bekendtgørelsen også omfatter medlemmer, som modtager aktiveringsydelse, betyder fx, at bestemmelsen om frigørelsesattest i § 15 også gælder for medlemmer, som samtidig med deltagelse i et tilbud med aktiveringsydelse har et arbejde på nedsat tid.

Et ledigt medlem, der modtager VEU eller SVU, skal stå til rådighed for formidlet arbejde, medmindre AF har fraveget kravet, se vejledningen til kapitel 3.

Bilag 2

Bilag 2

Vejledningen indeholder

Område og begreber mv., §§ 1-3

Generelle rådighedsbetingelser, §§ 4-11

- Bopæl og ophold, §§ 4-5

- Tilmelding til AF, § 6

- Overtagelse af arbejde, §§ 7-9

- Jobsøgning og CV, § 10

- Konsekvenser, § 11

Rådighedsforpligtelsen i særlige situationer, §§ 12-14

Supplerende dagpenge og frigørelsesattest, § 15

Forbehold af arbejdskraft, §§ 16-17

Manglende ret til dagpenge efter et afslag eller et ophør, § 18

Uddannelse, §§ 19-21

Medlemmets oplysningspligt, §§ 22-23

Rådighedsvurdering, §§ 24-28

Manglende ret til dagpenge i en periode, §§ 29-31

Tab af retten til dagpenge og arbejdskrav, §§ 32-33

Ikrafttræden, overgangsbestemmelser mv., §§ 34-37

Kapitel 2

Generelle rådighedsbetingelser

Kapitel 2

Generelle rådighedsbetingelser

Kapitel 2 omfatter de generelle rådighedsbetingelser, som a-kassen skal påse, at et medlem opfylder, inden medlemmet kan få dagpenge.

Bopæl og ophold

Til § 4

Principperne i reglerne om optagelse som medlem i en a-kasse er afgørende for, om et medlem har bopæl i Danmark.

Der skal være tale om en egentlig bopæl i Danmark. En postboksadresse eller poste restante er ikke tilstrækkeligt. Medlemmet skal oplyse a-kassen og AF om bopælsadressen. Hvis et medlem har bopæl i Danmark, men ikke en fast adresse, kan medlemmet få dagpenge, hvis betingelserne i § 7 er opfyldt. Det er således ikke en betingelse for opfyldelse af bopælskravet, at medlemmet har en folkeregisteradresse.

Medlemmet skal også opholde sig i Danmark.

Et medlem kan holde ferie i udlandet, hvis medlemmet rejser til udlandet efter normal arbejdstids ophør den sidste hverdag, før ferien begynder. Ved feriens afslutning skal medlemmet vende hjem til Danmark i så god tid, at medlemmet kan gøre sig bekendt med sin post. Medlemmet skal kunne begynde på et evt. formidlet arbejde ved arbejdstids begyndelse den første dag efter ferien.

Hvis et medlem rejser til udlandet, men kommer tilbage til Danmark inden for samme døgn, kan medlemmet få dagpenge for den pågældende dag, hvis medlemmet har kunnet overtage arbejde, jf. § 7.

Medlemmet skal komme tilbage til Danmark tids nok til at kunne overtage arbejde, deltage i møder mv. på AF, i a-kassen eller hos anden aktør dagen efter udrejsen.

Der kan dog efter EØS-reglerne være ret til dagpenge, selvom kravet om bopæl ikke er opfyldt, eller medlemmet ikke opholder sig i Danmark.

Til § 5

Der er tale om en undtagelse fra hovedreglen i § 4 om, at et medlem skal opholde sig i Danmark for at få dagpenge.

Hvis medlemmet er i udlandet i mere end 5 dage, mister medlemmet retten til dagpenge fra afrejsedagen, og til medlemmet igen står til rådighed for det danske arbejdsmarked.

Bestemmelsen vedrører ikke medlemmets ret til at søge arbejde med en attest E 303 i et land, hvor forordning (EØF) nr. 1408/71 finder anvendelse.

Tilmelding til AF

Til § 6, stk. 1

Det er præciseret, at medlemmet er tilmeldt, når medlemmet er registreret i AF’s edb-system (AMANDA) som arbejdssøgende.

Til § 6, stk. 2

Bestemmelsen omhandler kun tilfælde, hvor der ikke er udbetalt dagpenge.

Hvis der er udbetalt dagpenge, skal a-kassen vurdere, om medlemmet skal tilbagebetale og evt. pålægges en sanktion efter §§ 86 og 87 i loven.

Til § 6, stk. 2, nr. 1

Bestemmelsen gælder både, når medlemmet har et datostemplet dagpengekort, og når medlemmet har en edb-udskrift, der bekræfter tilmeldingen, og medlemmet trods dette ikke er blevet registreret i AMANDA som arbejdssøgende.

Eksempel

Medlemmet har et dagpengekort, der er stemplet den 20. april. Medlemmet bliver først registreret i AMANDA den 24. april. A-kassen kan fra den 24. april udbetale dagpenge for perioden 20. til 23. april.

Alene det forhold, at medlemmet har et datostemplet dagpengekort, vil sædvanligvis betyde, at medlemmet ikke har kunnet hindre eller afhjælpe den manglende tilmelding.

Til § 6, stk. 2, nr. 2, og stk. 3

A-kassen kan dispensere, når den manglende tilmelding eller fejlagtige afmelding skyldes AF eller a-kassen. Hvis fejlen ligger hos AF, skal AF eller Arbejdsmarkedsstyrelsen (AMS) have bekræftet dette.

Der kan ikke dispenseres, hvis den manglende tilmelding skyldes medlemmet. Medlemmet må ikke kunne have hindret eller afhjulpet den manglende tilmelding til AF.

A-kassen skal notere, hvilke medlemmer der har fået dagpenge, selvom de ikke har været tilmeldt AF. A-kassen skal til enhver tid kunne oplyse, hvilke og hvor mange medlemmer, som har fået dispensation efter § 6, stk. 2, nr. 2.

Tilmeldingen til AF er en af flere betingelser for retten til dagpenge. A-kassen skal sikre sig, at et medlem opfylder de øvrige betingelser for at få dagpenge, før den træffer afgørelse eller ansøger om dispensation. Opfylder medlemmet ikke de øvrige betingelser for at få dagpenge, skal a-kassen træffe afgørelse herom.

Et medlem, der har ønsket at stå personligt tilmeldt for at beskytte sin dagpengesats, kan ved en fejl være blevet afmeldt AF. Dette forhold skal afgøres efter bekendtgørelsen om beregning af arbejdsfortjenesten for lønmodtagere.

Til § 6, stk. 4

A-kassen kan først udbetale dagpenge, når det ledige medlem er registreret i AMANDA som arbejdssøgende. A-kassen skal derfor inden udbetalingen sikre sig, at den har fået underretning fra AF herom.

Medlemmer, der kan få udbetalt dagpenge, selvom de ikke er registreret i AMANDA som arbejdssøgende, kan være medlemmer, der eksempelvis er gået i arbejde eller er sygemeldt.

Til § 6, stk. 5

Der kan være tilfælde, hvor AMS ikke har bekræftet, at der er tale om en fejl fra AF’s side. A-kassen kan da søge Arbejdsdirektoratet om dispensation. A-kassen skal vedlægge udtalelsen fra AMS.

Overtagelse af arbejde

Til § 7

Kendskab til daglig post

Et medlem skal gøre sig bekendt med den daglige post. Medlemmet skal enten selv vente på den daglige post eller på anden måde sikre sig kendskab hertil.

Det er medlemmets ansvar at modtage posten, så længe medlemmet ikke har givet sin opholdsadresse til a-kassen og AF.

Eksempler

Et medlem ser ikke et brev fra AF, fordi medlemmet er på en anden adresse, som medlemmet ikke har givet besked om til a-kassen og AF. Medlemmet må da selv bære ansvaret for sin manglende viden om brevet, herunder konsekvenserne af en udeblivelse. Medlemmet er i disse tilfælde omfattet af bekendtgørelse om selvforskyldt ledighed.

Et medlem kan have aftalt med en anden person, at denne skal holde øje med posten. Et medlem kan også have fået sin post omadresseret på posthuset. Hvis medlemmet i disse tilfælde ikke møder på AF, på grund af manglende kendskab til indkaldelsen fra AF, er medlemmet omfattet af bekendtgørelse om selvforskyldt ledighed.

Manglende oplysning om vedvarende adresseændring

Hvis et medlem ikke får et brev fra AF på grund af en vedvarende adresseændring, som AF ikke har fået besked om, står medlemmet ikke til rådighed. I så fald har medlemmet ikke ret til dagpenge fra fraflytningstidspunktet, og indtil der gives besked om ændringen til AF og a-kassen. Medlemmet er i disse tilfælde ikke omfattet af bekendtgørelse om selvforskyldt ledighed.

Manglende oplysning om adresseændring til en anden aktør

Hvis et medlem ikke har givet besked om sin opholdsadresse eller en ny adresse til en anden aktør, skal a-kassen foretage en rådighedsvurdering efter § 26.

Det gælder også, hvis et medlem ikke møder til aktiviteter efter § 7, stk. 3, dagen efter, at medlemmet har fået besked herom af en anden aktør.

1-dags-fristen

Fristen gives for at give medlemmet tid til at indrette sig på at skulle i arbejde, til møde mv.

A-kassen eller AF kan formidle et arbejde med kortere varsel end det, som er beskrevet. Hvis medlemmet da kontakter arbejdsgiveren, er formidlingen gyldig.

Til § 8

I kravet om, at et medlem skal kunne overtage rimeligt arbejde, ligger, at der ikke må være faktiske eller retlige hindringer for at kunne overtage arbejde.

Løn- og arbejdsvilkår

Løn- og arbejdsvilkår skal svare til, hvad der gælder efter overenskomsten mellem arbejdsgivere og lønmodtagere, eller hvad der gælder for samme slags arbejde på ikke overenskomstdækkede områder.

Børnepasningsproblemer

Medlemmet skal give AF besked om, at medlemmet ikke kan arbejde på visse tider som følge af, at medlemmet ikke kan få passet sine børn. Hvis der ikke er stillinger nok, som medlemmet kan overtage, står medlemmet ikke til rådighed. Medlemmet skal give AF besked, når medlemmet ikke længere har børnepasningsproblemer.

Helbred mv.

Et medlems sygdom eller handicap betyder ikke automatisk, at medlemmet ikke står til rådighed. Der skal blot være arbejde, som medlemmet har vilje, evne og kræfter til at klare. Se i øvrigt vejledningen til §§ 11 og 24.

Økonomisk godtgørelse for tabt arbejdsfortjeneste

Hvis medlemmet får økonomisk godtgørelse for tabt arbejdsfortjeneste efter lov om social service eller lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel, skal a-kassen vurdere, om medlemmet kan overtage arbejde på normale vilkår. Hvis medlemmet går ned i arbejdstid i forbindelse med, at medlemmet får godtgørelsen, har medlemmet som udgangspunkt tilkendegivet, at medlemmet ikke kan overtage fuldtidsarbejde.

Frihedsberøvelse

Et medlem kan ikke overtage arbejde, hvis medlemmet er berøvet sin frihed ved domstols- eller administrativ afgørelse eller forsørges på institution.

Medlemmet anses for frihedsberøvet uanset frihedsberøvelsens art. Et medlem, der under afsoning har generel tilladelse til udgang ved arbejde uden for en pension under Kriminalforsorgen, kan anses for at stå til rådighed. Et medlem, der har fået en dom om samfundstjeneste, kan også anses for at stå til rådighed, hvis medlemmet kan overtage arbejde med dags varsel.

Transporttid

Til § 9, stk. 1

I opgørelsen indgår al den tid, som medlemmet bruger fra hjemmet forlades, og til medlemmet igen er hjemme, herunder også ventetid ved fx togskifte.

Der skal være tale om en mindre overskridelse af de 3 timer efter § 9, stk. 1, 2. pkt.

Til § 9, stk. 2 og 3

Bestemmelserne finder anvendelse, hvis der i en region opstår mangel på arbejdskraft med bestemte kvalifikationer, og arbejdet ikke i nær fremtid anses at kunne dækkes af lokal arbejdskraft (flaskehalssituationer). For mellem- og højtuddannede er der en særlig pligt til udvidet geografisk mobilitet.

Der kan være mangel på arbejdskraft med et medlems kvalifikationer. AF kan finde, at arbejdet ikke i nær fremtid kan formidles til ledige, der bor tæt på arbejdspladsen. Medlemmet skal da acceptere arbejde i et geografisk område, hvor den samlede daglige transporttid med offentlige transportmidler er op til 4 timer.

Mellem- og højtuddannede skal dog acceptere en længere daglig transporttid. Der skal tages særligt hensyn til familiemæssige forhold, herunder til børnefamilier, enlige forældre og familier med syge eller handicappede familiemedlemmer mv.

Mellem- og højtuddanndede er medlemmer, som har en uddannelse på niveau 6 eller derover i Dansk Uddannelses-Nomenklatur (DUN). Se www.dst.dk.

Til § 9, stk. 4

Et medlem, der bor i et område, hvor det er nødvendigt med længere transporttid end sædvanligt, må acceptere denne transporttid. Overskridelsens længde afhænger konkret af, hvor medlemmet har bosat sig.

Der skal ikke tages hensyn til, om der for tiden er ledige arbejdspladser i området, men om der er mulighed for beskæftigelse. Rådighedsforpligtelsen er som udgangspunkt uafhængig af den aktuelle situation på arbejdsmarkedet. Medlemmet står dog ikke til rådighed, hvis medlemmet bor et sted, hvor der reelt ikke er mulighed for arbejde. I så fald kan medlemmet vælge at stille sig til rådighed for et større geografisk område.

Jobsøgning og CV

Til § 10

Et ledigt medlem skal stå til rådighed for det danske arbejdsmarked og må derfor ikke kun søge arbejde i udlandet, herunder Grønland og Færøerne.

Medlemmet skal udarbejde et CV og lægge det ind i Job- og CV-banken. Se www.jobnet.dk. Medlemmet har pligt til at ajourføre CV'et, hvis medlemmet har haft arbejde eller har deltaget i uddannelse, som har betydning for medlemmets tilknytning til arbejdsmarkedet. Medlemmet har også pligt til at ajourføre CV'et, hvis AF beder om det.

Medlemmet skal søge arbejde på den måde, der er normal inden for det pågældende faglige område. Hvis det er normalt inden for det område, hvor medlemmet søger arbejde, kan medlemmet søge skriftligt, personligt eller telefonisk. Medlemmet kan også søge arbejde ved at henvende sig til bureauer, den faglige organisation, ved annoncering og ved uopfordrede henvendelser, hvis det er normalt inden for området. Medlemmet skal benytte Job- og CV-banken. Medlemmet skal søge relevante stillinger, der er opslået i Job- og CV-banken. Medlemmet skal også kontakte arbejdsgivere, som har meldt tilbage på medlemmets CV.

I Job- CV-banken er indbygget en funktion, der medfører, at hvis et medlem ikke har »været inde i« Job- og CV-banken i 12 uger, bliver CV’et inaktivt. Det betyder, at CV’et ikke kan ses af arbejdsgivere m.fl. Medlemmet vil dog, når medlemmet ikke har »været inde i« Job- og CV-banken i 10 uger, modtage en besked med brev fra AF – og eventuelt med e-post fra Job- og CV-banken – om, at CV’et vil blive inaktivt.

I Job- og CV-banken kan medlemmet bevare sit CV aktivt, hvis medlemmet mindst hver 12. uge logger sig på fx for at

– Tilføje eller ændre oplysninger i sit CV

– Se hvor mange gange CV’et er læst eller udsøgt af en arbejdsgiver

– Besvare henvendelser fra arbejdsgivere

Hvis CV’et bliver inaktivt, sender AF en underretning til a-kassen. A-kassen skal da rådighedsvurdere medlemmet, jf. § 24.

Medlemmet skal så vidt muligt søge varigt arbejde, der udbydes hele året.

Et medlem må ikke holde op med at søge arbejde, gå på kurser mv., fordi medlemmet fx skal begynde på en uddannelse, gå på efterløn, overtage andet arbejde eller begynde selvstændig virksomhed.

Der kan ikke stilles krav om, at medlemmet søger et bestemt antal stillinger. Hvis der er tvivl om medlemmets rådighed, skal a-kassen se på, hvor mange job, der har været udbudt, evt. ved henvendelse til AF.

Konsekvenser

Til § 11

Til § 11, stk. 1

Konsekvensen af ikke at opfylde de generelle rådighedsbetingelser i kapitel 2 er som udgangspunkt, at et medlem ikke kan få dagpenge, så længe medlemmet ikke har bopæl og opholder sig i Danmark, ikke er tilmeldt AF eller ikke kan overtage arbejde.

Et medlem, der fx er midlertidigt syg og derfor ikke kan overtage arbejde, er omfattet af bestemmelsen. Medlemmet har ikke pligt til at møde til fx samtaler på AF, i a-kassen, hos anden aktør eller hos en arbejdsgiver, så længe medlemmet er syg.

Til § 11, stk. 2

Hvis et medlem ikke står til rådighed igennem en længere periode, kan a-kassen træffe afgørelse om, at medlemmet skal opfylde et arbejdskrav, jf. § 32. Der kan være tale om meget lang tids sygdom, eller at medlemmet ikke har ønsket at stå til rådighed, fx fordi medlemmet gentagne gange har holdt ferie ud over ferielovens rammer.

Hvis et medlems sygdom må anses for at være varig og for at have medført en indskrænkning i medlemmets erhvervsevne, kan medlemmet som udgangspunkt ikke anses for at stå til rådighed for arbejdsmarkedet. I sådanne tilfælde kan medlemmet ikke få dagpenge, før medlemmet har opfyldt et arbejdskrav. Se vejledningen til § 24.

Kapitel 3

Rådighedsforpligtelsen i særlige situationer

Kapitel 3

Rådighedsforpligtelsen i særlige situationer

Det følger af § 15, stk. 1, i lov om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, at ledige med ret til selvvalgt uddannelse skal stå til rådighed for arbejde formidlet af AF eller a-kassen. AF kan dog fravige kravet.

Det følger også af § 11, stk. 4, i lov om statens voksenuddannelsestøtte, at ledige med ret til selvvalgt uddannelse skal stå til rådighed for arbejde formidlet af AF eller a-kassen. AF kan dog fravige kravet.

Tilbud

Til § 12, stk. 1

Den almindelige rådighedsforpligtelse gælder også for medlemmer, der deltager i et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

AF kan fravige kravet for ledige, der deltager i et særligt målrettet uddannelsesforløb inden for redskabet vejledning og opkvalificering.

Medlemmer under 25 år, der ikke har gennemført en uddannelse, som berettiger til optagelse i en a-kasse, har ret og pligt til tilbud i form af uddannelse. Disse medlemmer skal ikke stå til rådighed under vejlednings- og opkvalificeringsforløb, jf. bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Selvom et medlem er omfattet af et opsigelsesvarsel over for en arbejdsgiver under en ansættelse med løntilskud uden frigørelsesattest, kan medlemmet anses for at stå til rådighed for arbejdsmarkedet.

Orlov

Til § 13, stk. 1

Der er tale om, at et medlem i en orlovsperiode fra et arbejde beder om dagpenge før genoptagelsen af det arbejde, som medlemmet har orlov fra.

Dette kan fx være tilfældet, hvis medlemmet ønsker at stå til rådighed, fordi medlemmet vender tilbage fra et ophold i udlandet. Arbejdsgiveren skal have afslået at lade medlemmet genoptage arbejdet.

Hvis der ikke er mere end 4 uger tilbage af medlemmets orlov fra arbejdet, står medlemmet ikke til rådighed.

Medlemmet er i øvrigt omfattet af de almindelige regler om arbejdsophør. Hvis medlemmet uden en gyldig grund tager orlov fra et arbejde, er medlemmet selvforskyldt ledig. Det gælder dog ikke, hvis medlemmet tager orlov fra arbejdet for at gå på uddannelse med voksenuddannelsesstøtte eller med godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, jf. § 5 i bekendtgørelse om selvforskyldt ledighed.

Til § 13, stk. 2

Reglen betyder, at medlemmet kun kan få dagpenge, hvis ledighedsperioden er over 4 uger.

Borgerligt ombud mv.

Til § 14

Borgerligt ombud omfatter bl.a. hverv som kommunalbestyrelsesmedlem, domsmand, nævning og tilforordnet ved valg. Andet hverv i det offentliges interesse er fx hverv som offentlig vurderingsmand og det offentliges repræsentant i institutioner, ankestyrelser mv.

Bestemmelsen omfatter ikke hverv, der kan medregnes til optjening af beskæftigelseskravet i lovens § 53. Bestemmelsen omfatter dog hverv, der er nævnt i § 53, stk. 3, litra c.

Hverv, som snarere må sidestilles med fritidsaktiviteter, som fx medlem af hjemmeværnet, er ikke omfattet.

Der stilles ikke krav om frigørelsesattest for medlemmer, der har hverv, der er omfattet af bestemmelsen.

Kapitel 4

Supplerende dagpenge og frigørelsesattest

Kapitel 4

Supplerende dagpenge og frigørelsesattest

Til § 15

Frigørelsesattesten findes på blanket AR 230.

På blanket AR 292 findes attesten om arbejdsgiverens meddelelse om arbejdsfordeling.

Sædvanligvis har arbejdsgiveren krav på et opsigelsesvarsel fra ansættelsesforholdets første dag. Ansættelsen regnes for påbegyndt fra og med ansættelsesdatoen i ansættelseskontrakten, uanset at medlemmet først begynder i beskæftigelsen på en senere dag. Dette kan fx være tilfældet for en lærer, der ansættes pr. 1. august, men hvor undervisningen på skolen først begynder nogle dage senere.

Hvis medlemmet selv tilrettelægger sit arbejde og ikke har pligt til at udføre det på bestemte tidspunkter, vil arbejdet være omfattet af § 15, stk. 2, nr. 1. Dokumentationen herfor kan være en erklæring fra arbejdsgiveren eller en ansættelseskontrakt.

Et medlem, der arbejder på nedsat tid med opsigelsesvarsel som eksempelvis kirkesanger eller fritidsunderviser, kan som udgangspunkt ikke frit placere sit arbejde. Medlemmet skal derfor have en frigørelsesattest.

10-dages-fristen løber først fra og med den dag, hvor medlemmet skal have en frigørelsesattest for at kunne få supplerende dagpenge. Hvis der fx er aftalt en prøvetid, har arbejdsgiveren som udgangspunkt først krav på et opsigelsesvarsel efter den aftalte prøvetid. Under prøvetiden har medlemmet ret til supplerende dagpenge. Når prøvetiden er slut, begynder 10-dages-fristen at løbe. Hvis a-kassen ikke får arbejdsgiverens erklæring inden 10-dages-fristens udløb, har medlemmet ikke længere ret til supplerende dagpenge. I så fald kan medlemmet først få supplerende dagpenge fra den dag, a-kassen får arbejdsgiverens erklæring.

10-dages-fristen anses for overholdt, hvis arbejdsgiveren i stillingsopslaget eller i anden skriftlig form inden fristens udløb har meddelt, at der vil blive udstedt frigørelsesattest, og denne snarest muligt bliver sendt til a-kassen. Det er en betingelse, at a-kassen modtager stillingsopslaget eller den anden skriftlige dokumentation inden for 10-dages-fristen.

Kapitel 5

Forbehold af arbejdskraft

Kapitel 5

Forbehold af arbejdskraft

Til § 16

Sæsonarbejde kan være arbejde, som er betinget af årstiderne. Det kan også være arbejde, hvor der på grund af arbejdets karakter hvert år er en eller flere perioder uden løn.

Sæsonarbejde kan fx være arbejde ved forlystelsesetablissementer, arbejde på campingpladser og fritidsundervisning, idet arbejdsfri perioder i disse ansættelsesforhold typisk vil være forudsigelige.

Det er ikke sæsonarbejde, hvis medlemmet er beskæftiget med arbejdet hele året, uanset at beskæftigelsen normalt udbydes som sæsonarbejde.

Der kan være tilfælde, hvor et medlem får udbetalt sin løn med 1/12 af årslønnen hver måned, men ikke arbejder hele året. A-kassen skal da undersøge, om medlemmet derved har begrænset sin rådighed for en bestemt arbejdsplads eller en bestemt arbejdsgiver.

Som eksempel på forbehold af arbejdskraft for en bestemt arbejdsgiver eller en bestemt arbejdsplads kan nævnes arbejde inden for undervisningssektoren.

Ved vurderingen af om arbejdet er omfattet af § 16 indgår bl.a. oplysninger om arbejdets art, den individuelle ansættelseskontrakt og en evt. overenskomst for det pågældende arbejde. Der skal også indgå oplysninger om, hvorvidt medlemmet har haft sæsonarbejde eller arbejde for en bestemt arbejdsgiver eller arbejdsplads med tilbagevendende ledighedsperioder, og der således kan observeres et gentagelsesmønster.

Til § 17

Begrundelsen for rådighedsvurderingen efter § 17 er, at der er tvivl om medlemmets tilknytning til det øvrige arbejdsmarked.

A-kassen skal ved rådighedsvurderingen lægge afgørende vægt på, om medlemmet har søgt helårsarbejde med fuld sædvanlig arbejdstid.

Det skal også indgå som et væsentligt led i rådighedsvurderingen, hvis medlemmet for at overtage et arbejde omfattet af § 16 har opsagt et helårsarbejde eller er ophørt med selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse.

Medlemmet står til rådighed for det øvrige arbejdsmarked, hvis medlemmet har søgt arbejde, der kan udbydes hele året, mens medlemmet har haft sæsonarbejde. Medlemmet har dog ikke pligt til at søge arbejde, hvis medlemmet ikke får supplerende dagpenge.

Vurderingen skal først foretages, hvis medlemmet i flere år i træk har haft arbejde med tilbagevendende ledighedsperioder, og der således kan observeres et gentagelsesmønster.

Der henvises til vejledningen til §§ 24, 28, stk. 2, og 32.

Særligt om lønmodtagerarbejde i nærståendes virksomhed

Der kan være tvivl om rådigheden, hvis et medlem anses som lønmodtager, og medlemmet bliver helt eller delvist ledig fra arbejde i ægtefællens eller samleverens virksomhed, eller medlemmet tager lønarbejde på nedsat tid i virksomheden.

Hvis virksomheden fortsættes af ægtefællen eller samleveren, skal følgende indgå i vurderingen af medlemmets rådighed: karakteren af medlemmets hidtidige arbejde i virksomheden, årsagen til ledigheden fra virksomheden og omfanget og arten af medlemmets hidtidige tilknytning til andre arbejdspladser.

Det samme gælder, hvis medlemmet bliver delvist eller midlertidigt ledig fra lønarbejde i en selvstændig virksomhed, der udøves af medlemmets, ægtefællens eller samleverens børn eller forældre.

Kapitel 6

Manglende ret til dagpenge efter et afslag eller et

Kapitel 6

Manglende ret til dagpenge efter et afslag eller et ophør

Til § 18

Ved afslag på eller ophør i arbejde eller tilbud og ved afslag på medvirken til udarbejdelse eller revision af en jobplan skal a-kassen vurdere, om medlemmet er selvforskyldt ledig.

Er medlemmet selvforskyldt ledig, får medlemmet en sanktion, jf. bekendtgørelse om selvforskyldt ledighed. A-kassen skal være opmærksom på, at en effektiv karantæne ikke kan afvikles i perioder, hvor medlemmet ikke har ret til dagpenge. En eventuel sanktion for selvforskyldt ledighed kan derfor først afvikles, når medlemmet igen har ret til dagpenge.

Kapitel 7

Uddannelse

Kapitel 7

Uddannelse

A-kassen skal før udbetaling af dagpenge sikre sig, at et medlem under uddannelse er aktivt arbejdssøgende. Især hvis et medlem deltager i flere uddannelser samtidig, kan det være en god idé at give medlemmet en frist til gennem jobsøgning at vise sin tilknytning til arbejdsmarkedet.

Til § 19, stk. 1

Deltagelse i uddannelse

Hvis et medlem ikke er tilmeldt en uddannelsesinstitution, anses medlemmet ikke for at deltage i uddannelse.

Hvis et medlem uddanner sig uden at være tilmeldt en uddannelsesinstitution, fx ved at skrive på en afhandling, skal a-kassen foretage en konkret rådighedsvurdering.

Hvis et medlem er tilmeldt en uddannelsesinstitution, anses medlemmet for at deltage i uddannelse, medmindre medlemmet har fået orlov fra uddannelsen.

Hvis et medlem har tilmeldt sig eksamen som såkaldt »privatist«, dvs. uden at have deltaget i den forudgående undervisning, anses medlemmet for at deltage i uddannelse fra det tidspunkt, medlemmet har tilmeldt sig eksamen.

Til § 19, stk. 2

En undervisningstime skal forstås som en undervisningslektion, uanset at en lektion typisk er på 45 minutter. I tilfælde af, at en lektion er på mere end 60 minutter, er det dog undervisningens omfang opgjort i timer pr. uge, der er afgørende for, om uddannelsen kan følges med dagpenge.

Hvis et medlem deltager i fjernundervisning, skal a-kassen undersøge, hvor mange timers undervisning et traditionelt forløb ville vare. Dette skal lægges til grund ved afgørelsen af, om medlemmet kan deltage i undervisningen med dagpenge.

Til § 19, stk. 2, nr. 1

Uddannelse, der ikke giver ret til SU

Udbydes et forløb med over 20 timer om ugen, kan et medlem ikke deltage i uddannelsen med ret til dagpenge.

Der er ret til dagpenge, hvis der undervises under 20 timer i hver uge. Hvis et forløb lægges til rette på en sådan måde, at det flere uger i træk sker, at der undervises i mere end 20 timer om ugen, kan medlemmet ikke få dagpenge. Hvis der i et forløb kun er en enkelt uge med 20 timers undervisning eller mere, fx fordi der er undervisning også i weekenden og om aftenen, kan der udbetales dagpenge under uddannelsen som sådan. Medlemmet kan dog ikke få dagpenge i den uge, hvor der undervises i mere end 20 timer.

Et medlem kan ikke få dagpenge, hvis uddannelsen giver ret til SU som heltidsuddannelse, selvom medlemmets undervisning er under 20 timer om ugen.

Eksempler på uddannelser, der ikke giver ret til SU og derfor kan følges under 20 timer om ugen med ret til dagpenge, er merkonomuddannelsen, HD-studiet, MBA og MPA.

Til § 19, stk. 2, nr. 2

HF-enkeltfag o.lign.

Enkeltfagsundervisning på det gymnasiale niveau omfatter studentereksamen, højere forberedelseseksamen (HF), højere handelseksamen (HHx) og højere teknisk eksamen (HTx).

Et medlem kan ikke få dagpenge, hvis medlemmet får SU.

Til § 19, stk. 2, nr. 3

Folkeskoleundervisning

Undervisningen svarer til folkeskolens 8.-10. klassetrin, hvis undervisningen giver ret til videre uddannelse svarende til, hvad der opnås ved folkeskolens afsluttende prøver, og hvis undervisningens varighed og omfang ikke er meget forskelligt fra forløbet i folkeskolen. Undervisning udbudt efter § 4, stk. 1 og 2, i lov om almen voksenuddannelse (VUC) svarer også til undervisning på folkeskolens 8.-10. klassetrin. Undervisning udbudt efter lov om forberedende voksenuddannelse svarer også til folkeskolens 8.-10. klassetrin. Ret til dagpenge kan også bevares under kurser for ordblinde og kurser i dansk for indvandrere.

Til § 19, stk. 2, nr. 4

Aftenskoleundervisning o.lign.

Der skal være tale om traditionel aftenskoleundervisning efter folkeoplysningsloven som fx engelsk og madlavning. Det er uden betydning, hvornår på dagen undervisningen foregår. Det afgørende er, at der er tale om hobbyprægede forløb, som ikke er kompetencegivende, og at der ydes støtte efter folkeoplysningsloven.

Endvidere kan weekend-kurser på 20 timer eller mere, som arrangeres af oplysningsforbundene, være omfattet af bestemmelsen, hvis der er tale om de former for undervisning, som er nævnt ovenfor.

Ligestillede kurser, der ikke er led i en kompetencegivende uddannelse, er fx tillidsmandskurser og boligselskabernes fritidskurser for boligbestyrelsesmedlemmer.

Til § 19, stk. 2, nr. 5

Undervisning på op til 2 uger, der styrker medlemmets tilknytning til arbejdsmarkedet

Et medlem kan deltage i flere kurser af op til 2 ugers varighed, men medlemmet kan ikke bevare sin ret til dagpenge, hvis flere kurser af kortere varighed stykkes sammen til et forløb på mere end 2 uger. Det er altså en betingelse, at der er en periode af en vis varighed mellem de korte kurser.

Det er muligt at følge et kursus arrangeret af a-kassen, medlemmets egen organisation, AF eller anden aktør med 2 ugers undervisning på 37 timer pr. uge og de følgende uger med under 20 timer pr. uge.

Et medlem kan også følge kurser arrangeret af en anden a-kasse eller faglig organisation. Det er en forudsætning, at medlemmets a-kasse finder, at kurset styrker medlemmets tilknytning til arbejdsmarkedet.

Vejlednings- og afklaringsforløb, der ikke indgår som led i en jobplan, og hvorunder medlemmet modtager dagpenge, er ikke omfattet af bestemmelsen.

Kombination

Der kan udbetales dagpenge, selvom medlemmet kombinerer uddannelse efter § 19, stk. 2, nr. 1 til 5.

Til § 19, stk. 2, nr. 6

Åben uddannelse

Unge under 30 år og medlemmer, der er fyldt 60 år, kan deltage i åben uddannelse inden for de første 6 måneders sammenlagt ledighed. 30 til 59-årige kan deltage inden for de første 12 måneders sammenlagt ledighed.

Det er på denne måde muligt for et medlem, der har taget en erhvervsmæssig uddannelse på mindst 18 måneder, at ajourføre og vedligholde sine faglige kvalifikationer.

Det er ikke muligt for et medlem at følge eller begynde på kurser, der kan være led i en ny uddannelse for medlemmet.

Kombination

Et medlem kan kombinere åben uddannelse med aftenskoleundervisning og kurser på op til 2 uger efter nr. 5.

Til § 19, stk. 2, nr. 7

Højskoleforløb for under 25-årige

Medlemmet skal være under 25 år i hele den periode, hvor medlemmet deltager i skoleforløbet. Under forløbet har medlemmet ret til 50 pct. af højeste dagpenge.

Hvis medlemmet fx fylder 25 år efter at have deltaget i et højskoleforløb i 1 måned, kan medlemmet ikke fortsætte med ret til dagpenge.

Kombination

Det er muligt at kombinere undervisningen med aftenskoleundervisning.

Til § 19, stk. 4

A-kassen skal vurdere, om et medlem har afbrudt et arbejdsforhold for at begynde på eller fortsætte i en uddannelse. I vurderingen skal bl.a. indgå, om der er tale om et heltidsstudium, eller om uddannelsen svarer til et heltidsstudium.

Hvis a-kasssen ved et medlems arbejdsophør finder ud af, at medlemmet har søgt optagelse eller er optaget på en uddannelsesinstitution, skal den undersøge om arbejdsophøret reelt er begrundet i påbegyndelse af uddannelse. Dette gælder uanset begrundelsen for opsigelsen. Det samme gælder, hvis medlemmet kort tid efter et ophør begynder på en uddannelse, som medlemmet ikke har oplyst om ved ledigmeldelsen. I dette tilfælde kan a-kassen fx indhente oplysninger om, hvornår medlemmet har søgt om optagelse på uddannelsen.

Til § 20, stk. 1

Ved opgørelsen af, om kravet om beskæftigelse er opfyldt, tages der udgangspunkt i datoen for tilmeldingen til AF.

Beskæftigelse udført uden for en medlemsperiode kan også regnes med.

Det er ikke muligt at opfylde kravet om beskæftigelse på mindre end 2 år. Det er uden betydning, om der er arbejde i hele perioden.

Til § 20, stk. 2

Det er ikke muligt at få ret til nye 444 henholdsvis 360 timer til samme uddannelse.

Til § 21

Et medlem må ikke have ret til løn eller uddannelsesgodtgørelse i ledighedsperioden.

Det er en betingelse, at medlemmet i øvrigt står til rådighed.

Medlemmet skal have dokumentation fra uddannelsesstedet på, at medlemmet holder orlov. En orlov fra en uddannelse skal kunne anses for at være reel i forhold til uddannelsens opbygning og forløb. Dette vil ved videregående uddannelser fx være tilfældet, hvis orloven er mindst et semester. Hvis orloven er under et semester, skal a-kassen vurdere, om den er reel. Det kan være tilfældet, hvis orloven afskærer medlemmet fra at gå til eksamen ved semestrets udgang.

Kapitel 8

Medlemmets oplysningspligt

Kapitel 8

Medlemmets oplysningspligt

Til § 23

I bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats er der bestemmelser om, at medlemmet skriver under på, at oplysningerne i Job- og CV-banken er fyldestgørende og korrekte.

AF og a-kassen kan hjælpe med CV’et. Det er medlemmets ansvar, at CV’et er fyldestgørende og korrekt. Der skal være oplysninger om beskæftigelse, uddannelse, kvalifikationer og øvrige forhold af betydning for medlemmets tilknytning til arbejdsmarkedet.

A-kassen og AF skal sikre, at oplysningerne er fyldestgørende og korrekte og har den fornødne kvalitet.

Ovennævnte oplysninger indgår i øvrigt i a-kassens vurdering af medlemmets rådighed, jf. vejledningen til § 24.

Medlemmet udelukkes kun fra ret til dagpenge efter stk. 2, hvis forholdet skyldes medlemmet.

Som eksempler på, at forholdet ikke skyldes medlemmet, kan nævnes, at medlemmet ikke er blevet vejledt om indlæggelsen af CV’et, ikke er blevet indkaldt til en CV-samtale eller ikke har deltaget i en CV-samtale på grund af arbejde.

Årsagen til den manglende indlæggelse af CV’et må således ikke skyldes manglende vilje hos medlemmet.

Kapitel 9

Rådighedsvurdering

Kapitel 9

Rådighedsvurdering

Til § 24, stk. 1

Når et medlem melder sig ledig, kan der være grund til at foretage en rådighedsvurdering.

Hvis medlemmet er selvforskyldt ledig, kan det give anledning til tvivl om rådigheden.

A-kassen skal også være opmærksom på andre forhold, der kan skabe tvivl om rådigheden. Det gælder fx tilfælde, hvor medlemmet med en gyldig grund har afbrudt flere arbejdsforhold inden for en kort periode. Dette gælder også, hvor medlemmet anmoder om dagpenge, efter at medlemmet i en arbejdsfri periode ikke har været tilmeldt AF som arbejdssøgende.

Det kan også give anledning til tvivl, hvis medlemmet gennem flere år har holdt ferie ud over den periode, som ferieloven giver ret til.

A. Underretninger fra AF

A-kassen skal undersøge årsagen til AF's underretning.

Hvis a-kassen finder, at medlemmet står til rådighed, skal a-kassen notere hændelsen og begrundelsen for, at der ikke er tvivl.

Hvis a-kassen finder, at medlemmet ikke står til rådighed, kan medlemmet ikke få dagpenge fra det tidspunkt, hvor a-kassen modtog AF's underretning.

B. Deltagelse i særlige forløb for svage ledige, bl.a. undervisning i dansk

AF styrker sammen med a-kasserne, kommunerne og andre aktører indsatsen for svage ledige med særlige forløb. Medlemmet skal stå til rådighed under forløbet.

Forløbene skal dels skabe afklaring af medlemmets kvalifikationer, dels danne grundlag for en vurdering af medlemmets rådighed.

Ledige kan også få tilbud om undervisning i dansk. Manglende danskkundskaber vil ikke i sig selv være nok til, at medlemmet ikke er til rådighed.

C. Anmodning om dagpenge, når medlemmet har opsagt et varigt arbejde for at overtage et arbejde med færre timer

I vurderingen skal indgå

– Begrundelse for arbejdsskiftet.

– Forsøg på før arbejdsskiftet at få anden fuldtidsbeskæftigelse.

– Hidtidig tilknytning til arbejdsmarkedet.

– Mulighed for at få flere arbejdstimer i deltidsbeskæftigelsen inden for en overskuelig tid.

– Fremtidige muligheder for fuldtidsbeskæftigelse.

– Vilje til at overtage rimeligt arbejde.

D. Manglende tilknytning til arbejdsmarkedet i en længere periode på grund af sygdom

Når medlemmet melder sig ledig efter en periode med sygedagpenge, skal a-kassen sikre sig dokumentation for, at dagpengeudbetalingerne er ophørt.

A-kassen skal undersøge, om medlemmet igen kan overtage arbejde, jf. §§ 7-9. A-kassen kan indhente en tro- og loveerklæring som dokumentation for, at medlemmets helbred ikke er til hinder for, at medlemmet kan overtage arbejde.

A-kassen skal vurdere medlemmets rådighed i tilfælde af, at medlemmet i mindst 2 år har været uden tilknytning til arbejdsmarkedet på grund af sygdom, når medlemmet melder sig rask og beder om dagpenge. Sygdommen skal indgå som et væsentligt led i vurderingen. Det samme gælder, hvis medlemmet melder sig rask i forbindelse med, at medlemmets ret til sygedagpenge udløber som følge af tidsbegrænsningen i sygedagpengereglerne. Det vil som hovedregel sige efter 52 ugers sygedagpenge. I vurderingen skal indgå, hvor ofte og i hvor lang tid, medlemmet har været syg. Medlemmets hidtidige tilknytning til arbejdsmarkedet og muligheder for at få job i fremtiden skal også indgå. Bl.a. i den situation kan en lægeattest være nødvendig for a-kassens vurdering af, om medlemmet står til rådighed for arbejdsmarkedet.

Der er en standardlægeattest til brug ved a-kassens rådighedsvurdering af et medlem efter længere tids sygdom (mere end 52 uger) eller i ganske særlige tilfælde, hvor sygdommen kan tænkes at medføre eller have medført indskrænkninger i medlemmets erhvervsevne. Medlemmet får attesten hos a-kassen. Attesten udfyldes sammen med lægen og afleveres i a-kassen. En kiropraktorerklæring sidestilles med en lægeattest.

Hvis medlemmet har været syg i mindre end 52 uger, kan a-kassen bede medlemmets læge om en vurdering af erhvervsevnen. A-kassen skal i anmodningen nærmere beskrive årsagen til og formålet med, at en lægelig udtalelse ønskes. Medlemmet skal give samtykke, inden a-kassen beder lægen om en udtalelse.

A-kassen kan vurdere, at medlemmet på grund af sit helbred varigt ikke kan overtage arbejde efter §§ 7-9. Medlemmet kan da ikke få dagpenge, før medlemmet har opfyldt kravet om arbejde i § 32.

Hvis der ikke er sket en indskrænkning i medlemmets erhvervsevne, men medlemmets sygdom pt. forhindrer medlemmet i at overtage arbejde, jf. §§ 7-9, kan medlemmet ikke få dagpenge, så længe sygdommen varer, jf. § 11.

Indskrænkning i erhvervsevnen på grund af sygdom eller handicap udelukker ikke, at medlemmet kan anses for at stå til rådighed

– Hvis der er arbejdsområder, som a-kassen vurderer, at medlemmet kan varetage (erhvervsevne).

– Hvis en lægeerklæring udtaler, at medlemmet har en arbejdsevne, selvom der er konkrete indskrænkninger i erhvervsevnen.

– Hvis medlemmet i øvrigt har vilje til at overtage arbejde, hvilket bl.a. kan dokumenteres i form af arbejdssøgning.

Om der er arbejdsområder, som medlemmet kan varetage, kan evt. undersøges ved AF eller faglige organisationer.

Følgende forhold kan indgå i vurderingen af rådigheden

Tidligere tilknytning til arbejdsmarkedet både før og efter sygdommen/handicappet. Herved skal der lægges vægt på årsagen til eventuelle arbejdsophør.

Om medlemmet har været tilbudt arbejdsprøvning, og i så fald hvordan den er forløbet.

Hvad medlemmet hos AF er registeret at stå til rådighed for.

Hvor ofte og i hvor lange perioder, medlemmet har været sygemeldt, og om sygemeldingerne falder sammen med tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Om medlemmet er blevet formidlet job eller tilbud, og om medlemmet har gennemført disse tilbud.

Om medlemmet har raskmeldt sig i a-kassen i forbindelse med ophør af sygedagpenge.

E. Social pension, invaliditetsydelse, revalidering eller fleksjob

Når et medlem søger eller modtager en helbredsbegrundet ydelse, skal a-kassen foretage en rådighedsvurdering. A-kassen skal på baggrund af bl.a. kommunens oplysninger vurdere, om medlemmet er i stand til at påtage sig arbejde.

Rådighedsvurderingen skal vedrøre hele ledighedsperioden efter ansøgningen om fx social pension. Det gælder også, selvom a-kassen uden kendskab til ansøgningen tidligere har foretaget en rådighedsvurdering efter ansøgningstidspunktet.

Det skal indgå som et væsentligt led i rådighedsvurderingen, hvis medlemmet har haft arbejde, der svarer til fuldt normalt omfang efter ansøgningstidspunktet.

F. Tabt erhvervs-/arbejdsevne

Hvis et medlem får tilkendt/modtager pension som følge af tab af erhvervs-/arbejdsevne, skal a-kassen vurdere rådigheden.

G. Rådighed ved udstedelse af efterlønsbevis og overgang til efterløn uden et efterlønsbevis

Ved udstedelse af et efterlønsbevis og ved overgang til efterløn uden et efterlønsbevis, skal medlemmet stå til rådighed på bevistidspunktet eller ved overgang til efterløn. Det er ikke nok, at medlemmet stod til rådighed på ansøgningstidspunktet.

Medlemmet skal stå til rådighed for arbejde på fuld tid, hvis medlemmet søger om rettigheder som fuldtidsforsikret. Søger medlemmet om rettigheder som deltidsforsikret, skal medlemmet alene stå til rådighed for deltidsarbejde.

Ved rådighedsvurderingen skal der især lægges vægt på, om medlemmet har helbred til at klare et arbejde.

Hvis medlemmet er ophørt i sin beskæftigelse og i en periode herefter ikke ønsker at stå til rådighed for arbejdsmarkedet, fx fordi medlemmet modtager fratrædelsesgodtgørelse, ventepenge eller lignende, vil medlemmet efter en konkret vurdering kunne anses for at stå til rådighed uden forinden at have været tilmeldt AF og været arbejdssøgende.

Direktoratet kan give tilladelse til, at medlemmet får udstedt et efterlønsbevis, selvom medlemmet ikke ville kunne anses for at stå til rådighed efter § 17 om rådighedsvurdering i forbindelse med forbehold af arbejdskraft. Der henvises til § 33.

Der henvises i øvrigt til bekendtgørelsen om efterlønsbevis, bekendtgørelse om fleksibel efterløn og bekendtgørelse om overgang til, udtræden af og genindtræden i efterlønsordningen samt optjening af præmie med tilhørende vejledninger.

H. Rådighed ved overgang til efterløn med et efterlønsbevis

Et medlem, der har fået udstedt et efterlønsbevis, kan gå på efterløn, selvom medlemmet på tidspunktet for overgangen til efterløn på grund af sygdom eller frihedsberøvelse ikke længere opfylder betingelsen om at stå til rådighed, jf. § 62, stk. 2, nr. 1 og 3, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Medlemmet skal derudover opfylde de øvrige almindelige rådighedsbetingelser (bortset fra sygdom og frihedsberøvelse) på tidspunktet for overgang til efterløn.

Der henvises i øvrigt til det under G anførte.

I. Rådighed ved ophør med efterløn

Et medlem, der ophører med efterløn for at vende tilbage til arbejdsmarkedet, skal stå til rådighed for at opnå ret til dagpenge. Rådigheden skal vurderes efter de almindelige regler.

Det vil normalt være en betingelse for igen at kunne få ret til dagpenge, at medlemmet efter ophør med efterløn har haft mere end 300 timers arbejde inden for 10 uger, for deltidsforsikrede dog mindst 150 timer inden for 10 uger. Det skyldes, at medlemmet ved overgangen til efterløn har valgt ikke at ville stå til rådighed.

Et medlem, som har modtaget efterløn efter §§ 74 a-m i loven, vil dog kunne anses for at stå til rådighed, hvis medlemmet inden for de seneste 26 uger i efterlønsperioden har haft mere end 300 timers arbejde inden for 10 uger. Det gælder også for et medlem, der har modtaget efterløn efter §§ 75 a-g i loven, og som i efterlønsperioden har valgt at arbejde mod fradrag i efterlønnen. Det skyldes, at et medlem, der har modtaget efterløn efter disse regler, har kunnet arbejde ubegrænset i efterlønsperioden og derved har kunnet vise rådigheden i efterlønsperioden.

J. Rådighed i forbindelse med overgang til delpension

Efter lov om delpension kan et medlem sætte sin arbejdstid ned med mindst 1/4 og få delpension i forhold til arbejdstidsnedsættelsen.

Et medlem, der har nedsat sin arbejdstid for at få delpension, og som ønsker at arbejde på nedsat tid, vil kun kunne få supplerende dagpenge i forhold til timetallet efter, at medlemmet er gået på delpension.

Et deltidsforsikret medlem, der får delpension, har begrænset sin arbejdstid til højst 30 timer ugentligt for at kunne få delpension. Hvis medlemmet bliver ledig og får delpension, er det nok, at medlemmet står til rådighed for 30 timer.

Ved delpensionens bortfald skal medlemmet igen stå til rådighed i fuldt omfang som deltidsforsikret.

K. Rådighed i forbindelse med udtræden af overgangsydelsesordningen

Se litra I. Rådighed ved ophør med efterløn.

Til § 24, stk. 2

A-kassen skal fx notere og opbevare underretninger fra AF om medlemmets deltagelse i - eller manglende medvirken til - kontaktforløb, tilbud, konkrete åbne jobordrer og særlige jobprojekter. A-kassen skal også notere og opbevare underretninger fra AF om formidling af medlemmet og resultatet heraf.

Hvis a-kassen selv formidler medlemmet arbejde, skal a-kassen notere dette og resultatet af formidlingen.

A-kassen skal notere og opbevare de oplysninger, medlemmet har givet efter § 22, som har betydning for medlemmets rådighed. A-kassen skal bl.a. notere medlemmets oplysninger om kurser og arbejdssøgning, så det fremgår, om medlemmet opfylder § 10. A-kassen skal altid notere medlemmets kurser, og hvor mange job medlemmet har søgt og hvornår. Oplysningerne skal indgå i vurderingen af, om medlemmet opfylder sin pligt til at kunne overtage og søge arbejde, jf. §§ 7-10. I vurderingen skal a-kassens egne oplysninger og oplysningerne fra Job- og CV-banken også indgå.

A-kassen skal notere, om medlemmet har fulgt eller er ved at få udarbejdet en jobplan.

Opbevaringen bør ske ved, at oplysningerne fremgår af a-kassens edb-system, men kan også ske i form af kopi eller notat på medlemmets sag.

Til § 24, stk. 3

Hvis a-kassen vurderer, at medlemmet står til rådighed, skal a-kassen genoptage udbetalingen af dagpenge fra det tidspunkt, hvor a-kassen stoppede udbetalingen.

Til § 25

Rådighedsvurderingen kan ske ved et vejledningsmøde efter lovens § 65. Hvis a-kassen har oplysninger, der viser rådigheden, kan vurderingen ske på denne baggrund.

Efter vejledningsbekendtgørelsen skal a-kassen under et vejledningsmøde indhente alle oplysninger, der er relevante for vejledning af medlemmet.

Hvis medlemmets oplysninger fx giver anledning til tvivl, om kravet i § 10 er opfyldt, skal a-kassen vurdere rådigheden.

Til § 26

Et ledigt medlem har pligt til at medvirke i de forløb, som en anden aktør står for. Hvis a-kassen får underretning om, at et medlem ikke overholder sine forpligtelser over for den anden aktør, er der tvivl om rådigheden. Hvis a-kassen optræder som anden aktør over for egne medlemmer, er forholdet omfattet af § 29.

A-kassen skal stoppe udbetalingen af dagpenge, så længe a-kassen undersøger forholdet, jf. § 24, stk. 3.

Til § 27

Bestemmelsen gælder uanset sygeperiodens varighed.

Sygemeldingerne fører ikke i sig selv til, at medlemmet ikke står til rådighed, men årsagen hertil kan gøre det. Hvis medlemmet melder sig syg for at undgå at komme i tilbud mv., står medlemmet ikke til rådighed.

A-kassen skal kun vurdere rådigheden ved sygemelding over for anden aktør efter denne bestemmelse, hvis AF har givet a-kassen besked.

Til § 28, stk. 1

I rådighedsvurderingen skal det indgå, om medlemmet søger arbejde, herunder om medlemmet søger konkrete job på opfordring af AF, a-kassen eller anden aktør.

Det skal også indgå, om medlemmet har deltaget i aktiviteter efter en jobplan.

Til § 28, stk. 2

En frist forudsætter, at a-kassen ikke har grundlag for at træffe afgørelse om, at medlemmet ikke står til rådighed på grund af en for ringe arbejdssøgning.

A-kassen kan således give en frist, hvis der er tvivl om medlemmets arbejdssøgning.

En a-kasse kan også give en frist, hvis medlemmet fx har en så nær tilknytning til en arbejdsplads, at der er tvivl om rådigheden for det øvrige arbejdsmarked, jf. § 17.

Fristens længde skal stå i forhold til den forventede ledighedsperiode. Fristen skal gives skriftligt. Medlemmet har ikke adgang til at klage, fordi en frist ikke begrænser retten til dagpenge.

For så vidt angår krav til arbejdssøgning, henvises der til § 10. Hvis der ikke har været job, som medlemmet kan søge, kan der gives en ny frist.

A-kassen kan ikke anse medlemmet for ikke at stå til rådighed inden fristens udløb alene på grund af for ringe arbejdssøgning i første del af fristperioden. Der kan dog være andre grunde til, at medlemmet ikke står til rådighed, fx sygdom.

Ved rådighedsvurderingen efter fristens udløb skal det indgå, om medlemmet har deltaget i aktiviteter, som AF eller en anden aktør har indkaldt til.

Kapitel 10

Manglende ret til dagpenge i en periode på grund af

Kapitel 10

Manglende ret til dagpenge i en periode på grund af udeblivelse

Til § 29

Et medlem udelukkes kun fra ret til dagpenge, så længe medlemmet udebliver, hvis medlemmet havde pligt til at møde til samtalen eller aktiviteten i a-kassen.

Udover at udelukke medlemmet fra ret til dagpenge så længe medlemmet udebliver, skal a-kassen vurdere, om udeblivelsen giver grund til tvivl om rådigheden, jf. § 24, stk. 1.

Reglen gælder også ved udeblivelse fra CV-samtaler i a-kassen, og når a-kassen optræder som anden aktør over for egne medlemmer.

Til §§ 30 og 31

Et medlem udelukkes kun for ret til dagpenge, så længe medlemmet udebliver fra en samtale eller en aktivitet, jf. §§ 30 og 31. Hvis udeblivelsen skyldes, at medlemmet opfylder sin rådighedsforpligtelse, fx fordi medlemmet skal til ansættelsessamtale, vil medlemmet ikke blive udelukket fra ret til dagpenge.

Har AF indkaldt medlemmet skriftligt og personligt til en formidlingssamtale hos en anden aktør, vil medlemmets udeblivelse være omfattet af § 30, hvis AF underretter a-kassen herom.

Medlemmet kan ikke få efterbetalt dagpengene.

Udover at udelukke medlemmet fra ret til dagpenge, så længe medlemmet udebliver mv., skal a-kassen vurdere, om udeblivelsen mv. giver grund til tvivl om rådigheden, jf. § 24, stk. 1.

For så vidt angår udeblivelse efter § 30, kan der være grund til også at give en sanktion efter reglerne om selvforskyldt ledighed. Hvis udeblivelsen ikke kan sidestilles med et afslag, skal medlemmet ikke have en sanktion, men kan ikke få dagpenge fra udeblivelsen, og indtil medlemmet henvender sig til AF eller a-kassen.

Kapitel 11

Tab af retten til dagpenge og arbejdskrav

Kapitel 11

Tab af retten til dagpenge og arbejdskrav

Til § 32

Kravet om arbejde i stk. 2 og 3 opfyldes efter § 2 i bekendtgørelse om beskæftigelseskrav og dagpengeperiode.

Arbejdet skal ligge efter det tidspunkt, hvor medlemmet mistede retten til dagpenge.

10-ugers-perioden i stk. 2 og 3 kan forlænges med perioder med sygdom eller uarbejdsdygtighed, barsel, ferie inden for ferieloven samt med søgnehelligdage og overenskomstmæssige fridage. Der må ikke være udbetalt løn i perioderne.

Et fuldtidsforsikret medlem, der bliver deltidsforsikret, kan opfylde kravet om arbejde efter stk. 3 som deltidsforsikret. Hvis årsagen til den manglende rådighed er, at et medlem ikke står til rådighed for fuldtidsarbejde, men alene for arbejde på deltid, og medlemmet bliver overflyttet til deltidsforsikring, falder kravet om arbejde efter stk. 2 bort.

Til § 33

Det er en forudsætning for at overveje at give dispensation, at medlemmet opfylder de almindelige rådighedsbetingelser.

Der skal lægges vægt på tilknytningen til arbejdsmarkedet, inden medlemmet gik på efterløn eller fik et efterlønsbevis. Der vil især kunne gives tilladelse, hvis arbejdet har svaret til beskæftigelse i fuldt sædvanligt omfang.

Hvis medlemmet efter tilladelsen får et efterlønsbevis, skal der ved tidspunktet for overgangen til efterløn ske en rådighedsvurdering, jf. vejledningen til § 24, stk. 1, H.

Kapitel 12

Ikrafttræden, overgangsbestemmelser mv.

Kapitel 12

Ikrafttræden, overgangsbestemmelser mv.

Til § 34

Med denne vejledning bortfalder vejledning nr. 189 af 20. december 2000 om rådighed med senere ændringer.

Til § 35

Et medlem, som efter § 15 ikke længere har ret til supplerende dagpenge uden frigørelsesattest, kan dog indtil den 1. oktober 2003 få supplerende dagpenge uden frigørelsesattest.

Til § 37

Et medlem, der er begyndt på en uddannelse efter § 62 a i loven før den 1. januar 1996, kan fortsætte - og færdiggøre - uddannelsen efter de hidtidige regler. Det gælder for alle uddannelsestyper, som før den 1. januar 1996 gav ret til samtidig at få dagpenge.

Uddannelsen skal være begyndt før den 1. januar 1996.

Medlemmet kan ikke skifte uddannelse undervejs og må i det hele taget ikke afbryde uddannelsen.

Arbejdsdirektoratet, den 17. juni 2003

Tor Even Münter

/Kenn Sessing Olsen

§ 18 omfatter de situationer, hvor et medlem afslår eller ophører med et arbejde, et tilbud mv., og hvor afslaget eller ophøret skyldes medlemmets konkrete fremtidsplaner eller fremtidige forpligtelser, som tyder på, at medlemmet ikke ønsker eller kan stå til rådighed i den mellemliggende periode.

Vejlednings- og afklaringsforløb, der ikke indgår som led i en jobplan, og hvorunder medlemmet modtager dagpenge, er også omfattet af bestemmelsen. Disse forløb er ikke omfattet af bekendtgørelse om selvforskyldt ledighed.

Ud over de situationer, der er nævnt i § 18, stk. 1, gælder bestemmelsen fx i tilfælde, hvor et medlem afslår et formidlet arbejde, fordi medlemmet skal afsone frihedsstraf eller aftjene værnepligt.

Der skal være egentlig årsagssammenhæng mellem medlemmets afslag eller ophør og medlemmets fremtidsplaner eller fremtidige forpligtelser.

Der skal endvidere være tale om en såkaldt mellemperiode mellem afslaget eller ophøret og påbegyndelsen af aktiviteten.

Særligt om flytning på grund af ægtefællens forhold

Medlemmet kan tidligst få dagpenge igen, når medlemmet er flyttet, under forudsætning af, at betingelserne for ret til dagpenge i øvrigt er opfyldt. Har medlemmet fået en karantæne, kan medlemmet dog først få dagpenge, når karantænen er afviklet.

Særligt om børnepasningsorlov

Hvis et medlem afslår eller ophører med et arbejde eller et tilbud med den begrundelse, at medlemmet har fået bevilget børnepasningsorlov, kan medlemmet ikke få dagpenge i en mellemperiode fra tidspunktet for afslaget eller ophøret, og indtil medlemmet går på orlov.

Et medlem, der fx har afslået et formidlet arbejde eller er ophørt med et arbejde med den begrundelse, at medlemmet skal på børnepasningsorlov, kan efter praksis påbegynde orloven, selvom medlemmet i medfør af § 18, stk. 1, har mistet retten til dagpenge i den mellemliggende periode. Medlemmet kan dog ikke få orlovsydelse i et antal timer, der svarer til (den resterende del af) en eventuel karantæne efter reglerne om selvforskyldt ledighed, medmindre karantænen er forældet inden orlovens påbegyndelse.

Særligt om attest E 303

Hvis et medlem afslår eller ophører med et arbejde eller et tilbud med henblik på at rejse til udlandet for at søge arbejde med en attest E 303 i henhold til art. 69 i forordning (EØF) 1408/71, kan medlemmet ikke få dagpenge fra tidspunktet for afslaget eller ophøret, og indtil medlemmet er rejst.

Særligt om uddannelse

Det er afgørende, om der er årsagssammenhæng. Har medlemmet fx opsagt et arbejde for at påbegynde uddannelse, er medlemmet omfattet af bestemmelsen og skal udelukkes fra dagpenge.

Udelukkelse fra dagpenge forudsætter ikke, at medlemmet på afslags- eller opsigelsestidspunktet er optaget på en uddannelse.

Til § 18, stk. 2

Se reglerne om afslag i bekendtgørelse om selvforskyldt ledighed.

Til § 18, stk. 3

Er det ikke muligt at dokumentere, at forudsætningen for afslaget eller ophøret er bortfaldet, er en tro- og loveerklæring fra medlemmet tilstrækkelig.

Særligt for så vidt angår begyndelse af uddannelse bemærkes, at forudsætningen for afslaget eller ophøret ikke er bortfaldet, selvom medlemmet begynder på en uddannelse, som er omfattet af undtagelsesbestemmelserne i § 19, stk. 2 og 3, og § 20.

§ 31 er en opsamlingsbestemmelse. Reglen gælder exempelvis også ved udeblivelse fra CV-samtaler på AF og udeblivelse fra vejlednings- og afklaringsforløb, der ikke indgår som led i en jobplan, og hvor medlemmet modtager dagpenge.

Vejledning om rådighed

I bekendtgørelse nr. 516 af 17. juni 2003 er der fastsat regler om rådighed.

I denne vejledning beskrives bekendtgørelsens regler, og nogle af reglerne uddybes med nærmere retningslinier.