Skrivelse med orientering om ændring af bekendtgørelse om social pension\n(Ændring af varmetillægsregler m.v.)

Bilag 1

Bilag 1

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om social pension

(Ændring af varmetillægsreglerne m.v.)

§ 1

I Socialministeriets bekendtgørelse nr. 112 af 19. februar 2001 om social pension, som ændret ved bekendtgørelse nr. 183 af 22. marts 2002, foretages følgende ændringer

1. I § 5, stk.1, ændres: »forlange en attest fra pensionisten til bekræftelse af adressen og af,« til: »kontrollere pågældendes adresse, og« og »fx en gang årligt forlange en erklæring med oplysning om pensionistens« ændres til: »med regelmæssige mellemrum kontrollere de pågældendes oplysninger om«

2. I § 5 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke

»Stk. 2. Den Sociale Sikringsstyrelse kan forlange en attest fra pensionisten til bekræftelse af adressen og af, at pågældende er i live. Den Sociale Sikringsstyrelse kan forlange en erklæring med oplysning om pensionistens civilstand eller samlivsforhold, indtægts- og formueforhold samt om eventuel ægtefælles eller samlevers indtægt. Kontrollen efter stk. 1, 2. pkt., kan ske ved stikprøve blandt modtagere af pension i udlandet.«

3. I § 24, stk. 1, udgår: », herunder udgifter til drift og vedligeholdelse af opvarmnings- og forsyningsanlæg«

4. I § 25 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke

»Stk. 3. For pensionister med kollektiv varmeforsyning opgøres beregningsgrundlaget som varmeregningen med et standardfradrag på 10 pct. for udgifter til drift og vedligeholdelse af opvarmnings- og forsyningsanlæg. Ved kollektiv varmeforsyning forstås, at selve varmeproduktionen (omdannelsen af råstof til varmeenergi, herunder også produktion af elektricitet til elvarme) foregår fra et centralt sted uden for pensionistens bopæl. For de pensionister med kollektiv varmeforsyning efter 2. pkt., der ikke er omfattet af lejelovens § 36, stk. 2, 2. pkt., eller af § 52, stk. 2, 3. pkt., i lov om leje af almene boliger, er beregningsgrundlaget varmeregningen.«

Stk. 3 - 4 bliver herefter stk. 4 - 5.

5. I § 27 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke

»Stk. 2. For pensionister med kollektiv varmeforsyning, der kompenseres for udgifter til drift og vedligeholdelse af opvarmnings- og forsyningsanlæg efter § 10, stk. 5, i boligstøtteloven eller § 4, stk. 12, i lov nr. 419 af 1. juni 1994, opgøres den isolerede virkning heraf. Er dette beløb større end det beløb, som fradraget på 10 pct. i beregningsgrundlaget ville have indebåret i varmetillæg, jf. stk. 1, nedsættes varmetillægget med forskellen.«

6. I § 31, stk. 2, ændres: »§ 25, stk. 3, og § 27,« til: »§ 25, stk. 4, og § 27, stk.1,«

7. I § 35 indføjes efter stk. 2 som nyt stykke

»Stk. 3. Indtægtsgrundlaget efter lovens § 27, stk. 3, og lovens § 28, stk. 1, nr. 3, reguleres for personer med bopæl i udlandet med samme procentsatser, som gælder for personer med bopæl i Danmark, dog således at reguleringen foretages på grundlag af den senest oplyste personlige indkomst.«

§ 2

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. september 2002.

Socialministeriet, den 12. juli 2002

Henriette Kjær

/Mikael Lynnerup Kristensen

§ 25, stk. 3, 3. pkt., er indsat for at tage hensyn til de pensionister, som har kollektiv varmeforsyning efter § 25, stk. 3, 2. pkt., men som ikke er omfattet af de definitioner af kollektiv varmeforsyning, som er gældende i lejeloven og i lov om leje af almene boliger.

Det drejer sig først og fremmest om pensionister, som modtager varme fra små blokvarmecentraler med en varmekapacitet på under 0,25 MW og varmeleverandører som reguleres efter elforsyningsloven.

Disse pensionister i lejebolig betaler ikke udgifter til drift og vedligeholdelse over varmeregningen men over huslejen. Det er derfor ikke hensigtsmæssigt, at de får foretaget et fradrag i beregningsgrundlaget for varmetillæg for netop udgifter til drift og vedligeholdelse. Deres beregningsgrundlag er derfor, som for pensionister med individuel varmeforsyning, varmeregningen. Pensionister med ejerbolig, som er tilknyttet en mindre blokvarmecentral vil skulle have foretaget 10 pct. fradraget, men vil også kunne medtage udgifter til drift og vedligeholdelse på varmeregningen.

Overgangsregel

Kommunerne har frist til 1. november 2002 til at få omregnet varmetillæg. I de tilfælde, hvor pensionisten er berettiget til et større varmetillæg efter de nye regler, og kommunen ikke har fået foretaget omregningen inden ikrafttrædelsen, skal der ske efterbetaling af for lidt udbetalt varmetillæg. I tilfælde af at pensionisten modtager mere i varmetillæg efter de hidtil anvendte regler end efter de nye regler, skal pensionisten ikke betale for meget modtaget varmetillæg tilbage.

Øvrige ændringer i bekendtgørelsen

De øvrige ændringer i bekendtgørelsen, som fremgår af punkterne 1, 2 og 7 i ændringsbekendtgørelsen, vedrører Den Sociale Sikringsstyrelses muligheder for at indhente oplysninger og erklæringer fra pensionister, der er bosiddende i udlandet, samt at regulere deres indtægtsgrundlag på samme måde som for pensionister bosat i Danmark.

Socialministeriet, den 17. juli 2002

Mikael Lynnerup Kristensen

Skrivelse med orientering om ændring af bekendtgørelse om social pension

(Ændring af varmetillægsregler m.v.)

(Samtlige kommuner m.fl.)

Varmetillægsreglerne ændres med virkning fra 1. september 2002 for pensionister med kollektiv varmeforsyning, jævnfør vedlagte ændringsbekendtgørelse.

Kollektiv varmeforsyning

Ved kollektiv varmeforsyning forstås, at varmeproduktionen foregår uden for pensionistens bopæl. Der tænkes her udover forskellige former for fjernvarmeværker, elværker mv. også på pensionister tilknyttet blokvarmecentraler etc.

Beregning af varmetillæg

Varmetillæg beregnes på baggrund af 90 pct. af varmeregningen for pensionister med kollektiv varmeforsyning. De resterende 10 pct. af varmeudgiften, der ikke indgår i beregningsgrundlaget, dækker et fast fradrag for udgifter til drift og vedligeholdelse i beregningsgrundlaget for varmetillæg.

For pensionister, der modtager boligydelse og som via boligstøttereglerne kompenseres for drifts- og vedligeholdelsesudgifter, opgøres den faktiske boligstøttekompensation heraf. Er kompensationsbeløbet større end det beløb, som de 10 pct. af varmeudgiften ville indebære i varmetillæg, nedsættes varmetillægget med forskelsbeløbet. Er boligstøttens kompensationsbeløb mindre, sker der ikke fradrag for det i varmetillægget. Fradraget i beregningsgrundlaget vil altid udgøre mindst 10 pct. af varmeregningen.

Ordningen sikrer, at pensionisten ikke både får kompensation for varmeudgiften som varmetillæg og som boligstøtte.

Tabel 1 Beregningseksempel for en enlig folkepensionist uden supplerende indkomst1

Pensionistens forhold

Indkomst

105.396 kr.

Husleje

40.000 kr.

Varmeregning (snit de tre seneste år)

7.000 kr.

Lejlighedens størrelse

60 m2

Boligstøtteberegning

M2 tillæg til huslejen umiddelbar (22,25 pr m2)

1.335 kr.

Kompensationsbeløb fra boligydelse som følge af m2 tillægget

1.332 kr.

Varmetillæg

Varmetillæg 100 pct. (beregningsgrundlag 7.000 kr.)

2.700 kr.

Varmetillæg 90 pct. (beregningsgrundlag 6.300 kr.)

2.172 kr.

Forskel mellem 100 pct. og 90 pct. (= 10 pct. fradraget)

528 kr.

Nedsættelse af varmetillæg

Beløb, der skal fradrages varmetillægget (1.332 528 kr.)

804 kr.

Varmetillægget fastsættes til (2.172 804)

1.368 kr.

Samlet ekstra boligydelse og varmetillæg (1.332+1.368 kr.)

2.700 kr.

1 Beregningseksemplet er opgjort udfra niveau for folkepension i 2002 og på baggrund af boligstøttereglerne for 2002.

Pensionisten får i eksemplet et kompensationsbeløb som boligydelse på 1.332 kr. til dækning af udgifter til drift og vedligeholdelse i forbindelse med varmeanlæg. Samtidig er vedkommende berettiget til varmetillæg. Den boligydelse, som kvadratmetertillægget udløser, er større end forskellen mellem varmetillæg beregnet udfra 100 pct. af varmeregningen og varmetillæg beregnet udfra 90 pct. af regningen (de 528 kr.), og derfor nedsættes varmetillægget med 1.332 - 528 kr. = 804 kr. Herefter kan varmetillægget fastsættes til 2.172 804 kr. = 1.368 kr.

Pensionisten modtager således 1.368 kr. i varmetillæg og et samlet tillæg til varmeudgifter efter boligstøtteloven og pensionsloven på 2.700 kr.

Omregning af varmetillæg

Pensionister med kollektiv varmeforsyning, der modtager varmetillæg efter de nugældende regler, skal have omberegnet deres varmetillæg efter de nye regler. Det gælder dog ikke de pensionister, som er omfattet af overgangsreglen fra 1987, der stadig skal have beregnet deres varmetillæg efter de i 1987 gældende regler, hvis de er mere fordelagtige for dem end de nye regler.

I § 30, stk. 1 og 2 i bekendtgørelse om social pension er der regler om, hvornår varmetillægget generelt skal omregnes, hvis der sker ændringer i opvarmningsudgiften. Da man med indførelsen af de nye varmetillægsregler for pensionister med kollektiv varmeforsyning ikke kan sammenligne direkte med det hidtil anvendte beregningsgrundlag, der består af gennemsnittet af tre års brændselsudgifter, skal sammenligningen foretages mellem 90 pct. af varmeregningen for det aktuelle år og 90 pct. af varmeregningen fra de tre år, som er benyttet til at finde beregningsgrundlaget.

Hvis eksempelvis en pensionist de tre seneste år gennemsnitligt har haft brændselsudgifter på 7.500 kr. som beregningsgrundlag og en gennemsnitlig varmeregning på 8.500 kr., kan dette have betydning for, om der skal ske en omregning eller ej. Hvis vedkommende et givet år, i en ekstraordinær situation, står med en varmeregning på 9.300 kr. kan følgende tabel/regnestykke opstilles.

Tabel 2. Eksempel vedr. ekstraordinær varmeregning og omberegnet tillæg

Gns. af 3 års brændselsudgifter (tidligere beregningsgrundlag) ...

7.500 kr.

90 pct. af gns. af 3 års varmeregninger (beregningsgrundlag efter de nye regler) ...

7.650 kr.

Aktuel varmeregning . ..

9.300 kr.

90 pct. af aktuel varmeregning

8.370 kr.

Afvigelse fra anvendt beregningsgrundlag (Korrekt)1 (8.370/7.650) 1 ...

9,4 pct.

Afvigelse fra anvendt beregningsgrundlag (Forkert) (8.370/7.500) 1 . ..

11,6 pct.

1 Man får samme resultat (9,4 pct.), hvis man sammenligner hele den aktuelle varmeregning med gennemsnittet af de seneste tre års varmeregnskab dvs. (9.300/8.500)-1.

I eksemplet vil en korrekt beregning give anledning til at varmetillægget ikke omregnes, da afvigelsen er under 10 pct. Benytter man fejlagtigt gennemsnittet af seneste tre års brændselsudgifter, dvs. det hidtil anvendte beregningsgrundlag, vil dette give anledning til en omberegning, da afvigelsen her ville være over 10 pct.

Undtagelse

Af § 25, stk. 3, 3. pkt., fremgår det, at »For de pensionister med kollektiv varmeforsyning efter 2. pkt., der ikke er omfattet af lejelovens § 36, stk. 2, 2. pkt., eller af § 52, stk. 2, 3. pkt., i lov om leje af almene boliger, er beregningsgrundlaget varmeregningen.«