Legislator Case Law & Legislation
C20030003160 DK

Vejledning om udarbejdelse af kvalitetsstandard for botilbud efter § 92 i serviceloven

16 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (16)

Statutory Text (16 Articles)

Vejledning 2003 31 Historic

Kapitel 1

Amtsrådets opgaver

Bekendtgørelsens § 1

Vejledning 2003 31 Historic

§ 1. Amtsrådet fastsætter en kvalitetsstandard for amtets botilbud efter § 92 i lov om social service.

Stk. 2. Kvalitetsstandarden skal indeholde information til borgerne om indhold, omfang og udførelse af de ydelser, amtskommunen tilbyder ved ophold i de i stk. 1 nævnte botilbud og dermed beskrive det serviceniveau, som amtsrådet træffer beslutning om.

Stk. 3. Amtsrådets kvalitetsstandard og amtsrådets opfølgning og revision på kvalitetsstandarden gøres alment tilgængelig for borgerne i amtskommunen, herunder på internet.

Stk. 4. Amtsrådet reviderer kvalitetsstandarden mindst hvert andet år.

Formål

Kvalitetsstandarden skal omfatte de målsætninger, som amtsrådet træffer om indhold, omfang og udførelse af ydelserne i § 92-botilbud.

Standarden skal være en konkretisering af, hvad borgerne kan forvente i § 92-botilbud. Den skal gøre det synligt og gennemskueligt, hvilken service de kan forvente, og om der er sammenhæng mellem det serviceniveau, som amtsrådet har besluttet, og de faktiske, konkrete ydelser borgerne modtager.

Det forudsættes, at repræsentanter for beboere i botilbud og eventuelt deres pårørende inddrages ved udarbejdelse og opfølgning på kvalitetsstandarden, jf. bekendtgørelsens § 4, stk. 3.

Udarbejdelse og revision af kvalitetsstandarden vil fremme dialogen mellem det politiske niveau og borgere/brugere med henblik på at opnå gennemsigtighed og forståelse for de ydelser, der tilbydes og niveauet herfor.

Procesforløbet

Kravet om indførelse af en samlet kvalitetsstandard for § 92-botilbud i amtskommunen er nyt. Amtsrådet kan dog ved udarbejdelsen tage udgangspunkt i de politiske målsætninger om serviceniveauet i § 92-botilbuddene og de servicedeklarationer, der allerede eksisterer. Udarbejdelsen af en kvalitetsstandard er således en videreførelse af det arbejde, der løbende har fundet sted i amtskommunerne, og tilrettelæggelsen af arbejdet vil kunne indpasses i eksisterende arbejdsrutiner, herunder eksisterende rutiner med inddragelse af brugere, personale i botilbuddene, de sociale brugerråd eller andre relevante samarbejdsfora.

Det vil være naturligt, at amtsrådet og forvaltningen under arbejdet gør sig overvejelser, om serviceniveauet er passende og lever op til forudsætningerne, og om der er sammenhæng mellem mål, indsats og resultater.

Amtsrådet skal første gang have udarbejdet en kvalitetsstandard den 1. oktober 2003, jf. bekendtgørelsens § 5, stk. 2 og herefter følge op på forholdene, idet amtsrådet mindst hvert andet år skal revidere den generelle kvalitetsstandard. Der vil således med 2-årige intervaller skulle ske en gennemgang af botilbudsområdet på baggrund af de indvundne erfaringer.

Amtsrådet skal herefter sørge for, at hvert enkelt botilbud informerer borgerne om serviceniveauet i de pågældende botilbud, jf. bekendtgørelsens § 3, ligesom amtsrådet skal påse, at forholdene i de enkelte botilbud er i overensstemmelse med standarden, jf. bekendtgørelsens § 4.

Kvalitetsstandardens tilgængelighed

Kvalitetsstandarden skal offentliggøres på en måde, så den er alment tilgængelig for borgerne. Standarden skal som minimum være tilgængelig på internettet, fx på amtskommunens hjemmeside, så den er nemt tilgængelig. Hvis det enkelte § 92-botilbud har en hjemmeside, kan den også være tilgængelig der. Herudover foreslås det at lave en pjece e.l.

Amtskommunen bør i forbindelse med offentliggørelsen på internettet overveje, hvordan kvalitetsstandarden bedst muligt gøres tilgængelig for mennesker med handicap. Der henvises i den forbindelse til regeringens handlingsplan for handicapområdet fra februar 2003, hvorefter målsætningen er, at den offentlige forvaltning skal være kendetegnet ved, at handicapegnethed og tilgængelighed er med i alle overvejelser.

Der kan evt. i samarbejde med brugergrupper overvejes andre former for tilgængelighed af kvalitetsstandarden end de nævnte.

Revision

Amtsrådet skal hvert andet år revidere kvalitetsstandarden.

Ved revisionen kan amtsrådet vurdere standarden på baggrund af bl.a. de erfaringer, som amtsrådet har gjort i forbindelse med opfølgningen, jf. bekendtgørelsens § 4. Det kan fx dreje sig om erfaringer fra beboerne og deres pårørende.

Amtsrådet vurderer herefter, om der er grundlag for at ændre i kvalitetsstandarden.

Selvom der kun skal ske revision hvert andet år, så kan det være hensigtsmæssigt, at indholdet af kvalitetsstandarden løbende, målrettet og systematisk vurderes og justeres i samarbejde med brugere og evt. pårørende, så arbejdet med at revidere standarden bliver en dynamisk og fortløbende proces.

Indhold af kvalitetsstandarden

Bekendtgørelsens § 2

Vejledning 2003 31 Historic

Kapitel 2

Botilbuddets information om kvalitetsstandarder

Bekendtgørelsens § 3

Vejledning 2003 31 Historic

§ 2. Kvalitetsstandarden for botilbudsområdet som nævnt i § 1, skal udover de ydelser, der følger af servicelovens §§ 71 og 73, som minimum omfatte en beskrivelse af følgende områder

1) Antallet af boliger i det enkelte botilbud og de fysiske rammer for den enkelte bolig.

2) Fællesfaciliteter i tilknytning til botilbuddene.

3) Hvilke ydelser, der er indeholdt i beboernes betaling efter servicelovens § 83, stk. 1 og 2.

4) Hvilke valgfrie ydelser beboerne kan forvente, herunder ydelsernes pris og prisberegning.

5) Hvilke dagtilbud og fritidstilbud beboerne kan forvente.

6) Visitationsprocedure.

7) Personalepolitik, herunder målsætning for kompetenceniveau og efteruddannelse.

Stk. 2 Amtsrådet oplyser endvidere om den fremtidige indsats på botilbudsområdet.

Stk. 3 Amtsrådet skal derudover informere om følgende forhold

1) Værdier og normer.

2) Udarbejdelse af og opfølgning på handleplaner.

3) Brugerindflydelse og eventuelle brugerråd.

4) Klageadgang og sagsbehandling.

5) Eventuelle ventetider, som de fremgår af amtets ventetidsinformation.

Der er med bekendtgørelsens § 2 fastsat en minimumsramme for hvilke områder, der skal omfattes af en kvalitetsstandard. Amtsrådet fastlægger niveauet for indholdet af standarden på de enkelte punkter.

Vejledning 2003 31 Historic

Kapitel 3 omhandler amtsrådets opfølgning på botilbuddenes forhold, jf. bekendtgørelsens § 4.

Retssikkerhedslovens § 39

Vejledning 2003 31 Historic

Kapitel 3

Opfølgning på kvalitetstandarden

Bekendtgørelsens § 4

Vejledning 2003 31 Historic

§ 3. Amtsrådet sørger for, at hvert enkelt botilbud informerer borgerne om serviceniveauet vedrørende de forhold, der er nævnt i § 2, stk. 1 og stk. 3, nr. 1-3, fx i form af servicedeklarationer.

Stk. 2. Informationen skal tillige indeholde oplysninger om personaleforholdene og den brugerinformation, der følger af § 11 f i bekendtgørelse nr. 91 af 6. februar 1998 om betaling for botilbud m.v. efter servicelovens kapitel 18, samt flytteret i forbindelse med botilbud efter § 92, som ændret ved bekendtgørelse nr. 60 af 25. januar 1999, bekendtgørelse nr. 856 af 25. november 1999 og bekendtgørelse nr. 482 af 19. juni 2002.

Stk. 3. Amtsrådet påser, at den i stk. 1-2 nævnte information revideres mindst hvert andet år.

Amtsrådet skal sørge for, at hvert enkelt botilbud i amtet skal informere borgerne om serviceniveauet vedrørende de forhold, der er nævnt i bekendtgørelsens § 2, stk. 1. Det drejer sig ud over de ydelser, der følger af servicelovens §§ 71 og 73, som minimum om

1) Antallet af boliger i det enkelte botilbud og de fysiske rammer for den enkelte bolig.

2) Fællesfaciliteter i tilknytning til botilbuddene.

3) Hvilke ydelser, der er indeholdt i beboernes betaling efter servicelovens § 83, stk. 1 og 2.

4) Hvilke valgfrie ydelser beboerne kan forvente, herunder ydelsernes pris og prisberegning.

5) Hvilke dagtilbud og fritidstilbud beboerne kan forvente.

6) Visitationsprocedure.

7) Personalepolitik.

Desuden drejer det sig om de forhold, der er nævnt i bekendtgørelsens § 2, stk. 3, nr. 1-3

1) Værdier og normer.

2) Udarbejdelse og opfølgning på handleplaner.

3) Brugerindflydelse og eventuelle brugerråd.

Informationen, jf. bekendtgørelsens § 3, stk. 1, kan fx ske i form af en servicedeklaration. Informationen skal tage udgangspunkt i den beskrivelse af serviceniveauet, som amtsrådet har fastsat i kvalitetsstandarden og være i overensstemmelse hermed. Informationen skal være en specifik beskrivelse af servicen i det enkelte botilbud og de særlige forhold, der gælder for botilbuddet. Der henvises i øvrigt til beskrivelsen af de enkelte punker ovenfor i afsnittet om indholdet af kvalitetsstandarden.

I det omfang den nærmere udmøntning er uddelegeret til det enkelte botilbud kan dette fremgå af beskrivelsen. Det kan fx vedrørende personalepolitikken fremgå

· Hvilke faggrupper, der bør være ansat, og hvordan fordelingen bør være mellem de forskellige faggrupper.

· Den personalemæssige dækning på forskellige tidspunkter af døgnet.

· Særlige faglige kompetencer i botilbud, der er rettet til særlige målgrupper.

· Rekruttering af personale, herunder om evt. retningslinier for brugerinddragelse.

· Hvilken politik botilbuddet har for personalets arbejdsmiljø.

De fleste amtskommunale botilbud har allerede udarbejdet servicedeklarationer, der beskriver forholdene i botilbuddet. Der kan ved udarbejdelsen af informationen tages udgangspunkt i disse, idet der evt. skal ske en uddybning, således at samtlige forhold, der er omhandlet i bekendtgørelsens § 3, stk. 1, beskrives. Der bør tages højde for de ændringer, der fremgår af den kvalitetsstandard, der er fastsat af amtsrådet.

Informationen skal endvidere indeholde de oplysninger om muligheden for selv at vælge et § 92 botilbud, der følger af § 11 f i boligbetalingsbekendtgørelsen.

Det frie valg indebærer, at personer, der bor i et § 92-botilbud frit kan vælge et tilsvarende botilbud uanset botilbuddets beliggenhed. Ved flytning til en anden amtskommune skal pågældende dog opfylde betingelserne for optagelse i et § 92-botilbud både i fra- og tilflytningsamtskommunen.

Ved udarbejdelse af informationen i bekendtgørelsens § 3, stk. 1, bør repræsentanter for brugere og evt. deres pårørende inddrages. Det vil primært dreje sig om punkterne dagtilbud og fritidstilbud, personalepolitik, værdier og normer, brugerindflydelse og handleplaner. Det foreslås, at eksisterende brugergrupper/-råd benyttes.

Informationen i det enkelte botilbud skal revideres mindst hvert andet år. Dette vil naturligt falde sammen med den revision af kvalitetsstandarden, som amtsrådet foretager hvert andet år. Formålet er at skabe en dynamisk udvikling i serviceniveauet i botilbuddene med respekt for de erfaringer, der er gjort. Det er et led i amtsrådets tilsyn, at amtskommunen påser, at denne revision finder sted.

Vejledning 2003 31 Historic

§ 4. Amtsrådet påser, at forholdene i de enkelte botilbud, som omhandlet i § 3, er i overensstemmelse med den af amtsrådet fastsatte kvalitetsstandard.

Stk. 2. Amtsrådet inddrager herunder de årlige redegørelser fra botilbuddene om magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten, jf. servicelovens kapitel 21, samt den årlige statistik og redegørelse for klager over det enkelte botilbud.

Stk. 3. Ved udarbejdelse og revision af kvalitetsstandarden inddrages repræsentanter for beboerne og eventuelt deres pårørende.

Amtsrådet påser, at forholdene i de enkelte botilbud, som omhandlet i bekendtgørelsens § 3 er i overensstemmelse med den kvalitetsstandard, som amtsrådet har fastsat. Amtsrådet bør i forbindelse med dette indhente de enkelte botilbuds informationer til beboerne, jf. bekendtgørelsens § 3, stk. 1, og vurdere, om de lever op til det fastsatte serviceniveau, eller om der er behov for ændring eller justeringer.

Amtsrådet skal desuden inddrage de årlige redegørelser fra botilbuddene om magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten, jf. servicelovens kap. 21, samt den årlige statistik og redegørelse for klager vedrørende magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten i det enkelte botilbud. Formålet er at få indarbejdet best practice og derved minimere brug af magt og andre indgreb i selvbestemmelsesretten. Desuden kan det ses som et led i det generelle pædagogiske udviklingsarbejde. Vedrørende klagerne over det enkelte botilbud, skal amtet påse, at evt. kritisable forhold rettes op.

Det vil være hensigtsmæssigt, at opfølgningsarbejdet udover at inddrage de årlige redegørelser fra botilbuddene om magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten også inddrager oplysninger tilvejebragt via amtsrådets almindelige tilsyn med botilbuddene, jf. retssikkerhedslovens § 39.

Ved udarbejdelse af revision af kvalitetsstandarden skal amtsrådet inddrage repræsentanter for beboerne og eventuelt deres pårørende. Det kan herunder overvejes, om der vil være behov for at gennemføre en brugertilfredshedsundersøgelse. Formålet med at inddrage brugerne er at fremme dialogen, der er et vigtigt led i udarbejdelsen af kvalitetsstandarden.

Opfølgningen bør være løbende, målrettet og systematisk for at sikre en fortløbende udvikling på området. Amtsrådet skal desuden bruge opfølgningen til at tage stilling til, om der er behov for ændringer i det serviceniveau, der er fastlagt i amtsrådets kvalitetsstandard.

Ikrafttræden

Bekendtgørelsens § 5

Vejledning 2003 31 Historic

§ 5. Bekendtgørelsen træder i kraft den 12. april 2003.

Stk. 2. Amtsrådet udarbejder første gang en kvalitetsstandard senest den 1. oktober 2003.

Bekendtgørelsen træder i kraft den 12. april 2003. Amtsrådet udarbejder første gang en kvalitetsstandard senest den 1. oktober 2003.

Socialministeriet, den 30. april 2003

Henriette Kjær

/Vibeke Køie

Vejledning 2003 31 Historic

§ 39. Amtsrådet har pligt til at føre tilsyn med, hvordan de amtskommunale opgaver løses, jf. § 38. Tilsynet omfatter både indholdet af tilbuddene og den måde, opgaverne udføres på.

Amtsrådet har efter retssikkerhedslovens § 39 pligt til at føre tilsyn med, hvordan de amtskommunale opgaver løses. Tilsynet omfatter både indholdet af tilbuddene og den måde, opgaverne løses på.

Kernen i tilsynsforpligtelsen er, at amtsrådene har pligt til at holde sig informeret om indhold og fremgangsmåde i tilbuddene samt at forholde sig til denne information i forhold til opgaver, formål og gældende lov.

Som et led i tilsynsforpligtelsen skal amtsrådet reagere, hvis dets medlemmer får informationer, der kan give anledning til kritik af den måde de opgaver, som amtskommunen har ansvaret for, udføres på. Amtsrådet skal også påse, at opgaverne tilrettelægges og udføres på en måde, så de lever op til lovens krav og til de beslutninger om standarden, som amtsrådet selv har truffet.

Amtsrådet beskriver i kvalitetsstandarden serviceniveauet for amtskommunens botilbud efter servicelovens § 92 med hensyn til indhold, omfang og udførelse. Desuden sørger amtsrådet for, at hver enkelt botilbud informerer borgerne om botilbuddets serviceniveau, fx i form af servicedeklarationer.

Fastsættelsen af den generelle kvalitetsstandard og udmøntningen heraf i de enkelte botilbud kan således ses som et redskab, amtsrådet kan benytte som led i tilsynet, der gør det enklere for amtsrådet at vurdere, om de enkelte tilbud lever op til det serviceniveau, amtsrådet har fastsat. Arbejdet med kvalitetsstandarden kan dog ikke medføre indskrænkning eller anden begrænsning i tilsynet efter retssikkerhedslovens § 39.

Derudover giver regelsættet mulighed for en åben debat om serviceniveauet såvel generelt som for de enkelte botilbud.

Vejledning 2003 31 Historic

§§ 71 og 73-ydelser

Det fremgår af servicelovens § 81, at amtskommunen yder hjælp efter bl.a. servicelovens §§ 71 og 73, og at denne i fornødent omfang kan varetages døgnet rundt, jf. servicelovens § 74. Lovens § 71 vedrører den personlige og praktiske hjælp og pleje, og lovens § 73 vedrører hjælp, omsorg eller støtte samt optræning og hjælp til udvikling af færdigheder.

Det skal overordnet angives hvilken særlig behandlingsmæssig eller socialpædagogisk støtte, der tilbydes i amtskommunens botilbud. Der kan i den forbindelse indgå en angivelse af, at hjælpen skal understøtte beboerens fysiske og sociale udvikling. For både personlig hjælp, omsorg og pleje og socialpædagogisk bistand bør det beskrives, hvilke konkrete ydelser beboerne kan forvente og på hvilket niveau.

Det kan desuden beskrives, hvordan det forventes, at botilbuddene individualiserer hjælpen til forskellige målgrupper for at tilgodese deres særlige behov.

Antallet af boliger i det enkelte botilbud og de fysiske rammer for den enkelte bolig

Amtsrådet beskriver antallet af boliger i det enkelte botilbud i amtskommunen. Herudover skal amtsrådet beskrive standarden for størrelse, faciliteter (fx køkken og bad), beliggenhed af og tilgængelighed til og i den enkelte bolig.

Amtsrådet skal endvidere beskrive hvilke typer af hjælpemidler, der indgår som basisinventar.

Fællesfaciliteter

Amtsrådet angiver hvilke fællesfaciliteter, der er i botilbuddene, fx lokaler til fritidsaktiviteter, opholdsrum m.v.

Ydelser indeholdt i beboernes servicebetaling

Personer, der bor i botilbud efter servicelovens § 92, og som har fået tilkendt pension efter § 14, stk 1 og 2 i lov om social pension før 1. januar 2003, betaler en årlig ydelse for den særlige service m.v., som følger af opholdet, jf. servicelovens § 83, stk. 1 og 2, om servicebetaling og mulighed for nedsættelse af betalingen.

Amtsrådet skal i kvalitetsstandarden angive rammerne for hvilke ydelser, der er indeholdt i beboernes servicebetaling. Det skal herunder fremgå, hvilke typer af ydelser der kan være tale om, og hvilket behov hos målgruppen, de dækker.

Standarden kan endvidere indeholde retningslinier for i hvilke situationer, der efter ansøgning kan gives nedsættelse af servicebetalingen for beboere, der på grund af nedsat funktionsevne har nødvendige udgifter i forbindelse med individuelle aktiviteter, som ikke dækkes af opholdet i boformen. Amtsrådet kan herunder beskrive, hvad der lægges vægt på ved vurderingen af, om der efter ansøgning kan ske nedsættelse.

Valgfrie ydelser

Betalingen i botilbud har hjemmel i servicelovens §§ 82 og 95. Reglerne for betaling er fastsat i bekendtgørelse nr. 91 af 6. februar 1998 om betaling for botilbud mv. efter servicelovens kapitel 18, samt om flytteret i forbindelse med botilbud efter § 92, som ændret ved bekendtgørelse nr. 60 af 25. januar 1999, bekendtgørelse nr. 856 af 25. november 1999 og bekendtgørelse nr. 482 af 19. juni 2002 (boligbetalingsbekendtgørelsen).

De obligatoriske ydelser i § 92-botilbud er bolig, el og varme. Der er ikke i bekendtgørelsen fastsat regler om hvilke ydelser, der derudover kan ydes i botilbuddet.

De valgfrie ydelser, fx mad, vask og rengøring, kan tilbydes beboere, der har særlige behov for ydelserne, eller som ønsker at modtage ydelserne.

Det er vigtigt, at amtsrådet beskriver de valgfrie ydelser, så beboere og pårørende, herunder kommende beboere og pårørende kan se, hvilke af disse ydelser, de kan forvente, at botilbuddene tilbyder.

Amtsrådets beskrivelse af de valgfrie ydelser skal indeholde

· En opgørelse over hvilke valgfrie ydelser, der er tale om, fx mad, rengøring og vask, ferie, befordring eller ledsagelse.

· Ydelsernes pris, og hvordan man har beregnet prisen.

Herudover kan beskrivelsen af de valgfrie ydelser indeholde retningslinier for regulering af betalingen ved afbestilling af ydelserne, fx i forbindelse med fravær.

Hvilke dagtilbud og fritidstilbud kan beboerne forvente

Amtsrådet skal beskrive hvilke dagtilbud og fritidstilbud, amtskommunen tilbyder beboere i § 92-botilbud. Det drejer sig om beskyttet beskæftigelse, jf. servicelovens § 87 og aktivitets- og samværstilbud, jf. servicelovens § 88.

Amtsrådet bør endvidere beskrive hvilke overordnede formål, amtskommunen har med dag- og fritidstilbuddene.

Visitationsprocedure

Amtsrådet skal beskrive retningslinier for den procedure, der anvendes i amtskommunen ved visitation af beboere til § 92-botilbud.

Det bør fremgå, hvad man som borger eller pårørende skal gøre, hvis man har behov for et amtskommunalt botilbud. Hvem skal man henvende sig til og hvor, og hvad er herefter den videre procedure.

Den pågældende bør oplyses om reglerne for optagelse på den amtskommunale venteliste for § 92-botilbud, jf. §§ 11 b og c i boligbetalingsbekendtgørelsen.

Det bør oplyses hvor lang ventetid, der i gennemsnit er for at få tildelt et ledigt § 92-botilbud i den pågældende amtskommune fra det tidspunkt, hvor amtskommunen har afgjort, at den pågældende opfylder betingelserne for optagelse på den amtskommunale venteliste. Endvidere bør det fremgå, at den pågældende skal have oplyst sin placering på ventelisten.

Det er vigtigt, at der så vidt muligt er oplysninger om den samlede gennemsnitlige sagsbehandlingstid i forbindelse med visitationen, og hvilke sagsbehandlingsled, der skal gennemføres, inden amtskommunen træffer afgørelse om, hvorvidt betingelserne for at få tildelt et § 92-botilbud er opfyldt.

Det bør oplyses, hvordan amtskommunen inddrager den pågældendes ønsker om valg af botilbud, jf. reglerne om frit valg af botilbud i servicelovens § 92, stk. 3, og reglerne i §§ 11 a-f i boligbetalingsbekendtgørelsen. Det bør endvidere fremgå, at amtskommunen skal oplyse, hvad amtskommunen har lagt vægt på ved tildeling af et konkret botilbud.

Personalepolitik

Amtsrådet skal beskrive den overordnede målsætning for personalepolitikken i botilbuddene, herunder kompetenceniveau og efter-/videreruddannelse med henblik på udvikling og vedligeholdelse af personalets faglige kvalifikationer. Det kan af beskrivelsen fremgå, om den nærmere udmøntning er uddelegeret til de enkelte botilbud.

Den fremtidige indsats på botilbudsområdet

Efter bekendtgørelsens § 2, stk. 2, skal amtsrådet oplyse om den fremtidige indsats på området.

Her er der tale om mere overordnede politiske tilkendegivelser, der ikke har den samme konkrete karakter som de standarder for kvaliteten, der skal beskrives ud fra bekendtgørelsens § 2, stk. 1.

Det foreslås, at amtsrådet med udgangspunkt i de forhold, der er nævnt i bekendtgørelsens § 2, stk. 1, beskriver de mål, som amtsrådet måtte have truffet om den fremtidige indsats på botilbudsområdet, fx beslutninger om specialiseringsgrad og målgruppen for botilbuddene, om boligstørrelse og standard og evt. tidsrammer for, hvornår disse mål forventes opfyldt.

Information fra Amtsrådet

Amtsrådet skal udover de kvalitetskrav, der er nævnt i bekendtgørelsens § 2, stk. 1, og den fremtidige indsats, der er omhandlet i bekendtgørelsens § 2, stk. 2, informere om en række forhold, der har relevans for en samlet beskrivelse af kvaliteten i de amtskommunale § 92-botilbud, jf. bekendtgørelsens § 2, stk. 3.

Værdier og normer

Amtsrådet skal informere om de værdier og normer, som amtsrådet har fastsat for det samlede indhold for botilbud efter § 92. Denne information kan tage udgangspunkt i de formål med sociale tilbud, der er fastsat i servicelovens § 67 og ses som en lokal uddybning og specificering af disse.

Nøgleord kan være personlig udvikling, aktivering, social integration, helhedsorienteret indsats, tilpasning til den enkeltes særlige behov og personlig frihed og integritet.

Amtsrådet kan beskrive emner som

· Beboernes medvirken ved beslutninger af væsentlig betydning for dem.

· Hvordan beboernes ønsker, behov og muligheder for livsudfoldelse tilgodeses.

· Beskrivelse af husregler/husorden, fx rygepolitik.

· Den enkeltes integritet, herunder fx andres adgang til boligen og åbning af post.

· Retningslinier for behandling af sager om seksuelt misbrug.

· Hvordan brugen af magt og andre indgreb i selvbestemmelsesretten undgås.

Udarbejdelse af og opfølgning på handleplaner

Handleplanerne, jf. servicelovens § 111, er et vigtigt koordinations- og samarbejdsredskab, og der bør skabes et klart billede af, hvad de kan bruges til.

Informationen fra amtsrådet bør således indeholde målsætninger for brugen af handleplaner, som beboeren og de pårørende kan forholde sig til. Det bør fremgå, hvilke forhold en handleplan normalt vil omhandle. Hensigten er, at det skal være muligt for beboere og pårørende at følge med i, om planerne anvendes som forudsat/aftalt mellem parterne og får den betydning, der er forudsat i loven.

Da handleplanen som udgangspunkt er gensidigt forpligtende, er det væsentligt, at det tydeligt fremgår, hvem der har ansvaret for handleplanens udformning og opfølgning, og hvordan samarbejdet mellem de involverede bruger/pårørende, botilbud, forvaltning kan forventes tilrettelagt.

Der henvises i øvrigt om brugen af handleplaner til » Sådan arbejder du med individuelle handleplaner en håndbog « udgivet af PLS Rambøll, maj 2002 med støtte fra Socialministeriet.

Brugerindflydelse og evt. brugerråd

Et af hovedformålene med kvalitetsstandarden er at udbygge dialogen mellem borgere/brugere og myndighed. Det er derfor vigtigt, at der er god information om brugerinddragelse/-indflydelse ved udarbejdelse, opfølgning og revision af kvalitetsstandarden. Reglerne om brugerinddragelse, og hvordan amtskommunen udmønter disse regler, skal derfor indgå i kvalitetsstandarden. Det foreslås, at amtsrådet ved inddragelse af brugere benytter eksisterende brugergrupper eller råd, herunder evt. grupper af pårørende.

Servicelovens § 112 omhandler adgangen for brugerne af tilbud efter serviceloven til at få indflydelse på tilrettelæggelse og udnyttelse af tilbuddene. De retningslinier for brugerindflydelsen, der gælder i amtskommunen, bør beskrives.

Servicelovens § 114 omhandler muligheden for at nedsætte råd, der rådgiver kommunen eller amtskommunen vedrørende tilrettelæggelsen af indsatsen efter denne lov. Hvis amtskommunen har nedsat et råd, bør amtskommunens retningslinier for rådet nævnes.

Endelig bør nævnes reglen om amtskommunale brugerråd efter § 41 i retssikkerhedsloven, der kan rådgive amtskommuner i sociale anliggender, som hører under amtskommunerne.

Klageadgang og sagsbehandling

Der bør informeres om muligheden for at klage over afgørelser vedrørende visitation eller ophold i en § 92-intitution.

Det skal herunder oplyses, hvem klagen skal rettes til og hvilken procedure, der er i forbindelse med behandling af klagen, herunder frister og hvilke afgørelser, der kan påklages m.v. Reglerne findes i retssikkerhedslovens kapitel 10.

Der bør desuden informeres om reglerne om sagsbehandling og klageadgang i forbindelse med magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten i servicelovens kapitel 21.

Eventuelle ventetider

Den eventuelle gennemsnitlige ventetid i amtskommunen jf. amtskommunens ventetidsinformation - for tildeling af et ledigt § 92-botilbud bør oplyses. Se i øvrigt ovenfor om visitationsprocedure.

Vejledning 2003 31 Historic

§ 92-botilbud er det første område, hvor der er fastsat regler om kvalitetsstandard med hjemmel i § 110 a. Der vil senere blive fastsat regler om kvalitetsstandarder for andre tilbud til voksne efter serviceloven.

Vejledningen er bygget op, så den i hovedtræk følger bekendtgørelsens systematik

Vejledning 2003 31 Historic

§ 110 a. Socialministeren fastsætter regler om, at kommunen og amtskommunen skal træffe beslutninger om indhold, omfang og udførelse af tilbud til voksne efter loven samt følge disse beslutninger op.

Bestemmelsen i servicelovens § 110 a giver mulighed for at fastsætte retningslinier for kvalitetsstandarder for såvel typer af foranstaltninger som den sagsbehandling, der er tilknyttet foranstaltningen. Bestemmelsen giver desuden mulighed for at fastsætte regler om, at kvalitetsstandarden skal indeholde en generel serviceinformation og en beskrivelse af formålet med hjælpen.

Standarderne skal medvirke til at gøre det gennemskueligt, hvad borgerne kan forvente ud fra de politiske beslutninger, amtsrådet har truffet. De kan desuden bruges til at fastlægge sagsbehandlingsrutiner og medvirke til tværkommunal erfaringsudveksling samt til at sammenligne ydelsesniveauer og typer af tilbud både indenfor den enkelte amtskommune og mellem amtskommunerne.

Bestemmelsen i servicelovens § 110 a er udmøntet i bekendtgørelse nr. 249 af 2. april 2003 om kvalitetsstandard for botilbud efter § 92 i serviceloven, der uddybes i denne vejledning.

Vejledning 2003 31 Historic

Vejledning om udarbejdelse af kvalitetsstandard for botilbud efter § 92 i serviceloven

Indledning

Med vedtagelsen af lov nr. 489 af 7. juni 2001 om ændring af lov om social service og lov om hjemmesygeplejerskeordninger (Indførelse af en grundtakstmodel for visse sociale ydelser i stedet for delt finansiering) blev der i servicelovens § 110 a, indført en hjemmel for socialministeren til at fastsætte regler om, at kommunen og amtskommunen skal træffe beslutning om indhold, omfang og udførelse af tilbud til voksne samt følge disse beslutninger op.

Udviklingen af kvalitetsstandarder skal ses i sammenhæng med servicelovens formål på voksenområdet, jf. servicelovens § 67, hvorefter indsatsen bør sigte mod at styrke den enkeltes muligheder for personlig udvikling, aktivering og social integration. Der skal desuden skabes sammenhængende og helhedsorienterede tilbud, hvor det tilstræbes, at det samlede tilbud bidrager til at give den enkelte en mere selvstændig tilværelse med respekt for den enkeltes ønsker, behov og muligheder for livsudfoldelse.

Servicelovens § 110 a

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →