Legislator Case Law & Legislation
C20030001160 DK

Vejledning om opkrævning og inddrivelse m.v. af bøder, konfiskationsbeløb og sagsomkostninger samt eftergivelse af bøder og konfiskationsbeløb (bødevejledningen)

25 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (25)

Statutory Text (25 Articles)

Vejledning 2003 11 Historic

Kapitel 1

Lovgrundlaget

Bøder

1. Efter retsplejelovens § 997, stk. 1, drager politimesteren omsorg for straffedommes fuldbyrdelse, herunder bødestraf. Dette gælder også bødestraf, som retten pålægger i en civilsag mod vidner eller andre, jf. retsplejelovens § 1006, samt domme, hvor retten som tvangsmiddel fastsætter en fortløbende bøde (tvangsbøde), jf. retsplejelovens § 997, stk. 3.

2. I visse tilfælde kan bøder endvidere vedtages over for eller pålægges af en administrativ myndighed. Efter reglerne i retsplejelovens § 924 og § 936 kan bøder vedtages på grundlag af et bødeforelæg fra anklagemyndigheden eller politiet, eller bøden kan vedtages indenretligt, og der kan efter regler i andre love pålægges eller vedtages bøder, herunder tvangsbøder, for anden administrativ myndighed.

3. Reglerne om fuldbyrdelse af bødestraf findes i straffuldbyrdelseslovens kapitel 16. Lovens §§ 90-93 har følgende ordlyd

»§ 90. En bøde skal betales til politiet, medmindre andet er bestemt i afgørelsen.

Stk. 2. Justitsministeren eller den, der bemyndiges dertil, kan tillade henstand med eller afdragsvis betaling af bøden.

Stk. 3. Justitsministeren fastsætter bestemmelser om opkrævning af bøder og om den administrative behandling af sager om eftergivelse af bøder.

Stk. 4. Justitsministeren kan endvidere fastsætte bestemmelser om, at politiets afgørelse om henstand med eller afdragsvis betaling af bøder ikke kan indbringes for højere administrativ myndighed.

Vejledning 2003 11 Historic

Kapitel 2

Bødebekendtgørelsens anvendelsesområde

Afsnit II

Opkrævning og inddrivelse m.v. af bøder, konfiskationsbeløb og sagsomkostninger, herunder afgørelse om henstand eller afdragsvis betaling

Vejledning 2003 11 Historic

Kapitel 2

Bødebekendtgørelsens anvendelsesområde

7. I tilknytning til ovennævnte lovbestemmelser har Justitsministeriet udstedt bekendtgørelse nr. 394 af 17. maj 2001 om opkrævning og inddrivelse m.v. af bøder, konfiskationsbeløb og sagsomkostninger, samt om den administrative behandling af sager om eftergivelse (bødebekendtgørelsen). Bekendtgørelsen finder anvendelse ved opkrævning og inddrivelse af ovennævnte bøder, konfiskationsbeløb og sagsomkostninger.

8. Når vidner eller andre pålægges bøder i en civilsag, skal retterne sende udskrift af dommen eller kendelsen til vedkommende politimyndighed, jf. Justitsministeriets cirkulære nr. 157 af 5. september 1991.

9. For så vidt angår bøder, gælder bekendtgørelsen og vejledningen kun i det omfang, det påhviler politiet at fuldbyrde bøden, jf. retsplejelovens § 997, stk.1, eller hvis bøden er vedtaget over for politiet, eller overtaget af politiet efter reglerne i bekendtgørelsens § 1, stk. 3-4.

Er bøden pålagt af en myndighed, der ikke selv har adgang til inddrivelsesformer, som sikrer en tilstrækkelig effektiv inddrivelse, og som derfor f.eks. ikke kan foranledige tvangsfuldbyrdelse iværksat, kan politiet overtage inddrivelsen, jf. bødebekendtgørelsens § 1, stk. 3, nr. 1.

Er bøden pålagt af en myndighed, der har en sådan adgang til inddrivelsesformer, f.eks. told- og skattebøder, er bøden ikke omfattet af bekendtgørelsen og vejledningen, idet bøderne som udgangspunkt skal opkræves og inddrives af vedkommende myndighed selv. Vedtagne bøder kan dog overtages af politiet, men kun hvis følgende betingelser er opfyldt: Vedkommende myndighed skal over for politiet godtgøre,

at skyldneren ikke har vilje til at betale bøden helt eller delvist, og

at inddrivelse i øvrigt ikke har været mulig, f.eks. ved lønindeholdelse eller tvangsfuldbyrdelse, jf. bødebekendtgørelsens § 1, stk. 3, nr. 2.

Politiets overtagelse af told- og skattebøders inddrivelse skal således kun ske i tilfælde, hvor betingelserne for at lade forvandlingsstraffen træde i stedet for bøden må antages at være til stede, jf. pkt. 68-74.

Politiet kan endvidere overtage inddrivelsen, som ellers påhviler en anden myndighed, hvis særlige omstændigheder, herunder en samlet behandling af flere krav, gør overtagelse hensigtsmæssig, jf. bødebekendtgørelsens § 1, stk. 3, nr. 3.

Efter bødebekendtgørelsens § 1, stk. 4, gælder bekendtgørelsen og vejledningen også for bøder, der overtages fra Grønland eller fra Finland, Island, Norge og Sverige.

Politiet kan herudover kun overtage inddrivelsen af bøder, hvis der i lovgivningen er særlig hjemmel hertil.

10. Bøder pålagt af EU-Kommissionen er ikke omfattet af bekendtgørelsen. Sådanne bøder fuldbyrdes som civilretlige krav, jf. EU-traktatens artikel 192.

Bøde eller afdrag på en bøde, som skyldneren skal betale som forudsætning for benådning, jf. udsættelses- og benådningsbekendtgørelsens § 13, er ikke omfattet af bekendtgørelsen. I tilfælde, hvor sådanne bøder skal opkræves, samtidig med at skyldneren betaler på anden bøde, konfiskations- eller sagsomkostninger, opstår imidlertid spørgsmålet om rækkefølge for afskrivning af indbetalte afdrag. Denne problemstilling er nærmere omtalt nedenfor under pkt. 15.

11. Efterbetalings- og afgiftsbeløb er ikke omfattet af bekendtgørelsen eller vejledningen. Efter aftale med vedkommende myndighed kan der dog indgå efterbetalings- eller afgiftsbeløb i en samlet afdragsordning. Rækkefølgen for afskrivning skal være aftalt, jf. bødebekendtgørelsens § 22, stk. 2. Selv om efterbetalings- eller afgiftsbeløb indgår i en afdragsordning, er det fortsat vedkommende myndighed selv, som afgør ethvert spørgsmål om eventuel henstand eller om, hvorvidt beløbene skal afskrives som uerholdelige.

12. Politiets opkrævning m.v. af beløb, der er opstået som regreskrav over for dømte i tilfælde, hvor der er ydet erstatning til voldsofre, er ikke omfattet af bekendtgørelsen. Politiets afgørelser vedrørende disse beløb kan påklages til Justitsministeriet, Civil- og Politiafdelingen, Politikontoret.

Afsnit II

Opkrævning og inddrivelse m.v. af bøder, konfiskationsbeløb og sagsomkostninger, herunder afgørelse om henstand eller afdragsvis betaling

Vejledning 2003 11 Historic

Kapitel 3

Opkrævning

13. Opkrævning og inddrivelse foretages, for så vidt angår den praktiske fremgangsmåde, efter retningslinjer fastsat af Rigspolitichefen.

14. Betaler skyldneren af på bøde- eller konfiskationsbeløb eller sagsomkostninger, skal indbetalte afdrag først afskrives på bøder i den rækkefølge, de er idømt eller vedtaget, dernæst på konfiskationsbeløb og til sidst på sagsomkostninger. Skyldneren kan dog altid kræve, at et indbetalt beløb anvendes til fuld indfrielse af en bestemt gældspost, jf. bødebekendtgørelsens § 22, stk. 1.

15. Bøde eller afdrag på en bøde, som skyldneren skal betale som forudsætning for benådning, jf. udsættelses- og benådningsbekendtgørelsens § 13, opkræves af politiet. Betaler skyldneren i forvejen afdrag på bøde, konfiskation eller sagsomkostninger, anvendes følgende fremgangsmåde: Når Justitsministeriet, Direktoratet for Kriminalforsorgen, har fastsat størrelsen af benådningsbøden, afskrives de herefter indbetalte afdrag, som ifølge den fastsatte afdragsordning skulle være afskrevet på andre gældsposter, først på benådningsbøden. Hvis denne fremgangsmåde vil medføre forældelse af en gældspost, forelægges spørgsmålet om benådningsbødens opkrævning for Justitsministeriet, Direktoratet for Kriminalforsorgen.

Vejledning 2003 11 Historic

Kapitel 4

Henstand

Behandling af ansøgning om henstand med betalingen

16. For så vidt angår bøde- og konfiskationsbeløb, afhænger det af størrelsen af det oprindeligt idømte eller vedtagne beløb, om det er politiet (beløb på 100.000 kr. og derunder) eller Justitsministeriet, Direktoratet for Kriminalforsorgen (beløb over 100.000 kr.), der træffer afgørelse i 1. instans, jf. bødebekendtgørelsens § 7, stk. 1-2. Er der idømt dagbøder, lægges antallet af dagbøder sammen til et samlet bødebeløb. Ansøgning om henstand med betalingen af sagsomkostninger afgøres altid af politiet i 1 instans uanset beløbets størrelse, jf. bødebekendtgørelsens § 12, stk. 1.

17. I forbindelse med ansøgning om henstand med betalingen skal politiet altid behandle ansøgningen som omfattende det samlede bøde-, konfiskations- og sagsomkostningsbeløb, medmindre skyldneren udtrykkeligt har begrænset sin ansøgning til en eller flere bestemte gældsposter og ikke efterkommer en opfordring til at fravige denne begrænsning.

18. Omfatter ansøgningen mere end ét beløb, hvoraf mindst ét bøde- eller konfiskationsbeløb er over 100.000 kr., sendes sagen til afgørelse i Justitsministeriet, Direktoratet for Kriminalforsorgen. Hvis direktoratet tillader henstand med betalingen af bøde- og/eller konfiskationsbeløb på over 100.000 kr, vil direktoratet samtidig henlede opmærksomheden på, at den trufne afgørelse om henstand efter politiets nærmere bestemmelse eventuelt tillige kan omfatte de øvrige bøder, konfiskationsbeløb eller sagsomkostninger.

19. Det afhænger endvidere af størrelsen af det oprindelig idømte eller vedtagne beløb eller størrelsen af sagsomkostningerne i en straffesag (over 15.000 kr), om en afgørelse truffet af politiet kan indbringes for Justitsministeriet, Direktoratet for Kriminalforsorgen, jf. bødebekendtgørelsens §§ 7, stk. 3, og 12, stk. 2. Er der idømt dagbøder, lægges antallet af dagbøder sammen til et samlet bødebeløb.

20. Inden politiet træffer afgørelse om eventuel henstand med betalingen af bøde- eller konfiskationsbeløb vedrørende overtrædelse af skatte-, told- eller afgiftslovgivningen, skal der indhentes en udtalelse fra vedkommende administrative myndighed, medmindre ansøgningen findes grundløs, jf. bødebekendtgørelsens § 8. Formålet med udtalelsen er at få oplysninger af betydning for vurderingen af skyldnerens betalingsevne, jf. pkt. 28-33.

21. Skal en afgørelse om henstand med betalingen af et bøde- eller konfiskationsbeløb vedrørende overtrædelse af skatte-, told- eller afgiftslovgivningen træffes af Justitsministeriet, Direktoratet for Kriminalforsorgen, skal sagen med politiets udtalelse altid sendes til direktoratet via vedkommende administrative myndighed, også selv om politiet finder ansøgningen grundløs.

Retningslinier for afgørelse om henstand

22. Der skal altid gives tilladelse til henstand med betalingen, hvis der er afsagt kendelse om gældssanering. Henstand gives, indtil gældssaneringssagen er afsluttet, jf. bødebekendtgørelsens § 9. stk. 1.

23. Der skal endvidere gives henstand med betalingen, mens skyldneren udstår fængselsstraf eller forvaring, medmindre skyldnerens økonomiske forhold under udståelsen gør det upåkrævet at give henstand, jf. bødebekendtgørelsens § 9, stk. 2. Ved afgørelsen af, om henstand undtagelsesvis er upåkrævet, lægges der vægt på, om den indsatte har indtægter, der ikke påvirkes af fængselsopholdet, f.eks. aktieudbytte eller overskud af erhvervsvirksomhed.

24. Tvangsbøder skal tjene til at gennemtvinge opfyldelsen af et lovbestemt påbud eller forbud. Formålet med tvangsbøder medfører, at ansøgning om henstand med betaling bør afslås, medmindre der foreligger helt ekstraordinære omstændigheder.

25. Spørgsmålet om henstand afgøres i øvrigt ud fra skyldnerens aktuelle betalingsevne. Der gives henstand, når skyldneren for tiden ikke har nogen betalingsevne, og

det enten må antages, at skyldneren senere vil blive i stand til at betale gælden helt eller delvist,

eller betingelserne for eftergivelse i øvrigt ikke er til stede, jf. pkt. 84 88.

26. Det er normalt en forudsætning for at opnå henstand, at skyldneren giver politiet oplysninger om sin og husstandens aktuelle økonomiske forhold.

27. Tilladelse til henstand med betalingen skal være begrænset til et bestemt tidsrum, medmindre det resterende beløb inden for 1 år vil bortfalde som følge af forældelse, jf. bødebekendtgørelsens § 10, stk. 1. En tilladelse bør normalt ikke gælde mere end 1 år.

Betalingsevne

28. Af straffuldbyrdelseslovens § 91, stk. 1, fremgår det, at hvis en bøde ikke betales, inddrives den, medmindre politiet skønner, at inddrivelse ikke er mulig eller væsentligt vil forringe den pågældendes levevilkår. Inddrivelse forudsætter således, at skyldneren har betalingsevne.

29. Til vurdering af betalingsevnen skal skyldneren opfordres til at meddele politiet oplysninger om sine aktuelle økonomiske forhold.

Efterkommes opfordringen ikke, er det som udgangspunkt ikke muligt at træffe afgørelse om at afpasse betalingen efter betalingsevnen. Politiet kan da tillægge den manglende vilje hos skyldneren til at meddele oplysninger processuel skadevirkning. Det kan betyde, at skyldneren efter en skønsmæssig vurdering antages at have betalingsevne, og ansøgning om henstand med betalingen kan derfor afslås.

30. Ved beregningen af skyldnerens betalingsevne herunder trangsbeneficiets betydning for inddrivelsen, jf. pkt. 32 - tages der hensyn til den eventuelle forbedring eller forringelse af skyldnerens økonomiske levevilkår, som fremkommer ved, at skyldneren har daglig fælles hushold med andre. Betalingsevnen beregnes da som svarende til de pågældendes samlede månedlige indkomst efter skat og fratrukket betaling af eventuel anden gæld til det offentlige. Det er en forudsætning, at eventuelle afdrag og beløb, der inddrives, kan dækkes af skyldnerens indkomst. Til husstanden hører bl.a. hjemmeboende børn under 18 år, over for hvem skyldneren har forsørgerpligt. Børneydelse medregnes ikke ved opgørelsen af indkomsten.

31. Den gæld, som politiet har pligt til at inddrive, skal tilfalde statskassen. Staten som kreditor skal ikke vige for privat gæld. Det er dog praksis at vige for udgifter til bolig, til energi, forsikringer, til børnepasning og bidragsforpligtelser, samt nødvendige medicinudgifter, almindelige telefonudgifter (men ikke internetudgifter), radio- og fjernsynslicens, transportudgifter, samt udgifter, der er led i den pågældendes erhverv eller beskæftigelse, herunder fagforeningskontingent.

32. Der foretages efter fast praksis yderligere et fradrag til sikring af, at skyldneren har det nødvendige til sig selv og til husstandens underhold. Størrelsen af dette fradrag kan fastsættes efter en konkret vurdering, dog således at der som udgangspunkt foretages et fradrag på 2.300 kr. pr. voksen person, som indgår i det fælles hushold, samt 750 kr. pr. barn under 18 år. Fradraget for forældre med delt forældremyndighed fastsættes forholdsmæssigt efter det antal månedlige dage, som barnet ifølge aftale har ophold hos hver af forældrene. Den samme fremgangsmåde anvendes i tilfælde, hvor skyldneren har et eller flere børn, med hvem den pågældende har samkvemsret, og som regelmæssigt opholder sig nogle dage i hjemmet.

33. Når ganske særlige omstændigheder taler derfor, kan det uanset foreliggende økonomiske oplysninger undtagelsesvis lægges til grund, at en person vil være i stand til at betale helt små afdrag, navnlig i tilfælde, hvor en person dømmes adskillige gange for lovovertrædelse, som efter loven eller fast praksis kun medfører straf af bøde.

Vejledning 2003 11 Historic

Kapitel 5

Opsættende virkning ved ansøgning om henstand eller eftergivelse

34. Af bødebekendtgørelsens § 13, stk. 1, 1. pkt. og stk. 2, 1. pkt. fremgår det, at førstegangsansøgninger om eftergivelse af eller henstand med betalingen af bøder og konfiskationsbeløb har opsættende virkning. Som det fremgår af de nævnte bestemmelser, skal politiet således ved sådanne førstegangsansøgninger udsætte eller standse inddrivelsen af bøden eller konfiskationsbeløbet Dette gælder dog ikke tvangsbøder, jf. bødebekendtgørelsens § 13, stk. 5.

35. Af bødebekendtgørelsens § 13, stk. 1, 2. pkt., og § 13, stk. 2, 2. pkt., fremgår det, at ansøgninger om eftergivelse eller henstand ikke har opsættende virkning, hvis skyldneren tidligere har fået afslag på en ansøgning om eftergivelse eller henstand med betalingen.

36. Selv om en ny ansøgning således som udgangspunkt ikke har opsættende virkning, kan ansøgningen efter en konkret vurdering tillægges opsættende virkning, men kun hvis følgende betingelser alle er opfyldt

Ansøgningen skal indeholde nye oplysninger om skyldnerens aktuelle økonomiske forhold,

de nye oplysninger skal være væsentlige, og

rigtigheden af de nye oplysninger skal så vidt muligt være godtgjort.

Ansøgningen skal dog også tillægges opsættende virkning, hvis der i øvrigt er særlige grunde til at afvente afgørelse af den nye ansøgning.

37. Enhver oplysning, som ikke tidligere er indgået i sagen, er ny, men oplysningen vil normalt kun kunne anses for væsentlig, hvis den må antages at have en sådan betydning for sagen, at eftergivelse eller henstand som følge heraf vil blive imødekommet. Dette vil som regel kun være tilfældet, når der efterfølgende er indtrådt en uforudset væsentlig indtægtsnedgang. Herudover skal oplysningerne så vidt muligt være dokumenterede.

38. Hvis politiets afgørelse om henstand eller eftergivelse påklages til Justitsministeriet, Direktoratet for Kriminalforsorgen, har klagen opsættende virkning, hvis

den er modtaget hos politiet eller i Justitsministeriet, Direktoratet for Kriminalforsorgen, senest 10 dage efter, at politiets afgørelse er meddelt skyldneren, og

ansøgningen havde opsættende virkning under politiets behandling af sagen, jf. pkt. 34-37.

39. Ved almindelig postforsendelse anses afgørelsen normalt for at være kommet frem til skyldneren den første hverdag efter afleveringen til postvæsenet, forudsat at forsendelsen i øvrigt er indleveret rettidigt og frankeret korrekt, og at den ikke efterfølgende kommer retur fra postvæsenet. Fristen for rettidig klage begynder at løbe fra den dag, hvor afgørelsen herefter må antages at være kommet frem til skyldneren eller til den, der handler på skyldnerens vegne, f.eks. pårørende eller skyldnerens advokat.

Vejledning 2003 11 Historic

Kapitel 6

Opsættende virkning af ansøgning om anketilladelse

Opsættende virkning efter rettens bestemmelse

40. I nogle tilfælde kan en dom i en straffesag kun ankes med særlig tilladelse, jf. retsplejelovens § 949, stk. 2, § 951, stk. 2, § 962, stk. 3 og § 966, stk. 2. Når der er indgivet ansøgning om anketilladelse, kan henholdsvis landsrettens præsident eller Højesteret beslutte, at fuldbyrdelsen skal udsættes eller standses, jf. retsplejelovens § 962, stk. 4, og retsplejelovens § 966, stk. 2.

Opsættende virkning efter politiets bestemmelse

41. Som oftest vil det imidlertid være praktisk, at politiet selv træffer afgørelse om at udsætte eller standse fuldbyrdelsen af en bødestraf m.v., når der er ansøgt om anketilladelse, således at dette spørgsmål ikke behøver at blive forelagt retten. Afgørelsen bør, medmindre der foreligger ganske særlige omstændigheder, gå ud på, at fuldbyrdelsen udsættes. Træffer politiet undtagelsesvis beslutning om, at fuldbyrdelsen ikke udsættes eller standses, skal politiet vejlede den dømte om muligheden for at indgive ansøgning herom til landsrettens præsident eller Højesteret.

Vejledning 2003 11 Historic

Kapitel 7

Afdragsvis betaling

Behandling af ansøgning om afdragsvis betaling

42. For så vidt angår bøde- og konfiskationsbeløb, afhænger det af størrelsen af det oprindeligt idømte eller vedtagne beløb, om det er politiet (beløb på 100.000 kr og derunder) eller Justitsministeriet, Direktoratet for Kriminalforsorgen (beløb over 100.000 kr), der træffer afgørelse i 1. instans, jf. bødebekendtgørelsens § 17, stk. 1-2. Er der idømt dagbøder, lægges antallet af dagbøder sammen til et samlet bødebeløb. Ansøgning om afdragsvis betaling af sagsomkostninger afgøres altid af politiet i 1. instans uanset beløbets størrelse, jf. bødebekendtgørelsens § 21, stk. 1.

43. I forbindelse med ansøgning om tilladelse til afdragsvis betaling bør politiet altid behandle ansøgningen som omfattende det samlede bøde-, konfiskations- og sagsomkostningsbeløb, medmindre skyldneren udtrykkeligt har begrænset sin ansøgning til en eller flere bestemte gældsposter og ikke efterkommer en opfordring til at fravige denne begrænsning.

44. Omfatter ansøgningen mere end ét beløb, hvoraf mindst ét bøde- eller konfiskationsbeløb er over 100.000 kr., er det som regel hensigtsmæssigt først at sende sagen til Justitsministeriet, Direktoratet for Kriminalforsorgens afgørelse. Hvis direktoratet tillader afdragsvis betaling af bøde- og/eller konfiskationsbeløb på over 100.000 kr., vil direktoratet træffe afgørelsen ud fra skyldnerens aktuelle betalingsevne, som om der ikke var andre gældsposter hos politiet. Det forudsættes derfor normalt, at afdragsordningen efter politiets nærmere bestemmelse tillige kommer til at omfatte de øvrige bøder, konfiskationsbeløb eller sagsomkostninger.

45. Det afhænger endvidere af størrelsen af det oprindeligt idømte eller vedtagne beløb eller størrelsen af sagsomkostningerne i en straffesag (over 15.000 kr), om en afgørelse truffet af politiet kan indbringes for Justitsministeriet, Direktoratet for Kriminalforsorgen, jf. bødebekendtgørelsens §§ 17, stk. 3, og 21, stk. 2. Er der idømt dagbøder, lægges antallet af dagbøder sammen til et samlet bødebeløb.

46. Inden politiet træffer afgørelse om eventuel tilladelse til afdragsvis betaling af bøde- eller konfiskationsbeløb vedrørende overtrædelse af skatte-, told- eller afgiftslovgivningen, skal der indhentes en udtalelse fra vedkommende administrative myndighed, medmindre ansøgningen findes grundløs, jf. bødebekendtgørelsens § 18. Formålet med udtalelsen er at få oplysninger af betydning for vurderingen af skyldnerens betalingsevne, jf. pkt. 28-33.

47. Skal en afgørelse om afdragsvis betaling af et bøde- eller konfiskationsbeløb vedrørende overtrædelse af skatte-, told- eller afgiftslovgivningen træffes af Justitsministeriet, Direktoratet for Kriminalforsorgen, skal sagen med politiets udtalelse altid sendes til direktoratet via vedkommende administrative myndighed, også selv om politiet finder ansøgningen grundløs.

48. Politiet bør normalt tillade, at en skyldner, som søger tilladelse til afdragsvis betaling af andre beløb end tvangsbøder, indtil der er truffet afgørelse i sagen, foreløbig betaler afdrag som ansøgt eller som hidtil, jf. bødebekendtgørelsens § 17, stk. 4.

49. Klage til Justitsministeriet, Direktoratet for Kriminalforsorgen, har kun opsættende virkning, mens klagen behandles, hvis klagen modtages hos politiet eller i Justitsministeriet, Direktoratet for Kriminalforsorgen, senest 10 dage efter, at politiets afgørelse er meddelt skyldneren.

50. Ved almindelig postforsendelse anses afgørelsen normalt for at være kommet frem til skyldneren den første hverdag efter afleveringen til postvæsenet, forudsat at forsendelsen i øvrigt er indleveret rettidigt og frankeret korrekt, og at den ikke efterfølgende kommer retur fra postvæsenet. Fristen for rettidig klage begynder at løbe fra den dag, hvor afgørelsen herefter må antages at være kommet frem til skyldneren eller til den, der handler på skyldnerens vegne, f.eks. pårørende eller skyldnerens advokat.

Retningslinier for afgørelse om afdragsvis betaling

51. Spørgsmålet om tilladelse til afdragsvis betaling, herunder afdragenes størrelse, afgøres ud fra skyldnerens aktuelle betalingsevne, jf. pkt. 28-33. I det omfang det svarer til skyldnerens betalingsevne, kan der tillades afdragsordninger, som indebærer, at kun en del af beløbet vil være betalt, inden der indtræder forældelse.

Det er normalt en forudsætning for at få tilladelse til afdragsvis betaling, at skyldneren giver politiet oplysninger om sin og husstandens aktuelle økonomiske forhold.

52. Der bør ikke tillades lempeligere afdragsordninger end svarende til betalingsevnen eller til, hvad der vil kunne inddrives ved indeholdelse i løn m.v. Over for selvstændige erhvervsdrivende kan der dog tillades afdrag, som vil støtte virksomhedens rentable drift, dog således at det i så fald fastsættes som vilkår, at beløbet forrentes, eller at der stilles sikkerhed for beløbet. Det er en forudsætning, at hele beløbet indgår inden forældelse. Rentesatsen p.a. er den officielle udlånsrente, som Nationalbanken har fastsat henholdsvis pr. den 1. januar og den 1. juli det pågældende år med et tillæg på 7 pct. Renterne pålægges afdragene, ikke restgælden.

53. Tilladelse til afdragsvis betaling skal være begrænset til et bestemt tidsrum, medmindre det resterende beløb inden for 1 år vil bortfalde som følge af forældelse, jf. bødebekendtgørelsens § 19, stk. 1. En tilladelse må ikke fastsættes til mere end 1 år ad gangen.

Vejledning 2003 11 Historic

Kapitel 8

Inddrivelse

Indledning

54. Har skyldneren ikke betalt, og heller ikke søgt og opnået tilladelse til henstand med betalingen eller tilladelse til afdragsvis betaling, skal beløbet inddrives, medmindre

det ikke er muligt, eller

det væsentligt vil forringe skyldnerens levevilkår. Det vil sige at skyldneren skal have det fornødne til opretholdelse af en beskeden levefod for sig selv og husstanden (trangsbeneficiet), jf. bødebekendtgørelsens § 23, stk. 3.

55. Skyldneren har pligt til inden for en frist af 14 dage at give de nødvendige oplysninger om sine personlige og økonomiske forhold, jf. bødebekendtgørelsens § 24. Skyldneren skal herunder give de nødvendige oplysninger om, hvem der er arbejdsgiver, eller hvem der udbetaler ydelser, i hvilke der kan ske indeholdelse. Oplysningerne om skyldnerens arbejdsgiver m.v. kan indhentes ved opslag i Told & Skats ligningssystem.

56. Politiet træffer afgørelse om, hvorvidt inddrivelse skal ske ved udpantning (udlæg) eller ved indeholdelse i skyldnerens indtægter. Politiets afgørelse kan uanset beløbets størrelse påklages til Justitsministeriet, Direktoratet for Kriminalforsorgen, jf. bødebekendtgørelsens § 23, stk. 4. Inddrivelsen kan undlades, hvis den aktuelt må anses for formålsløs.

Udlæg

57. Der er adgang til inddrivelse ved udpantning, jf. straffuldbyrdelseslovens § 91, stk. 2, og retsplejelovens § 1013, stk. 3. I praksis sker inddrivelse imidlertid ved udlæg.

Lønindeholdelse

58. Der kan ske indeholdelse i løn, provision og andet arbejdsvederlag, samt enhver forskudsvis udbetaling af løn m.v. og i A-indkomst, der hidrører fra udbyttet af partsfiskeri. Der kan endvidere ske indeholdelse i feriegodtgørelse, også selv om skyldneren er fratrådt. Der kan, hvis omstændighederne ikke taler imod det, ligeledes ske indeholdelse i ventepenge, pensioner og lignende understøttelser, der udredes af statskassen eller af kommunale kasser, andre offentlige eller af private kasser, herunder i sociale pensioner, invaliditetstillæg, revalideringshjælp, arbejdsløshedsdagpenge, dagpenge ved sygdom og orlov samt efterløn, jf. bødebekendtgørelsens § 25, stk. 1-3

Der kan ikke foretages indeholdelse i pension, der ydes på baggrund af en forsikringsaftale eller i personskadeerstatning, og heller ikke i stipendier, der udbetales efter lov om Statens Uddannelsesstøtte.

59. Indeholdelsen kan højst udgøre 20 % af udbetalingen, efter at der er sket fradrag for A-skat efter kildeskattelovens §§ 46 og 49, samt efter fradrag af arbejdsmarkedsbidrag.

Politiet må i det enkelte tilfælde kun træffe afgørelse om indeholdelse i et omfang, som sikrer, at skyldneren har det nødvendige til sig selv og til husstandens underhold (trangsbeneficiet), jf. princippet i retsplejelovens § 509.

Ved beslutning om indeholdelse i løn m.v. med mere end 15 % samt ved enhver indeholdelse i overførselsindkomster skal politimesteren (politidirektøren) have sikre oplysninger om, at skyldneren har de nødvendige midler.

60. Der må ikke foretages indeholdelse i kontanthjælp. Det kan dog undtagelsesvis ske, men kun hvis det dokumenteres, at der med sikkerhed overlades skyldneren, hvad der er påkrævet for at forhindre, at skyldnerens levevilkår forringes væsentligt, jf. bødebekendtgørelsens § 24, stk. 4. Det vil kun forekomme i meget få sager, at kontanthjælp med eventuelle tillæg medfører udbetalinger, som overstiger det beløb, der skal sikres skyldneren til sig selv og husstandens underhold, jf. pkt. 59.

61. Indeholdelse for politiets krav sker efter indeholdelse for skatte- og afgiftskrav og krav på underholdsbidrag. Fortrinsretten for skatte- og afgiftskrav og krav på underholdsbidrag vedrører kun fremtidige lønkrav m.v. og således ikke allerede forfaldne lønkrav m.v., i hvilke der er foretaget indeholdelse til politiet.

62. I forhold til andre krav end omtalt i pkt. 61 afgøres rækkefølgen af datoen for, hvornår der er truffet beslutning om indeholdelse. Den indeholdelsespligtige skal således først indeholde eventuelle krav, hvor beslutningen er truffet på et tidligere tidspunkt.

63. Når et bedre prioriteret krav er fyldestgjort, træder pligten til at indeholde til fordel for politiet automatisk i kraft.

64. Indbetaler skyldneren det skyldige beløb, eller er bødegæld bortfaldet, fordi skyldneren har udstået forvandlingsstraf for bøden, er den indeholdelsespligtige herved frigjort for indeholdelsespligten.

65. Klage over politiets beslutning om inddrivelse har ikke opsættende virkning, jf. straffuldbyrdelseslovens § 111, stk. 3, medmindre Justitsministeriet, Direktoratet for Kriminalforsorgen, bestemmer det.

Kan en udtalelse i anledning af en klage ikke afgives i løbet af 2-3 uger, og skyldes dette ikke klagerens forhold, skal politiet sætte indeholdelsen i bero, indtil udtalelsen er afgivet, og direktoratets afgørelse er meddelt den pågældende. Det samme gælder, hvis skyldneren, efter at lønindeholdelse er iværksat, søger om eftergivelse eller henstand med betalingen af beløbet, og ansøgningen ikke straks kan afslås, og forudsat at skyldneren ikke tidligere har fået afslag på en tilsvarende ansøgning om enten eftergivelse eller henstand af det pågældende beløb.

Vejledning 2003 11 Historic

Kapitel 9

Forvandlingsstraf for bøde

Afgørelse om udståelse af forvandlingsstraf for bøde

66. Det er politiet der uanset bødebeløbets størrelse træffer afgørelse om, at forvandlingsstraffen skal træde i stedet for bøde, jf. bødebekendtgørelsens § 29, stk. 2. Politiets afgørelse kan påklages til Justitsministeriet, Direktoratet for Kriminalforsorgen, jf. straffuldbyrdelseslovens § 11l, stk. 1-2.

67. Betingelserne i pkt. 68-74 skal være opfyldt. Politiet kan dog umiddelbart træffe afgørelse om udståelse af forvandlingsstraffen for påløbne tvangsbøder, der ikke straks betales eller inddrives.

68. Afgørelse om udståelse af forvandlingsstraf bortfalder, hvis bødebeløbet betales, inden udståelsen iværksættes. Er en del af bøden betalt, nedsættes forvandlingsstraffen forholdsmæssigt, jf. straffelovens § 54, stk. 2, og § 55, stk. 2.

69. Inden der træffes afgørelse om udståelse af forvandlingsstraf, skal der foreligge oplysninger om skyldnerens aktuelle økonomiske forhold, og der skal gives vejledning om muligheden for at søge henstand eller tilladelse til afdragsvis betaling, jf. bødebekendtgørelsens § 4, stk. 2.

70. Opfylder den pågældende betingelserne for at få tilladelse til afdragsvis betaling (pkt. 51-52), skal politiet have givet et tilbud herom, inden der træffes afgørelse om udståelse af forvandlingsstraffen. Dette kan undlades, hvis den pågældende allerede har fået et sådant tilbud. Politiet kan dog umiddelbart træffe afgørelse om udståelse af forvandlingsstraffen for påløbne tvangsbøder, der ikke straks betales eller inddrives.

71. Må bødebeløbet antages at kunne inddrives, kan der ikke træffes bestemmelse om udståelse af forvandlingsstraffen, heller ikke selv om skyldneren selv ønsker det.

72. Der kan heller ikke træffes afgørelse om udståelse af forvandlingsstraf, hvis betingelserne for eftergivelse (pkt. 84-88) eller henstand (pkt. 22-26) er opfyldt, jf. bødebekendtgørelsens § 29, stk. 3.

73. Overholdes en løbende afdragsordning, kan der ikke træffes bestemmelse om udståelse af forvandlingsstraf, heller ikke selv om den pågældende ikke kan nå at betale hele bøden inden forældelse.

74. Der kan i øvrigt kun træffes afgørelse om, at forvandlingsstraf skal træde i stedet for bøde, hvis skyldneren er fyldt 18 år og

ikke efterkommer politiets opfordring til at give de nødvendige oplysninger om husstandens aktuelle økonomiske forhold,

ikke overholder en tilladelse til afdragsvis betaling eller

afviser et tilbud om afdragsvis betaling afpasset efter den pågældendes betalingsevne.

Opsættende virkning af klage over afgørelse om udståelse af forvandlingsstraf for bøde

75. Politiets afgørelse kan påklages til Justitsministeriet, Direktoratet for Kriminalforsorgen. Klagen har opsættende virkning, mens klagen behandles, medmindre

direktoratet tidligere har afslået at ændre politiets afgørelse, jf. bødebekendtgørelsens § 14, stk. 2, eller

afgørelsen vedrører tvangsbøder, jf. bødebekendtgørelsens § 14, stk. 3.

Bortfald af afgørelse om udståelse af forvandlingsstraf for bøde

76. En afgørelse om udståelse af forvandlingsstraf for bøde, bortset fra tvangsbøde, bortfalder, hvis skyldneren søger eftergivelse eller henstand med betalingen eller om tilladelse til afdragsvis betaling, jf. dog pkt. 77. Gives der afslag på en ansøgning herom, skal politiet træffe en ny afgørelse. Går afgørelsen atter ud på, at forvandlingsstraffen skal træde i stedet for bøden, skal skyldneren have ny meddelelse herom samt efterfølgende indkaldelse.

77. Er der allerede én gang tidligere sket bortfald som anført i pkt. 76 for forvandlingsstraffen, bortfalder afgørelsen om forvandlingsstraf kun, hvis den nye ansøgning indeholder nye væsentlige oplysninger om skyldnerens aktuelle økonomiske forhold, hvis rigtighed så vidt muligt er godtgjort, eller der i øvrigt er særlig grund til at afvente afgørelsen af den nye ansøgning.

78. Enhver oplysning, som ikke tidligere er indgået i sagen, er ny, men oplysningen vil normalt kun kunne anses for væsentlig, hvis den må antages at have en sådan betydning for sagen, at eftergivelse eller henstand eller tilladelse til afdragsvis betaling som følge heraf vil blive imødekommet. Dette vil som regel kun være tilfældet, når der efterfølgende er indtrådt en uforudset væsentlig indtægtsnedgang.

Afsnit III

Eftergivelse

Vejledning 2003 11 Historic

Kapitel 10

Eftergivelse af bøder og konfiskationsbeløb

Sager omfattet af reglerne

79. Efter grundlovens § 24 kan kongen benåde for straf. På samme måde som for straf kan der benådes for konfiskation, jf. straffelovens § 97 c. Eftergivelse af bødestraf og konfiskation er benådning i grundlovens forstand. Justitsministeriet er ved kongelig resolution af 15. december 1970 generelt bemyndiget til at eftergive bøder og konfiskationer og ved kongelig resolution af 8. maj 1985 til at bemyndige politimestrene (politidirektøren) til at eftergive bøder og konfiskationer, der ikke overstiger 100.000 kr., jf. bødebekendtgørelsens § 32, stk. 2. Politiets afgørelse kan påklages til Justitsministeriet, Direktoratet for Kriminalforsorgen.

80. Afsnit III gælder ikke for bøder i militære straffesager, jf. bødebekendtgørelsens § 1, stk. 5.

81. Der er ikke hjemmel til eftergivelse af sagsomkostninger.

Behandling af ansøgning om eftergivelse

82. Inden politiet træffer afgørelse om eventuel eftergivelse af bøde- eller konfiskationsbeløb vedrørende overtrædelse af skatte-, told- eller afgiftslovgivningen, skal der indhentes en udtalelse fra vedkommende administrative myndighed, medmindre ansøgningen findes grundløs, jf. bødebekendtgørelsens § 34. Formålet med udtalelsen er at få oplysninger af betydning for vurderingen af skyldnerens betalingsevne, jf. pkt. 28-32, samt en vurdering af, hvorvidt hensynet til retshåndhævelsen kan antages at tale imod eftergivelse, jf. pkt. 86-87.

83. Skal en afgørelse om eftergivelse af et bøde- eller konfiskationsbeløb vedrørende overtrædelse af skatte-, told- eller afgiftslovgivningen træffes af Justitsministeriet, Direktoratet for Kriminalforsorgen, skal sagen med politiets udtalelse altid sendes til direktoratet via vedkommende administrative myndighed, også selv om politiet finder ansøgningen grundløs.

Retningslinier for afgørelse om eftergivelse

84. Eftergivelse af bøder kan efter praksis ske, normalt tidligst ca. 2 år efter dommen eller vedtagelsen, hvis

skyldneren på grund af manglende aktuel betalingsevne har haft henstand med betalingen, og

det må anses for åbenbart, at beløbet ikke, inden der indtræder forældelse, vil kunne betales eller inddrives.

85. Eftergivelse af bøder kan endvidere ske i tilfælde, hvor en skyldner i ca. 2 år har vist vilje til at overholde en afdragsordning med beskedne beløb afpasset efter betalingsevnen, og der herefter ikke er nogen udsigt til, at skyldneres økonomiske forhold vil blive væsentlig bedre.

86. Retshåndhævelsen kan dog tale imod eftergivelse, herunder

hvis manglende betalingsevne skyldes livsforhold, der indebærer et forsætligt fravalg af indtægtsgivende virksomhed eller andre ydelser,

hvis skyldneren tidligere er fundet skyldig i ligeartet overtrædelse af skatte- og afgiftslovgivningen,

hvis skyldneren i øvrigt gentagne gange har gjort sig skyldig i overtrædelser af samme karakter, eller

hvis skyldneren har overtrådt færdselslovens bestemmelser om spiritus- eller promillekørsel eller anden overtrædelse, hvor straffen tilsigter en særlig umiddelbar generalpræventiv effekt.

87. Retshåndhævelsen vil i almindelighed tale imod eftergivelse af konfiskationsbeløb.

Opsættende virkning ved ansøgning om eftergivelse.

88. Med hensyn til opsættende virkning ved ansøgning om eftergivelse/henstand henvises til kapitel 5.

Justitsministeriet, Direktoratet for Kriminalforsorgen, den 5. februar 2003

William Rentzmann

/Jakob Schiøler

Vejledning 2003 11 Historic

§ 91. Betales en bøde ikke, inddrives den, medmindre politiet skønner, at inddrivelse ikke er mulig eller væsentligt vil forringe den pågældendes levevilkår.

Stk. 2. Politiet kan inddrive bøder i straffesager, der forfølges af det offentlige, ved udpantning og ved indeholdelse i den pågældendes indtægter efter reglerne om inddrivelse af personlige skatter i kildeskatteloven og reglerne i lov om Det Fælles Lønindeholdelsesregister. Pålæg om indeholdelse gives af politiet.

Stk. 3. Politiet kan hos andre offentlige myndigheder indhente de oplysninger, der er nødvendige for at varetage indeholdelsen. Endvidere kan politiet fra registre, der føres af offentlige myndigheder, herunder domstolene, kræve de oplysninger om skyldnerens forhold, som findes af betydning for tvangsfuldbyrdelsen. Oplysningerne meddeles skriftligt eller ved direkte dataoverførsel.

Vejledning 2003 11 Historic

§ 92. Justitsministeren fastsætter regler om indeholdelse af indtægter efter § 91, stk. 2, herunder om indberetning til Det Fælles Lønindeholdelsesregister, om skyldnerens pligt til at give politiet oplysninger til brug ved indeholdelsen, om pligter og erstatningsansvar for den indeholdelsespligtige og om udpantningsret for beløb, som den indeholdelsespligtige hæfter for.

Stk. 2. For forsætlig eller uagtsom overtrædelse af bestemmelser, der er fastsat i medfør af stk. 1, kan fastsættes bødestraf. Der kan tillige fastsættes bestemmelser om strafansvar for selskaber m.v. (juridiske personer) efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

Vejledning 2003 11 Historic

§ 93. Fuldbyrdelse af forvandlingsstraf for en bøde sker efter kapitel 2 om almindelige bestemmelser for fuldbyrdelse af straf og afsnit II om fuldbyrdelse af fængselsstraffe, jf. straffelovens §§ 53-55.«

Konfiskationsbeløb

4. Konfiskation kan være bestemt ved dom, eller der kan være sket indenretlig vedtagelse, jf. retsplejelovens § 936. Konfiskation kan endvidere være vedtaget for administrativ myndighed, jf. retsplejelovens §§ 924, stk. 5. Efter retsplejelovens § 997, stk. 2, 2. pkt., gælder reglerne i straffuldbyrdelseslovens § 90, stk. 4, § 91, stk. 2 og 3, og § 92 også for inddrivelse af konfiskationsbeløb.

Sagsomkostninger

5. Efter retsplejelovens § 1012 kan det offentliges sagsomkostninger i straffesager af retten pålægges erstattet, eller spørgsmålet om erstatning af sagsomkostninger kan afgøres med vedtagelse. Efter retsplejelovens § 1013, stk. 3, gælder reglerne i straffuldbyrdelseslovens § 90, stk. 4, § 91, stk. 2 og 3, og § 92 også for inddrivelse af sagsomkostninger.

6. Personer, der har været indsat i Kriminalforsorgens institutioner inden den 1. juni 1994, skal betale for udgifter til underhold, forplejning og hjemsendelse til og med den 31. maj 1994, jf. Justitsministeriets cirkulære nr. 93 af 20. maj 1994 om afsoningsomkostninger. Sådanne afsoningsomkostninger henregnes til sagsomkostninger, jf. § 3, stk. 2, i lov nr. 367 af 18. maj 1994 om ændring af straffeloven og lov om udgifterne i strafferetsplejen, jf. § 7 i lov nr. 93 af 11. april 1916, som ændret ved lov nr. 166 af 18. maj 1937, om udgifterne i strafferetsplejen.

Vejledning 2003 11 Historic

Vejledning om opkrævning og inddrivelse m.v. af bøder, konfiskationsbeløb og sagsomkostninger samt eftergivelse af bøder og konfiskationsbeløb (bødevejledningen)

Afsnit I

Regelgrundlag

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →