CIRKULÆRE OM ÆNDRING AF AFTALE OM NYT LØNSYSTEM FOR BIBLIOTEKARER, AFDELINGSBIBLIOTEKARER MV. ANSAT PÅ TJENESTEMANDS- OG TJENESTEMANDSLIGNENDE VILKÅR\n(Perst. nr. 003-02)
Statutory Text (3 Articles)
Bilag
§ 5 a.
For tjenestemandslignende ansatte, der er omfattet af Bibliotekarernes Pensionsordning i Kommunernes Pensionsforsikring A/S, indbetales pensionsbidrag fortsat til denne pensionsordning.
Stk. 2. Der indbetales pensionsbidrag af basisløn efter § 2.
Stk. 3. Der kan lokalt aftales pensionsbidrag af varige og midlertidige tillæg efter § 3, stk. 1-2.
Stk. 4. Pensionsbidraget udgør 16,6 pct. af basislønnen henholdsvis tillægget. Heraf udgør den ansattes andel 1/3.«
2. Protokollatet har virkning fra den 1. oktober 2000.
København, den 12. december 2001
Bibliotekarforbundet
Finansministeriet
P.M.V.
E.B.
Jakob Winding
Ulrik Søborg Pedersen
CIRKULÆRE OM ÆNDRING AF AFTALE OM NYT LØNSYSTEM FOR BIBLIOTEKARER, AFDELINGSBIBLIOTEKARER MV. ANSAT PÅ TJENESTEMANDS- OG TJENESTEMANDSLIGNENDE VILKÅR
(Perst. nr. 003-02)
1. Finansministeriet og Bibliotekarforbundet har den 12. december 2001 indgået vedlagte protokollat om ændring af § 5. Pension i aftale af 14. juni 2000 om nyt lønsystem for bibliotekarer, afdelingsbibliotekarer m.v. ansat på tjenestemands- og tjenestemandslignende vilkår.
2. Cirkulæret har virkning fra den 1. oktober 2000.
Personalestyrelsen, den 7. januar 2002
Ulrik Søborg Pedersen
PROTOKOLLAT OM ÆNDRING AF AFTALE AF 14. JUNI 2000 OM NYT LØNSYSTEM FOR BIBLIOTEKARER, AFDELINGSBIBLIOTEKARER MV. ANSAT PÅ TJENESTEMANDS- OG TJENESTEMANDSLIGNENDE VILKÅR
1. § 5 affattes således
»§ 5. Pension
Tjenestemænd og tjenestemandslignende ansatte med statsgaranterede pensionsordninger indplaceres i pensionsmæssig henseende i det lønrammeforløb, der var gældende forud for den ansattes overgang til det nye lønsystem med oprykning i overensstemmelse med de hidtil gældende anciennitetsregler.
Stk. 2. Ved pensionering beregnes tjenestemandspensionen herefter på grundlag af den pensionsgivende løn på det skalatrin, hvorpå den pågældende på pensioneringstidspunktet var indplaceret i henhold til stk. 1.
Stk. 3. Hvis der aftales varige tillæg/tillægsforhøjelser for funktioner eller kvalifikationer, der i det hidtidige lønsystem ville have haft form af en oprykning til højere lønramme, indgår parterne samtidig aftale om, at den ansatte i pensionsmæssig henseende indplaceres i den højere lønramme.
Stk. 4. Aftaler efter stk. 3 om individuel omklassificering af tjenestemænd m.fl., der er fyldt 60 år på aftalens ikrafttrædelsestidspunkt, har virkning for beregning af tjenestemandspension, når der er forløbet 2 år eller mere mellem aftalens ikrafttrædelsestidspunkt og pensionsbegivenhedens indtræden.
Stk. 5. Medmindre stk. 3 finder anvendelse, kan der lokalt aftales pensionsbidrag af varige og midlertidige tillæg efter § 3. I givet fald indbetaler ansættelsesmyndigheden et pensionsbidrag på 16,6 pct. af tillægget. Heraf udgør den ansattes andel 1/3. Stk. 6. Ansættelsesmyndigheden indbetaler pensionsbidragene til Supplerende Pension for Tjenestemandsansatte Bibliotekarer i Staten i Din Bank A/S. Dog indbetales pensionsbidragene til Supplerende Pension i Kommunernes Pensionsforsikring A/S, hvis den ansatte er fyldt 60 år på det tidspunkt, første indbetaling af pensionsbidrag foretages.
Stk. 7. Vedtægter og regulativer for de i stk. 6 nævnte pensionsordninger samt ændringer heri skal godkendes af aftalens parter, jf. aftalen mellem Finansministeriet og centralorganisationerne om pensionsbidrag af visse faste tillæg.