C20020990760

Vejledning om ISAG Informationssystem for Affald og Genanvendelse

2 Articles / Provisions · Denmark

Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Vejledning 2002 9907 Historic

Den fulde tekst Vejledning om ISAG Informationssystem for Affald og Genanvendelse Open official source

Vejledning om ISAG – Informationssystem for Affald og Genanvendelse

Indhold

BAGGRUND

1.1

BEKENDTGØRELSEN

1.2

VEJLEDNINGEN

1.3

FORMÅL OG MÅLGRUPPE

1.4

VEJLEDNINGENS OPBYGNING

PRAKTISK VEJLEDNING TIL ISAG

2.1

HVAD ER ISAG?

2.2

HVORFOR ISAG?

2.3

HVEM SKAL REGISTRERE OG INDBERETTE

2.4

ØVRIGE REGISTRERINGS- OG INDBERETNINGSKRAV

2.5

DISPENSATION

2.6

HVAD SKAL REGISTRERES OG INDBERETTES?

2.7

HVORNÅR SKAL INDBERETTES?

2.8

HVORDAN SKAL MAN INDBERETTE?

2.8.1

PC- programmet ISAG

2.8.2

PC-programmet STANDAT

TEKNISK VEJLEDNING TIL ISAG

3.1

INDFØRELSE AF ISAG

3.2

REGISTRERING

3.3

FRAFØRSEL OG EKSPORT AF AFFALD

3.4

INTERN FLYTNING

3.5

ENKELTREGISTRERINGER OG SAMMENTÆLLINGER

3.6

STANDAT-FILER TIL INDBERETNING

Bilag A

Definitioner

Bilag B

Virksomheder, der skal anmelde sig, registrere oplysninger og indberette til ISAG

Bilag C

STANDAT-filer

Bilag D

Kommuner

Bilag E

Kodelister

Bilag F

Erhvervsmæssige kilder

Bilag G

Kombinationslister

1 Baggrund

1.1 Bekendtgørelsen

Bekendtgørelsen om affald, bekendtgørelse nr. 619 af 27. juni 2000, omfatter håndtering af affald, der ikke er reguleret af anden lovgivning samt deklarering, anmeldelse, planlægning og registrering. Specifikt undtaget er håndtering af restprodukter fra røggasrensning på kraftværker baserede på fossile brændsler. Bekendtgørelsen indeholder en række bestemmelser om affaldsplanlægning, om håndtering af affald og om registrering og indberetning af oplysninger om affald.

I forhold til tidligere bekendtgørelser er der sket en række ændringer, hvad angår registrering og indberetning af oplysninger til ISAG. De væsentligste ændringer er

- Listen over virksomheder, der skal registrere og/eller indberette oplysninger til ISAG, er blevet udvidet.

- Angivelse af geografisk kilde er nu også obligatorisk i forbindelse med oparbejdning af affald.

- Erhvervsmæssige kilde fremstillingsvirksomhed er blevet yderligere opdelt.

- Midlertidig oplagring er blevet en selvstændig behandlingsform.

- Der skal registreres affaldstransportør for alle læs.

- Anvendelse af affaldsfraktion niveau 2 er obligatorisk for visse affaldsfraktioner. En del af de tidligere niveau 1 affaldsfraktioner er flyttet til niveau 2.

- Blandede læs skal registreres separat på geografisk kilde, erhvervsmæssig kilde og affaldstyper.

- Indvejning af affald fra containerpladser, genbrugspladser, omlastestationer mv. skal angive fordelingen af affaldet på geografisk kilde og affaldstype. Fordelingen kan f.eks. ske i henhold til et fordelingskort.

- Indberetninger fra forbrændingsanlæg og deponeringsanlæg skal indeholde visse anlægsoplysninger.

- Formatet for STANDAT-filerne er justeret tilsvarende.

1.2 Vejledningen

Vejledningen dækker bekendtgørelsens kapitel 4 om Anmeldelse, registrering og indberetning af data om affald til Informationssystem for Affald og Genanvendelse (ISAG). Vejledningen fokuserer på de krav, der stilles til Affaldsbehandlere , altså virksomheder, der behandler affald ved oparbejdning, forbrænding, deponering, særlig behandling mv.

Vejledningen afløser Vejledning nr. 9, 1993 Anvendelse af ISAG på virksomheder, der bortskaffer affald.

Miljøstyrelsen har udviklet et PC program, der kan anvendes til registrering og indberetning af oplysninger til ISAG. Programmet udsendes til alle de virksomheder, der er registreret i ISAG.

Forgængeren for denne vejledning indeholdt en brugsanvisning til dette program. Da programmet opdateres jævnligt, er brugsanvisningen nu udeladt fra vejledningen. I stedet kan programmet og den tilhørende dokumentation rekvireres i Miljøstyrelsen. Se afsnit 2.8.1 om henvendelse til Miljøstyrelsen.

1.3 Formål og målgruppe

Formålet med vejledningen er at lette arbejdet med registrering og indberetning af oplysninger til ISAG. Vejledningen henvender sig til beslutningstagere på affaldsbehandlingsanlæg, til de teknikere, der skal forestå registrering og indberetning, samt til programmører, der udarbejder software til vejesystemer.

1.4 Vejledningens opbygning

Vejledningen indeholder

- En praktisk vejledning om registrering og indberetning til ISAG, der især henvender sig til beslutningstagere og teknikere, der foretager registrering og indberetning.

- En teknisk vejledning om registrering og indberetning til ISAG, der især henvender sig til programmører mv.

Den praktiske vejledning beskriver

- Hvem er omfattet af bestemmelserne

- Hvordan skal man anmelde sig

- Hvornår skal man indberette

- En række eksempler på registreringer

- Forskellige metoder til indberetning

- Dispensationsmuligheder mv.

Den tekniske vejledning beskriver

- ISAG terminologien

- Tekniske krav til indberetningen

- Eksempler på indberetninger

Bilag B i vejledningen indeholder hjælp til at afgøre, om en given virksomhed er omfattet af bestemmelserne om registrering og indberetning til ISAG.

Bemærk, at bekendtgørelsens bilag 7 anfører, at virksomheder, der i produktionen anvender affald, herunder genanvendelige materialer, som ikke er registreret på et behandlingsanlæg, kun er registreringspligtige i henhold til ISAG.

2 Praktisk vejledning til ISAG

I denne del af vejledningen gennemgås en række praktiske forhold omkring anmeldelse til Miljøstyrelsen og registrering og indberetning af oplysninger.

2.1 Hvad er ISAG?

ISAG bygger på, at danske affaldsbehandlingsanlæg skal registrere og indberette en række oplysninger om alt affald, der vejes ind på eller ud fra anlæggene. Oplysningerne om det foregående år skal indberettes til Miljøstyrelsen hvert år inden udgangen af januar.

For at undgå dobbeltregistrering af affald, er det vigtigt, at skelne mellem affald, der kommer fra direkte kilder og affald, der kommer fra anlægs kilder. Princippet for registreringer i ISAG fremgår af figuren nedenfor.

Miljøstyrelsen foretager en kvalitetssikring af de indkomne oplysninger og supplerer dem med oplysninger fra brancheorganisationer og andre kilder. Miljøstyrelsen udarbejder hvert år publikationen Affaldsstatistik som indeholder en oversigt over affaldsmængder og affaldssammensætning i Danmark.

Endvidere opgøres det, hvor stor en andel af affaldet, der er blevet genanvendt, forbrændt og deponeret. Oplysningerne fordeles på erhvervsmæssige kilder og affaldstyper.

2.2 Hvorfor ISAG?

ISAG er blevet udviklet for at dække en række behov for affaldsdata i Miljøstyrelsen og i landets kommuner til

- Kortlægning og affaldsplanlægning

- Overvågning af effekten af tiltag på affaldsområdet

- Indrapportering til EU m.fl.

Det er nødvendigt med en veldefineret terminologi, der kan give systematiske og ensartede indberetninger fra år til år. Siden introduktionen af ISAG i 1993 er der sket en række justeringer, men hovedprincipperne er uændret.

2.3 Hvem skal registrere og indberette

Anmeldelse, registrering og indberetning

Bekendtgørelsen pålægger i §§ 15, 16 og 17 en række virksomheder i affalds- og genvindingsbranchen at anmelde sig, registrere og indberette en række oplysninger til Miljøstyrelsen om det affald, de behandler.

Bilag B beskriver de virksomheder, der er omfattet. Beskrivelsen er opsummeret i følgende liste

- Virksomheder, som er registreringspligtige i medfør af lov om afgift af affald og råstoffer, dvs. virksomheder, der driver forbrændings- og/eller deponeringsanlæg

- Virksomheder, som erhvervsmæssigt oparbejder

- papir og pap

- ikke-pantbelagte flasker og glas

- plast

- madaffald fra storkøkkener

- organisk affald

- jern og metal

- autogummi

- asfalt

- bygge- og anlægsaffald (herunder mobile knuseanlæg)

- olie- og kemikalieaffald

- Behandlingsanlæg for forurenet jord

- Virksomheder, der erhvervsmæssigt sorterer, oparbejder eller separerer indsamlede og kildesorterede elektriske og elektroniske produkter.

Hvordan anmelder man sig?

Anmeldelse til Miljøstyrelsen i henhold til §15 sker ved at sende et brev til

ISAG- sekretariatet

Miljøstyrelsen

Strandgade 29

1401 København K

eller via mail til

ISAG- sekretariatet

Miljøstyrelsen

isag@mst.dk

med følgende oplysninger

- Overskrift: Vedrørende ISAG.

- Virksomhedens CVR- nummer, hvilket er virksomhedens registreringsnummer i det Centrale Virksomhedsregister, som er statens register over samtlige private og offentlige virksomheder i Danmark. CVR- nummeret identificerer entydigt virksomheden

- Virksomhedens navn

- Virksomhedens adresse og postnummer

- Virksomhedens telefonnummer

- Navn på kontaktperson på virksomheden vedrørende indberetning af oplysninger til Miljøstyrelsen.

- Behandlingsformer, som udføres af virksomheden, angivet som en eller flere af følgende muligheder: Oparbejdning, Forbrænding, Deponering, Særlig behandling, Afgiftsfritaget forbrænding, Afgiftsfritaget deponering, Midlertidig oplagring.

Såfremt virksomheden har flere anlæg eller produktionssteder under samme CVR- nummer vedlægges en liste over anlæggene med angivelse af anlæggenes navn og adresse og angivelse af anlæggenes behandlingsformer, jf. sidste punkt i ovenstående liste, samt angivelse af anlæggenes P- nummer. En virksomhed med flere produktionssteder har således et CVR- nummer for virksomheden som helhed, mens hvert produktionssted har et P-nummer. Oplysninger om virksomhedens P-numre kan findes i CVR- registret på www.CVR.dk.

Kopi af brevet sendes til den eller de kommuner, hvor virksomheden har anlæg. Det skal fremgå af anmeldelsen, hvilke kommuner, der er sendt kopi til.

Ophør

Ophører en virksomhed med at drive de aktiviteter, der har medført, at virksomheden skal indberette oplysninger til Miljøstyrelsen, bortfalder også pligten til at indberette. En sådan ændring skal meddeles skriftligt til såvel Miljøstyrelsen som beliggenhedskommunen. Meddelelsen skal indeholde virksomhedens CVR- nummer og den dato, hvorfra virksomheden ikke længere driver de nævnte aktiviteter.

2.4 Øvrige registrerings- og indberetningskrav

Udover indberetning til ISAG skal virksomheder, der behandler og bortskaffer affald, også afgive oplysninger om modtaget affald til kommunen, hvis denne beder om det.

Affaldsbekendtgørelsen siger således, at virksomhederne efter anmodning fra kommunalbestyrelsen i beliggenhedskommunen, skal afgive alle oplysninger om modtaget affald.

Der skal afgives oplysninger om hvilke affaldstyper og hvilke mængder, der er modtaget fra hver enkelt affaldsproducerende virksomhed. Bemærk, at et sådant krav vil medføre behov for en mere detaljeret registrering, end der er nødvendig af hensyn til indberetning til Miljøstyrelsen.

Andre kommuner end beliggenhedskommunen kan kun kræve oplysninger fra affaldsbehandlere, hvis der foreligger en modtageaftale mellem affaldsbehandleren og kommunen med bestemmelser om afgivelse af disse oplysninger.

En række virksomheder skal ikke indberette til ISAG , men alene føre et register med oplysninger om det affald, de behandler, jf. Affaldsbekendtgørelsens §16. Det drejer sig om følgende

- Øvrige virksomheder, som behandler indsamlet affald, herunder genanvendelige materialer.

- Virksomheder, der anvender affald i produktionen, herunder genanvendelige materialer, som ikke er registreret på et behandlingsanlæg.

Krav fra Miljøstyrelsen

Miljøstyrelsen kan pålægge de virksomheder, som alene skal føre register, at indberette til Miljøstyrelsen, eksempelvis i forbindelse med mere detaljerede undersøgelser.

Transportører

Virksomheder, der erhvervsmæssigt transporterer affald, skal lade sig registrere hos kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor affaldet er produceret. Transportøren skal registrere oplysninger om affaldsmængder, affaldsfraktioner og affaldstyper samt affaldets producent og afleveringssted. For farligt affald skal endvidere registreres den tilhørende kode i det Europæiske Affaldskatalog (EAK-koder).

Affaldsproducenten er forpligtet til at videregive de nødvendige oplysninger til transportøren. Oplysningerne og dokumentation for disse skal opbevares i 5 år.

2.5 Dispensation

Der er kun i særlige tilfælde mulighed for at dispensere for kravene om registreringens omfang (§ 16). Kravene til at anmelde sig og indberette oplysninger til Miljøstyrelsen kan der kun i helt særlige tilfælde dispenseres fra. Den generelle praksis på området forventes at blive, at der med særligt tungtvejende grunde kan opnås dispensation til f.eks. at anvende skønnet mængde i stedet for vejet mængde. For øvrige indberetningspligtige oplysninger forventes der ikke givet dispensation.

Virksomheder, der ønsker at søge dispensation for en eller flere af bestemmelserne i bekendtgørelsen, skal sende en skriftlig ansøgning til Miljøstyrelsens ISAG sekretariat, jf. afsnit 2.8.

Ansøgningen skal indeholde en udførlig redegørelse for baggrunden for ansøgningen med beskrivelse af løsningsmuligheder og økonomiske konsekvenser. Ansøgningen skal angive præcist hvilke bestemmelser, der søges dispensation for.

2.6 Hvad skal registreres og indberettes?

Den registrering, der skal foretages, skal indeholde oplysninger om transportør, type, fraktion, geografisk kilde, erhvervsmæssig kilde og mængde af affald, herunder genanvendelige materialer.

Form og indhold

Indberetning til Miljøstyrelsen om affaldsbortskaffelse skal omfatte dato, løbenummer, vejet mængde, geografisk kilde, erhvervsmæssig kilde, kildespecifikation, affaldstype, behandlingsform og affaldsfraktion niveau 1. EAK-koder skal anvendes ved farligt affald, og Affaldsfraktion niveau 2 skal anvendes for en række affaldsfraktioner, jf. de med * markerede affaldsfraktioner i bilag 8 i Bekendtgørelsen, optrykt i denne vejlednings bilag E.

Entydige krav

Der er entydige krav til, hvorledes denne indberetning skal foregå, såvel hvad angår form som indhold. Kravene fremgår af bekendtgørelsens bilag 8. Bilaget angiver ligeledes, hvilke kombinationer af affaldstype, behandlingsform og affaldsfraktion niveau 1, det er tilladt at anvende.

Eksempel

Befinder man sig på en behandlingsvirksomhed vil den information, der skal registreres i ISAG- terminologien være svaret på følgende 5 spørgsmål.

Hvor kommer læsset fra ?

Den geografiske affaldskilde skal angives som nummeret på den kommune, hvor affaldet er frembragt. Kommunekoden fremgår af bilag D.

Den erhvervsmæssige kilde eller branche angives i ISAG terminologien som Husholdninger, Institutioner, handel og kontor, Byggeri og anlægsvirksomhed, Rensningsanlæg, Container/Omlastestation, Nærings- og nydelsesmiddelindustri, Tekstil, beklædnings- og læderindustri, Træ- og møbelindustri, Papir- og grafiskindustri, Kemisk industri m.v., Gummi- og Plastindustri, Sten-, ler- og glasindustri, Jern- og metalindustri, Anden fremstillingsvirksomhed, Forsyningsvirksomhed, Landbrug, skovbrug, fiskeri m.v., Oparbejdningsanlæg, Komposterings- og biogasanlæg, Forbrændingsanlæg, Deponeringsanlæg, Slamforbrændingsanlæg, Anlæg til særlig behandling. Se i øvrigt bilag F.

Hvilken affaldstype?

Affaldstype angives i ISAG terminologien. Affaldstype vælges fra ISAG terminologien som Dagrenovation, Storskrald, Haveaffald, Erhvervsaffald, Emballageaffald, Farligt affald, Behandlingsrest ,"Ikke oplyst".

Hvilken behandling?

Behandlingsform angives i ISAG terminologien som Oparbejdning, Forbrænding, Deponering, Særlig behandling, Fraført anlæg, Eksporteret, Afgiftsfritaget forbrænding, Afgiftsfritaget deponering, Midlertidig oplagring. Ofte vil en virksomhed kun anvende få behandlingsformer.

Hvad behandles?

Affaldsfraktionen angives i ISAG terminologien. På et deponeringsanlæg vil svaret hyppigt være ikke- forbrændingsegnet affald. På et forbrændingsanlæg vil svaret ofte være f orbrændingsegnet affald.

Hvor meget behandles?

Hvert læs skal vejes og mængden registreres i tons eller kg.

Blandede læs

Ved indvejning af læs opsamlet fra flere kommuner skal den samlede mængde, eventuelt efter bedste skøn, registreres separat på de enkelte kommuner.

Hvis f.eks. læsset stammer fra indsamling af dagrenovation i to eller flere kommuner, skal det registreres, hvor stor en mængde, der er indsamlet i hver enkelt kommune. Hvis det ikke er muligt, at opgøre fordelingen på vejede mængder, er det i orden at anvende et skøn.

Ofte vil transportøren ud fra sit rutekort kunne anslå fordelingen af læsset på kommuner. Anlægget kan på grundlag heraf kode fordelingen ind i vejesystemet, sådan at læs fra den pågældende rute hver gang automatisk registreres med den pågældende fordeling.

Ved indvejning af læs opsamlet i samme kommune, men fra flere forskellige erhvervsmæssige kilder, skal den samlede mængde også registreres separat på de enkelte kilder. Dette kan eventuelt også ske efter bedste skøn.

Tilsvarende gælder, at ved indvejning af læs bestående af flere affaldstyper, fx storskrald og erhvervsaffald, skal mængden, eventuelt efter bedste skøn, registreres separat på de enkelte affaldstyper. Ofte vil transportøren ud fra sit rutekort og erfaring med indsamling af affald på ruten kunne give en vurdering af, hvor stor en andel af læsset, der kan henføres til erhvervsaffald og storskrald.

Container/omlastestationer mv.

Containerpladser, genbrugspladser, omlastestationer, der har adgang for både husholdninger og erhverv, skal angive den procentvise vægtmæssige fordeling på kommunekode og affaldstype for det affald, som overføres til indberetningspligtige affaldsbehandlingsanlæg.

Fordelingen kan fastlægges ved f.eks. stikprøver eller skøn.

PC-programmet til ISAG indeholder en facilitet til at udarbejde en sådan fordelingsnøgle, som kan bruges ved registreringer fra den pågældende plads. Fordelingsnøglen gælder for det pågældende indberetningsår, og skal revideres mindst en gang årligt.

Flytning af affald

I de tilfælde, hvor der fx flyttes affald fra et forbrændingsanlæg til et andet, er det vigtigt at registreringen af affaldet sker, så dobbeltregistrering undgås.

Eksempel: Forbrændingsanlæg 2 modtager forbrændingsegnet affald fra forbrændingsanlæg 1. Forbrændingsanlæg 2 skal registrere affaldet som tilført forbrændingsegnet affald og den erhvervsmæssige kilde som Forbrændingsanlæg. Dette forudsætter naturligvis , at anlæg 1 har registreret affaldet med den oprindelige geografisk og erhvervsmæssig kilde, jf. figuren nedenfor.

Oplysning om bruttoindtægt

Forbrændings- og deponeringsanlæg skal i forbindelse med ISAG- indberetningen indberettes bruttoindtægt for modtagelse af affald. Denne indberetning finder sted i januar, mens virksomhedens årsregnskab ofte først er revideret i juni/juli måned. I forlængelse heraf kan virksomheden indberette bruttoindtægten, ekskl. afgifter, som et kvalificeret skøn udfra de foreløbige regnskabstal.

2.7 Hvornår skal indberettes?

Hvert år senest den 31. januar skal de indberetningspligtige virksomheder til Miljøstyrelsen indberette oplysninger dækkende det forudgående kalenderår.

2.8 Hvordan skal man indberette?

Hvis indberetningsfilen opbygges korrekt med sammentalte registreringer, vil den normalt kunne rummes på en almindelig 3.5" diskette. Større filer kan indsendes på CD-ROM eller via elektronisk post (E-mail) til isag@mst.dk. Indberetningen skal ledsages af et følgebrev/mail med følgende oplysninger

- Overskrift: Vedrørende ISAG.

- Indberetningsperiode, eksempelvis for data dækkende 2001 'Oplysninger vedrørende 2001'.

- Virksomhedens CVR-nummer

- Virksomhedens navn

- Virksomhedens adresse og postnummer

- Navn på vedhæftede fil eller Antal disketter eller andre EDB-medier i indberetningen

- Den samlede mængde affald, fordelt på behandlingsformer.

Disketter og CD-ROM'er skal være forsynet med en label med virksomhedens navn og CVR-nr.

Bemærk, at størrelsen kan reduceres væsentligt ved at pakke filen i ZIP-formatet. Eksempelvis kan programmet WinZip anvendes. Der kan hentes en gratis prøveversion på Internettet på adressen www.winzip.com.

Indberetningen skal fremsendes til

ISAG- sekretariatet

Miljøstyrelsen

Strandgade 29

1401 København K

2.8.1 PC- programmet ISAG

Miljøstyrelsen har udarbejdet et PC-baseret EDB-program, som kan registrere informationer efter forskrifterne i ISAG. Programmet kan anvendes til manuel indtastning af oplysninger og efterfølgende indberetning af oplysninger efter forskrifterne i STANDAT, jf. afsnit 2.8.2. Programmet kan ikke kombineres med brovægt, kortstander eller bogholderiprogrammer.

Fejlfri filer

Som en vigtig del kan programmet kontrollere, om en given fil overholder specifikationerne i ISAG og STANDAT. Indberetninger, der er dannet med andre programmer, kan importeres til PC- programmet, som så kontrollerer at filen overholder de tekniske krav til indberetningsfiler.

Kommune udtræk

PC programmet til ISAG har også en facilitet, der kan danne ISAG filer på kommuneniveau.

Fra Miljøstyrelsen

Programmet og den tilhørende dokumentation kan gratis rekvireres hos ISAG- sekretariatet i Miljøstyrelsen på telefon 3266 0100.

Det er også muligt at downloade programmet fra Miljøstyrelsens hjemmeside www.mst.dk. Herfra kan også downloades kodelister og opdaterede versioner af programmet.

2.8.2 PC-programmet STANDAT

STANDAT er et standard filformat for elektronisk udveksling af miljødata. Yderligere oplysninger om STANDAT programmet kan fås ved henvendelse til STANDAT- sekretariatet i Danmarks Miljøundersøgelser i Silkeborg (telefon 8920 1400) eller via Danmarks Miljøundersøgelsers hjemmeside http://OVS.DMU.dk/5standat/.

Der er udarbejdet et PC-baseret hjælpe-program (SSP3), som understøtter anvendelse af STANDAT. Programmet kender de forskellige regler for kombination af oplysninger i STANDAT og kan anvendes til kontrol af STANDAT- filer. Programmet kan dog ikke kontrollere om de specifikke krav i ISAG er overholdt.

SSP3 vedligeholdes også af Overvågningssektionen i Danmarks Miljøundersøgelser. SSP3 programmet kan downloades fra Danmarks Miljøundersøgelsers hjemmeside, http://OVS.DMU.dk/5standat/.

Anvend STANDAT

Som en del af samarbejdet mellem selskaber, affaldsbehandlere og kommuner er der ofte behov for at udveksle oplysninger. De oplysninger, der registreres hos affaldsbehandlere udveksles bekvemt og sikkert ved hjælp af de STANDAT-filer, der også anvendes ved indberetning til Miljøstyrelsen.

Det er naturligvis en forudsætning, at den der skal modtage oplysningerne, har et EDB-system, der kan indlæse en sådan STANDAT-fil.

3 Teknisk vejledning til ISAG

Indberetninger til ISAG kan foretages med det PC-program, som Miljøstyrelsen har udviklet. Programmet sendes automatisk til de affaldsbehandlere, der er registreret i ISAG. Der er en række kommercielle produkter på markedet, der ligeledes er indrettet til at generere indberetninger til ISAG. Af konkurrencemæssige hensyn indeholder Miljøstyrelsens program ikke kobling til vægtsystemer og bogholderiprogrammer. Miljøstyrelsens program er derfor udviklet til manuel indtastning af registreringer, og er således især velegnet for de affaldsbehandlere, der kun skal indberette et mindre antal registreringer.

Affaldsbehandlere med et større antal registreringer kan enten anvende et af de kommercielle produkter, eller selv udvikle et system til håndtering af indberetningerne. Her vil det ofte være en fordel, hvis systemet er koblet sammen med vægten og bogholderiprogrammet.

3.1 Indførelse af ISAG

Det er vigtigt at få præciseret, hvad bekendtgørelsens krav egentligt betyder for virksomheden. For hovedparten af virksomheder er det kun en lille del af terminologien, der vil være aktuel.

Det anbefales derfor, at man starter med en gennemgang af de såkaldte kombinationslister i bekendtgørelsen, gengivet her i bilag G. Kombinationslisterne viser de kombinationer af behandlingsform, affaldstype og affaldsfraktion, der kan anvendes ved indberetning til Miljøstyrelsen.

På mange virksomheder anvendes kun få behandlingsformer, eksempelvis Forbrænding og Fraført anlæg på et forbrændingsanlæg. Kombinationslisten for Forbrænding viser, at forbrænding kan kombineres med alle affaldstyper, men kun med 7 af de i alt 38 affaldsfraktioner. Kombinationslisten viser også, at modtager virksomheden eksempelvis Dagrenovation eller Haveaffald til Forbrænding , skal affaldsfraktionen altid angives som Forbrændingsegnet.

På de relevante kombinationslister markeres først de tilladte kombinationer, der kan blive aktuelle på virksomheden. Det der skal registreres på virksomheden skal entydigt kunne oversættes til de kombinationer, der er aktuelle for virksomheden.

Der skal så blot udvikles et program, som kan oversætte de registrerede oplysninger til de tilsvarende ISAG-betegnelser og generere indberetningsfilen til Miljøstyrelsen.

Registrerer et forbrændingsanlæg eksempelvis "Dagrenovation fra husholdninger", transportøren og den kommune, som affaldet stammer fra, er oversættelse til de tilsvarende ISAG-betegnelser simpel, idet dato og løbenummer kan genereres automatisk og mængden aflæses direkte fra vægten. Den komplette ISAG registrering skal indeholde

P-nummer

Virksomhedens P-nummer

Vejedato

Automatisk

Vejet mængde

Fra brovægten

Enhed

Tons eller kg

Løbenummer

Automatisk

Geografisk kilde

Nummeret på kildekommunen

Landekode

Normalt Danmark - kode 008

CVR for transportør

Transportørens CVR-nummer

Erhvervsmæssig kilde

01 Husholdninger

Kildespecifikation

Kræves ikke af Miljøstyrelsen

Affaldstype

01 Dagrenovation

Behandlingsform

02 Forbrænding

Affaldsfraktion niveau 1

19.00 Forbrændingsegnet

EAK-kode

Ikke relevant her

Affaldsfraktion niveau 2

Ikke relevant her

Naturligvis er tingene ikke helt så simple, hvis der er tale om farligt affald, hvor der skal registreres den såkaldte EAK-kode og ofte også Affaldsfraktion niveau 2. Bemærk, at beliggenhedskommunen herudover kan stille krav om udfyldelse af feltet Kildespecifikation, der ikke anvendes i Miljøstyrelsen, og derfor kan være tomt ved indberetning til Miljøstyrelsen.

Registrerer virksomheden navnet på kildekommunen, kan navnet oversættes til kommunenummeret af det program, der skriver indberetningsfilen. Vejledningens bilag D indeholder en liste med navn og nummer på alle landets kommuner.

Nyt system

Ønsker virksomheden at udvikle eller købe et nyt EDB-system til registrering og indberetning af oplysninger, er den tidligere nævnte gennemgang af lovlige kombinationer igen til stor nytte. Ofte vil en virksomhed i den daglige registrering ikke have behov for at anvende alle de forskellige registreringsmuligheder i ISAG.

På et deponeringsanlæg, som eksempelvis kun deponerer Andet bygge/anlægsaffald fra erhverv, vil der kun være behov for at registrere kommunenummer, transportør og mængde. Alle andre oplysninger vil kunne genereres automatisk eller være faste. Det vil derfor være unødigt omstændigt at skulle udfylde alle oplysninger hver gang.

Fleksibelt program

En god løsning, som samtidig sikrer et fleksibelt system, er at indrette systemet, så der normalt kun kan vælges de betegnelser, der er brug for. Miljøstyrelsens program indeholder en sådan mekanisme.

3.2 Registrering

Bekendtgørelsen stiller ingen formkrav vedrørende den interne registrering af oplysninger i virksomheden. Derimod stiller bekendtgørelsen krav til form og indhold af den indberetning, virksomheden skal foretage til Miljøstyrelsen.

Virksomheden må selv vurdere, hvorvidt det vil være hensigtsmæssigt at dens registrering indrettes efter terminologien i ISAG. Der er således ikke noget til hinder for at en affaldsbehandler kan fortsætte med at registrere som vanligt, blot registreringerne entydigt kan oversættes til de oplysninger, der skal indberettes til Miljøstyrelsen.

3.3 Fraførsel og eksport af affald

For at undgå dobbeltregistrering skal man være opmærksom på at registrere korrekt, når der fraføres eller eksporteres affald fra et behandlingsanlæg. Der gælder følgende

Geografisk kilde

Geografisk kilde skal angives som affaldsbehandlerens hjemkommune.

Erhvervsmæssig kilde

Som erhvervsmæssig kilde angives anlægstypen. På forbrændingsanlæg angives altså Forbrændingsanlæg.

Affaldstype

Affaldstype skal altid angives som Ikke oplyst ved fraførsel eller eksport.

Behandlingsform

Behandlingsform skal angives som Fraført anlæg eller som Eksporteret.

De øvrige oplysninger skal registreres på normal vis.

3.4 Intern flytning

Når virksomheder, som består af flere anlæg, flytter affald fra et anlæg til et andet, må virksomheden påse, at oplysningerne til ISAG fortsat er korrekte.

Ændret behandling

Det er vigtigt, at der registreres den korrekte mængde for hver behandlingsform. Overføres affald fra den oprindeligt registrerede behandlingsform til en anden behandling, skal det registreres, at affaldet fraføres den ene behandlingsform og tilføres den anden.

Hvis eksempelvis et behandlingsanlæg, der har et forbrændingsanlæg og et deponeringsanlæg, efter sortering på deponeringsanlægget fører et læs til forbrændingsanlægget, skal læsset registreres som fraført deponeringsanlægget og tilført forbrændingsanlægget. På deponeringsanlægget gælder de nævnte regler for registrering af fraførsel, og fraktionen vil i dette tilfælde normalt være Forbrændingsegnet.

På forbrændingsanlægget registreres læsset med deponeringsanlæggets beliggenhedskommune som geografisk kilde og med anlæggets type som erhvervsmæssig kilde, her altså Deponeringsanlæg. De øvrige informationer registreres på sædvanlig vis.

Modregning

Anvender virksomheden et fælles edb-anlæg for alle anlæggene, er det ikke nødvendigt at veje læsset flere gange. Edb-systemet vil kunne indrettes, så der på grundlag af én vejning registreres de fornødne oplysninger om fraførsel på det ene anlæg og tilførsel på det andet anlæg.

3.5 Enkeltregistreringer og sammentællinger

Indberetning af oplysninger til Miljøstyrelsen skal bestå af sammentalte registreringer på månedsbasis for enkeltregistreringer med identiske oplysninger om P-nummer, geografisk kilde, landekode, transportør, erhvervsmæssig kilde, (kildespecifikation), affaldstype, behandlingsform, affaldsfraktion niveau 1 og 2 og EAK-kode.

For hver måned må der altså ikke være flere registreringer med de samme oplysninger i de nævnte felter. Dette er for at begrænse mængden af data i indberetningen, og dermed begrænse risikoen for fejl. Miljøstyrelsen stiller ikke krav om indholdet af kildespecifikation. Stilles der fra kommunal side heller ikke krav om indholdet af disse felter øges værdien af muligheden for sammentællinger væsentligt.

Bemærk, at sammentællinger skal forsynes med bestemte datoer og løbenumre, jf. bilag C vedrørende opbygning af STANDAT- filer.

3.6 STANDAT-filer til indberetning

Indberetning af oplysninger til Miljøstyrelsen skal overholde kravene i ISAG og opbygges efter forskrifterne i STANDAT, der er et standardiseret format, som Miljøstyrelsen har udviklet til udveksling af miljøtekniske data. Bilag C indeholder en oversigt over opbygningen af STANDAT-filer til ISAG.

Foretages indberetningen med Miljøstyrelsens program, vil kravene i ISAG og STANDAT automatisk være opfyldt. Ved indberetning med alle andre programmer anbefales det, at filen kontrolleres med Miljøstyrelsens program, inden filen sendes til Miljøstyrelsen. Miljøstyrelsen modtager hvert år mange indberetninger, der ikke overholder kravene i STANDAT og ISAG, hvilket medfører ekstra arbejde for såvel Miljøstyrelsen som for indberetteren.

Vejledning nr. 1, 1990 fra Miljøstyrelsen "STANDAT V 1.1" beskriver anvendelse af STANDAT. STANDAT foreskriver dels en række regler for opbygning af indberetningsfilen, dels en række kodelister, der skal anvendes. STANDAT vedligeholdes af STANDAT-sekretariatet i Danmarks Miljøundersøgelser i Silkeborg (telefon 8920 1400).

Bekendtgørelsen er nødvendig

Når bekendtgørelsen ændres, udsendes der et eksemplar til de affaldsbehandlere, der er registreret i ISAG. Bekendtgørelsen indeholder forskrifter for registrering og indberetning til ISAG, herunder kombinationslister, der angiver lovligt anvendte kombinationer af affaldsfraktioner, affaldstyper og behandlingsformer. Bekendtgørelsen indeholder desuden definitioner og beskrivelser af den anvendte terminologi. Bekendtgørelsen er dermed et helt nødvendigt værktøj for at kunne foretage en korrekt registrering og indberetning til Miljøstyrelsens ISAG-system

Bilag A

Bilag A Definitioner

Der anvendes i bekendtgørelsen og i nærværende vejledning en række ord og begreber, hvis indhold præciseres i det følgende.

Affald

Affald defineres i bekendtgørelsen meget bredt som: Ethvert stof og enhver genstand omfattet af kategorierne i bekendtgørelsens bilag 1 og 2, og som indehaveren skiller sig af med, agter at skille sig af med eller er forpligtet til at skille sig af med.

Forpligtet til

Indehaveren kan være forpligtet til at skille sig af med stoffet eller genstanden gennem lovgivning eller ved direkte påbud i medfør af Miljøbeskyttelsesloven.

Bilag 1 er meget omfattende, idet sidste punkt, i overensstemmelse med direktiv om affald fra EU, lyder: Ethvert stof, materiale eller produkt, som ikke indgår i ovennævnte kategorier.

Tvivlstilfælde

Kommunalbestyrelsen afgør, om et stof eller en genstand er affald. Afgørelsen kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

Virksomhed

Det er vigtigt at skelne mellem virksomheder, der behandler affald og virksomheder, som producerer affald. Hvor det ikke direkte fremgår af sammenhængen anvendes betegnelsen affaldsproducerende virksomhed for sidstnævnte type virksomheder.

CVR- og P- nummer

Alle virksomheder kan identificeres ved virksomhedens registreringsnummer i Det Centrale Virksomhedsregister, det såkaldte CVR-nummer. En virksomhed med flere anlæg eller produktionssteder, vil desuden kunne identificere disse anlæg eller produktionssteder ved deres produktionsstednummer (P- nummer). Virksomheder, der skal anmelde sig og indberette oplysninger til Miljøstyrelsen efter bekendtgørelsens bestemmelser, skal indberette oplysninger for hver enkelt anlæg under virksomheden. De enkelte anlæg skal identificeres ved deres produktionssted nummer (P-nummer). Dette nummer kan findes i Det Centrale Virksomhedsregister på www.CVR.dk, eller ved henvendelse til Danmarks Statistik.

Erhvervsmæssigt

Begrebet erhvervsmæssigt anvendes for at friholde eksempelvis frivillige organisationer fra bestemmelserne i bekendtgørelsen. Således anses spejdernes indsamling af aviser og flasker ikke for at være erhvervsmæssig, uanset om det indsamlede sælges.

Kildesorteret affald

At affaldsfraktioner er kildesorteret betyder, at affaldet allerede ved kilden er opdelt i separate fraktioner med henblik på en specifik behandling.

Kilde skal her forstås som affaldskilde i ISAG-terminologien. Modtager en virksomhed eksempelvis flasker og glas fra en containerplads, er containerpladsen kilde, og affaldet er kildesorteret. Bemærk, at kildesorteret affald godt kan være affald, der er beregnet for forbrænding eller deponering. Dette er dog ikke tilfældet, hvis der er tale om en fraktion der er udsorteret med henblik på genanvendelse, f.eks. 50.00 Papir og pap.

Affaldsbehandling

Ved affaldsbehandling forstås enhver form og metode til bortskaffelse og nyttiggørelse, der er anført i bekendtgørelsens Bilag 6A og 6B.

Behandling

Behandling bruges som betegnelse for de behandlingsformer, der er defineret i ISAG-terminologien, altså oparbejdning forbrænding, deponering, særlig behandling, fraført anlæg, eksporteret, afgiftsfritaget forbrænding, afgiftsfritaget deponering og midlertidig oplagring.

Affaldshåndtering

Affaldshåndtering er anmeldelse, deklarering, sortering, emballering, mærkning, midlertidig oplagring, indsamling og transport af affald.

Oparbejdning

Oparbejdning defineres i forbindelse med gennemgangen af de enkelte grupper af anmeldelses- og indberetningspligtige virksomheder i bilag B.

Bilag B

Bilag B Virksomheder, der skal anmelde sig, registrere oplysninger og indberette til ISAG

I det følgende uddybes beskrivelsen af de virksomheder, der er anmeldelses- og indberetningspligtige efter bestemmelserne i bekendtgørelsens bilag 3. Gruppenumrene refererer til de tilsvarende numre i bekendtgørelsen. Den indledende tekst i kursiv i hvert underafsnit er citeret fra bekendtgørelsen.

Gruppe 1)

Virksomheder, der er registreringspligtige i medfør af § 11 i lov nr. 838 af 19. december 1989 om afgift af affald og råstoffer, som senest ændret ved lov nr. 1034 af 23. december 1998

NB! Registreringspligt har her ikke noget at gøre med pligten til at føre registre efter bestemmelserne i affaldsbekendtgørelsen.

Der er her tale om de virksomheder, som efter bestemmelserne i afgiftsloven er registreringspligtige af hensyn til afregning af den såkaldte affaldsafgift med de statslige told- og skattemyndigheder (Told Skat), dvs. virksomheder, som driver affaldsforbrændings- og/eller affaldsdeponeringsanlæg.

Gruppe 2)

Virksomheder, herunder returpapirhandlere med sorteringskapacitet og returpapirforbrugende fabrikker, der erhvervsmæssigt oparbejder indsamlet og kildesorteret papir og pap.

Returpapir er papir og pap indsamlet med henblik på genanvendelse

Returpapirhandlere med sorteringskapacitet er virksomheder, herunder kommuner, som erhvervsmæssigt indsamler eller køber returpapir og efter sortering leverer det videre til returpapirforbrugende fabrikker eller til eksport.

Returpapirforbrugende fabrikker er virksomheder, der producerer varer, der helt eller delvist består af returpapir eller andre produkter af returpapir, eksempelvis emballageprodukter.

Såvel produktion, hvor der anvendes returpapir, som sortering af returpapir skal altså registreres som oparbejdning.

Bemærk, at eksempelvis spejdernes indsamling og sortering af papir ikke er omfattet, da der ikke er tale om erhvervsmæssig oparbejdning. jf. definitionerne i bilag A.

Gruppe 3)

Virksomheder, herunder flaskeskyllerier og glasværker, der erhvervsmæssigt oparbejder indsamlede, kildesorterede og ikke-pantbelagte flasker og glas.

Ved oparbejdning af flasker og glas forstås klargøring til fornyet anvendelse, enten gennem rengøring eller gennem omsmeltning.

Ikke-pantbelagt betyder, at øl- og sodavandsflasker ikke er omfattet. Derimod medregnes eksempelvis vinflasker som ikke-pantbelagt, uanset om en del af flaskerne har været belagt med pant af visse butikskæder.

De virksomheder, der er omfattet af gruppe 3 er altså for det første virksomheder, der erhvervsmæssigt rengør og eventuelt sorterer ikke-pantbelagte flasker og glas og leverer flasker og/eller glas til direkte genbrug, for det andet virksomheder der anvender indsamlet glas, herunder glasskår i produktionen.

Virksomheder, der alene rengør pantbelagte flasker og glas, altså øl- og sodavandsflasker med henblik på genbrug, er ikke anmeldelses- og indberetningspligtige.

Bemærk, at virksomheder, der skal indberette oplysninger om flasker og glas, IKKE skal indberette oplysninger om øl- og sodavandsflasker, der genbruges.

Gruppe 4)

Virksomheder, der erhvervsmæssigt oparbejder indsamlet og kildesorteret plast, herunder spildprodukter fra produktion.

Oparbejdning af plast betyder fremstilling af plastgranulat, der er egnet til genanvendelse i plastindustrien. Virksomheder, som anvender plastgranulat i en produktion er altså ikke omfattet af gruppe 4.

Bemærk, at formuleringen med 'indsamlet og kildesorteret' ikke fritager virksomheder, der foretager en yderligere sortering eller anden forbehandling før fremstilling af granulatet.

For eksempel er en virksomhed, som skrotter kabler og derefter fremstiller plastgranulat af isoleringen omfattet af gruppe 4.

Gruppe 5)

Virksomheder, der erhvervsmæssigt oparbejder indsamlet og kildesorteret madaffald fra storkøkkener.

Bekendtgørelse nr. 883 om kommunal indsamling af madaffald fra storkøkkener foreskriver indsamling og oparbejdning af madaffald fra storkøkkener.

Gruppe 5 omfatter de virksomheder, som modtager dette madaffald. Virksomhederne skal indberette den samlede oparbejdede mængde, uanset om madaffaldet kommer fra storkøkkener.

Gruppe 6)

Virksomheder, der behandler mere end 100 tons indsamlet og kildesorteret organisk affald pr. år med henblik på kompostering og biogasproduktion. I den forbindelse betragtes husdyrgødning ikke som organisk affald.

Gruppe 6 indeholder en nedre grænse for den mængde, der skal oparbejdes, før en virksomhed bliver omfattet af anmeldelses- og indberetningspligten.

Den nedre grænse gælder kun pligten om anmeldelse og indberetning. Virksomheder, der erhvervsmæssigt oparbejder indsamlet organisk affald, skal føre register, uanset om der oparbejdes mindre end 100 tons pr. år.

Bemærk, at der i bekendtgørelsens tekst tales om indsamlet affald. Derfor er eksempelvis kompostering af affald internt på en affaldsproducerende virksomhed ikke omfattet, uanset mængden.

Bemærk at produktion af biogas på grundlag af husdyrgødning heller ikke er omfattet af gruppe 6.

Har en virksomhed en række anlæg under et fælles CVR-nummer, er virksomheden omfattet, medmindre den samlede oparbejdede mængde er under 100 tons.

Gruppe 7)

Virksomheder, herunder smelteværker, der ved omsmeltning oparbejder indsamlet og kildesorteret jern og metal.

Gruppe 8)

Virksomheder, herunder regummieringsvirksomheder og gummipulverfabrikker, der erhvervsmæssigt oparbejder indsamlet og kildesorteret autogummi.

Oparbejdning af autogummi betyder fremstilling af gummipulver fra brugte dæk (bildæk, lastbildæk, traktordæk m.v.) eller behandling af brugte dæk, så dækkene kan bruges igen.

Gummipulverfabrikker er virksomheder, der fremstiller gummipulver af brugte dæk.

Ved regummieringsvirksomheder forstås virksomheder, der lægger nye slidbaner på brugte dæk, så de kan anvendes igen. Virksomheder, som alene anvender gummipulver i produktionen er ikke omfattet af gruppe 8.

Gruppe 9)

Virksomheder, der erhvervsmæssigt oparbejder indsamlet og kildesorteret asfalt.

Oparbejdning af asfalt betyder nedknusning eller anden behandling, eksempelvis kogning, der medfører, at asfalten kan genanvendes til vejbygning m.v.

Bemærk, at der her er tale om virksomheder, der oparbejder indsamlet asfalt, altså asfalt, der samles sammen på en plads eller et anlæg med henblik på oparbejdning.

En virksomhed er således ikke omfattet selvom den oparbejder asfalt med mobile maskiner, der i én proces graver gammel asfalt op fra vejen, regenererer det på stedet ved eksempelvis knusning og kogning og straks efter lægger asfalten ud på vejen igen.

En plads, hvor der indsamles asfalt som midlertidigt oplag er ikke omfattet. Oparbejdes asfalten, eksempelvis ved hjælp af et mobilt knuseanlæg, vil det mobile anlæg være ansvarlig for indberetning af oplysninger, ikke pladsen.

Bemærk at der her er tale om pligten til indberetning af oplysninger i henhold til bekendtgørelsen. Bestemmelserne har intet at gøre med ansvarsforhold i øvrigt.

Gruppe 10)

Virksomheder, herunder mobile knuseanlæg, der erhvervsmæssigt oparbejder kildesorteret beton, tegl og andet bygge- og anlægsaffald.

Ved oparbejdning af beton, tegl og andet bygge- og anlægsaffald forstås nedknusning, eventuelt efter forudgående sortering.

At affaldet skal være kildesorteret betyder ikke, at der skal være tale om rene læs, blot at læssene ikke må indeholde fraktioner, der forhindrer den påtænkte oparbejdning.

Gruppe 10 dækker virksomheder, der driver mobile, semi-mobile og stationære knuseanlæg. For mobile anlæg gælder, at det er den virksomhed, der driver det mobile anlæg, der er anmeldelses- og indberetningspligtig, ikke den plads, hvor anlægget p.t. er opstillet.

Bemærk at der her er tale om pligten til indberetning af oplysninger. Bestemmelserne har intet at gøre med ansvarsforhold i øvrigt.

Nedknusning af asfalt skal også indberettes, jf. gruppe 9.

Bemærk, at jord og sten er en separat fraktion i ISAG. Virksomheder, der alene nedknuser sten er derfor ikke omfattet.

Gruppe 11)

Virksomheder, der erhvervsmæssigt oparbejder indsamlet farligt affald.

Ved oparbejdning af farligt affald forstås videreudnyttelse, regenerering eller genvinding af farligt affald, herunder særlig behandling.

Modtagestationer og modtagepladser for farligt affald er således ikke omfattet af gruppe 11, medmindre der foregår en egentlig oparbejdning af det indsamlede affald. Sortering, overførsel til andre beholdere og eksempelvis en simpel adskillelse af olie og vand er ikke oparbejdning, jf. ovenstående.

En række eksempler på oparbejdning af farligt affald er nævnt i bekendtgørelsens bilag 6B

- genvinding eller regenerering af opløsningsmidler

- recirkulering eller genvinding af organiske stoffer, dler ikke anvendes som opløsningsmidler

- recirkulering eller genvinding af metaller eller metalforbindelser

- recirkulering eller genvinding af andre uorganiske stoffer

- regenerering af syrer eller baser

- genvinding af produkter, der anvendes til opfangning af forurenende stoffer

- genvinding af produkter fra katalysatorer

- regenerering eller andre genanvendelser af olie.

Som eksempler på særlig behandling af farligt affald kan nævnes

- forbrænding med energiudnyttelse

- behandling som forberedelse til nyttiggørelse eller bortskaffelse.

Gruppe 12)

Virksomheder, der deponerer eller forbrænder farligt affald.

Deponerings- og forbrændingsanlæg er generelt indberetningspligtige til ISAG (jf. gruppe 1).

Gruppe 12 omfatter deponerings- og forbrændingsanlæg som deponerer eller forbrænder farligt affald og som ikke er omfattet af lov om afgift af affald. Det vil sige, at virksomheder der deponerer eller forbrænder farligt affald altid skal indberette til ISAG.

Gruppe 13)

Virksomheder, herunder mobile anlæg, der foretager særlig behandling i form af aftapning af CFC-holdigt kølemiddel fra kasserede køleskabe og frysere.

Her tænkes på virksomheder, der kører rundt til genbrugsstationer mv. og foretager aftapning af CFC-holdige kølemidler fra kasserede køle- fryseskabe eller virksomheder med stationære anlæg til aftapning.

Gruppe 14)

Behandlingsanlæg for forurenet jord.

Gruppe 14 omfatter virksomheder, der enten har mobile eller stationære anlæg til behandling af forurenet jord. Alle typer af behandlingsanlæg (biologiske, kemiske m.v.) er omfattet. In situ behandling af forurenet jord er ikke omfattet.

Gruppe 15)

Virksomheder, der erhvervsmæssigt sorterer, oparbejder eller separerer indsamlede og kildesorterede elektriske og elektroniske produkter.

Denne gruppe omfatter virksomheder, der sorterer kasserede elektriske og elektroniske produkter til videre separering og/eller oparbejdning såvel som virksomheder der foretager separering og/eller oparbejdning.

Ved sortering forstås at der sker en udsortering af de enkelte typer af produkter, f.eks. PC skærme, printere, kaffemaskiner.

Ved separering forstås at produktet adskilles i mindre komponenter, f.eks. printplader, kondensatorer, plastdele.

Ved oparbejdning forstås at de separerede komponenter slutbehandles, f.eks. omsmeltes, brændes mv.

Bilag C

Bilag C STANDAT-filer

Alle indberetninger til ISAG skal opbygges som fastlagt i det såkaldte STANDAT format. Den overordnede struktur skal være som følger.

I filens HEADER, der vel nærmest kan oversættes med indledning, skal der gives en række grundoplysninger om filens afsender og modtager, datoformat m.v. En HEADER skal opbygges præcist som vist, men naturligvis med de relevante informationer indsat, som beskrevet i det følgende.

Tegnsæt og datoformat

De første 4 linier er faste. Det betyder, at der ved indberetningen skal anvendes det normale PC-tegnsæt (kaldet code page 865 i EDB-kredse) og alle datoer i filen skal følge formatet YYYYMMDD, dvs. først 4 cifre for årstal, så 2 cifre for måned og til slut 2 cifre for dag. 17. juni 2001 skrives altså som 20010617. STANDAT giver andre muligheder for datoformat, men det anbefales at anvende det viste format.

Afsender

De næste 3 linier beskriver filens afsender. Først navnet på virksomheden, så nummeret på den kommune, hvor virksomheden er beliggende og endeligt navnet på virksomhedens kontaktperson vedrørende ISAG, altså den person, som Miljøstyrelsen kan henvende sig til, hvis der er problemer med filen.

Modtager

Herefter følger en tilsvarende identifikation af filens modtager. Disse 3 linier er altid faste (skal angives uden prikkerne)

- Miljøstyrelsen

- 101

- Affaldskontoret.

Dato og tidspunkt

Herefter følger datoen for den dag filen er dannet, næste linie angiver timen og næste linie igen minuttallet. Er filen dannet den 20. januar 2001 kl. 10:30 skal de 3 linier altså være

- 20010120

- 10

- 30.

Stedbestemmelse

Så følger angivelse af det system, der anvendes til stedsbestemmelse. Der anvendes ikke oplysninger om stedbestemmelse i indberetningen til ISAG, men systemet skal alligevel angives som UTM, der er et meget anvendt stedbestemmelsessystem i forbindelse med miljøoplysninger. Næste linie indeholder zoneangivelse i UTM-systemet og skal være 33 for Bornholm og 32 for resten af landet.

Kommentarer

HEADER afsluttes med et vilkårligt antal linier med kommentarer efterfulgt af det viste END HEADER. Det anbefales kort at beskrive filens indhold i kommentarlinierne, eksempelvis 'ISAG-indberetning for perioden 1. juli til 31. december 2001'. Der kan også anføres andre linier i kommentarblokken, men der er ingen garanti for, at kommentarblokken bliver læst i Miljøstyrelsen. Kommentarer læses normalt kun, hvis der er problemer med indberetningsfilen. Derfor anbefales det, at eventuelle kommentarer skrives i et følgebrev.

DEFINITION

Mellem linierne med DEFINITION og END DEFINITION angives opbygningen af indberetningsfilen. Denne del skal være præcist som vist i figuren nedenfor. Der er dog mulighed for at tilføje ekstra informationer når blot kravene i STANDAT overholdes, men alle de viste felter (FIELD) skal være med i indberetningsfilen.

DEFINITION-delen skal opbygges præcist med de viste felter i den viste rækkefølge.

DATA

DATA-delen skal opbygges med den viste struktur. GROUP 00000000 skal optræde netop én gang. Inde i denne gruppe skal der optræde en GROUP 00008010 for hvert forbrændingsanlæg eller deponeringsanlæg tilknyttet virksomheden. Forbrændingsanlæg skal yderligere beskrives med en GROUP 00008020 for hver ovnlinie på anlægget. GROUP 00008000 skal optræde en gang for hver registrering, der skal indberettes.

GROUP 00000000

Indberetningsfiler til ISAG skal altså indeholde netop én GROUP 00000000. Jf. "opskriften" i DEFINITION-delen, skal data i GROUP 00000000 opbygges med følgende indhold

CVR-nummer

Her angives det 8-cifrede CVR-nummer, som er virksomhedens registreringsnummer ved de statslige told- og skattemyndigheder (Told Skat).

Navn

Virksomhedens navn, eksempelvis I/S Sydøstforbrænding.

Adresse

Virksomhedens postadresse, eksempelvis Østergade 42 A.

Postnummer

Tilsvarende virksomhedens postnummer, eksempelvis 7800, hvis virksomheden er beliggende i Skive.

Telefonnummer

Virksomhedens 8-cifrede telefonnummer.

Kontaktperson

Navnet på den person på virksomheden, som Miljøstyrelsen kan henvende sig til vedrørende ISAG.

Som det ses er nogle af informationerne allerede medtaget i HEADER-delen. De skal gentages her, fordi HEADER er beregnet til manuel identifikation af en fil, mens DATA-delen er beregnet til maskinel læsning.

GROUP 00008010

Gruppe 00008010 skal være indlejret i gruppe 00000000, og skal optræde én gang for hvert forbrændingsanlæg og deponeringsanlæg, der er tilknyttet den aktuelle virksomhed.

P-nummer

Produktionsstedsnummer (P-nummer) for det aktuelle anlæg.

Anlægsnavn

Anlæggets navn.

Adresse

Anlæggets adresse.

Postnummer

Anlæggets postnummer.

Beliggenhedskommune

Nummeret på den kommune, som anlægget er beliggende i. Bilag D indeholder en oversigt over kommunenumre.

Anlægstype

Kode for anlægstype, jf. angivelsen af Anlægskilder i kodelisten i bilag E.

Gennemsnitlig brændværdi, GJ/tons

Kun relevant for forbrændingsanlæg. Blank linie for andre anlægstyper.

Bruttoindtægt for modtagelse af affald

Angives eksklusive affaldsafgift og moms.

Etableringsår

Året for etablering af anlægget.

Godkendt volumen i m3

Kun relevant for deponeringsanlæg. Blank linie for andre anlægstyper.

Restvolumen i m3

Kun relevant for deponeringsanlæg. Blank linie for andre anlægstyper.

GROUP 00008020

Gruppe 00008020 anvendes kun for forbrændingsanlæg og skal være indlejret i gruppe 00008010. Den skal optræde én gang for hver ovnlinie på anlægget.

Betegnelse for ovnlinie

Intern betegnelse for ovnlinien, eksempelvis "Ovn 3".

Etableringsår

Året for etablering af ovnlinien.

Kapacitet i tons per time

Ovnen nominelle kapacitet.

Nominel brændværdi i GJ/tons

Den brændværdi, som ovnlinien er udlagt for.

Driftstid i timer/år

Aktuelt antal driftstimer i det år, som indberetningen vedrører.

Termisk virkningsgrad i %

Ovnens termiske virkningsgrad, som den er oplyst af leverandøren.

Status for ovnlinie

Angiv ved kode 1 at ovnen er Etableret eller kode 2 at ovnen er Planlagt.

GROUP 00008000

Gruppe 00008000 gentages for hver registrering, der skal indberettes. En gruppe 00008000 svarer altså til netop en enkeltregistrering eller netop en sammentælling. Jf. "opskriften" i DEFINITION-delen skal gruppe 00008000 opbygges med følgende oplysninger

P-nummer

Produktionsstedsnummer (P-nummer) for det anlæg, hvor affaldet er tilført eller fraført.

Vejedato

Vejedato angives i det datoformat, der blev angivet i HEADER, normalt YYYYMMDD svarende til 20010120 for 20. januar 2001. For sammentællinger skal datoen være datoen for den første dag i den måned, som sammentællingen vedrører. For en sammentælling vedrørende august 2001 skal datoen altså angives som 20010801.

Vejet mængde

Mængden angives som et ikke-negativt tal. Der skal anvendes punktum til decimaladskillelse. Eksempler på lovlige tal

12.4

12,4 kg eller tons, afhængig af næste linie i filen

10 kg eller tons, afhængig af næste linie i filen

lovligt, men næppe relevant.

Eksempler på ulovlige tal

-4.7

Mængden må ikke være negativ

12,5

Der skal anvendes punktum som decimaltegn.

Enhed

Mængden skal angives i kg eller tons. Her angives hvilken enhed, der er benyttet. Da enhed angives for hver registrering kan en del af mængderne altså angives i kg og andre i tons. Enheden angives som den tilhørende 2-cifrede STANDAT-kode

kode = 92

tons

kode = 93.

Løbenummer

Registreringens løbenummer. Skal være fortløbende for hver måned.

Geografisk kilde

Angives som det 3-cifrede nummer på den kommune, hvor affaldet er frembragt. Kommunenumre er vist i bilag D.

Erhvervsmæssig kilde, affaldstype, behandlingsform, affaldsfraktion niveau 1 og niveau 2

Disse felter udfyldes med de koder, der er vist for hver oplysningstype i bilag E. Affaldsfraktion niveau 2 skal kun udfyldes, hvis affaldsfraktion niveau 1 er mærket med en * i bilag E.

EAK-kode

Hvis affaldsfraktion niveau 1 er optaget i tabellen med farligt affald i bilag E, skal der endvidere angives en kode fra det Europæiske affaldskatalog (EAK-kode). Kodelisten er gengivet i bekendtgørelsen og er meget omfattende. Det er vigtigt at anvende den hierarkiske struktur i EAK kodelisten, således at man først identificerer den korrekte hovedgruppe (20 valgmuligheder) og derefter søger videre efter en dækkende kode.

Kildespecifikation

Kildespecifikation er et frit tekstfelter med indtil 25 tegn. Anvendes til internt brug eller udfyldes efter krav fra anvisningskommuner. Kan være blank ved indberetning til Miljøstyrelsen.

Der er vist et eksempel på en komplet STANDAT-fil nedenfor. Af pladshensyn er eksemplet vist i 2 kolonner, men indberetningsfiler vil naturligvis være opbygges fortløbende i én kolonne.

HEADER

V1.1

CODE PAGE 865

YYYYMMDD

Miljøstyrelsen

101

ISAG Version 4.02

Miljøstyrelsen

101

Affaldskontoret

20010519

UTM

ISAG Version 4.02

END HEADER

DEFINITION

GROUP 00000000 DAT

FIELD 00001392

FIELD 00000039

FIELD 00000040

FIELD 00000756

FIELD 00000041

FIELD 00000045

GROUP 00008010 DAT

FIELD 00002001

FIELD 00000039

FIELD 00000040

FIELD 00000756

FIELD 00000033

FIELD 00002201

FIELD 00002202

FIELD 00002203

FIELD 00000789

FIELD 00002204

FIELD 00002205

GROUP 00008020 DAT

FIELD 00002206

FIELD 00000789

FIELD 00002207

FIELD 00002208

FIELD 00002209

FIELD 00002210

FIELD 00002211

END GROUP

GROUP 00008000 DAT

FIELD 00002001

FIELD 00001127

FIELD 00001393

FIELD 00000100

FIELD 00001394

FIELD 00001395

FIELD 00002000

FIELD 00002212

FIELD 00001396

FIELD 00001397

FIELD 00000900

FIELD 00001398

FIELD 00000107

FIELD 00002007

FIELD 00002213

END GROUP

END DEFINITION

DATA

GROUP 00000000

12345678

Testanlæg

Svinget 1

2990

87654321

Erik Nørby

GROUP 00008010

1693168317

Deponeringspladsen

Svinget 12

2990

227

270000

1984

20000

17000

END GROUP

GROUP 00008000

1693168317

20010101

0.79

719

46222954

50.00

50.01

END GROUP

GROUP 00008000

1693168317

20010101

0.20

833

46222954

05.00

20 01 12 00

05.99

END GROUP

END DATA

STANDAT-fil med eksempel på indberetning til Miljøstyrelsen. Filen beskriver et deponeringsanlæg og to registreringer af affald, den ene Oparbejdning af Papir og pap med tilhørende kode i affaldsfraktion niveau 2, den anden Særlig behandling af Andet farligt affald , ligeledes med tilhørende affaldsfraktion niveau 2 og med angivelse af EAK-kode, idet der er tale om farligt affald.

Bemærk, at det udsendte ISAG program kan anvendes til kontrol af STANDAT-filer.

Bilag D

Bilag D Kommuner

Nummerorden

Kommunenavn

Kommunenummer

Kommunenavn

Kommunenummer

København

101

Frederiksborg Amt

020

Frederiksberg

147

Allerød

201

Københavns Amt

015

Birkerød

205

Ballerup

151

Farum

207

Brøndby

153

Fredensborg-Humlebæk

208

Dragør

155

Frederikssund

209

Gentofte

157

Frederiksværk

211

Gladsaxe

159

Græsted-Gilleleje

213

Glostrup

161

Helsinge

215

Herlev

163

Helsingør

217

Albertslund

165

Hillerød

219

Hvidovre

167

Hundested

221

Høje-Tåstrup

169

Hørsholm

223

Ledøje-Smørum

171

Jægerspris

225

Lyngby-Taarbæk

173

Karlebo

227

Rødover

175

Skibby

229

Søllerød

181

Skævinge

231

Ishøj

183

Slangerup

233

Tårnby

185

Stenløse

235

Vallensbæk

187

Ølstykke

237

Værløse

189

Roskilde Amt

025

Storstrøms Amt

035

Bramsnæs

251

Fakse

351

Greve

253

Fladså

353

Gundsø

255

Holeby

355

Hvalsø

257

Holmegård

357

Køge

259

Højreby

359

Lejre

261

Langebæk

361

Ramsø

263

Maribo

363

Roskilde

265

Møn

365

Skovbo

267

Nakskov

367

Solrød

269

Nykøbing Falster

369

Vallø

271

Nysted

371

Næstved

373

Vestsjællands Amt

030

Nørre Alslev

375

Bjergsted

301

Præstø

377

Dianalund

303

Ravnsborg

379

Dragsholm

305

Rudbjerg

381

Fuglebjerg

307

Rødby

383

Gørlev

309

Rønnede

385

Hashøj

311

Sakskøbing

387

Haslev

313

Stevns

389

Holbæk

315

Stubbekøbing

391

Hvidebæk

317

Suså

393

Høng

319

Sydfalster

395

Jernløse

321

Vordingborg

397

Kalundborg

323

Korsør

325

Bornholms Amt

040

Nykøbing-Rørvig

327

Allinge-Gudhjem

401

Ringsted

329

Hasle

403

Skælskør

331

Neksø

405

Slagelse

333

Rønne

407

Sorø

335

Aakirkeby

409

Stenlille

337

Christiansø

411

Svinninge

339

Tornved

341

Trundholm

343

Tølløse

345

Fyns Amt

042

Sønderjyllands Amt

050

Assens

421

Augustenborg

501

Bogense

423

Bov

503

Broby

425

Bredebro

505

Egebjerg

427

Broager

507

Ejby

429

Christiansfeld

509

Faaborg

431

Gram

511

Glamsbjerg

433

Gråsten

513

Gudme

435

Haderslev

515

Haarby

437

Højer

517

Kerteminde

439

Lundtoft

519

Langeskov

441

Løgumkloster

521

Marstal

443

Nordborg

523

Middelfart

445

Nørre-Rangstrup

525

Munkebo

447

Rødding

527

Nyborg

449

Rødekro

529

Nørre-Aaby

451

Skærbæk

531

Odense

461

Sundeved

533

Otterup

471

Sydals

535

Ringe

473

Sønderborg

537

Rudkøbing

475

Tinglev

539

Ryslinge

477

Tønder

541

Svendborg

479

Vojens

543

Sydlangeland

481

Aabenraa

545

Søndersø

483

Tommerup

485

Tranekær

487

Ullerslev

489

Vissenbjerg

491

Ærøskøbing

493

Ørbæk

495

Årslev

497

Aarup

499

Ribe Amt

055

Ringkøbing Amt

065

Billund

551

Aulum-Haderup

651

Blaabjerg

553

Brande

653

Blåvandshuk

555

Egvad

655

Bramming

557

Herning

657

Brørup

559

Holmsland

659

Esbjerg

561

Holstebro

661

Fanø

563

Ikast

663

Grindsted

565

Lemvig

665

Helle

567

Ringkøbing

667

Holsted

569

Skjern

669

Ribe

571

Struer

671

Varde

573

Thyborøn-Harboøre

673

Vejen

575

Thyholm

675

Ølgod

577

Trehøje

677

Ulfborg-Vemb

679

Vejle Amt

060

Videbæk

681

Brædstrup

601

Vinderup

683

Børkop

603

Aaskov

Egtved

605

Fredericia

607

Gedved

609

Give

611

Hedensted

613

Horsens

615

Jelling

617

Juelsminde

619

Kolding

621

Lunderskov

623

Nørre-Snede

625

Tørring-Uldum

627

Vamdrup

629

Vejle

631

Århus Amt

070

Viborg Amt

076

Ebeltoft

701

Bjerringbro

761

Galten

703

Fjends

763

Gjern

705

Hanstholm

765

Grenaa

707

Hvorslev

767

Hadsten

709

Karup

769

Hammel

711

Kjellerup

771

Hinnerup

713

Morsø

773

Hørning

715

Møldrup

775

Langå

717

Sallingsund

777

Mariager

719

Skive

779

Midtdjurs

721

Spøttrup

781

Nørhald

723

Sundsøre

783

Nørre-Djurs

725

Sydthy

785

Odder

727

Thisted

787

Purhus

729

Tjele

789

Randers

731

Viborg

791

Rosenholm

733

Ålestrup

793

Rougsø

735

737

Rønde

739

Samsø

741

Silkeborg

743

Skanderborg

745

Sønderhald

747

Them

749

Århus

751

Nordjyllands Amt

080

Arden

801

Brovst

803

Brønderslev

805

Dronninglund

807

Farsø

809

Fjerritslev

811

Frederikshavn

813

Hadsund

815

Hals

817

Hirtshals

819

Hjørring

821

Hobro

823

Læsø

825

Løgstør

827

Løkken-Vrå

829

Nibe

831

Nørager

833

Pandrup

835

Sejlflod

837

Sindal

839

Skagen

841

Skørping

843

Støvring

845

Sæby

847

Åbybro

849

Aalborg

851

Års

Alfabetisk orden

Kommunenavn

Kommunenummer

Kommunenavn

Kommunenummer

Albertslund

165

Fanø

563

Allerød

201

Farsø

809

Allinge-Gudhjem

401

Farum

207

Arden

801

Fjends

763

Assens

421

Fjerritslev

811

Augustenborg

501

Fladså

353

Aulum-Haderup

651

Fredensborg-Humlebæk

208

Ballerup

151

Fredericia

607

Billund

551

Frederiksberg

147

Birkerød

205

Frederikshavn

813

Bjergsted

301

Frederikssund

209

Bjerringbro

761

Frederiksværk

211

Blaabjerg

553

Fuglebjerg

307

Blåvandshuk

555

Faaborg

431

Bogense

423

Galten

703

Bov

503

Gedved

609

Bramming

557

Gentofte

157

Bramsnæs

251

Give

611

Brande

653

Gjern

705

Bredebro

505

Gladsaxe

159

Broager

507

Glamsbjerg

433

Broby

425

Glostrup

161

Brovst

803

Gram

511

Brædstrup

601

Grenaa

707

Brøndby

153

Greve

253

Brønderslev

805

Grindsted

565

Brørup

559

Græsted-Gilleleje

213

Børkop

603

Gråsten

513

Christiansfeld

509

Gudme

435

Christiansø

411

Gundsø

255

Dianalund

303

Gørlev

309

Dragsholm

305

Haderslev

515

Dragør

155

Hadsten

709

Dronninglund

807

Hadsund

815

Ebeltoft

701

Hals

817

Egebjerg

427

Hammel

711

Egtved

605

Hanstholm

765

Egvad

655

Hashøj

311

Ejby

429

Hasle

403

Esbjerg

561

Haslev

313

Fakse

351

Hedensted

613

Helle

567

Langebæk

361

Helsinge

215

Langeskov

441

Helsingør

217

Langå

717

Herlev

163

Ledøje-Smørum

171

Herning

657

Lejre

261

Hillerød

219

Lemvig

665

Hinnerup

713

Lundeskov

623

Hirtshals

819

Lundtoft

519

Hjørring

821

Lyngby-Taarbæk

173

Hobro

823

Læsø

825

Holbæk

315

Løgstør

827

Holeby

355

Løgumkloster

521

Holmsgård

357

Løkken-Vrå

829

Holmsland

659

Mariager

719

Holstebro

661

Maribo

363

Holsted

569

Marstal

443

Horsens

615

Middelfart

445

Hundested

221

Midtdjurs

721

Hvalsø

257

Morsø

773

Hvidebæk

317

Munkebo

447

Hvidovre

167

Møldrup

775

Hvorslev

767

Møn

365

Højer

517

Nakskov

367

Høje-Tåstrup

169

Neksø

405

Højreby

359

Nibe

831

Høng

319

Nordborg

523

Hørning

715

Nyborg

449

Hørsholm

223

Nykøbing Falster

369

Haarby

437

Nykøbing-Rørvig

327

Ikast

663

Nysted

371

Ishøj

183

Næstved

373

Jelling

617

Nørager

833

Jernløse

321

Nørhald

723

Juelsminde

619

Nørre-Alslev

375

Jægerspris

225

Nørre-Djurs

725

Kalundborg

323

Nørre-Rangstrup

525

Karlebo

227

Nørre-Snede

625

Karup

769

Nørre-Aaby

451

Kerteminde

439

Odder

727

Kjellerup

771

Odense

461

Kolding

621

Otterup

471

Korsør

325

Pandrup

835

København

101

Præstø

377

Køge

259

Purhus

729

Ramsø

263

Stenløse

235

Randers

731

Stevns

389

Ravsnborg

379

Struer

671

Ribe

571

Stubbekøbing

391

Ringe

473

Støvring

845

Ringkøbing

667

Sundeved

533

Ringsted

329

Sundsøre

783

Rosenholm

733

Suså

393

Roskilde

265

Svendborg

479

Rougsø

735

Svinninge

339

Rudbjerg

381

Sydals

535

Rudkøbing

475

Sydfalster

395

737

Sydlangeland

481

Ryslinge

477

Sydthy

785

Rødby

383

Sæby

847

Rødding

527

Søllerød

181

Rødekro

529

Sønderborg

537

Rødovre

175

Sønderhald

747

Rønde

739

Søndersø

483

Rønne

407

Them

749

Rønnede

385

Thisted

787

Sakskøbing

387

Thyborøn-Harboøre

673

Sallingsund

777

Thyholm

675

Samsø

741

Tinglev

539

Sejlflod

837

Tjele

789

Silkeborg

743

Tommerup

485

Sindal

839

Tornved

341

Skagen

841

Tranekær

487

Skanderborg

745

Trehøje

677

Skibby

229

Trundholm

343

Skive

779

Tølløse

345

Skjern

669

Tønder

541

Skovbo

267

Tørring-Uldum

627

Skælskør

331

Tårnby

185

Skærbæk

531

Ulfborg-Vemb

679

Skævinge

231

Ullerslev

489

Skørping

843

Vallensbæk

187

Slagelse

333

Vallø

271

Slangerup

233

Vamdrup

629

Solrød

269

Varde

573

Sorø

335

Vejen

575

Spøttrup

781

Vejle

631

Stenlille

337

Viborg

791

Videbæk

681

Vinderup

683

Vissenbjerg

491

Vojens

543

Vordingborg

397

Værløse

189

Ærøskøbing

493

Ølgod

577

Ølstykke

237

Ørbæk

495

Aabenraa

545

Åbybro

849

Aakirkeby

409

Aalborg

851

Ålestrup

793

Århus

751

Års

861

Årslev

497

Aarup

499

Aaskov

685

Bilag E

Bilag E Kodelister

Kode

Erhvervsmæssig kilde

Direkte kilder

Husholdninger

Institutioner, handel og kontor

Byggeri og anlægsvirksomhed

Rensningsanlæg

Container/omlastestation

Nærings- og nydelsesmiddelindustri

Tekstil-, beklædnings- og læderindustri

Træ- og møbelindustri

Papir- og grafisk industri

Kemisk industri mv.

Gummi- og plastindustri

Sten-, ler- og glasindustri

Jern- og metalindustri

Anden fremstillingsvirksomhed

Forsyningsvirksomhed

Landbrug, skovbrug, fiskeri mv.

Anlægskilder

Oparbejdningsanlæg

Komposterings- og biogasanlæg

Forbrændingsanlæg

Deponeringsanlæg

Slamforbrændingsanlæg

Anlæg til særlig behandling

Kode

Affaldstype

Dagrenovation

Storskrald

Haveaffald

Erhvervsaffald

Emballageaffald

Farligt affald

Behandlingsrest

Ikke oplyst

Kode

Behandlingsform

Oparbejdning

Forbrænding

Deponering

Særlig behandling

Fraført anlæg

Eksporteret

Afgiftsfritaget forbrænding

Afgiftsfritaget deponering

Midlertidig oplagring

Kode

Affaldsfraktioner, Generelt affald

19.00

Forbrændingsegnet

23.00

Ikke-forbrændingsegnet

50.00

Papir og pap *

51.00

Glas

52.00

Plast *

53.00

Madspild/andet organisk

54.00

Grene, blade, græs mv.

55.00

Bark og træflis

65.00

Kompost

56.20

Jern og metal

57.00

Autogummi

58.00

Beton

59.00

Tegl

60.00

Andet bygge/anlægsaffald

61.00

Asfalt

62.00

Træ

63.00

Jord og sten

64.00

Andet genanvendeligt

67.00

Sigterest

83.00

Slam *

71.00

Sand og ristestof

72.00

Slagger

76.00

Affaldsafgiftsbelagt driftsmidler til røggasrensning

79.00

Elektriske og elektroniske produkter

80.00

CFC-holdige køleskabe og frysere

Kode

Affaldsfraktioner, Farligt affald

66.00

Klinisk risikoaffald

73.00

Flyveaske

74.00

Andet røggasaffald

75.00

Asbest

81.00

CFC kølemidler

82.00

Shredderaffald

77.00

Batterier

01.00

Animalske og vegatabilske fodtstoffer *

02.00

Organiske, halegenholdige forbindelser *

03.00

Organiske, halogenfri forbindelser *

04.00

Uorganiske forbindelser *

06.00

Olieaffald *

05.00

Andet affald *

For affaldsfraktioner, der er mærket med *, skal der også angives affaldsfraktion niveau 2, se nedenfor.

Affaldsfraktioner niveau 2

Kode

Papir og pap *

50.01

Aviser og blade

50.02

Bølgepap

50.03

Bedre papirkvaliteter

50.04

Andet papir og pap

Kode

Plast *

52.01

LDPE

52.02

HDPE

52.03

52.04

PET

52.05

52.06

PVC

52.07

Blandet plast

Kode

Slam

83.01

Slam <10% TS (flydende)

83.02

Slam 10-30% TS (blødt)

83.03

Slam >30% TS (fast)

Kode

Animalske og vegetabilske fedtstoffer *

01.11

Vaske- og rengøringsmiddelaffald

Kode

Organiske halogenholdige forbindelser *

02.11

Org.opløsningsmidler med organisk bunden

halogen

02.12

Brandfarlige org.opløsningsmidler med organisk bundet halogen

02.22

Org.opløsningsmidler med forbindelse af halogen/svovl

02.31

PCB- og PCT-affald

02.32

Flydende rester fra org.syntese indeholdende giftstofffer og halogen/svovl

02.33

Flydende rester fra org.syntese med halogen/svovl

02.41

PVC-slam fra plastbelægning, der indeholder org.opløsningsmidler

02.51

Faste rester fra genvinding af halogenholdige opløsningsmidler

02.52

Faste rester fra org.syntese indeholdende giftstoffer og halogen/svovl

02.53

Faste rester fra org.syntese indeholdende halogen/svovl

Kode

Organiske halogenholdige forbindelser *

03.11

Org.aromatiske opløsningsmidler uden halogen/svovl

03.13

Org.opløsningsmidler uden aromatiske opløsningsmidler eller halogen/svovl

03.21

Farve/lak/maling med org.opløsningsmidler

03.22

Farve/lak/maling uden org.opløsningsmidler

03.25

Tjære og rustbeskyttende olier

03.26

Alkohol/vand fra nylonclichéer

03.27

Rester fra destillation af blandinger med acetone/styren/uhærdet polyester

03.31

Org.metalforbindelser undtagen kvivsølv

03.32

Flydende org.rester fra destillation uden halogen/svovl

03.33

Formaldehydopløsninger <30%

03.34

Phenol- og formaldehydemulsion

03.35

Di-isocyanater

03.36

Frostsikringsvæske

03.41

Latex/gummislam med org.opløsningsmidler

03.43

Syreslam fra raffinering af brugt smøreolie

03.51

Limaffald med org.opløsningsmidler/2-komponent lim

03.52

Faste rester fra org.syntese uden halogen/svovl

03.53

Slibestøv med asbest/metaller

03.55

Roemos med blyforbindelser

Kode

Uorganiske forbindelser *

04.11

Sure vandige opløsninger med chromforbindelser

04.16

Sure vandige opløsninger med salpetersyre med ikke flussyre

04.17

Sure vandige opløsninger med flussyre/fluorider

04.18

Sure vandige opløsninger med salt-/svovl-/fosforsyre

04.21

Fotografiske fremkalderbade

04.22

Chromholdige fotoprocesbade

04.23

Fixerbade

04.32

Basiske vandige opløsninger uden cyanid

04.34

Basiske vandige opløsninger med cyanid

04.41

Metalhydroxid og oxidslam

04.42

Røgvaskerslam og røgfilterstøv fra jern- og metalstøberier

04.43

Farveriaffald

04.45

Vandigt slam fra trykimprægnering af træ

04.51

Hærdesalte

04.52

Kviksølvaffald

Kode

Behandlingsform

06.01

Olieaffald

06.02

Gear- eller hydraulikolie

06.03

Varmetransmissioneolier

06.04

Anden smøreolie

06.05

Olie- og benzinudskillere

06.06

Bore/skæreolie, ufortyndet

06.07

Olieemulsion

06.08

Smørefedt

06.09

Motorbenzin

06.10

Petroleum

06.11

Dieselolie

06.12

Gasolie

06.13

Fuelolie

06.14

Andre olieholdige produkter

06.61

Skæreolie

06.62

Skærevædske

06.71

Mineralsk bore/skæreolie i vand

06.72

Syntetisk bore/skærevædske i vand

Kode

Andet farligt affald *

05.11

Klude med org.opløsningsmidler

05.12

Affald fra produktion og forhandling af kemiske bekæmpelsesmidler

05.13

Affald af lægemidler

05.14

Kemikalier fra laboratorie m.v.

05.16

Mineraluldsaffald

05.99

Andet farligt affald

Bilag F

Bilag F Erhvervsmæssige kilder

Erhvervsmæssig kilde

Som erhvervsmæssig kilde angives den kilde, hvor affaldet kommer fra udfra nedenstående valgmuligheder. Hver erhvervsmæssige kilde er markeret ved kursiv og omfatter en række brancher. Til hjælp ved registreringen er i parentes angivet numre, som henviser til definitionerne i Dansk Branchekode 93, Danmarks Statistik.

Når affald fraføres affaldsbehandlingsanlæg, som er pligtige at føre register, angives erhvervsmæssig kilde som oparbejdningsanlæg, komposterings- og biogasanlæg, forbrændingsanlæg, deponeringsanlæg, slamforbrændingsanlæg, eller anlæg til særlig behandling, afhængigt af virksomhedens art.

Husholdninger

- Etageboliger, herunder kollegieboliger.

- Haveboliger, herunder stuehuse, parcelhuse, rækkehuse og tæt/lav bebyggelse, herunder private husholdninger med ansat medhjælp (95).

- Sommerboliger, herunder sommerhuse og kolonihaver.

Institutioner/handel og kontor

- Undervisning (80).

- Sundhedsvæsen og sociale foranstaltninger, herunder hospitaler, praktiserende læger og tandlæger, dyrlæger samt dag- og døgninstitutioner mv. (85).

- Organisationer og foreninger ikke andetsteds nævnt. (91).

- Forlystelser, kultur og sport (92).

- Anden servicevirksomhed (93).

- Internationale organisationer mv. (99).

- Handel med biler mv. reparation og vedligeholdelse heraf samt servicestationer (50).

- Engroshandel og agenturhandel undtagen med biler mv. (51).

- Detailhandel undtagen med biler; reparationsvirksomhed (52).

- Hotel- og restaurationsvirksomhed (55).

- Landtransport, skibsfart og lufttransport (60, 61 og 62).

- Hjælpevirksomhed i forbindelse med transport (63).

- Post- og telekommunikation (64).

- Pengeinstitutter og finansieringsvirksomhed, forsikringsvirksomhed, servicevirksomhed i forbindelse med pengeinstitutter, finansierings- og forsikringsvirksomhed (65, 66 og 67).

- Virksomhed i forbindelse med fast ejendom (70).

- Udlejning af biler, maskiner, udstyr mv. (71).

- Databehandlingsvirksomhed (72).

- Forskning og udvikling (73).

- Anden forretningsservice (74).

- Offentlig administration, forsvar og socialforsikring (75).

Nærings- og nydelsesmiddelindustri

- Fremstilling af næringsmidler og drikkevarer samt tobaksfabrikker (15 og 16).

- Slagtning og forarbejdning af kød og kødprodukter (15.1).

- Forarbejdning af fisk (15.2).

- Forarbejdning af frugt og grøntsager (15.3).

- Fremstilling af vegetabilske og animalske olier, mejeriprodukter, mølleriprodukter, foderblandinger og andre næringsmidler (15.4-15.8).

- Fremstilling af drikkevarer (15.9).

- Tobaksfabrikker (16).

Tekstil-, beklædnings- og læderindustri (17, 18 og 19)

- Forbehandling, vævning og fremstilling af tekstiler, beklædning og lædervarer.

Træ- og møbelindustri (20 og 36.1)

- Udsavning, høvling og imprægnering af træ (20.1).

- Fremstilling af træprodukter og træemballager (20.2-20.5).

- Fremstilling af møbler (36.1).

Papir- og grafisk industri (21 og 22)

- Fremstilling af papirmasse, papir og pap samt papir- og papvarer (21.1-21.2).

- Udgiver- og forlagsvirksomhed, trykning og servicevirksomhed samt reproduktion (22.1-22.3).

Kemisk industri mv. (23 og 24)

- Mineralolieindustri mv. samt kemisk industri.

- Fremstilling af koks, raffinerede mineralolieprodukter (23.1-23.2).

- Oparbejdning af nukleart brændsel (23.3).

- Fremstilling af basiskemikalier, agrokemiske produkter, maling, trykfarver, farmaceutiske råvarer, medicinalvarer, sæber, rengørings- og rensemidler samt andre kemiske produkter (24.2-24.7).

Gummi- og plastindustri (25)

- Fremstilling af gummiprodukter og plastprodukter (25.1-25.2).

Sten-, ler- og glasindustri mv. (26)

- Fremstilling af glas og glasprodukter samt keramiske produkter undtagen byggematerialer, fliser og kakler (26.-26.3).

- Teglværker (26.4).

- Fremstilling af cement, kalk og gips og produkter heraf, andre ikke-metalholdige mineralske produkter (26.5- 26.8).

Jern- og metalindustri (27, 28, 29, 30, 31, 32, 33, 34 og 35)

- Fremstilling af metal, jern- og metalindustri, maskinindustri, fremstilling af kontormaskiner, edb-udstyr, telemateriel, medicinsk udstyr, instrumenter, ure mv. samt fremstilling af biler og andre transportmidler mv. (27, 28, 29, 30, 31, 32, 33, 34 og 35).

Anden fremstillingsvirksomhed (36.2-36.6)

- Fremstilling af smykker, guld- og sølvvarer, musikinstrumenter, sportsrekvisitter, legetøj, mv.

Forsyningsvirksomhed (40 og 41)

- El-, gas- og varme- og vandforsyning.

Landbrug, skovbrug, fiskeri mv. (01, 02, 05, 10, 11, 12, 13 og 14)

- Landbrug, jagt mv. (01).

- Skovbrug mv. (02).

- Fiskeri mv. (05).

- Råstofudvinding (10 og 11).

Bygge- og anlægsvirksomhed (45)

- Forberedende byggepladsarbejder, opførelse af bygninger og anlægsvirksomhed (45.1-45.2).

- Bygningsinstallationsvirksomhed (45.3).

- Andet bygningsarbejde mv. (45.3-45.5).

Rensningsanlæg

- Kloakvæsen og rensningsanlæg (90.00.10) omfatter alle anlæg til rensning af spildevand.

Containere/omlastestation

- Renovation og renholdelse (90.00.20) omfatter containere, containerpladser og genbrugsstationer samt omlastestationer, hvor der foregår en opsamling af affald.

Oparbejdningsanlæg

- Genbrug af affaldsprodukter (37) omfatter anlæg, hvor der sorteres og/eller oparbejdes affaldsfraktioner. Eksempelvis nedknusningsanlæg, flaskeskyllerier og sorteringsanlæg.

Komposterings- og biogasanlæg

- Omfatter anlæg, hvor der komposteres eller fremstilles biogas af affald.

Forbrændingsanlæg

- Forbrændingsanlæg (90.00.30 undtagen Deponeringsanlæg). Omfatter anlæg, hvor der forbrændes affald.

Deponeringsanlæg

- Deponeringsanlæg (90.00.30) undtagen Forbrændingsanlæg. Omfatter anlæg, der som hovedaktivitet deponerer affald.

Slamforbrændingsanlæg

- Slamforbrændingsanlæg beliggende på eller i tilknytning til et rensningsanlæg. Omfatter også vådoxidationsanlæg. Endvidere anlæg til pyrolyse af slam, hvis der i anlægget sker afbrænding af den producerede olie eller gas.

Anlæg til særlig behandling

- Omfatter anlæg, der behandler farligt affald ved en særlig behandlingsform. F.eks. forbrænding med energiudnyttelse eller behandling som forberedelse til deponering eller forbrænding.

10. Kildespecifikation

Kildespecifikation er et »servicefelt« til internt brug. Kildespecifikation kan være et krav fra anvisningskommunen.

Bilag G

Bilag G Kombinationslister

* Der skal angives affaldsfraktion niveau 2.