Cirkulæreskrivelse om rejsning af faderskabssager i forbindelse med sager om bortadoption

Cirkulæreskrivelse om rejsning af faderskabssager i forbindelse med sager om bortadoption

Den 1. juli 2002 træder den nye børnelov (lov nr. 460 af 7. juni 2001) i kraft. Et eksemplar af loven vedlægges.

Den nye børnelov indebærer bl.a., at bortadoption af et barn som udgangspunkt først kan gennemføres, når faderskabet til barnet er søgt fastslået, og faderskabssagen er afsluttet.

Herved sikres, dels at faderen til det barn, der ønskes bortadopteret, får mulighed for at udtale sig om den påtænkte adoption, jf. herved adoptionslovens § 13, dels at barnet senere – hvis det ønskes det – får mulighed for at få oplyst, hvem dets genetiske far er.

Samtidig taler afgørende hensyn til barnet for, at bortadoptionen gennemføres så hurtigt som muligt, efter at barnet er blevet tre måneder (og samtykke derfor kan gives, jf. adoptionslovens § 8, stk. 2.)

Det er på den baggrund vigtigt, at faderskabssagen i sådanne tilfælde afsluttes af statsamtet så hurtigt, som det er muligt og forsvarligt.

Modtager amtskommunen en henvendelse fra en mor, der ønsker at bortadoptere sit barn, bør statsamtet således hurtigst muligt gøres opmærksom herpå, således at behandlingen af faderskabssagen kan tilrettelægges under hensyntagen hertil. Orienteringen af statsamtet kan enten ske ved, at amtskommunen, hvis moderen er indforstået hermed, retter henvendelse til statsamtet eller ved, at amtskommunen opfordrer moderen til at tage kontakt til statsamtet.

I visse tilfælde kan faderskabssagen gennemføres allerede inden fødslen. Dette er tilfældet, hvis følgende betingelser er opfyldt

1. moderen anmoder herom,

2. der kun er én mulig fader, og

3. faderen anerkender faderskabet.

Hvis disse betingelser ikke er opfyldt, kan faderskabssagen først afsluttes efter fødslen.

Eventuelle spørgsmål kan forelægges for statsamtet, jf. herved børnelovens § 32.

Denne cirkulæreskrivelse finder anvendelse i sager, hvor barnet er født den 1. juli 2002 eller senere.

Civilretsdirektoratet, den 28. juni 2002

Anne Thalbitzer