Legislator Case Law & Legislation
C20020937810 DK

Cirkulæreskrivelse om meddelelse om opdeling af sanktion i en svigs- og uagtsomhedsdel i tilfælde, hvor en del af tilbagebetalingsbeløbet skyldes reglerne om overskydende timer og dagpenge under ferie

1 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (1 Articles)

Cirkulæreskrivelse 2002 9378 Historic

Cirkulæreskrivelse om meddelelse om opdeling af sanktion i en svigs- og uagtsomhedsdel i tilfælde, hvor en del af tilbagebetalingsbeløbet skyldes reglerne om overskydende timer og dagpenge under ferie

Kommentar m.v.

Ved en konkret vurdering blev der ikendt en effektiv karantæne for uagtsomhed for den del af det samlede tilbagebetalingsbeløb, der alene skyldtes reglerne om overskydende timer og reglerne om dagpenge under ferie.

Der var ikke tale om arbejde på feriedage.

Meddelelse om afgørelsen

Arbejdsmarkedets Ankenævn har i en sag truffet afgørelse om, at et medlem skulle have en effektiv karantæne på 962 timer for svig, fordi medlemmet på sine dagpengekort i flere år havde undladt at oplyse om flere arbejdsforhold.

Efter en konkret vurdering fandt ankenævnet desuden, at den del af tilbagebetalingsbeløbet, der skyldtes reglerne om overskydende timer og dagpenge under ferie, måtte anses for uagtsom.

Ankenævnet lagde vægt på, at det beløb, der var udbetalt for meget, indirekte skyldtes medlemmets fortielse om beskæftigelsen. Medlemmet ansås således ikke for at have handlet forsætligt.

Tilbagebetalingsbeløbet grundet svig var på 104.451 kr., og tilbagebetalingsbeløbet grundet uagtsomhed var på 10.307 kr. Svigssanktionen på 962 timer var den maksimale sanktion, hvorfor sanktionen for uagtsomhed (20 timer) ikke fik nogen betydning for medlemmet.

Denne meddelelse erstatter meddelelse nr. 10/02 af 4. juni 2002.

Arbejdsdirektoratet, den 1. juli 2002

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →