Cirkulære om regulativ om løn- og ansættelsesvilkår for Phare-eksperter\n(Perst.nr. 033-02)
Table of Provisions (20)
Statutory Text (20 Articles)
Bilag
§ 1. Område
Dette regulativ omfatter eksperter, der ansættes i den danske stat på EU-kommissionens Phare twinning-projekter og kan finde anvendelse for eksperter, der ansættes på andre af Kommissionens twinning-programmer.
§ 2. Løn
Lønnen fastsættes inden for følgende intervaller
Under konsulent niveau
200.000 - 300.000 kr.
Konsulentniveau (lr. 35 og 36)
- 350.000 kr.
Kontorchefniveau
- 400.000 kr.
Derover
- 475.000 kr.
§ 3. Tillæg
For ansatte, der har en medfølgende ægtefælle og/eller medfølgende børn, kan der ydes et tillæg på op til 130.000 kr.
§ 4. Regulering
Den i § 2 anførte løn og de i § 3 anførte tillæg reguleres i overensstemmelse med de generelle reguleringsbestemmelser i lønjusteringsaftalen.
Artikel 5 om forsikring
§ 5. Pension
Stk. 1. Styrelsen indbetaler pensionsbidrag til en pensionsordning for den ansatte. Der indbetales dog ikke pensionsbidrag for ansatte omfattet af stk. 6.
Stk. 2. For ansatte, der under en forudgående overenskomstansættelse i staten har været omfattet af en kollektiv pensionsordning, hvortil staten har indbetalt pensionsbidrag, kan pensionsbidragene indbetales til denne pensionsordning under ansættelsen som ekspert.
I andre tilfælde indbetales pensionsbidragene til en kollektiv pensionsordning, hvortil staten som arbejdsgiver indbetaler pensionsbidrag med hjemmel i en kollektiv overenskomst.
Hvis den ansatte ikke kan blive omfattet af en sådan pensionsordning, oprettes en individuel pensionsordning, der godkendes af Finansministeriet, Finansstyrelsen.
Stk. 3. Pensionsbidraget udgør 16,8 % af lønnen efter §§ 2 og 4, hvoraf 2/3 er arbejdsgiverens bidrag og 1/3 er den ansattes.
For ansatte, der overgår direkte fra overenskomstansættelse i staten til ansættelse efter dette regulativ gælder, at hvis det beløb, der hidtil er blevet indbetalt til pensionsordningen, er højere end det således beregnede pensionsbidrag, kan styrelsen indbetale et ekstra pensionsbidrag, der dog højst må svare til forskellen mellem det beregnede og det hidtidige pensionsbidrag. Pensionsbidragene indbetales samlet af styrelsen til pensionsordningen.
Stk. 4. Tilbagekøb uden forbindelse med pensionsbegivenhedens indtræden kan ikke finde sted.
Stk. 5. Ud over de nævnte pensionsbidrag har den ansatte ikke nogen ret til pension eller understøttelse fra staten på grundlag af ansættelsen.
Stk. 6. Bestemmelserne i stk. 1 – 4 omfatter ikke
1)
tjenestemænd og tjenestemandslignende ansatte m.fl. med ret til tjenestemandspension, i
a)
staten, folkekirken og folkeskolen
b)
kommuner
c)
Grønlands Hjemmestyre og de grønlandske kommuner
d)
statsfinansierede virksomheder
e)
tilskudsområder
f)
koncessionerede virksomheder
g)
aktieselskaber
2)
pensionerede tjenestemænd og tjenestemandslignende ansatte m.fl. fra de under nr. 1 nævnte områder
personer afskediget med ret til rådighedsløn eller ventepenge fra de under nr. 1 nævnte områder
4)
andre pensionerede, der får understøttelse eller egenpension fra en pensionsordning, som det offentlige har ydet tilskud til
5)
personer, der er fyldt 70 år.
§ 6. Lønudbetaling
Lønnen udbetales månedsvis bagud.
For ansatte, der overgår direkte fra ansættelse i en forudlønnet stilling, kan lønnen dog udbetales månedsvis forud.
§ 7. Ferie
De ansatte følger aftalen mellem Finansministeriet og centralorganisationerne om ferie.
Artikel 8 om arbejdstid
§ 8. Sygdom
De ansatte oppebærer fuld løn under sygdom.
Stk. 2. De ansatte er omfattet af Funktionærlovens regler om afskedigelse med forkortet varsel i forbindelse med sygdom (120-dages reglen).
§ 9. Graviditet og barsel
En ansat har ret til fravær med løn i forbindelse med graviditet og fødsel (barselsorlov) i op til 16 uger.
Den ansatte kan dog tidligst påbegynde barselsorloven 4 uger før det forventede fødselstidspunkt.
Stk. 2. Fravær som følge af uarbejdsdygtighed på grund af graviditet og fødsel uden for det tidsrum, hvor den ansatte har ret til fravær i henhold til stk. 1 betragtes som sygdomsforfald.
Stk. 3. Den ansatte skal give tjenestestedet meddelelse om graviditeten senest 3 måneder før den forventede fødsel. Samtidig skal hun oplyses, hvornår hun regner med at påbegynde sin barselsorlov.
Stk. 4. Retten til løn er betinget af, at den ansatte ikke i dette tidsrum har anden lønnet beskæftigelse, som den pågældende ikke hidtil har haft.
Såfremt den ansatte i orlovsperioden tager ophold uden for det land, hvor pågældende er tjenestegørende, bortfalder retten til ydelser efter §§ 3 og 10, med mindre andet aftales mellem den ansatte og ansættelsesmyndigheden.
§ 10. Andre bestemmelser
De ansatte er omfattet af følgende bestemmelser i annex 6 til rammeaftalen med EU-kommissionen om Phare-finansiering af institutionsopbygning
§ 11. Opsigelse
For ansatte efter dette regulativ gælder funktionærlovens regler om varsling af opsigelse.
Artikel 14 om rejseudgifter, idet der kun kan ydes godtgørelse for dokumenterede udgifter
Artikel 14b om boligudgifter
Artikel 15 om flytteudgifter
Artikel 15b om skoleudgifter
Artikel 16 om tjenesterejser
Cirkulære om regulativ om løn- og ansættelsesvilkår for Phare-eksperter
(Perst.nr. 033-02)
Hermed fremsendes Finansministeriets regulativ af 21. juni 2002 om løn- og ansættelsesvilkår for Phare-eksperter.
Regulativet har virkning fra den 1. august 2002.
Generelle bemærkninger
Lønnen er fastsat under hensyn til, at den antages at være skattefri i Danmark efter reglerne i Ligningslovens § 33A.
Det bemærkes, at der vil skulle betales arbejdsmarkedsbidrag af den i §§ 2-4 anførte løn samt pensionsbidrag efter § 5. Endvidere vil der skulle indbetales særlig pensionsopsparing. Hvorvidt der i det konkrete tilfælde kan opnås skattefrihed efter reglerne i Ligningslovens § 33A, vil være et anliggende i forhold til ligningsmyndighederne.
Såfremt det ved ansættelsen vurderes, at det ikke er relevant med skattefrihed efter Ligningslovens § 33A, kan der rettes henvendelse om fastsættelse af løn- og ansættelsesvilkår til Personalestyrelsen.
Ad § 2.
Indplacering på intervalniveau sker på grundlag af den stilling, pågældende ansættes i som led i programmet.
Indplaceringen inden for det enkelte interval sker ud fra bl.a. følgende faktorer
stillingens karakter og niveau
den pågældendes kvalifikationer
prisniveau i det pågældende land
særlige afsavn i kraft af forholdene i det pågældende land (hardship-tillæg)
Ad § 3.
Fastsættelsen af tillægget sker på grundlag af
prisniveauet i det pågældende land
størrelsen af den medfølgende familie
Medfølgende ægtefæller vil kun kunne indgå ved fastsættelsen af tillæggets størrelse, såfremt pågældende ikke har lønnet beskæftigelse eller modtager sociale ydelser fra den danske stat under udstationeringen.
De i §§ 2 og 3 anførte beløb er angivet i grundbeløb niveau 1. oktober 1997.
Der ydes ikke særskilt honorering for eventuelt merarbejde.
Ad § 5.
Det i § 5, stk. 3 anførte pensionsbidrag, herunder den ansattes pensionsbidrag, ydes ud over den i aftalens § 2 anførte løn. Lønnen i § 2 skal således ikke reduceres med eget pensionsbidrag.
En ansat omfattet af § 5, stk. 6, nr. 1, kan hos den myndighed, hvorfra den pågældende har tjenestefrihed, søge tjenestefrihedsperioden medregnet i pensionsalderen. For så vidt det stilles som betingelse herfor, at der indbetales et pensionsdækningsbidrag efter den pågældende myndigheds regler om medregning af tjenestefrihedsperioder, finansieres dette af ansættelsesmyndigheden efter dette regulativ. Et sådant bidrag skal overføres direkte fra ansættelsesmyndigheden til den myndighed, der foretager medregningen.
Ad § 10.
Eventuelt overskud af udbetalte rejsegodtgørelser, der ikke er dokumenteret som afholdt i ansættelsesperioden, skal tilbagebetales til Kommissionen eller indbetales til den danske projektledelse.
Der kan kun ydes omkostningsdækkende ydelser efter artikel 16 ved tjenesterejser fra det faste tjenestested i værtslandet.
Fast samlivsforhold, forstået som et ægteskabslignende forhold, som har bestået i mindst de 12 forudgående måneder fra ansættelsen, kan sidestilles med ægteskab i relation til bestemmelsen i § 3 og § 10.
Det kan oplyses, at Finansministeriet henstiller, at der vises imødekommenhed over for ansøgninger om tjenestefrihed uden løn til medarbejdere i staten, hvis ægtefælle eller samlever ansættes som Phare-ekspert, jf. Personale Administrativ Vejledning, kapitel 28.
Personalestyrelsen, den 21. juni 2002
Marianne Brinch-Fischer
REGULATIV OM LØN- OG ANSÆTTELSESVILKÅR FOR PHARE-EKSPERTER