Vejledning om selvforskyldt ledighed

Bilag 1

Bilag 1

Vejledningen indeholder

Generelle afsnit

Forholdet til andre aktører

Begreber i bekendtgørelsen

Adresseforhold

– Midlertidig adresseændring

– Vedvarende adresseændring

Gyldig grund – rådighed

Dags varsel

Rådighedsforpligtelse

Postproblemer

Handlemåde, der skal sidestilles med et afslag

Særligt om handlemåde, der skal sidestilles med et afslag på at være med til at udarbejde eller revidere en jobplan

Udeblivelse

Sygdom

Afbud

Ferie

Selvforskyldt ledighed i perioder, hvor et medlem ikke har ret til dagpenge m.m.

Aktivering

– Ret og pligt til aktivering

– Fritagelse for pligten til aktivering

Til de enkelte bestemmelser

Område, §§ 1 og 3

Selvforskyldt ledighed

Opsigelse, § 4

Afskedigelse mv, § 6

Kontraopsigelse, § 7

Accept af for kort opsigelsesvarsel, § 8

Afslag på formidlet arbejde, § 10

Afslag på en jobplan eller et tilbud efter en jobplan, § 11

Gyldige grunde, § 12

– Helbred, § 13

– Transport, § 14

– Pasning af familie, § 15

– Efterløn, § 16

– Tab af supplerende dagpenge, § 18

– Frigørelsesattest, § 19

– Arbejde i udlandet, § 20

– Støtte efter lov om social service mv., § 22

– Arbejdspladsen, § 23

– Flytning, som skyldes, at ægtefællen eller samleveren flytter for at overtage arbejde mv., § 24

– Fratrædelsesgodtgørelse, § 25

– Fysisk vold, § 26

– Overtagelse af ordinært arbejde mv., som et medlem selv har fundet, § 28

– Overtagelse af formidlet arbejde, § 29

– Sammenfald mellem arbejde og bolig, § 31

– Manglende færdigheder, § 32

– Rimeligt tilbud, § 33

– Arbejde, som efter sin art normalt ikke udbydes som hovedbeskæftigelse, § 35

Sanktioner

– Karantæner, § 36

– Placering af karantæner, § 37

– Forældelse og afvikling af karantæner, § 38

– Gentagelsesvirkning og arbejdskrav, § 39

Oplysningspligt, § 41

Ikrafttræden mv., § 43

Kapitel 1

Område

Kapitel 1

Område

Til § 1

Bekendtgørelsen omfatter alle ophør i og afslag på arbejde og tilbud efter en jobplan, medmindre andet udtrykkeligt fremgår.

Bekendtgørelsen omfatter også ophør med uddannelse, der regnes som arbejde efter § 53 i loven, jf. § 2, stk. 4-6, i bekendtgørelse om beskæftigelseskrav og dagpengeperiode.

Bekendtgørelsen omfatter ikke ophør i de hverv, der kan medgå til beskæftigelseskravet efter § 53, stk. 3, litra c, i loven.

Bekendtgørelsen omfatter heller ikke ophør med selvstændig virksomhed. Et medlem, der ophører med selvstændig virksomhed, har ikke ret til dagpenge i karensperioden, jf. § 63, stk. 2, i loven.

Det afgørende for, om et arbejdsophør er omfattet af bekendtgørelsen, er, hvornår arbejdsophøret finder sted, og om pågældende på dette tidspunkt er medlem af en a-kasse.

Til § 3, stk. 1, nr. 4

Bestemmelsen indebærer, at a-kassen skal undersøge, hvorvidt medlemmet inden for en periode på 3 måneder efter ophøret har modtaget ydelser til forsørgelse fra a-kassen eller offentlige myndigheder, når medlemmet ikke er i et beskæftigelsesforhold.

Ydelser fra offentlige myndigheder kan fx være sygedagpenge, kontanthjælp og Statens Uddannelsesstøtte.

Eksempel

Et medlem går fra den 14. marts ned i arbejdstid hos samme arbejdsgiver uden en gyldig grund (fra 37 t/uge til 25 t/uge) og beder ikke om supplerende dagpenge. Den 14. juni samme år siger medlemmet arbejdet op uden gyldig grund og melder sig ledig.

Nedgangen i arbejdstid den 14. marts er ikke omfattet af bekendtgørelsen, da der er gået mere end 3 måneder fra nedgangen i arbejdstid til medlemmet beder om dagpenge. Når medlemmet melder sig ledig den 14. juni, vil medlemmet få 3 ugers karantæne for det sidste ophør.

Kapitel 2

Selvforskyldt ledighed

Kapitel 2

Selvforskyldt ledighed

Selv om et medlem ikke er selvforskyldt ledig, fordi medlemmet har en gyldig grund, kan der være andre grunde til, at medlemmet ikke kan få dagpenge. Det kan fx være tilfældet, hvis et medlem er syg eller har et børnepasningsproblem eller udebliver fra et møde i a-kassen eller på AF.

Opsigelse

Til § 4, stk. 1

Det sidestilles med en opsigelse, hvis et medlem har indgået en aftale om ansættelse, men ikke møder op den første arbejdsdag, medmindre der er tale om et formidlet arbejde.

Til § 4, stk. 2

Det afgørende er, at opsigelserne sker på samme tidspunkt. Det er derfor uden betydning, om medlemmet på grund af forskellige opsigelsesvarsler fratræder de 2 stillinger på forskellige tidspunkter.

Til § 5

Et medlem, som er på orlov, der ikke er taget efter lov om børnepasningsorlov eller til deltagelse i uddannelse med voksenuddannelsesstøtte efter lov om statens voksenuddannelsesstøtte, skal ikke have en gentagelsesvirkning, hvis medlemmet forlænger orloven uden en gyldig grund.

Hvis et medlem uden en gyldig grund opsiger det arbejde, som medlemmet har orlov fra, er medlemmet selvforskyldt ledig.

Afskedigelse mv.

Til § 6

Det beror på et samlet skøn, om en afskedigelse væsentligst skyldes et medlems forhold. I skønnet indgår bl.a. arbejdsgiverens begrundelse for afskedigelsen og medlemmets forklaring om hændelsesforløbet.

Der er fx ikke grundlag for at sige, at afskedigelsen væsentligst skyldes medlemmet, hvis

1) Afskedigelsen skyldes arbejdsmangel eller rationalisering.

2) Der i ansættelsesforholdet sker en væsentlig ændring, der kræver medlemmets accept, og medlemmet ikke vil acceptere ændringen.

3) Det ikke klart fremgår, at afskedigelsen væsentligst skyldes medlemmet, fordi arbejdsgiveren ikke vil belyse årsagen til afskedigelsen nærmere.

Til § 6, nr. 2

Et medlem er ikke selvforskyldt ledig, hvis et uddannelsessted afbryder medlemmets uddannelse, fordi medlemmet ikke har de fornødne færdigheder til at gennemføre uddannelsen. De manglende færdigheder må dog ikke bero på medlemmets forhold, som fx fravær fra undervisningen, der ikke er sagligt begrundet.

Kontraopsigelse

Til § 7, stk. 2

Reglen gælder, hvis et medlem kan dokumentere, at medlemmet på opsigelsestidspunktet ville være blevet afskediget af en grund, der ikke væsentligst skyldes medlemmet, hvis medlemmet ikke selv havde opsagt sit arbejde.

Der henvises i øvrigt til § 25, stk. 1 og 2.

Accept af for kort opsigelsesvarsel

Til § 8, stk. 3

Der findes ikke nogen egentlig definition af, hvornår der er tale om »fagretlig behandling«.

I denne bekendtgørelse anvendes udtrykket »fagretlig behandling« på følgende måde.

Der er tale om en »fagretlig behandling«, hvis et forlig om delvis erstatning for manglende opsigelsesvarsel er indgået af parter og under former, der opfylder betingelserne i Hovedaftalen mellem LO og DA, »Norm for regler for behandling af faglig strid«, tilsvarende hovedaftaler eller de enkeltstående overenskomster.

Konkrete tvivlstilfælde må afgøres ved fortolkning af de pågældende overenskomster.

Bestemmelsen omfatter også voldgiftsbehandling efter lov om voldgift, og det er muligt at indgå aftale om, at tvister om løn- og ansættelsesforhold, opsigelser mv. skal afgøres ved voldgiftsbehandling, med mindre andet følger af lov om arbejdsret eller en kollektiv overenskomst. Sådanne aftaler om voldgiftsbehandling kan indgås af både organisationer og enkeltpersoner.

Organisationer og enkeltpersoner uden for det overenskomstdækkede område, der har indgået aftale om behandling af disse spørgsmål ved voldgift, er derfor også omfattet af denne bestemmelse.

Afslag på formidlet arbejde

Til § 10

Der henvises til afsnittet »Rådighedsforpligtelse«.

Et medlem skal oplyse AF og a-kassen om planlagt ferie. Se afsnittet »Ferie«.

Et medlem skal være indkaldt eller henvist personligt af AF eller a-kassen til en formidlingssamtale på AF, i a-kassen, hos andre aktører eller hos en arbejdsgiver, hvis medlemmet skal kunne pålægges en sanktion.

Til § 10, stk. 2

Hvis medlemmet på tidspunktet for afslaget kan dokumentere at skulle påbegynde arbejde senest samme dag, som det formidlede arbejde/den pågældende aktivitet skal påbegyndes, har medlemmet ikke pligt til at overtage det formidlede arbejde eller deltage i aktiviteten.

Der henvises i øvrigt til afsnittene »Handlemåder, der skal sidestilles med et afslag«, »Afbud«, »Udeblivelse«, »Sygdom«, »Ferie«, »Adresseforhold« og »Aktivering«.

Om attest E 303

Det er ikke en gyldig grund, hvis et medlem afslår et formidlet arbejde, fordi medlemmet vil rejse til udlandet for at søge arbejde med en attest E 303 efter art. 69 i Forordning (EØF) 1408/71. Medlemmet kan ikke få dagpenge fra tidspunktet for afslaget, og indtil medlemmet rejser, jf. § 18 i bekendtgørelse om rådighed.

Afslag på en jobplan eller et tilbud efter en jobplan

Til § 11

Hvis et medlem får en indkaldelse fra AF, og medlemmet skal begynde fx arbejde, uddannelse mv., efter aktiviteten skal begynde, har medlemmet ikke en gyldig grund til at afslå at deltage i aktiviteten. Det er i en sådan situation AF, der skal afgøre, om medlemmet skal deltage i aktiviteten, indtil medlemmet skal begynde arbejde mv.

Reglen gælder også tilbud efter en jobplan om indledende sproglig vurdering, sprogundervisning og den afsluttende sproglige test, jf. lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Reglen gælder også ved tilbud om omskoling og tilbud efter en handlingsplan eller uddannelsesplan, som er aftalt før den 1. juli 2003.

Til § 11, stk. 1

Reglen gælder bl.a. for kurser efter en jobplan, som AF tilbyder et medlem for at kunne formidle medlemmet arbejde inden for et andet fagligt område. Der er tale om tilfælde, hvor der ikke er udsigt til, at medlemmet kan få arbejde inden for sit faglige område.

Til § 11, stk. 3

Hvis et medlem på tidspunktet for afslaget kan dokumentere at skulle påbegynde arbejde senest samme dag, som det formidlede arbejde/den pågældende aktivitet skal påbegyndes, har medlemmet ikke pligt til at overtage det formidlede arbejde eller deltage i aktiviteten.

Der henvises i øvrigt til afsnittene »Handlemåder, der skal sidestilles med et afslag«, »Afbud«, »Udeblivelse«, »Sygdom«, »Ferie« »Adresseforhold« og »Aktivering«.

Kapitel 3

Gyldige grunde

Kapitel 3

Gyldige grunde

Til § 12

De gyldige grunde er udtømmende.

De gyldige grunde relaterer sig som hovedregel til arbejdsmarkedet og ikke til et medlems personlige forhold.

Dette betyder fx, at et medlem, der af personlige grunde vælger at flytte, ikke har en gyldig grund til at opsige et arbejde, selv om medlemmet efter flytningen ikke har pasningsmuligheder for sine børn. Det samme gælder, hvis medlemmet efter en flytning får mere end tre timers transport til sin arbejdsplads. Det vil sige, at et medlem ikke kan »flytte sig til« en gyldig grund.

Til § 13 (helbred)

Der er en standardlægeattest til brug for a-kassens sagsbehandling ved et medlems afslag på eller ophør i arbejde på grund af helbred. Medlemmet kan få attesten hos a-kassen. Medlemmet skal udfylde attesten sammen med lægen og aflevere den i a-kassen. En attest fra en kiropraktor kan sidestilles med en attest fra en læge, hvis karakteren af helbredsproblemerne tilsiger det.

Den lægelige dokumentation bør normalt foreligge på tidspunktet for afslaget eller ophøret, men a-kassen kan efter en konkret vurdering også acceptere en efterfølgende lægelig dokumentation. Det er dog et krav, at den giver samme grad af sikkerhed for, at et medlem ikke kunne eller burde tage eller forblive i arbejdet på grund af helbredsmæssige forhold.

A-kassen kan ved en efterfølgende lægelig dokumentation bl.a. lægge vægt på

1) Om medlemmet har haft løbende kontakt med lægen op til opsigelsen eller afslaget.

2) Om der er tale om en helbredstilstand eller en sygdom, der efter sin art også må anses for at have været til stede på det tidspunkt, da medlemmet opsagde eller afslog arbejdet.

Hvis lægen kun anbefaler, at et medlem melder sig syg, har medlemmet ikke en gyldig grund til at opsige arbejdet.

Et medlem skal have forsøgt at få andet arbejde på arbejdspladsen, som medlemmet kan varetage.

Selv om et medlem på grund af helbredsforhold har en gyldig grund til at afslå eller opsige et arbejde, vil medlemmet kunne miste retten til dagpenge, hvis medlemmet ikke kan anses for at stå til rådighed for arbejdsmarkedet.

Til § 14 (transport)

Selv om et medlem på grund af problemer med transport har en gyldig grund til at afslå eller opsige et arbejde, vil medlemmet ikke kunne få dagpenge, hvis medlemmet ikke kan anses for at stå til rådighed for arbejdsmarkedet.

Til § 14, stk. 2, nr. 3

Der er ikke tale om en privat aftale om samkørsel, hvis et medlem fx låner en bil i en periode eller på anden måde selv disponerer over transportmidlet, idet medlemmet selv skal være passager i bilen for, at der er tale om samkørsel.

Ved samkørsel må transportmidlet ikke tilhøre medlemmets ægtefælle eller samlever.

Til § 15 (pasning af familie)

Selv om et medlem på grund af pasningsproblemer har en gyldig grund til at afslå eller opsige et arbejde, vil medlemmet ikke kunne få dagpenge, hvis medlemmet ikke kan anses for at stå til rådighed for arbejdsmarkedet, jf. § 18 i bekendtgørelse om rådighed.

Et medlem kan gå på orlov til børnepasning, selv om medlemmet ikke kan få dagpenge på grund af børnepasningsproblemer.

Til § 16 (efterløn)

Et medlem, der opsiger sit arbejde for at gå på efterløn, kan ikke få dagpenge, indtil medlemmet går på efterløn, jf. § 18 i bekendtgørelse om rådighed.

Det er et krav, at medlemmet rent faktisk går på efterløn. Bortfalder denne forudsætning, og har medlemmet ikke en anden gyldig grund til et ophør eller et afslag, er medlemmet selvforskyldt ledig.

Til § 18 (tab af supplerende dagpenge)

Et medlem kan tidligst afslå eller opsige et arbejde til fratræden samtidig med, at retten til supplerende dagpenge falder bort. I de tilfælde, hvor tidspunktet for bortfald af retten til supplerende dagpenge bliver rykket af en uforudsigelig eller pludseligt opstået situation, er det et krav, at medlemmet ikke beder om supplerende dagpenge, før medlemmet har opfyldt arbejdskravet i § 60, stk. 1, eller § 73, stk. 2, i loven.

Et medlem kan bruge »Erklæring om fratræden«, hvis medlemmet arbejder på nedsat tid, og arbejdet kun kan opsiges til fratræden på et bestemt tidspunkt i måneden. Når en arbejdsgiver har underskrevet erklæringen, har medlemmet mulighed for at opsige arbejdet til fratræden samtidig med, at retten til supplerende dagpenge falder bort. Det er uden betydning, hvornår i måneden de supplerende dagpenge falder bort.

De 26 uger kan forlænges efter principperne i § 55, stk. 7, i loven.

Det er dog ikke en gyldig grund at afslå eller opsige et arbejde, hvis medlemmet alligevel ikke kan få dagpenge som følge af reglerne om mindsteudbetaling.

Til § 19 (frigørelsesattest)

Det er en gyldig grund at afslå et arbejde, hvis et medlem formidles arbejde på nedsat tid, og arbejdsgiveren ikke vil udstede en frigørelsesattest.

Det er en gyldig grund at opsige et arbejde, hvis et medlem arbejder på nedsat tid, og der indtræder et opsigelsesvarsel fra medlemmets side, når arbejdsgiveren afslår at udstede en frigørelsesattest, når varslet indtræder.

Det er også en gyldig grund at opsige et arbejde, hvis et medlem ved en ansættelse ikke har behov for en frigørelsesattest, men senere i ansættelsen får brug for en frigørelsesattest, hvis den manglende udstedelse af frigørelsesattesten på dette tidspunkt, er den eneste årsag til, at medlemmet ikke kan få supplerende dagpenge.

Det er ikke en gyldig grund at afslå eller opsige et arbejde, hvis et medlem alligevel ikke kan få dagpenge som følge af reglerne om mindsteudbetaling.

Det er heller ikke en gyldig grund at opsige et arbejde, fordi arbejdsgiveren kalder frigørelsesattesten tilbage, når medlemmet forinden har afslået et tilbud om længere arbejdstid inden for samme faglige område.

Til § 20, stk. 1, nr. 1 (arbejde i udlandet - bopæl)

Det er ikke en gyldig grund at opsige et arbejde, hvis et medlem, der er ansat i et andet EØS‑land, er grænsearbejder. Det vil sige, at medlemmet vender tilbage til sin bopæl i Danmark mindst en gang om ugen. Det er uden betydning, om der er tale om en udenlandsk eller dansk arbejdsgiver.

Hvis det er nødvendigt at få oplysninger fra arbejdsgiveren, skal a-kassen forsøge at få disse, selv om der er tale om en udenlandsk arbejdsgiver. Hvis den udenlandske arbejdsgiver ikke vil give oplysningerne, må sagen afgøres ud fra medlemmets og sagens øvrige oplysninger.

Til § 20, stk. 1, nr. 2 (arbejde i udlandet - udsendt af den danske stat)

Det er ikke en gyldig grund at opsige et arbejde i udlandet, hvis et medlem er udsendt af den danske stat. Medlemmet bevarer i dette tilfælde sit medlemskab af en dansk a-kasse under arbejdet i udlandet, jf. bekendtgørelse om arbejdsløshedsforsikring ved arbejde inden for EØS og det øvrige udland og vejledning om arbejdsløshedsforsikring i relation til EØS‑landene.

Til § 20, stk. 1, nr. 3 (arbejde i udlandet - arbejdsgivers skattemæssige tilknytning til Danmark)

Det er ikke en gyldig grund at opsige et arbejde, hvis et medlem udfører arbejdet i udlandet for en arbejdsgiver, der er skattemæssigt registeret i Danmark.

Reglen omfatter et medlem, som har bevaret sit medlemskab af en dansk a-kasse under arbejdet i udlandet. Reglen omfatter også et medlem, som er omfattet af arbejdsløshedsforsikringen i et andet EØS‑land, og som under ansættelse i det andet EØS‑land vender tilbage til sin bopæl i Danmark mindre end en gang om ugen, jf. bekendtgørelse om arbejdsløshedsforsikring ved arbejde m.v. inden for EØS og i det øvrige udland og vejledning om arbejdsløshedsforsikring i relation til EØS‑landene.

Et medlem er omfattet af nr. 1, hvis medlemmet både udfører arbejde i udlandet for en arbejdsgiver, der er skattemæssigt registreret i Danmark, og vender tilbage til sin bopæl i Danmark mindst en gang om ugen.

Et medlem bevarer sit medlemskab af den danske a-kasse, hvis medlemmet udfører arbejde uden for EØS (herunder i Grønland) for en arbejdsgiver, der er skattemæssigt registreret i Danmark.

Et medlem er omfattet af bekendtgørelsen, hvis medlemmet beder om dagpenge i Danmark efter et arbejde eller ophold på Færøerne, jf. bekendtgørelse om medlems‑ og dagpengeret efter arbejde eller ophold på Færøerne. Et medlem, der anses for selvforskyldt ledig på Færøerne, skal derfor have en sanktion efter de danske regler, før medlemmet kan få dagpenge i Danmark. Dette gælder ikke, hvis medlemmet har udstået en sanktion for selvforskyldt ledighed på Færøerne.

Til § 22 (støtte efter lov om social service til pasning af handicappet barn eller døende nærtstående og efter lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel til pasning af alvorligt sygt barn)

Der henvises til §§ 29 og 104 i lov om social service og § 19 a i lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel.

Selv om et medlem på grund af pasningsproblemer har en gyldig grund til at afslå eller opsige et arbejde, vil medlemmet ikke kunne få dagpenge, hvis medlemmet ikke kan anses for at stå til rådighed for arbejdsmarkedet, jf. § 18 i bekendtgørelse om rådighed.

Til § 23 (arbejdspladsen)

Det er en gyldig grund at opsige et arbejde, hvis arbejdsgiveren væsentligt misligholder ansættelsesforholdet. Det er fx tilfældet, hvis arbejdsgiveren ikke udbetaler løn. Det samme gælder, hvis løn‑ og ansættelsesvilkår væsentligt fraviger, hvad arbejdsgiveren har stillet i udsigt.

Det er ikke en gyldig grund at opsige et arbejde, hvis et medlem har ret til at nægte at udføre et arbejde, men fortsat har krav på løn efter principperne om liv, ære og velfærd.

En sømand, der har ret til at opsige arbejdet efter sømandslovens § 7, har en gyldig grund.

Til § 24 (flytning som skyldes, at ægtefællen eller samleveren flytter for at overtage arbejde mv.)

For at kunne betragtes som samlevende skal der være tale om, at begge parter er registreret med fælles adresse i folkeregisteret.

Det er også omfattet af reglen, hvis ægtefællen eller samleveren overtager et arbejde eller begynder på en uddannelse i udlandet og derfor flytter til udlandet.

Forflyttelse i det hidtidige ansættelsesforhold til et nyt arbejdssted er også omfattet af reglen.

Ægtefællens eller samleverens flytning skal være begrundet i en af de stk. 1, nr. 1-3, nævnte aktiviteter. Ægtefællen eller samleveren skal således have indgået en bindende aftale om arbejde, fået tilsagn om optagelse på en uddannelse eller taget forberedende skridt til at etablere eller flytte en selvstændig virksomhed, før et medlem opsiger sit arbejde.

Et medlems flytning skal ske til en fælles adresse, og medlemmets flytning skal også være begrundet i ægtefællens eller samleverens flytning.

Det er et krav, at ægtefællen eller samleveren rent faktisk overtager arbejdet, begynder uddannelsen eller begynder eller flytter den selvstændige virksomhed. Det gælder dog ikke, hvis den manglende overtagelse, begyndelse eller flytning ikke skyldes ægtefællens eller samleverens egne forhold.

Et medlems opsigelse og flytning behøver ikke at ske samtidigt, og det er uden betydning, hvorfor medlemmet venter i 1 år med at flytte eller sige op.

Hvis et medlem opsiger sit arbejde før flytningen, kan medlemmet ikke få dagpenge i den mellemliggende periode, jf. § 18 i bekendtgørelse om rådighed.

Til § 25 (fratrædelsesgodtgørelse)

Det er en gyldig grund at opsige et arbejde, hvis det sker som et led i en fratrædelsesordning for virksomheden, og hvor medlemmet får en godtgørelse, der medfører fradrag i dagpengene, jf. bekendtgørelse om fradrag i arbejdsløshedsdagpenge mv.

Ved en fratrædelsesordning menes en aftale mellem arbejdsgiveren og en gruppe medarbejdere om at nedbringe antallet af ansatte i virksomheden, hvor arbejdsgiveren udbetaler en godtgørelse til de medarbejdere, der fratræder.

Løn og eventuel godtgørelse skal give fuld økonomisk dækning svarende til, at medlemmet var afskediget med korrekt varsel på det tidspunkt, hvor aftalen om fratrædelse blev indgået. Hvis løn og eventuel godtgørelse ikke giver fuld økonomisk dækning, mister medlemmet ikke ret til dagpenge ud over det tidspunkt, hvor medlemmet skulle være fratrådt efter arbejdsgiverens opsigelsesvarsel, da aftalen om fratrædelsen blev indgået, jf. princippet i § 8 om karantæne for et medlem, der accepterer et for kort opsigelsesvarsel.

Et medlem har ikke en gyldig grund, hvis medlemmet efter en særlig, individuel aftale med arbejdsgiveren får en godtgørelse ved en fratrædelse.

Der henvises i øvrigt til vejledningen til § 36.

Til § 26 (fysisk vold)

Der er en standardlægeattest til brug for a-kassens sagsbehandling ved fysisk vold. Et medlem kan få attesten hos a-kassen. Attesten udfyldes sammen med lægen og afleveres i a-kassen.

Dokumentationen fra politiet bør indeholde oplysninger om, at et medlem har været udsat for fysisk vold, samt hvor og hvornår den fysiske vold er udøvet, og hvornår anmeldelse er sket. Oplysningerne er på den kvittering, som medlemmet eller anmelderen kan få hos politiet efter anmeldelsen.

Til § 28, stk. 1 (overtagelse af ordinært arbejde mv., som et medlem selv har fundet)

Det afgørende for reglen er, at der er årsagssammenhæng mellem et medlems afslag på formidlet arbejde eller opsigelse og påbegyndelse af de i stk. 1, nr. 1-3, nævnte aktiviteter. Det vil sige, at medlemmet på tidspunktet for afslaget eller opsigelsen skal kunne dokumentere, at medlemmet har fået et nyt arbejde, er optaget på en uddannelse eller har taget forberedende skridt til at begynde selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse.

Hvis et medlem ikke begynder en af de nævnte aktiviteter umiddelbart efter, at medlemmet har afslået eller opsagt sit arbejde, kan medlemmet ikke få dagpenge i den mellemliggende periode, jf. § 18 i bekendtgørelse om rådighed.

Der er dog ikke tale om et afslag, hvis medlemmet henvender sig til arbejdsgiveren og stiller sin arbejdskraft til rådighed, indtil medlemmet skal begynde de nævnte aktiviteter.

Det er forudsætningerne på tidspunktet for afslaget eller opsigelsen for så vidt angår varigheden og omfanget af det fremtidige arbejde, der skal lægges til grund.

Til § 28, stk. 2

Reglen gælder fx i den situation, hvor et medlem er ansat i en tidsbegrænset stilling, og medlemmet opsiger stillingen uden en gyldig grund for at overtage et arbejde, som ikke er af mere end 5 ugers varighed, når overtagelsen af det nye arbejde betyder, at medlemmets ledighed indtræder på et senere tidspunkt.

Til § 28, stk. 3 (krav til omfanget af det nye arbejde)

Hvis et fuldtidsforsikret medlem, der fx arbejder 20 timer om ugen, opsiger sit arbejde for at begynde et andet arbejde på 23 timer om ugen, har medlemmet en gyldig grund, idet medlemmet overtager arbejde med et højere ugentligt timetal, uanset at det nye arbejde kan give ret til supplerende dagpenge.

Hvis et medlem begynder på et nyt arbejde med et lavere antal timer pr. uge, er det et krav, at det nye arbejde ikke har et omfang, der giver ret til supplerende dagpenge. Vurdering heraf sker efter reglen om mindsteudbetaling i bekendtgørelse om supplerende dagpenge. Det er uden betydning, om medlemmet af andre grunde end reglen om mindsteudbetaling ikke kan få supplerende dagpenge, fx fordi arbejdsgiveren ikke vil udstede frigørelsesattest.

Et medlem er ikke selvforskyldt ledig på grund af et tidligere jobskifte eller arbejdsophør, hvis det kan dokumenteres, at medlemmet ved jobskiftet eller arbejdsophøret har fået en sanktion i et andet EØS‑land.

Til § 28, stk. 4

Medlemmet skal have fundet arbejde mv. på tidspunktet for opsigelsen, hvis medlemmet har et opsigelsesvarsel i tilbudet. Der stilles ikke krav til arbejdets omfang (timetal), men alene til arbejdets varighed.

Det er ikke en gyldig grund at afslå at medvirke til at udarbejde eller revidere en jobplan eller afslå et tilbud efter en jobplan, at medlemmet på et senere tidspunkt skal overtage arbejde af mere end 5 ugers varighed, begynde på en uddannelse af mindst 1 års varighed eller begynde som selvstændig erhvervsdrivende mere end midlertidigt og i et omfang, der kan sidestilles med lønarbejde i over 30 timer om ugen. Et medlem skal henvende sig til AF, der afgør, om medlemmet skal deltage i tilbudet efter en jobplan, indtil medlemmet skal begynde på en af ovennævnte aktiviteter.

Til § 29 (overtagelse af formidlet arbejde)

Der er ingen krav til arbejdets varighed eller antal arbejdstimer pr. uge, hvis arbejdet er formidlet af AF, andre aktører eller a-kassen.

Det afgørende for reglen er, at der er årsagssammenhæng mellem afslaget eller ophøret og påbegyndelsen af det formidlede arbejde. Det vil sige, at et medlem på tidspunktet for afslaget eller ophøret skal kunne dokumentere, at medlemmet har indgået en aftale om ansættelse.

Selv om et medlem har en gyldig grund til at ophøre i et tilbud efter en jobplan eller et tilbud om omskoling mv., vil medlemmet ikke kunne få dagpenge i den mellemliggende periode fra tidspunktet for ophøret, og indtil medlemmet skal begynde det formidlede arbejde, jf. § 18 i bekendtgørelse om rådighed.

Det er ikke en gyldig grund at afslå at medvirke til at udarbejde eller revidere en jobplan eller afslå et tilbud efter en jobplan, at medlemmet på et senere tidspunkt skal overtage formidlet arbejde. Et medlem skal henvende sig til AF, der afgør, om medlemmet skal deltage i tilbudet efter en jobplan, indtil medlemmet skal begynde på det formidlede arbejde.

Til § 31 (sammenfald mellem arbejde og bolig)

Reglen gælder fx, hvis boligen står over for at skulle på tvangsauktion.

Til § 32 (manglende færdigheder)

De manglende færdigheder må dog ikke bero på medlemmets forhold, som fx fravær fra undervisningen, der ikke er sagligt begrundet.

Til § 33 (rimeligt tilbud)

En klage til Arbejdsmarkedsrådet over et tilbuds rimelighed har ikke opsættende virkning. Det vil sige, at et medlem skal begynde tilbudet eller fortsætte i tilbudet, indtil der foreligger en afgørelse fra Arbejdsmarkedsrådet.

Til § 35 (Arbejde som efter sin art normalt ikke udbydes som hovedbeskæftigelse)

Reglen gælder for de typer af arbejde, som efter tidligere regler blev anset som bierhverv efter loven. Der kan kun dispenseres i særlige tilfælde, hvis det vil være åbenbart urimeligt, at et medlem bliver anset for selvforskyldt ledig. Det kan fx være tilfældet, hvis medlemmets bierhverv som fritidsvicevært er knyttet til en mindre bolig, og medlemmet af familiemæssige grunde må flytte fra boligen.

Kapitel 4

Sanktioner

Kapitel 4

Sanktioner

Karantæne

Til § 36

En karantæne er for et fuldtidsforsikret medlem 37 timer pr. uge.

En karantæne for et deltidsforsikret medlem opgøres efter princippet i bekendtgørelse om supplerende dagpenge. Udgangspunktet er den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid, opgjort på grundlag af arbejdet i den periode, der danner grundlag for beregningen af medlemmets dagpengesats. Et deltidsforsikret medlem, der har arbejdet i gennemsnitlig 25 timer om ugen, skal have en karantæne ved et selvforskyldt ophør på 75 timer (3 x 25).

Et medlem får ikke en karantæne for selvforskyldt ledighed, hvis den selvforskyldte ledighed fører til et krav om arbejde efter bekendtgørelse om rådighed.

Et medlem får heller ikke en karantæne, hvis arbejdskravet efter § 32, stk. 2, i bekendtgørelse om rådighed efterfølgende falder bort.

Til § 36, stk. 2

Det er ikke en gyldig grund at opsige et arbejde, hvis et medlem ved en fratrædelsesordning efter § 25 får løn og godtgørelse, der ikke giver fuld økonomisk dækning.

Et medlem mister dog ikke retten til dagpenge ud over det tidspunkt, hvor medlemmet skulle være fratrådt, hvis arbejdsgiveren havde afskediget medlemmet med et korrekt varsel, da aftalen om fratrædelse blev indgået.

Placering af karantæner

Til § 37

At en karantæne har »virkning fra« et bestemt tidspunkt betyder, at karantænen tidligst kan afvikles fra dette tidspunkt, og at forældelsesfristen i § 38, stk. 2, og perioden for gentagelsesvirkningen i § 39, stk. 1, først regnes fra dette tidspunkt.

Karantænen kan kun afvikles i perioder, hvor et medlem ellers ville have haft ret til dagpenge. Det betyder, at karantænen som hovedregel skal afvikles i den første periode efter afslaget/ophøret, hvor medlemmet ellers ville have haft ret til dagpenge.

Et medlem, som fx ikke står til rådighed i en periode, jf. § 18 i bekendtgørelse om rådighed, kan ikke afvikle karantænen, så længe medlemmet ikke står til rådighed.

Der opstår dog tilfælde, hvor et medlem uden en gyldig grund afslår et formidlet arbejde eller et tilbud eller ophører i et tilbud, men hvor a-kassen først får underretning herom fra AF, efter den har udbetalt dagpenge (ydelser) for den periode, hvor afslaget/ophøret fandt sted.

I sådanne tilfælde kan a-kassen placere den karantæne, som medlemmet skal pålægges som følge af afslaget/ophøret sådan, at den afvikles i den periode, som dækkes af første udbetaling af dagpenge (ydelser) efter underretningen fra AF, og hvor medlemmet ellers ville have haft ret til dagpenge.

I disse tilfælde vil forældelsesfristen på 3 måneder, jf. § 38, stk. 2, i bekendtgørelsen og 1-års-fristen for gentagelsesvirkningen, jf. § 39, stk. 1, i bekendtgørelsen, fortsat regnes fra afslaget/ophøret.

Et medlem kan ikke få fx aktiveringsydelse i det antal timer, der svarer til en karantæne, hvis medlemmet afslår et formidlet arbejde, mens medlemmet får aktiveringsydelse. Dette gælder også for et medlem, der modtager uddannelsesgodtgørelse på baggrund af en aftale indgået i en handlingsplan eller uddannelseplan før den 1. juli 2003.

For lønmodtagere på orlov efter stk. 4, får karantænen først virkning efter orlovens ophør. Det er uden betydning, om et medlem opsiger det arbejde, som medlemmet er på orlov fra, eller om medlemmet under orloven opsiger et andet arbejde, som medlemmet er begyndt på under orloven.

I de tilfælde, hvor en karantæne først får virkning efter et tilbuds eller en orlovs ophør mv., regnes forældelsesfristen og perioden for gentagelsesvirkningen også først fra dette tidspunkt.

Til § 37, stk. 2

Bestemmelsen omfatter ikke arbejdsgiverens betaling af dagpengegodtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag.

Forældelse og afvikling af karantæner

Til § 38, stk. 1

En karantæne kan som udgangspunkt kun afvikles i timer, hvor et medlem er ledig, tilmeldt AF og i øvrigt står til rådighed for arbejdsmarkedet.

Karantænen kan derfor ikke afvikles i perioder, hvor medlemmet fx holder egen optjent ferie.

Selv om et medlem ikke er indplaceret, kan karantænen afvikles i perioder, hvor medlemmet har ret til andre ydelser, der udbetales af a-kassen. Dette gælder dog ikke for godtgørelse efter lov om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, medmindre der er tale om karantæne for afslag på et formidlet arbejde i en periode, hvor medlemmet får godtgørelsen.

Hvis et medlem uden en gyldig grund afslår et formidlet arbejde eller ophører i et arbejde eller et tilbud efter en jobplan eller et tilbud om omskoling mv., inden medlemmet skal begynde på en orlov, kan medlemmet ikke få orlovsydelse i et antal timer, der svarer til den resterende del af karantænen, medmindre karantænen er forældet inden orlovens begyndelse.

Til § 38, stk. 2

Er en karantæne eller en del af denne ikke afviklet 3 måneder efter et afslag eller ophør, anses karantænen for udstået (forældelsesfristen).

Til § 38, stk. 3

Karantænen er udstået for et fuldtidsforsikret medlem, når medlemmet efter et afslag eller et ophør har haft mindst 185 timers arbejde (5 x 37 timer).

Det samme gælder for et deltidsforsikret medlem, der har haft arbejde, svarende til 5 gange den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid, der ligger til grund for beregningen af medlemmets dagpengesats.

Arbejdet opgøres efter reglerne om lønarbejde i § 2 i bekendtgørelse om beskæftigelseskrav og dagpengeperiode.

Der er ikke et krav om, at arbejdet skal være på et bestemt antal timer pr. uge. Kravet om arbejde kan dog ikke opfyldes over en kortere periode end 5 uger. Der kan derfor tidligst udbetales dagpenge til et medlem 5 uger efter afslaget eller ophøret. Det er ikke et krav, at medlemmet har haft arbejde på den første og den sidste dag i 5‑ugers‑perioden.

Eksempel

Et fuldtidsforsikret medlem ophører med et fuldtidsarbejde uden en gyldig grund. Dagen efter ophøret får medlemmet et arbejde på 20 timer om ugen og beder om supplerende dagpenge. Medlemmet skal have 3 ugers karantæne.

Karantænen kan afvikles med de ledige timer (17 timer pr. uge), eller med arbejdstimerne (20 timer pr. uge). Medlemmet kan afvikle karantænen med de ledige timer (111:17 = 6 uger og 3 dage) eller med arbejdstimer (185:20 = 9 uger og 3 dage).

Hvis et medlem har fået en karantæne, kan medlemmet uanset karantænen gå på efterløn eller overgå til en periode med feriedagpenge eller orlovsydelse til børnepasning. Medlemmet kan ikke få udbetalt ydelsen i et antal timer, der svarer til (den resterende del af) karantænen.

Gentagelsesvirkning og arbejdskrav

Til § 39, stk. 1

Hvis et medlem har fået en gentagelsesvirkning og herefter igen bliver selvforskyldt ledig inden for de seneste 12 måneder, regnes den 3. selvforskyldte ledighed som den 1. selvforskyldte ledighed i forhold til en ny gentagelsesvirkning. Det vil sige, at et krav om arbejde som følge af gentagelsesvirkningen »vasker tavlen ren« i forhold til tidligere karantæner.

Bekendtgørelsen omfatter også et medlem, som ikke aktuelt har ret til dagpenge, jf. dog § 2. Det betyder, at et medlem får en karantæne, hvis medlemmet igen bliver selvforskyldt ledig inden for de seneste 12 måneder, selv om medlemmet ikke har ret til dagpenge, fordi medlemmet tidligere har fået en gentagelsesvirkning. Det er derfor uden betydning, om medlemmet ikke har opfyldt kravet om arbejde.

Et medlem får dog ikke en gentagelsesvirkning, hvis medlemmet afslår et formidlet arbejde eller et tilbud mv., fordi medlemmet skal på børnepasningsorlov, når det sker i en periode, hvor medlemmet ikke kan få dagpenge, fordi medlemmet tidligere har afslået et formidlet arbejde eller et tilbud mv. med henvisning til børnepasningsorloven.

Et medlem får heller ikke en gentagelsesvirkning, hvis medlemmet afslår 2 formidlede jobs, som medlemmet har fået formidlet samme dag.

Til § 39, stk. 2 og 3

Arbejde efter stk. 2 og 3 opgøres efter reglerne om lønarbejde i § 2 i bekendtgørelse om beskæftigelseskrav og dagpengeperiode.

10‑ugers‑perioden i stk. 2 og 3 kan forlænges med perioder med sygdom eller uarbejdsdygtighed, barsel, ferie afholdt inden for ferielovens rammer samt med søgnehelligdage og overenskomstmæssige fridage. Det er et krav, at der ikke er udbetalt løn i perioderne.

Arbejdet skal ligge efter det tidspunkt, hvor et medlem mistede retten til dagpenge.

Arbejde, der medgår til at opfylde arbejdskravet, kan også bruges til at udstå en karantæne efter en 3. selvforskyldt ledighed. Det et krav, at arbejdet ligger efter den 3. gang medlemmet blev selvforskyldt ledig.

Til § 39, stk. 5

Der kan kun dispenseres i særlige tilfælde, hvor det vil være åbenbart urimeligt, at et medlem får en gentagelsesvirkning og et arbejdskrav. Det kan være tilfældet, hvis medlemmet ikke tidligere er blevet vejledt om gentagelses-virkningen, fx i en afgørelse, ved et informationsmøde, i en pjece eller lignende.

A-kassen skal altid vejlede et medlem om gentagelsesvirkningen og arbejdskravet i forbindelse med en afgørelse efter bekendtgørelsen, jf. bekendtgørelse om en a‑kasses pligt til at vejlede m.v.

Oplysningspligt

Til § 41

Hvis a-kassen beder om det, skal medlemmet oplyse om alle forhold, der kan have betydning for medlemmets ret til dagpenge. Medlemmet skal fx oplyse om

1) afslag på formidlet arbejde og ophør i arbejde og tilbud efter en jobplan,

2) aftale om arbejde eller uddannelse, og

3) årsagen til afslag på og ophør i arbejde og tilbud efter en jobplan.

Kapitel 5

Ikrafttræden, overgangsbestemmelser mv.

Kapitel 5

Ikrafttræden, overgangsbestemmelser mv.

Til § 43

Denne vejledning afløser direktoratets vejledning nr. 168 af 19. september 2001 om selvforskyldt ledighed.

Arbejdsdirektoratet, den 17. juni 2003

Tor Even Münter

/Anne Inger Hedegaard

Vejledning om selvforskyldt ledighed

I bekendtgørelse nr. 514 af 17. juni 2003 er der fastsat regler om selvforskyldt ledighed.

I denne vejledning beskrives bekendtgørelsens regler, og nogle af reglerne uddybes med nærmere retningslinier.

Generelle afsnit

Det fremgår af bekendtgørelsen, hvornår et medlem er selvforskyldt ledig, og hvilken sanktion medlemmet skal have i den forbindelse.

De følgende afsnit fra side 1-7 i denne vejledning er generelle. Det vil sige, at afsnittene gælder for alle medlemmer, uanset om medlemmet er fuldtidsforsikret eller deltidsforsikret.

Afsnittene gælder også for alle samtaler eller aktiviteter, som AF eller a-kassen indkalder et medlem til, medmindre andet udtrykkeligt fremgår.

Forholdet til andre aktører

Ved andre aktører forstås en anden offentlig eller privat samarbejdspartner, som AF har indgået aftale med.

Andre aktører kan fx være private virksomheder, vikarbureauer, konsulentfirmaer, uddannelsesinstitutioner, a-kasser, faglige organisationer og foreninger

Andre aktører kan ikke selvstændigt indkalde et medlem til samtaler og aktiviteter med den virkning, at medlemmet bliver omfattet af denne bekendtgørelse.

Hvis AF har indkaldt et medlem til en samtale eller aktivitet hos en anden aktør, bliver medlemmet dog omfattet af bekendtgørelsen, da det er AF, der som myndighedsudøver har pålagt medlemmet at møde til samtalen eller aktiviteten hos en anden aktør.

Begreber i bekendtgørelsen

» Loven« er i bekendtgørelsen lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Et »ledigt medlem« er i bekendtgørelsen et medlem af en a-kasse, som

1) er tilmeldt AF som ledig, eller som ledig får dagpenge eller en anden ydelse, som a-kassen udbetaler,

2) deltager i et tilbud om omskoling mv.,

3) deltager i et tilbud efter en jobplan,

4) får godtgørelse efter lov om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse som ledig til selvvalgt uddannelse eller får voksenuddannelsesstøtte som ledig til selvvalgt uddannelse efter lov om statens voksenuddannelsesstøtte, eller

5) deltager i et uddannelsesforløb oprettet ved en aftale mellem Arbejdsmarkedsrådet og en uddannelsesinstitution efter § 29 i i den før den 1. januar 2003 gældende lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik.

»Omskoling mv.« er en uddannelse uden for en handlingsplan, som AF vurderer vil forbedre et medlems mulighed for at vende tilbage til arbejdsmarkedet, jf. § 51, stk. 2, i Arbejdsmarkedsstyrelsens dagældende bekendtgørelse om en aktiv arbejdsmarkedsindsats. Ordningen om omskoling er ophævet den 1. juli 2003.

»Arbejde« er ordinært arbejde, der er udbudt på almindelige løn- og arbejdsvilkår, og hvor der ikke gives offentlige løntilskud til arbejdet. Arbejde omfatter også servicejobs efter lov om servicejob, jf. § 1, stk. 5, i bekendtgørelsen. Ordningen om servicejob er ophævet den 1. april 2002.

Adresseforhold

Midlertidig adresseændring

Det følger af § 7, stk. 1 og 3, i bekendtgørelse om rådighed, at et medlem skal gøre sig bekendt med indholdet af sin daglige post, og at medlemmet med 1 dags varsel skal kunne formidles arbejde eller møde til samtaler eller aktiviteter, som medlemmet er indkaldt til.

Et medlem skal derfor oplyse AF og a-kassen om sin bopælsadresse. Hvis medlemmet vælger at opholde sig midlertidigt på en anden adresse end den reelle bopæl, skal medlemmet oplyse AF og a-kassen om opholdsadressen.

Et medlem bærer risikoen for manglende kendskab til sin daglige post, så længe medlemmet ikke har oplyst a-kassen og AF om sin opholdsadresse.

Det sidestilles derfor med et afslag, når et medlem ikke møder til en samtale eller aktivitet, når dette skyldes, at medlemmet ikke har set indkaldelsen, fordi medlemmet har valgt at opholde sig midlertidigt på en anden adresse end den, a-kassen og AF er orienteret om.

Hvis et medlem aftaler med en anden person, at denne skal holde øje med medlemmets post, eller medlemmet får sin post omadresseret på posthuset, bærer medlemmet også selv risikoen for postmodtagelsen. Det sidestilles derfor også med et afslag, hvis medlemmet ikke møder til en samtale eller aktivitet, fordi medlemmet i disse tilfælde ikke eller først for sent får kendskab til indkaldelsen.

Det er uden betydning, om et medlem opholder sig på opholdsadressen i længere eller kortere tid. Det afgørende for, om der foreligger en midlertidig adresseændring, er, om medlemmet har til hensigt at vende tilbage til den adresse, som AF og a-kassen er orienteret om.

Hvis det kan lægges til grund, at et medlem ikke har til hensigt at vende tilbage til den adresse, som medlemmet har oplyst AF og a-kassen om, er der tale om en vedvarende adresseændring, jf. nedenfor.

Vedvarende adresseændring

Hvis et medlem vedvarende er flyttet fra sin adresse uden at oplyse AF og a-kassen om den nye adresse, står medlemmet ikke til rådighed for arbejdsmarkedet i denne periode. Medlemmet kan derfor ikke få dagpenge fra tidspunktet for flytningen, og indtil medlemmet oplyser om den nye adresse til AF og a-kassen, jf. §§ 7 og 11 i bekendtgørelse om rådighed.

Da medlemmet ikke står til rådighed i disse tilfælde, vil det ikke skulle sidestilles med et afslag, hvis medlemmet ikke møder til en indkaldt samtale eller aktivitet på grund af manglende kendskab til indkaldelsen, når det skyldes en vedvarende adresseændring.

Gyldig grund - rådighed

Selv om et medlem har en gyldig grund til at afslå eller ophøre i et arbejde eller et tilbud efter en jobplan, skal a-kassen altid vurdere, om medlemmet af andre grunde ikke kan få dagpenge, fordi medlemmet ikke står til rådighed for arbejdsmarkedet.

Det kan fx være tilfældet, hvis et medlem afslår eller opsiger et arbejde eller et tilbud efter en jobplan på grund af børnepasningsproblemer, jf. § 15 i bekendtgørelsen. Medlemmet kan i det tilfælde ikke anses for at stå til rådighed, så længe børnepasningsproblemet forhindrer medlemmet i at overtage formidlet arbejde eller møde til indkaldte samtaler eller aktiviteter med 1 dags varsel, jf. § 7, stk. 1 og 3, og § 11 i bekendtgørelse om rådighed.

Dags varsel

Et medlem skal kunne overtage formidlet arbejde og møde til indkaldte samtaler eller aktiviteter på AF med 1 dags varsel, jf. § 7, stk. 1 og 3, i bekendtgørelse om rådighed. AF eller a-kassen kan dog under visse betingelser fravige kravet om 1 dags varsel ved formidling af arbejde, jf. § 7, stk. 2, i bekendtgørelse om rådighed.

Formålet med 1‑dags‑fristen er at give et medlem mulighed for at indrette sig på at skulle i arbejde eller møde til samtaler eller aktiviteter.

Hvis AF eller a-kassen formidler arbejde eller AF indkalder et medlem til en samtale eller aktivitet med et kortere varsel end 1 dag, er formidlingen eller indkaldelsen ikke ugyldig. Hvis medlemmet accepterer formidlingen eller indkaldelsen, og medlemmet under samtalen uden en gyldig grund afslår eller handler på en måde, der kan sidestilles med et afslag på det formidlede arbejde eller den tilbudte aktivitet, er afslaget omfattet af bekendtgørelsen.

Rådighedsforpligtelse

Et medlem kan kun få dagpenge, hvis medlemmet står til rådighed for arbejdsmarkedet. I kravet om rådighed ligger en aktiv og en passiv forpligtelse.

Den aktive del af rådighedsforpligtelsen betyder, at et medlem selv skal gøre en indsats for at komme ud af ledigheden ved at søge arbejde, deltage i kurser og andre tilbud, der øger muligheden for at få arbejde, jf. § 10 i bekendtgørelse om rådighed.

Den passive rådighedsforpligtelse betyder, at et medlem med 1 dags varsel skal kunne formidles arbejde, jf. §§ 7-9 i bekendtgørelse om rådighed.

Et medlem har både en aktiv og en passiv rådighedsforpligtelse, medmindre andet udtrykkeligt fremgår.

Et medlem, der deltager i uddannelse med dagpenge, har både en aktiv og en passiv rådighedsforpligtelse.

AF kan dog fravige medlemmets aktive og passive rådighedsforpligtelse, når medlemmet deltager i følgende aktiviteter, jf. §12 i bekendtgørelse om rådighed

1) tilbud efter en jobplan,

2) et ledigt medlem får godtgørelse til selvvalgt uddannelse efter lov om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse efter lov om statens uddannelsesstøtte, eller

3) hvis medlemmet deltager i et erhvervsrettet uddannelsesforløb oprettet ved aftale mellem Arbejdsmarkedsrådene og uddannelsesinstitutionerne.

En fravigelse af den aktive og passive rådighedsforpligtelse skal dog fremgå af jobplanen.

Et medlem har fx ingen rådighedsforpligtelse

1) Når medlemmet er på orlov efter lov om børnepasningsorlov.

2) Når medlemmet får godtgørelse til uddannelse efter lov om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse eller voksenuddannelsesstøtte efter lov om statens voksenuddannelsesstøtte som lønmodtager eller som selvstændig erhvervsdrivende.

3) Når medlemmet deltager i et tilbud efter en jobplan efter reglerne for unge under 25 år.

Postproblemer

Det sidestilles med et afslag, hvis et medlem ikke møder til en indkaldt samtale eller aktivitet, da medlemmet selv bærer risikoen for ikke at gøre sig bekendt med indholdet af sin daglige post, jf. også afsnittene »Midlertidig adresseændring« og »Udeblivelse«.

Det sidestilles dog ikke med et afslag, hvis et medlem ikke møder til en indkaldt samtale eller aktivitet, hvis det skyldes, at medlemmet ikke har fået eller først for sent får indkaldelsen. Det er dog et krav, at den manglende eller sene modtagelse af indkaldelsen ikke skyldes medlemmets forhold.

Det beror på en konkret vurdering, om det kan lægges til grund, at et medlem ikke eller først for sent får indkaldelsen.

Ved vurderingen kan a-kassen bl.a. lægge vægt på

1) Om afsenderen har fået indkaldelsen retur fra postvæsenet.

2) Om postvæsenet kan bekræfte, at der har været uregelmæssigheder i postgangen i det område og i den periode, da indkaldelsen blev sendt.

3) Om medlemmet før er udeblevet fra indkaldte samtaler eller aktiviteter og med hvilken begrundelse.

4) Om medlemmet skifter forklaring.

Når indkaldelsen er kommet frem til et medlem, er medlemmet ansvarlig for at gøre sig bekendt med denne.

Handlemåde, der skal sidestilles med et afslag

Det er altid omfattet af bekendtgørelsen, hvis et medlem uden en gyldig grund afslår et formidlet arbejde, afslår at være med til at udarbejde eller revidere en jobplan eller afslår et tilbud efter en jobplan.

Det samme gælder, hvis et medlem handler på en måde, der kan sidestilles med et afslag.

Det beror på en konkret vurdering af sagens samlede forhold, om et medlems handlemåde skal sidestilles med et afslag.

Ved vurderingen kan a-kassen bl.a. lægge vægt på

1) Om medlemmet kommer med så mange forbehold med hensyn til arbejdets eller tilbudets indhold, eller egne faglige eller personlige kvalifikationer, at medlemmet af den grund bliver valgt fra.

2) Om medlemmet under samtalen uopfordret nævner forhold, der er irrelevante i forhold til den konkrete situation eller det konkrete arbejde eller tilbud, fx oplysning om en planlagt orlov.

3) Om medlemmet har haft til hensigt at undgå det formidlede arbejde eller den tilbudte aktivitet.

4) Om medlemmet alene loyalt svarer på et stillet spørgsmål.

5) Om medlemmet stiller sin arbejdskraft til rådighed eller ønsker at begynde et tilbud mv., indtil medlemmet fx skal begynde arbejde eller uddannelse.

Det sidestilles ikke med et afslag, hvis et medlem, der har fået bevilget børnepasningsorlov, under en samtale om et formidlet arbejde eller en aktivitet oplyser om den bevilgede orlov.

Særligt om handlemåde, der skal sidestilles med et afslag på at være med til at udarbejde eller revidere en jobplan

Hvis et medlem ikke underskriver sin jobplan, sidestilles det med et afslag på at være med til at udarbejde eller revidere en jobplan.

Det sidestilles som udgangspunkt ikke med et afslag på at være med til at udarbejde eller revidere en jobplan, hvis et medlem er begyndt på tilbudet, selv om medlemmet ikke har underskrevet jobplanen. Det skyldes, at medlemmet anses for at have accepteret tilbudet.

Udeblivelse

Det følger af reglerne i bekendtgørelsen, at det som udgangspunkt altid skal sidestilles med et afslag, hvis et medlem ikke møder til en indkaldt samtale eller aktivitet, jf. dog afsnittene »Vedvarende adresseændring«, »Postproblemer«, »Sygdom« og »Ferie«.

A-kassen kan konkret vurdere, at et medlems udeblivelse fra en indkaldt samtale eller aktivitet ikke skal sidestilles med et afslag. Dette forudsætter dog, at medlemmet har haft vilje til at møde til samtalen eller aktiviteten, og at der er tale om en undskyldelig forglemmelse. Ved vurderingen heraf kan indgå, om der i forbindelse med forglemmelsen er opstået forhold, som medlemmet ikke har haft indflydelse på, og om medlemmet tidligere har glemt eller er udeblevet fra aktiviteter eller møder på AF.

En udeblivelse skal altid sidestilles med et afslag, hvis et medlem ikke har haft vilje til at møde til den indkaldte samtale eller aktivitet

Ved vurderingen af, om medlemmet har haft vilje til at møde til en samtale eller aktivitet, kan a-kassen bl.a. lægge vægt på

1) Medlemmets forklaring om årsagen til udeblivelsen.

2) Om medlemmet tidligere er udeblevet fra indkaldte samtaler eller aktiviteter på AF eller i a-kassen, herunder med hvilken begrundelse.

3) Om den efterfølgende kontakt til AF eller a-kassen sker på medlemmets initiativ.

Et medlem kan ikke få dagpenge fra tidspunktet for udeblivelsen og frem til medlemmet henvender sig til AF eller a-kassen vedrørende udeblivelsen, jf. § 30 i bekendtgørelse om rådighed. Dette gælder også, selv om medlemmets udeblivelse ikke skal sidestilles med et afslag efter bekendtgørelsen.

A-kassen skal altid vurdere, om et medlem står til rådighed for arbejdsmarkedet, når medlemmet udebliver fra en samtale eller aktivitet.

Sygdom

Hvis et medlem ikke møder til en indkaldt samtale eller aktivitet, fordi medlemmet er syg og ikke har meddelt sygdom til AF inden tidspunktet for samtalen eller aktivitetens påbegyndelse, skal medlemmets udeblivelse sidestilles med et afslag. Hvis et medlem har meddelt sygdom til AF inden tidspunktet for samtalens eller aktivitetens påbegyndelse, skal medlemmets udeblivelse ikke sidestilles med et afslag, da medlemmet i denne situation ikke har en rådighedsforpligtelse i den periode, hvor medlemmet er syg. Hvis et medlem er i ansættelse med løntilskud, skal medlemmet alene meddele sygdom til arbejdsgiveren. Det samme gælder for et medlem, som er startet i jobtræning efter en handlingsplan, der er aftalt før den 1. juli 2003.

A-kassen kan træffe afgørelse om, at et medlems udeblivelse fra en samtale eller aktivitet, der skyldes helt ekstraordinære og akutte situationer, ikke skal sidestilles med et afslag, selv om medlemmet ikke har givet AF besked inden tidspunktet for samtalen eller aktiviteten.

A-kassen skal notere hvilke medlemmer, der ikke er anset for selvforskyldt ledige i forbindelse med sygdom på grund af sådanne helt ekstraordinære og akutte situationer, således at a-kassen til enhver tid kan oplyse hvilke og hvor mange medlemmer, det drejer sig om.

Opstår der i et tilfælde tvivl om, hvorvidt et medlem var syg, skal a-kassen konkret vurdere, om det kan lægges til grund, at medlemmet var syg den pågældende dag.

Ved vurderingen kan a-kassen bl.a. lægge vægt på

1) Om medlemmet har meldt sig syg.

2) Om medlemmet først efterfølgende oplyser om sygdommen.

3) Om medlemmet har oplyst om sygdommen på sit dagpengekort.

4) Om medlemmet tidligere har husket at oplyse om sygdom på sine dagpengekort.

5) Om medlemmet tidligere er udeblevet fra indkaldte samtaler eller aktiviteter på grund af sygdom.

6) Om medlemmet skifter forklaring.

A-kassen skal vurdere et medlems rådighed, når medlemmet 2 gange har meldt sig syg i forbindelse med en indkaldt samtale eller aktivitet. A-kassen skal herefter vurdere medlemmets rådighed, hver gang medlemmet melder sig syg i forbindelse med en indkaldt samtale eller aktivitet, indtil medlemmet på ny har haft arbejde i det omfang, der fremgår af § 53, stk. 2 og 6, i loven, jf. § 27 i bekendtgørelse om rådighed.

Afbud

Hvis et medlem melder afbud til en indkaldt samtale eller aktivitet, skal det som udgangspunkt sidestilles med et afslag. Dette gælder også, selv om medlemmet i forbindelse med afbudet aftaler en ny mødedato.

A-kassen kan dog konkret vurdere, at et medlems afbud ikke skal sidestilles med et afslag. Ved denne vurdering kan a-kassen bl.a. lægge vægt på

1) Medlemmets forklaring om årsagen til afbudet.

2) Om medlemmet før har meldt afbud til indkaldte samtaler eller aktiviteter, herunder med hvilken begrundelse.

Ferie

Et medlem skal altid give AF besked om ferie senest 14 dage før feriens påbegyndelse.

AF og a-kassen kan forud for 14-dages fristen indkalde et medlem til en samtale eller aktivitet. Hvis medlemmet ikke har meddelt ferie til AF på tidspunktet for afsendelsen af indkaldelsen, har medlemmet pligt til at møde til aktiviteten eller samtalen, selv om samtalen eller aktiviteten skal foregå i ferien.

Det betyder, at hvis AF og a-kassen fx har indkaldt et medlem til en samtale 16 dage før, medlemmet ønsker at holde ferie, og samtalen skal finde sted i ferien, har medlemmet pligt til at møde til samtalen, uanset om medlemmet efter indkaldelsen meddeler ferie med 14 dages varsel.

Hvis et medlem holder en enkelt feriedag, gælder 14-dages fristen ikke.

Ved ferie på enkeltdage forstås, at et medlem alene holder ferie fx en onsdag. Holder medlemmet fx ferie fredag og mandag, er der ikke tale om ferie på en enkelt dag, men om sammenhængende ferie, da medlemmet ikke har en periode, hvor medlemmet står til rådighed for arbejdsmarkedet mellem de to feriedage.

Hvis et medlem kan godtgøre, at medlemmet har aftalt med AF, at medlemmet gerne må holde ferie, selv om medlemmet ikke har givet besked om ferien 14 dage før feriens start, sidestilles en udeblivelse fra en samtale eller aktivitet under ferien ikke med et afslag.

For et medlem i ansættelse med løntilskud gælder, at ferie alene skal aftales med arbejdsgiveren. 14-dages fristen gælder således ikke for et medlem i ansættelse med løntilskud. Det samme gælder for et medlem, som er startet i jobtræning efter en handlingsplan, der er aftalt før den 1. juli 2003.

Der er tale om et afslag, hvis et medlem ikke har givet besked om afholdelse af ferie, og medlemmet forud for eller under ferien afslår et formidlet arbejde eller afslår at møde til en samtale eller aktivitet med den begrundelse, at medlemmet skal holde ferie eller holder ferie.

Det sidestilles med et afslag, hvis et medlem ikke møder til en samtale om et formidlet arbejde eller til en indkaldt samtale eller aktivitet på AF eller hos andre aktører, fordi medlemmet holder ferie, som ikke er meddelt AF.

Et medlem har pligt til at møde til indkaldte samtaler eller aktiviteter, som skal begynde efter feriens afslutning. Medlemmet skal derfor gøre sig bekendt med sin post så tidligt, at medlemmet kan møde til den indkaldte samtale eller aktivitet den første hverdag efter ferien. Det er derfor uden betydning, om AF eller a-kassen indkalder medlemmet til samtalen eller aktiviteten under ferien.

Det sidestilles også med et afslag, hvis et medlem ikke møder til en indkaldt samtale eller aktivitet, når det skyldes, at medlemmet under ferien vælger at forlænge ferien.

Der henvises til bekendtgørelse om feriedagpenge om et medlems ret til feriedagpenge, når medlemmet er pålagt en sanktion efter bekendtgørelsen.

Selvforskyldt ledighed i perioder, hvor et medlem ikke har ret til dagpenge m.m.

Bekendtgørelsen omfatter som udgangspunkt alle afslag på formidlet arbejde og ophør i arbejde og alle afslag på og ophør i tilbud efter en jobplan, herunder afslag og ophør i perioder, hvor et medlem ikke har ret til dagpenge, eller hvor medlemmet ikke beder om dagpenge.

Bekendtgørelsen omfatter derfor afslag og ophør i perioder, hvor

1) medlemmet ikke har ret til dagpenge som dimittend den første måned efter uddannelsens afslutning, jf. § 54 i loven,

2) medlemmet ikke har ret til dagpenge i 1 eller 3 uger efter ophør med selvstændig virksomhed, jf. § 63, stk. 2, i loven,

3) medlemmet afvikler en effektiv karantæne,

4) medlemmet ikke har ret til dagpenge efter §§ 22-23 og 29-31 i bekendtgørelsen om rådighed, eller

5) medlemmet har fået en gentagelsesvirkning efter § 39, stk. 1 i bekendtgørelsen og skal opfylde arbejdskravet i § 39, stk. 2-4, i bekendtgørelsen.

Der er dog i bekendtgørelsen udtrykkeligt angivet nogle perioder, hvor et medlem ikke har ret til dagpenge, og hvor afslag på formidlet arbejde, ophør i arbejde, afslag på og ophør i tilbud efter en jobplan, ikke er omfattet af bekendtgørelsen.

Det drejer sig om afslag og ophør i følgende perioder, hvor

1) et medlem ikke har ret til dagpenge på grund af reglen om et års medlemskab af en a-kasse, jf. § 3, stk. 1, nr. 1, i bekendtgørelsen,

2) et medlem ikke har ret til dagpenge, fordi medlemmet efter indmeldelsen i a-kassen ikke har opfyldt beskæftigelseskravet i § 53, stk. 2, i loven, jf. § 3, stk. 1, nr. 2, i bekendtgørelsen,

3) et medlem har opbrugt sin ret til dagpenge efter § 55, stk. 1, 2 eller 3, i loven, og ikke har opfyldt beskæftigelseskravet i § 53, stk. 6, i loven, jf. § 3, stk. 1, nr. 2, i bekendtgørelsen,

4) et medlem har mistet retten til dagpenge på grund af afslag på tilbud i aktivperioden efter den før den 1. januar 2003 gældende § 45 i bekendtgørelse om selvforskyldt ledighed, og ikke har opfyldt beskæftigelseskravet i § 53, stk. 2 og 6, i loven, jf. § 3, stk. 1, nr. 2, i bekendtgørelsen, eller

5) et medlem ikke har ret til dagpenge, fordi medlemmet ikke har opfyldt et arbejdskrav, som medlemmet har fået på grund af manglende rådighed efter § 32 i bekendtgørelse om rådighed, jf. § 3, stk. 1, nr. 7 og 8, i bekendtgørelsen.

Det er heller ikke omfattet af bekendtgørelsen, hvis et ledigt medlem afslår et formidlet arbejde eller et tilbud efter en jobplan i en periode, hvor medlemmet ikke kan anses for at stå til rådighed efter § 11 eller § 18 i bekendtgørelse om rådighed, jf. § 3, stk. 1, nr. 8, i bekendtgørelsen.

Manglende rådighed efter § 11 i bekendtgørelse om rådighed kan fx skyldes, at

1) medlemmet i en periode er syg,

2) medlemmet i en periode har et børnepasningsproblem,

3) medlemmet vedvarende er flyttet fra sin adresse uden at oplyse AF og a-kassen om den nye adresse, eller

4) medlemmet på grund af faktiske eller retlige hindringer ikke kan overtage arbejde med 1 dags varsel.

Hvis et medlem ikke møder til en indkaldt samtale eller aktivitet under ophold i udlandet, henvises til afsnittene »Adresseforhold«, »Postproblemer« og »Ferie«.

Afslag på tilbud eller ophør i tilbud på et tidspunkt, hvor medlemmet ikke (længere) har ret til aktivering, er heller ikke omfattet af bekendtgørelsen. Der henvises herom til afsnittene »Ret og pligt til aktivering« og »Fritagelse for pligten til aktivering«.

Aktivering

Ret og pligt til aktivering

Det fremgår af reglerne i Arbejdsmarkedsstyrelsens bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats, hvornår et ledigt medlem har ret og pligt til at deltage i et tilbud (aktivering) efter kapitel 10-12 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Det følger af reglerne om en aktiv beskæftigelsesindsats, at et medlem bl.a. skal have ret til dagpenge og stå til rådighed for arbejdsmarkedet for, at AF kan give et tilbud.

Dette betyder, at et medlem, der har mistet retten til dagpenge, ikke kan tilbydes aktivering. Medlemmet har i denne situation derfor heller ikke pligt til at tage imod tilbudt aktivering.

Et medlem kan ikke tilbydes aktivering, hvis medlemmet

1) har mistet retten til dagpenge som følge af et arbejdskrav efter § 39 i bekendtgørelsen (gentagelsesvirkningen),

2) har mistet retten til dagpenge efter den før den 1. januar 2003 gældende § 45 i bekendtgørelse om selvforskyldt ledighed,

3) i perioden ikke har ret til dagpenge på grund af manglende rådighed efter §§ 11 og 18 i bekendtgørelse om rådighed,

4) har mistet retten til dagpenge som følge af et arbejdskrav efter § 32 i bekendtgørelse om rådighed,

5) endnu ikke har ret til dagpenge som dimittend, jf. § 54 i loven, eller

6) har opbrugt sin begrænsede ret til dagpenge, jf. §§ 58, stk. 1, nr. 2, litra a, og 64 i loven.

Det betyder, at afslag på og ophør i aktivering i de nævnte perioder ikke er omfattet af bekendtgørelsen.

Selv om et medlem ikke aktuelt får dagpenge, vil medlemmet kunne tilbydes aktivering, hvis årsagen til, at medlemmet ikke får dagpenge, er,

1) at medlemmet afvikler en effektiv karantæne, eller

2) at medlemmet ikke får dagpenge som følge af §§ 22-23 og 29-31 i bekendtgørelse om rådighed.

I disse situationer vil afslag på eller ophør i aktivering være omfattet af bekendtgørelsen.

Fritagelse for pligten til aktivering

Det følger af reglerne om en aktiv beskæftigelsesindsats, at et medlem i visse tilfælde og under visse betingelser kan fritages fra pligten til aktivering.

Et medlems afslag på og ophør i aktivering er ikke omfattet af reglerne om selvforskyldt ledighed, hvis medlemmet er fritaget fra aktivering.

Et medlem har fx ikke pligt til aktivering, hvis medlemmet har et arbejde, der er på mere end 20 timer om ugen, jf. bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Et medlem på 58 eller 59 år har heller ikke pligt til aktivering, hvis medlemmet efter en konkret vurdering er fritaget fra aktivering, jf. bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats. Fritagelse fra pligten til aktivering forudsætter, at dette fremgår af medlemmets jobplan.

Til de enkelte bestemmelser