Legislator Case Law & Legislation
C20020947909 DK

Cirkulære om slagtepræmie- og handyrpræmieordningerne ved EU- og 3.lands autoriserede slagterier underlagt EUROP-klassificeringsordningen - kontrol med identitet og registrering\n(til fødevareregionerne)

5 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (5 Articles)

Cirkulære (1 sp) 2002 9479 Historic

Kapitel 1

I. Slagtepræmieordningerne

Fra 1. januar 2000 indførtes ordningen med slagtepræmie for næsten alt kvæg. Cirkulæret beskriver kontrollen med slagtepræmieordningerne herunder handyrpræmieordningen. Ordningerne benævnes herefter under ét: Slagtepræmieordningerne. Kontrollen vil fra 2002 omfatte en kontrol (som hidtil) af øremærker, slagtenr., vægt, kategori m.v. (identifikationskontrol), samt en antalskontrol og en dokumentationskontrol.

Kontrollen med dyrenes kategori (køn) og vægt varetages af Klassificeringsudvalget for Kvæg og Får.

II. Indholdet af slagtepræmieordningerne. Identifikation af slagtedyr, antalskontrol og dokumentationskontrol

Identifikationskontrollen , der udføres af fødevareregionens kontrollør, omfatter følgende

* dyrenes identifikation i form af isatte godkendte øremærker.

* slagteriets korrekte registrering af disse øremærker.

* slagtenr.

Antalskontrollen , der udføres af fødevareregionens kontrollør, omfatter følgende

* registreringer af antallet af dyr ved ante mortem kontrollen (herefter benævnt AM-kontrol) og registreringer af antallet af nødslagtninger sammenholdt med antallet af dyr optalt ved post mortem kontrollen (herefter benævnt PM-kontrol) og slagteriets indberettede antal slagtninger.

Dokumentationskontrollen , der udføres af fødevareregionens kontrollør, omfatter følgende

* Fødevaredirektoratet udsender en liste over slagtedyr, på listen påføres yderligere oplysninger om slagtedyret af fødevareregionens kontrollør på basis af slagteriets dokumentationslister samt kontrollens egne optegnelser til videre kontrol i Fødevaredirektoratet, Mørkhøj.

* For alle importerede, direkte importerede og kasserede dyr udfyldes skemaet i bilag 3. Bilag 3 indsendes kvartalsvis til Fødevaredirektoratet, Mørkhøj.

Cirkulære (1 sp) 2002 9479 Historic

Kapitel 2

Kontrol

I. Kontrollens omfang og tilrettelæggelse

Kontrollen omfatter 2% af det kvæg, der slagtes på det til kontrol udvalgte slagteri for den udvalgte periode. Slagterier, der er udvalgt til kontrol, vil få særskilt besked fra fødevareregionen med oplysning om den periode, hvori kontrollen skal finde sted.

Kontrollen udføres som beskrevet nedenfor dels som en fysisk kontrol på slagteriet i en nærmere angivet periode, dels som en dokumentkontrol fra Fødevaredirektoratet, Mørkhøj, på basis af data leveret fra fødevareregionens kontrol på slagteriet og data fra Direktoratet for FødevareErhverv.

II. Identifikationskontrol

Stikprøvekontrol

Fødevareregionens kontrollør noterer følgende data vedrørende 2% af de slagtede dyr fordelt på de enkelte kategorier af dyr (køer, tyre, kalve, stude m.v.)

Slagtedato.

Slagtenummer.

CKR-nummer (øremærkenummer)

Køn (angivelse af om dyret er en ko, kvie, kalv, tyr eller stud).

Registreringerne noteres i bilag 1.

De registrerede data sammenholdes dagligt med slagteriets egne registreringer (dokumentationsliste). Konstaterede fejl samt evt. korrektion af sådanne fejl beskrives separat.

De(t) udfyldte bilag 1 underskrives og overdrages til repræsentanten for Klassificeringsudvalget for Kvæg og Får (inspektøren).

Inspektøren kontrollerer på basis af bilag 1, slagteriets registrering af vægt. Efterfølgende kontrollerer klassificeringsudvalget for Kvæg og Får slagteriets registrering af slagtedato i forhold til CHR-registret. Efter endt kontrol indsender Klassificeringsudvalget for Kvæg og Får indsender bilag 1 til Direktoratet for FødevareErhverv, Animalsk Kontor.

Beskrivelser af fejl konstateret ved fødevareregionens kontrol samt kopi af bilag 1 opbevares hos fødevareregionen.

Kontrol af stude.

For alle stude, der slagtes på det udvalgte slagteri i kontrolperioden registreres alle data som angivet i bilag 2 af fødevareregionens kontrollør. Registreringerne sammenholdes med slagteriets registreringer specielt med henblik på korrekt registrering af kategori (kat. 4).

Bilag 2 opbevares i underskrevet stand af fødevareregionens kontrollør.

Kontrol af kvæg med røde øremærker.

Fødevareregionens kontrollør registrerer alle dyr isat røde øremærker i den periode slagteriet er udtaget til kontrol, med oplysninger som anført i bilag 3. Oplysningerne kontrolleres i forhold til slagteriets registreringer, særligt med henblik på om disse dyr er korrekt markeret med leveringskode (kode 6).

Bilag 3 samt kopi af evt. medfølgende kvægpas eller andre identifikationspapirer opbevares af fødevareregionens kontrollør.

Kontrol med direkte importeret kvæg.

Slagteriet skal forud for dyrenes ankomst til slagteriet meddele fødevareregionens kontrollør, at der ønskes modtaget slagtedyr importeret med henblik på transport direkte til slagtning.

Fødevareregionens kontrollør kontrollerer evt. medfølgende dokumenter (kvægpas m.v.) ved modtagelsen af sådanne dyr.

For sådanne dyr registrerer fødevareregionens kontrollør alle data som beskrevet i bilag 3. Det er vigtigt, at alle cifre og evt. bogstaver på det fremmede øremærke registreres, og at evt. supplerende mærker isat dyrets ører registreres.

Fødevareregionens kontrollør kontrollerer de registrerede data i forhold til slagteriets registreringer, særligt med henblik på om disse dyr er korrekt markeret med leveringskode (kode 5).

Bilag 3 samt kopi af medfølgende kvægpas eller andre identifikationspapirer opbevares af fødevareregionens kontrollør.

Kontrol med kasserede dyr.

Antallet af dyr, der kasseres ved PM-kontrol i den periode, slagteriet er udtaget til kontrol, noteres i bilag 4.

Fødevareregionens kontrollør skal angive identifikationen (CKR-nummer m.v.) af alle slagtedyr, der kasseres i forbindelse med AM-kontrollen (også nødslagtede dyr, der kasseres uden slagtemæssig behandling bortset fra aflivning og afblødning). Oplysningerne registreres på bilag 3.

III. Antalskontrol

På de slagterier, der er udtaget til kontrol, skal fødevareregionens kontrollør føre optegnelser over antallet af slagtedyr modtaget ved AM-kontrol med angivelse af dato for modtagelse og antal dyr leveret med hver enkelt vognmand.

Herudover skal fødevareregionens kontrollør føre optegnelser over det daglige antal slagtede dyr.

Antallet af dyr modtaget og registreret i forbindelse med AM-kontrollen sammenholdes ugentligt med antallet af slagtede dyr og med det antal slagtede dyr, som slagteriet har registreret (dokumentationslisten).

Disse ugentlige antal skal stemme overens.

Er dette mod forventning ikke tilfældet, skal dette indberettes særskilt til Fødevaredirektoratet i Mørkhøj. Der vil efterfølgende evt. blive foretaget kontrol af indberetningen for denne periode i forhold til slagteriets regnskaber. Denne kontrol varetages af Fødevaredirektoratet i Mørkhøj.

IV. Supplerende dokumentationskontrol

Fødevaredirektoratet, Mørkhøj, fremsender lister over slagtedyr, for hvilke yderligere oplysninger ønskes. Fødevareregionens kontrollør skal udfylde disse lister med de manglende oplysninger ud fra slagteriets registreringer og kontrollens egne optegnelser.

Disse oplysninger skal anvendes som led i den videre dokumentkontrol, som udføres af Fødevaredirektoratet.

V. Indberetning af kontrollen

Til brug for en statistisk vurdering og indberetning af kontrollen med ordningen skal fødevareregionens kontrollør kvartalsvis udfylde og underskrive bilag 4.

Bilag 4 indsendes kvartalsvis for den periode, slagteriet er udtaget til kontrol, til Fødevaredirektoratet, Mørkhøj, vedlagt følgende materiale i original

* Beskrivelser af fejl og bemærkninger til kontrollen som beskrevet under kap. 2. afsnit II.

* Bilag 2

* Bilag 3 med kopi af de dokumenter, der medfølger sådanne slagtedyr.

VI. Efterkontrol og opbevaring af materiale

Der gøres opmærksom på, at EU-revisionsmyndighederne med mellemrum kontrollerer, hvorvidt administrationen af - herunder kontrollen med - ordningerne er tilfredsstillende. Ved en sådan kontrol kan revisionsmyndigheden ønske også at efterse det grundmateriale, der findes på slagterierne i form dels af virksomhedernes registreringer, dels af kontrollens optegninger mv., hvorfor dette materiale skal udarbejdes og opbevares omhyggeligt.

Alt materiale vedrørende udført kontrol skal opbevares i kopi i mindst 5 år. Materialet opbevares således, at det er opdelt efter slagteuger.

VII. Tidsforbrug/tidsregistrering

Tidsforbruget ved kontrol med denne ordning registreres under aktivitetsnummer 1661.

Dette cirkulære erstatter følgende tidligere skrivelser

28. juni 2000: Cirkulære om slagtepræmie- og handyrpræmieordningerne ved EU- og 3.-lands autoriserede slagterier – kontrol med identitet og registrering.

15. marts 2000: Skrivelse til embedsdyrlægerne ved samtlige autoriserede kreaturslagterier om kontrol med slagtepræmieordningerne.

29. december 1999: Cirkulære om kontrol med slagtepræmieordningerne (eksportslagterier)

1. november 1999: Skrivelse om præmieordning for handyr - kontrol med identitet og registrering – eksportslagterier - 1999.

1. november 1999: Skrivelse om præmieordning for handyr - kontrol med importerede handyr - 1999.

Retsgrundlag

Rådets forordning (EF) nr. 1254/1999 af 17. maj 1999 om den fælles markedsordning for oksekød.

Rådets forordning (EØF) nr. 3508/92 af 27. november 1992 om et integreret system for forvaltning og kontrol af visse EF-støtteordninger.

Kommissionens forordning (EF) nr. 2342/1999 af 28. oktober 1999 om gennemførelsesbestemmelser for Rådets forordning (EF) nr. 1254/1999 om den fælles markedsordning for oksekød for så vidt angår præmieordningerne.

Kommissionens forordning (EF) nr. 2419/01 af 11. december 2001 om gennemførelsesbestemmelser for det integrerede system for forvaltning og kontrol af visse EF-støtteordninger, der indførtes ved Rådets forordning (EØF) nr. 3508/92.

Lovbekendtgørelse nr. 285 af 8. maj 2002 om administration af Det Europæiske Fællesskabs forordninger om markedsordninger for landbrugsvarer mv.

Bekendtgørelse nr. 190 af 2. april 2002 om ydelse af præmier til husdyr.

Det under retsgrundlaget nævnte er med senere ændringer.

Der henvises i øvrigt til

Vejledning om slagtepræmie for kvæg og handyrpræmie for 2002.

Anvisning fra Direktoratet for FødevareErhverv til slagterierne om kravene til medvirken under handyr- og slagtepræmieordningerne gældende fra 1. januar 2000.

Skema til dokumentation af stikprøvekontrol på slagteriet Bilag 1 (EUROP)

Virksomhed_______________________________________ Aut. nr. ________

Forbeholdt fødevareregionens kontrollør

Forbeholdt inspektøren

Slagtedato

Slagtenr .

CKR-nr

Køn

Bemærkninger (henvisning til evt. bilag)

Kontrol af slagteriets angivne vægt

Slagtedato angivet i CHR registret *

Bemærkninger

.

*Kontrol med slagtedato i forhold til CHR-registret finder sted efter indberetning fra slagteriet er foretaget (ca. 7-14 dage).

_______________________________________________________ ___________________________________________

Dato Fødevareregionens kontrollørs underskrift og embedsstempel Dato Inspektørens underskrift

Skema til registrering af og kontrol med stude. Bilag 2 (EUROP)

Virksomhed ______________________________________ Aut. nr. ________ Kvartal: _____ År: _______

Slagtedato

Slagtenr.

CKR-nr.

Er dyret korrekt registreret m.h.t. kategori på slagteriets dokumentationsliste

Ja/ Nej

Hvis nej, hvilken kategori er dyret registreret i

Bemærkninger

.

________________________________________________________________

Dato Fødevareregionens kontrollørs underskrift og embedsstempel

Bilag 3 (EUROP)

Skema til brug for kontrol og indberetning af kvæg isat røde øremærker (RØ), direkte importeret kvæg (DI) samt kvæg kasseret ved AM kontrollen (AM-K).

Virksomhed ______________________________________ Aut. nr. ________ Kvartal: _____ År: _______

Afkrydsningsfelter

Slagtedato

Slagtenr.

RØ

DI

AM-K

CKR-nummer

Evt. andre mærker

Køn

Vægt (kun RØ og DI)

Bemærkninger (herunder evt. konstaterede fejl i forhold til slagteriets registrering)

.

________________________________________________________________

Dato Fødevareregionens kontrollørs underskrift og embedsstempel

Bilag 4 (EUROP)

Skema til indberetning af statistiske oplysninger i forbindelse med kontrol med slagtepræmie- og handyrpræmieordningerne.

Virksomhed ______________________________________ Aut. nr. ________ Kvartal: _____ År: _______

Uge nr.

Total antal slagtet kvæg

Heraf antal nødslagtede

Heraf antal kasserede ved PM

Heraf antal kasserede ved AM

Heraf antal dyr isat rødt øremærke

Heraf antal dyr direkte importeret

Antal dyr kontrolleret (jf. bilag 1)

Konstaterede fejl (angiv antal samt henvisning til vedlagt beskrivelse af fejlen)

Bemærkninger

.

_______________________________________________________________

Dato Fødevareregionens kontrollørs underskrift og embedsstempel

Fødevaredirektoratet, den 3. juni 2002

Flemming Nielsen

Cirkulære (1 sp) 2002 9479 Historic

Cirkulære om slagtepræmie- og handyrpræmieordningerne ved EU- og 3.lands autoriserede slagterier underlagt EUROP-klassificeringsordningen - kontrol med identitet og registrering

(til fødevareregionerne)

I henhold til artikel 26 i Kommissionens forordning (EF) nr. 2419/01 om gennemførelsesbestemmelser for det integrerede system for forvaltning og kontrol af visse EF-støtteordninger, der indførtes ved Rådets forordning (EØF) nr. 3508/92, skal der udføres kontrol med slagteriernes overholdelse af de bestemmelser, der er gældende for deres medvirken under slagterpræmie- og handyrpræmieordningerne.

Kontrollen foretages i henhold til § 15, stk. 6, i bekendtgørelse nr. 190 af 2. april 2002 om ydelse af præmier til husdyr af Fødevaredirektoratet i samarbejde med Klassificeringsudvalget for Kvæg og Får. I øvrigt henvises til afsnittet ”Retsgrundlag” i nærværende cirkulære.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →