Vejledning til bekendtgørelse om hospitalsteknisk assistentuddannelsen\n(Bekendtgørelse nr. 1239 af 18. december 2000)
Table of Provisions (12)
Statutory Text (12 Articles)
Bilag 1
b
Kapitel 1
Uddannelsens navn m.v.
Kapitel 1
Uddannelsens navn m.v.
Ad §§ 1 og 2
Formålet med uddannelsen er, at eleven gennem skoleundervisning og praktikuddannelse opnår kompetence som hospitalsteknisk assistent. Kompetencen som hospitalsteknisk assistent omfatter både de aktuelle, konkrete og praktiske kompetencer i form af færdigheder og viden samt udvikling af evner for mere langtidsholdbare forudsætninger, herunder evnen til at tilegne sig ny viden gennem beskæftigelse og videreuddannelse.
Udviklingen af de fagligt erhvervsrettede og de almene personlige kvalifikationer skal bidrage til at gøre hospitalsteknisk assistentuddannelse til en erhvervsuddannelse og samtidig en ungdomsuddannelse.
Fokusområder i løbet af uddannelsen
Fokusområder er betegnelsen på de elementer i uddannelsen, der lægges særlig vægt på i de forskellige perioder, uddannelsen kan opdeles i.
Undervisningen skal omfatte både praktisk og teoretisk undervisning med henblik på at give eleven de fornødne generelle og specifikke kompetencer.
Valg af grundfag, områdefag og specialefag er fra det faglige udvalgs side begrundet i en vurdering af den kompetence, uddannelsen til hospitalsteknisk assistent skal føre til. Fagene bør vægtes og periodiseres i forhold til fokusområderne.
Fokusområderne danner grundlag for det faglige udvalgs målformuleringer og dermed grundlaget for skolens tilrettelæggelse af undervisningen - den lokale undervisningsplan - i samarbejde med det lokale uddannelsesudvalg.
Fokusområder
1. uddannelsesår
2. uddannelsesår
3. uddannelsesår
Fagligt erhvervsrettede kvalifikationer/kompetencer
Kende og anvende mest almindeligt apparatur.
Udvikle teknisk indsigt. Kende til forskellige relevante målinger.
Kunne vælge apparatur og hjælpemidler i forhold til given problemstilling. Kunne påvise fejl ved apparatur.
Kunne udføre relevante målinger samt vurdere resultater af målinger.
Kunne finde fejl i forbindelse med målinger.
Kende til de på området anvendte materialer.
Kunne forstå valg af materialer
Kunne begrunde og vurdere/evaluere valg af hjælpemidler i forhold til given problemstilling.
Kunne tilegne sig information og data ud fra given problemstilling.
Kende til forskellige informationskilder.
Kunne vurdere relevansen af indhentet information og data.
Kunne behandle og administrere information og data.
Kunne kommunikere information og data.
Kunne forstå og som fagperson relatere sig til sygeplejen og sundhedsvæsenet som fagområde og som organisatorisk system.
Kunne bidrage til udvikling og forstå egen rolle i system under forandring og udvise omstillingsev-ne.
Kende til kvalitetsaspektet i eget arbejde.
Kunne vurdere kvalitet i og af eget arbejde.
Kunne overskue udførelsen af eget arbejde, herunder planlægning af opgave og udførsel af opgave og kunne udvikle evne til at følge op på opgaver.
1. uddannelsesår
2. uddannelsesår
3. uddannelsesår
Almene og personlige kvalifikationer/kompetencer
Udvikle lyst og evne til at samarbejde.
Kende til og forstå egen kompetence som fagperson og grænser herfor.
Kunne anerkende og vurdere egen kompetence som fagperson.
Kunne argumentere for egen kompetence som fagperson.
Kunne se mulighederne for videreudvikling af egen kompetence.
Kunne betjene og servicere kunder og patienter med forskellig social og kulturel baggrund.
Udvikle lyst til at lære.
Forstå egen rolle i læringsprocessen.
Kunne tage ansvar i læringsprocessen.
Kunne vurdere egen læring.
Kunne anvende grundbegreber i relation til faget.
Kunne forstå ideer.
Kunne formulere ideer, mundtligt og skriftligt.
Kunne vurdere data med hensyn til kvalitet og relevans.
Kunne strukturere data.
Kende til problemstillinger på området.
Kunne forstå problemløsning i forhold til givne problemstillinger.
Kunne problemløse i forhold til almindelige faglige problemstillinger.
Problemdiagnose.
Kunne argumentere for valg af metode til problemløsning.
Kunne tænke i sammenhænge.
Bilag 2
Bilag 2
Meritangivelse for Hospitalsteknisk assistent
Med hensyn til grundfag henvises der til Bekendtgørelse om merit for visse fag i ungdomsuddannelser mv. (Meritbekendtgørelsen) nr. 539 af 19 juni 1996.
Fagets navn
Meritangivelse
Områdefag i Grundforløbet
Anatomi/fysiologi
Hygiejne
Eleven kan få hel eller delvis merit for gennemført kursus med skole/kursusbevis fra tilsvarende uddannelser.
Social- og sundhedshjælper, social- og sundhedsassistent, sygehjælper, sygeplejerske, radiograf
AMU-kurser inden for Rengøringsservice
- Hospitalshygiejne
- Hygiejne i dag- og døgninstitutioner
Områdefag i grundforløbet der er
særlige for hovedforløbet
Elementær sygepleje og sundhedsvæsen
Teknik
Anatomi og fysiologi 2
Kommunikation, etik og normer
Eleven får delvis merit for gennemført kursus med kursusbevis fra tilsvarende uddannelser.
Social- og sundhedsassistent, sygehjælper, sygeplejerske, radiograf
Teknologi og kommunikation: Familie 1
Radiograf, Laborant
Social- og sundhedshjælper, social- og sundhedsassistent, sygehjælper, sygeplejerske, radiograf
Social- og sundhedshjælper, social- og sundhedsassistent, sygehjælper, sygeplejerske, radiograf
Områdefag i hovedforløbet
Sygepleje og sundhedsvæsen
Mikrobiologi
Teknik 2
Eleven får delvis merit for gennemført kursus med kursusbevis fra tilsvarende uddannelser.
Social- og sundhedsassistent, sygeplejerske, radiograf
Social- og sundhedsassistent, sygeplejerske, radiograf, laborant, Procesteknolog.
Radiograf
VEUD-model: § 6. Bekendtgørelse om uddannelsen til hospitalsteknisk assistent nr. 1239 af 18. december 2000.
Kapitel 2
Uddannelsens varighed og struktur m.v.
Kapitel 2
Uddannelsens varighed og struktur m.v.
Ad § 4
Praktik
Skole
Samlet uddannelsestid
2 år og 6 måneder
Grundfor løb
Hovedforløb
Eventuel praktik
20 uger
Praktik
10 uger
Praktik
10 uger
Praktik
5 uger
Praktik
Ad § 6
De nærmere rammer for skolens samlede vurdering af om eleven har opnået de nødvendige faglige og personlige forudsætninger for at kunne begynde på undervisningen i hovedforløbet fremgår dels af uddannelsesbekendtgørelsens § 6, dels af grundforløbsbekendtgørelsens § 9 med tilhørende vejledning udsendt af Undervisningsministeriet (Vejledning til skolerne om bedømmelse af eleverne i forbindelse med udstedelse af bevis for grundforløb (grundforløbsbekendtgørelsens § 9))
Ad §§ 7 - 9
Regler om voksenuddannelse og fritagelse for del af undervisningen
Elever kan få merit for grundfag og områdefag på baggrund af forudgående uddannelse eller erhvervserfaring.
Der kan endvidere ved individuel bedømmelse gives merit, hvis eleven har opnået særlige kundskaber ved efteruddannelse/kurser på et sygehus eller lign.
Fritagelse for dele af undervisningen
*: Merit for grundfag og områdefag
(*): Merit efter konkret vurdering
Syge-
hjælper
Social-
og
sundheds-
hjælper
Social-
Og
Sundheds-
assistent
Syge-
plejerske
Radiograf
Grundfag
Informationsteknologi (*)
Psykologi
(*)
*
*
*
Fysik
*
Engelsk (*)
Områdefag
Anatomi og fysiologi
*
*
*
*
*
Mikrobiologi
*
*
*
Sygepleje og sundhedsvæsen
*
*
(*)
Teknik
(*)
Kapitel 3
Skoleundervisningen m.v.
Kapitel 3
Skoleundervisningen m.v.
Undervisningen skal sætte eleven i stand til selvstændigt at tilegne sig viden og fornødne færdigheder til fremtidig beskæftigelse på arbejdsmarkedet.
Undervisningen skal gennem hele uddannelsen tilrettelægges på følgende måde
· Der gives eleven forudsætninger for personlig udvikling i henhold til målene for de personlige kvalifikationer, og således at eleven både selvstændigt og i gruppesammenhænge møder personligt udviklende problemstillinger.
· Alle fag i uddannelsen og temaer i skoleforløbene varieres, så de anvendte metoder står i forhold til mål og indhold, så eleven i videst muligt omfang aktiveres og gøres medansvarlig for undervisningen.
· Undervisningen i videst muligt omfang afspejler arbejdsfunktioner og teknologianvendelse m.v., der er karakteristisk for uddannelsesområdet
Undervisningen skal give indsigt i og forståelse af miljømæssige forhold, herunder håndtering af miljømæssige problemstillinger i forbindelse med materialeanvendelse.
Undervisningen skal ligeledes give indsigt i og forståelse af sociale, psykologiske og kulturelle forhold, der kan have betydning i udførelsen af faget, herunder kontakten til patienter og kunder.
I den hospitaltekniske assistentuddannelses hovedforløb er der ingen opdeling af fag i de enkelte skoleperioder. Dog er der udformet en vejledende fagplan. Det er op til skolen sammen med eleverne, praktikstederne og det lokale uddannelsesudvalg at placere de enkelte fag i skoleperioderne.
Område- og specialefagenes slutmål er beskrevet på følgende tre niveauer
De tre niveauer
· Begynderniveau. Eleven kan løse en opgave og udføre en aktivitet i en kendt situation eller ud fra en kendt problemstilling eller kan udføre en mere kompliceret aktivitet under vejledning.
På dette niveau lægges der vægt på følgende personlige kvalifikationer: Lyst til at sætte sig ind i uddannelsens fundamentale kundskabs- og færdighedsområder og til at udvikle ansvarlighed samt grundlag for fortsat læring. På begynderniveauet grundlægges ligeledes selvstændighed i opgaveløsningen.
· Rutineniveau. Eleven kan planlægge og gennemføre en opgave/aktivitet eller løse et problem i rutine- og/eller kendte situationer og omgivelser - alene og i samarbejde med andre.
På dette niveau lægges der vægt på følgende personlige kvalifikationer: Evne til selvstændigt at sætte sig ind i mere komplicerede problemstillinger og til at kommunikere med andre om løsningen heraf. Yderligere lægges der vægt på fleksibilitet og omstillingsevne
· Avanceret niveau: Eleven kan vurdere et problem, kan planlægge, løse og gennemføre en opgave/aktivitet eller løse et problem også i ikke rutine situationer - alene og i samarbejde med andre - under hensyntagen til opgavens art.
På dette niveau lægges der vægt på følgende personlige kvalifikationer: Evne til at tage selv stændigt ansvar og vise initiativ til selv at formulere og løse faglige og sociale opgaver og pro-
blemer. Yderligere lægges der vægt på kvalitetssans og kreativitet.
Ad § 10
Grundforløbet indeholder områdefag, der er særlige for hovedforløbet med følgende supplerende mål og indhold
Elementær sygepleje og sundhedsvæsen
Niveau
Begynder
Varighed
1,0 uge
Mål og øvrige
rammer
· Eleven skal have kendskab til den hospitalstekniske assistents indpasning i organisationen og det dertil hørende ansvar og kompetence.
· Eleven skal have indsigt i elementær sygepleje.
Teknik
Niveau
Begynder
Varighed
1,0 uge
Mål og øvrige
rammer
· Eleven skal have kendskab til funktionen af det elektroniske kredsløb.
· Eleven skal have kendskab til funktionene af det hyppigst anvendte apparatur.
· Eleven skal have kendskab til de vigtigste faktorer, som påvirker målingens nøjagtighed.
· Eleven skal have kendskab til grundlæggende matematik.
Anatomi og fysiologi 2
Niveau
Begynder
Varighed
1,0 uge
Mål og øvrige
rammer
· Eleven skal have kendskab til menneskets anatomi med særlig vægt på øre- og nervesystemet.
· Eleven skal have kendskab til begreber og terminologier, der knytter sig til ørets og nervesystemets anatomi og fysiologi.
Kommunikation, etik og normer
Niveau
Begynder
Varighed
2,0 uger
Mål og øvrige
rammer
· Eleven skal kunne forstå vigtigheden af at deltage i faglige organisatoriske og teknologiske omstillingsprocesser som følge af ændringer i samfundet, institutionen eller virksomheden.
· Eleven skal kunne forstå betydningen af kontakt og samspil til patienter/kunder.
· Eleven skal have kendskab til mundtlig kommunikation og anvendelse af instruktionstekniker i forbindelse med mundtlig formidling.
· Eleven skal have kendskab til forskellige livsformer, kulturer og/eller religioners betydning for samspillet mellem mennesker og kan tage hensyn til disse forskelligheder ved udførelse af den hospitalstekniske assistents arbejde.
· Eleven skal have kendskab til etiske problemstillinger, herunder tavshedspligt.
Fagplan for uddannelsen
Skoleundervisningen omfatter grundfag, områdefag, specialefag og valgfag med følgende fordeling i uddannelsesår.
I modelskitserne for uddannelsens struktur er der taget udgangspunkt i, at uddannelsens grundfag, områdefag og specialefag ud fra pædagogiske overvejelser fordeles, planlægges og gennemføres i temaer eller projekter, der kombinerer teori og praktiske øvelser under de 3 skoleperioder i hovedforløbet. Valgfagsmodulerne fordeles hensigtsmæssigt på de 3 skoleperioder.
Valget af grundfag er fra fagligt udvalgs side begrundet i en vurdering af den kompetence - både erhvervsrettet og almenpersonlig - uddannelsen skal føre til. Grundfagene danner således grundlag for tilegnelsen af de for uddannelsen relevante kompetencer. Valget af grundfag kan ligeledes anskues i et videreuddannelsesperspektiv, idet eleven gennem disse fag opnår en række kvalifikationer, der rækker ud over uddannelsens formål.
Se i øvrigt efterfølgende skema over fagplan for uddannelsen med grundfag, områdefag og specialefag, herunder en mulig placering på uddannelsesår
1 år
2 år
3 år
Grundfag 20 uger
Førstehjælp og brandbekæmpelse, 0,5 uge
*
Samfundsfag F, 1,5 uge
*
Informationsteknologi E, 4,0 uger 2)
*
Psykologi, 2,0 uger 2)
*
Arbejdsmiljø 1,0 uge 1)
*
Materialeforståelse 1,0 uge 1)
*
Produktudvikling, produktion og service, 3,0 uger 1)
*
Dansk F, 2,0 uger 1)
*
Hygiejne, 1,0 uge 1)
*
Engelsk F, 2,0 uger
*
Fysik F, 2,0 uger
*
Områdefag 14 uger
Metodik og kvalitetssikring, 1,0 uge
*
Anatomi og fysiologi, 1,0 uge
*
Elementær sygepleje og sundhedsvæsen, 1,0 uge
*
Teknik, 1,0 uge
*
Anatomi og fysiologi 2 1,0 uge
*
Kommunikation,etik og normer, 2,0 uger
Sygepleje og sundhedsvæsen, 2,0 uger
*
Mikrobiologi, 1,0 uge
*
Teknik 2, 1,0 uge
*
Anatomi og fysiologi 3, 3,0 uger
*
Specialefag 5,5 uger
Audiologiassistenten
Audiometri, 2,0 uger
*
*
Høreapparat, 2,0 uger
*
*
Patologi, 1,5 uger
*
*
Neurofysiologiassistenten
Elektrofysiologi, 2,0 uger
*
*
Neurologi, 2,0 uger
*
*
Neurofysiologi, 1,5 uger
*
*
Valgfri specialefag 2 uger
*
*
Valgfag 3,5 uger
*
*
* Markeringerne angiver en mulig placering af fagene i 2. og 3. uddannelsesår.
Kursiveret tekst: Her er der tale om grundfag og fælles områdefag i grundforløbet.
1. Grundfag,der træder i stedet for områdefag.
2. Fagene psykologi og informationsteknologi findes både på grund- og hovedforløbet, informationsteknologi på henholdsvis F- og E-niveau.
Ad § 12
Hovedforløbet omfatter følgende områdefag med supplerende mål og indhold
Sygepleje og sundhedsvæsen
Niveau
Rutine
Varighed
2,0 uger
Mål og øvrige
rammer
· Eleven skal have kendskab til ergonomien i relation til fremtidigt arbejde.
· Eleven skal have kendskab til sundhedsvæsenets opbygning og den hospitalstekniske assistents placering i systemet samt evne til at relatere sig til sin egen placering som fagperson.
· Eleven skal have kendskab til administrativt arbejde på sygehus og forholdsregler i forbindelse med ydelse af førstehjælp på sygehus.
· Eleven skal have kendskab til farmakologi, herunder lægemidlers optagelse og udskillelse af organismen.
Undervisningen skal udbygge undervisningen i elementær sygepleje og sundhedsvæsen på grundforløbet (uddannelsesrettet områdefag), således at der sker en progression i undervisningen fra begynder- til rutineniveau.
Anatomi og fysiologi 3
Niveau
Avanceret
Varighed
3,0 uger
Mål og øvrige
rammer
· Eleven skal have viden om ørets og nervesystemets anatomi og fysiologi.
· Eleven skal have viden om sygelige tilstande i øret og nervesystemet og disses symptomer, således at eleven er i stand til at udfærdige et for undersøgelserne relevant journaluddrag.
Undervisningen skal udbygge undervisningen i anatomi og fysiologi på grundforløbet (uddannelsesrettet områdefag), således at der sker en progression i undervisningen fra begynder- til rutineniveau. De indholdselementer, der er blevet grundlagt på grundforløbet, udbygges og sættes i relation til nye indholdselementer.
Mikrobiologi
Niveau
Begynder
Varighed
1,0 uge
Mål og øvrige
rammer
· Eleven skal have viden om mikroorganismer og disses betydning for sundhed og sygdom.
· Eleven skal kunne anvende principperne for hygiejne og forebyggende foranstaltninger mod infektioner - herunder institutionsinfektioner.
Teknik 2
Niveau
Rutine
Varighed
1,0 uge
Mål og øvrige
rammer
· Eleven skal have indsigt i elektricitetslære.
· Eleven skal have kendskab til det mest anvendte apparatur inden for området.
· Eleven skal have kendskab til beregninger og vurderinger af de opnåede måleresultater.
Fagligt udvalg anbefaler, at skolen i sin uddannelsesplan indtænker indholdsmæssig sammenhæng mellem fysik og teknik, således at de to fag supplerer hinanden, eventuelt at teknikken tænkes som påbygning til fysikken.
Ligeledes skal undervisningen udbygge undervisningen i teknik i grundforløbet (uddannelsesrettet områdefag) således at der sker en progression i undervisningen fra begynder- til rutineniveau.
Ad § § 13 og 14
Undervisningen i hovedforløbet omfatter 5,5 ugers bundne specialefag for hvert speciale med følgende mål og indhold
Specialefag for audiologiassistentelever
Audiometri
Niveau
Avanceret
Varighed
2,0 uger
Mål og øvrige
rammer
· Eleven skal have forståelse af, hvorledes de forskellige sider af lydperception og balancefunktion kan bestemmes og analyseres hos den enkelte patient ved hjælp af høreprøver, impedansundersøgelse, elektrofysiologiske undersøgelser, emissionsundersøgelse og vestibulærundersøgelse samt opnå forståelse af, at disse enkeltprøver skal udvælges, så de tilsammen danner et tilstrækkeligt materiale til belysning af patientens sygdom, tilstand og behov for akustisk revalidering.
· Eleven skal have praktisk og teoretisk kendskab til de enkelte undersøgelser, således at eleven selv kan foretage disse prøver.
Høreapparat
Niveau
Avanceret
Varighed
2,0 uger
Mål og øvrige
rammer
· Eleven skal have teoretisk viden om udformning af ørepropper samt kendskab til den teoretiske baggrund for udformningen af ørepropper og valg af materiale.
· Eleven skal have viden om den tekniske konstruktion af høreapparater og deres forskelligartede virkemåde, herunder de forskellige former for høreapparattyper (ørehænger, AIØ-apparater, kanalapparater, hørebriller, benledningsapparater, BAHA, lommeapparater og cochlear implant).
· Eleven skal have kompetence til at foretage teknisk høreapparattilpasning og forståelse for aspekterne ved beregnede in situ gain, den kliniske måling af insertion gain samt de forskellige beregningsmetoder til insertion gain tilpasning og fejlkilder.
· Eleven skal udvise evne til at vurdere de tekniske data (2 cc kopler og KEMARværdien) i forhold til klinisk måling af insertion gain samt vurdere fejlkilder i forbindelse hermed.
Patologi
Niveau
Rutine
Varighed
1,5 uger
Mål og øvrige
rammer
· Eleven skal have kendskab til forskellige former for hørenedsættelse, dvs. hørenedsættelse opstået på baggrund af sygdom i ydre øre, øregang, mellemøre og indre øre samt i hørebaner (konduktive og perceptive lidelser).
· Eleven skal have kendskab til årsager til kongenitte hørenedsættelsesformer og deres udvikling.
· Eleven skal have kendskab til erhvervsbetinget høretab og disses udvikling.
· Eleven skal have kendskab til andre erhvervede høretab, f.eks. som følge af infektioner eller indtagelse af ototoxiske stoffer.
· Eleven skal have kendskab til de latinske fagtermer inden for området.
Specialefag for neurofysiologiassistentelever
Elektrofysiologi
Niveau
Avanceret
Varighed
2,0 uger
Mål og øvrige
rammer
· Eleven skal have teoretisk og praktisk viden om de elektrofysiologiske undersøgelser, herunder elektroencefalografi (EEG), avanceret søvnregistrering, evoked potentials (EP), elektromyografi (EMG)og elektroneuronografi (ENG).
· Eleven skal kunne vurdere undersøgelsesresultater og skelne mellem normale og patologiske forhold.
Neurologi
Niveau
Avanceret
Varighed
2,0 uger
Mål og øvrige
rammer
· Eleven skal have viden om de vigtigste neurofysiologiske sygdomme inden for euromedicin, -kirurgi og pædiatri.
· Eleven skal have kendskab til de latinske fagtermer inden for området.
Neurofysiologi
Niveau
Avanceret
Varighed
1,5 uger
Mål og øvrige
rammer
· Eleven skal have viden om basal neurofysiologi.
· Eleven skal have viden om nervecellens anatomi og fysiologi, herunder membranpotentialets betydning.
· Eleven skal have viden om dannelse og udbredelse af aktionspotentiale samt overførelse af information (synapser).
· Eleven skal have viden om neuromuskulær transmission og muskelfysiologi.
· Eleven skal have forståelse af relationen mellem neurofysiologisk indsigt og elektrofysiologisk undersøgelse.
· Eleven skal have kendskab til de latinske fagtermer inden for området.
Ad § 15
Desuden omfatter hovedforløbet 2 ugers valgfri specialefag. De valgfri specialefag vælges i samråd med eleven, praktikstedet og skolen.
Der kan for specialet audiologiassistent vælges mellem følgende valgfri specialefag med følgende mål og indhold
Tinnitus
Niveau
Avanceret
Varighed
0,5 uge
Mål og øvrige
rammer
· Eleven skal have kendskab til årsager til tinnitus og have kendskab til undersøgelsesmetoder og forskellige behandlingsstrategier.
· Eleven skal have kendskab til forskellige instrumentelle og psykologiske behandlingsmuligheder.
Svimmelhed/balanceforstyrrelser
Niveau
Rutine
Varighed
0,5 uge
Mål og øvrige
rammer
· Eleven skal have kendskab til vestibulære årsager til svimmelhed.
· Eleven skal have kendskab til vestibulære og andre otoneurologiske undersøgelsesmetoder, der er relevante ved udredning af svimmelhed herunder kalorimetri og ENG.
· Eleven skal have kendskab til medicinske og kirurgiske behandlingsmetoder for svimmelhed.
Cochlear implant
Niveau
Begynder
Varighed
0,5 uge
Mål og øvrige rammer
· Eleven skal have kendskab til opbygning og funktion af et cochleært implant.
· Eleven skal have kendskab til indikatorerne for CI ved præ- og post-Lingual døvhed/svær hørenedsættelse.
· Eleven skal have kendskab til behandlingsresultater og de faktorer, der kan influere herpå.
Hørenedsættelse hos børn
Niveau
Avanceret
Varighed
0,5 uge
Mål og øvrige
rammer
· Eleven skal have kendskab til metoder til og problemstillinger om tidlig opsporing af hørenedsættelse hos småbørn.
· Eleven skal have kendskab til årsager til medfødt/tidlig erhvervet hørenedsættelse hos småbørn.
· Eleven skal have kendskab til undersøgelsesmetoder i denne aldersgruppe - emissioner, elektrofysiologiske undersøgelser, impedansaudiometri samt mere konventionelle høretests.
· Eleven skal have kendskab til de specielle forhold vedrørende høreapparatbehandling af småbørn.
Diagnostisk strategi
Niveau
Avanceret
Varighed
0,5 uge
Mål og øvrige
rammer
· Eleven skal have kendskab til sammenhængen mellem ørets patologi og resultaterne af de audiologiske undersøgelser.
· Eleven skal kunne vurdere undersøgelsesresultaternes validitet, diagnostiske betydning samt behov for eventuelle supplerende undersøgelser.
Der kan for specialet neurofysiologiassistent vælges mellem følgende valgfri specialefag med følgende mål og indhold
Diagnostisk strategi i klinisk neurofysiologi
Niveau
Avanceret
Varighed
1,0 uge
Mål og øvrige
rammer
· Eleven skal have viden om mulighederne for ved elektrofysiologiske målinger at differentiere de neurologiske sygdomsgrupper.
· Eleven skal kunne forstå kliniske problemstillinger og oplæg fra henvisende læger.
· Eleven skal have viden om strategiske valg i undersøgelsesforløbet.
Eleven skal forstå betydningen af neurofysiologiske undersøgelser i relation til de parakliniske undersøgelser i neurologien.
IOM ved rygoperation samt MEP
Niveau
Rutine
Varighed
0,5 uge
Mål og øvrige
rammer
· Eleven skal have kendskab til IOM-undersøgelser foretaget på operationsstue, eksempelvis lumbosacral spondylodese og scoliose samt have kendskab til forholdsregler i forbindelse med disse.
· Eleven skal have kendskab til lidelser i det motoriske nervesystem, undersøgelser samt behandling.
Anfaldsregistrering (vågen/søvn) samt differential diagnostisk udredning
Niveau
Avanceret
Varighed
0,5 uge
Mål og øvrige
rammer
· Eleven skal have teoretisk og praktisk viden om den elektrofysiologiske undersøgelse EEG og hvilken form for EEG, der er hensigtsmæssig for den enkelte patient f.eks. video EEG ½ dag eller 1 uge, Rapid scan, multipel søvnlatenstest (MSLT), polysomnografi.
· Eleven skal have teoretisk og praktisk viden om EPI-KIR udredningens forløb, herunder
- MR-scanning
- medicinsk ned- eller udtrapning
- langtids EEG med videoovervågning
- SPECT
- wadatests
- samtale med socialrådgiver
- neurologiske tests
- sphenoidal elektroder
- EPI-KIR konferencer
- samtale med neurokirurger
- operation
- opfølgning efter operation.
ENG med overfladeteknik
Niveau
Avanceret
Varighed
0,5 uge
Mål og øvrige
rammer
· Eleven skal have teoretisk og praktisk viden om NLH-undersøgelser foretaget med overfladeteknik, for eksempel polyneuropati, carpaltunnelsyndrom, ulnaris-affektion og peronæus-affektion.
· Eleven skal kunne vurdere undersøgelsesresultater og skelne mellem normale og patologiske forhold.
Ad §§ 17-19: Praktikuddannelsen.
1. Specialet audiologiassistent
For at sikre bredde i den praktiske uddannelse, således at den sammen med den teoretiske uddannelse fører til, at eleven når uddannelsens mål, anføres nedenfor, hvilke funktioner og arbejdsområder praktikuddannelsen bør omfatte.
I den første praktikperiode skal eleven orienteres om de arbejdsopgaver, som forekommer under hele uddannelsen, og under instruktion beskæftiges med enkle arbejdsdiscipliner. I de praktikperioder, der følger efter et skoleophold, skal uddannelsen på praktikstedet endvidere tilrettelægges sådan, at skoleuddannelsen og praktikuddannelsen supplerer hinanden, og således at eleven videreudvikler de færdigheder og rutiner, som er opnået i den forudgående skoleperiode.
Det skal tilstræbes, at uddannelsen på praktikstedet tilrettelægges sådan, at der arbejdes efter stigende sværhedsgrad, således at eleven ved afslutningen af den sidste praktikperiode opnår et niveau, der svarer til de krav, der stilles til en uddannet audiologiassistent.
Under praktikuddannelsen indskærpes nødvendigheden og forståelsen af miljømæssige hensyn og af, at de miljøkrav og sikkerhedsregler, der gælder på praktikstedet vedrørende personlig sikkerhed, sikkerhed i forhold til patienter og sikkerhed med hensyn til udstyr og apparater efterleves. Eleven skal være fortrolig med almindelig hygiejne og forebyggende foranstaltninger mod infektioner, særligt med hensyn til rengøring af det anvendte apparatur.
Eleven skal kunne foretage måletekniske procedurer og have et grundigt kendskab til det apparatur, der anvendes ved de forskellige undersøgelser og skal kunne vurdere måleresultaternes betydning og den sikkerhed, de angives med.
I den sidste praktikperiode arbejder eleven selvstændigt med alle på praktikstedet forekommende arbejdsopgaver. Eleven anvender alle former for arbejdsdiscipliner og metoder og udfører arbejdet ud fra kendskab til det nødvendige kvalitetsniveau.
Den praktiske uddannelse har følgende hovedbestanddele
A) Indføring i miljøet omkring praktikstedet.
Eleven bør snarest muligt efter praktiktidens start orienteres om de generelle forhold vedrørende praktikstedets funktion.
Inden 2. skoleperiode i hovedforløbet skal eleven i hovedtræk kende en audiologisk afdelings funktion.
Eleven skal forstå de etiske aspekter ved beskæftigelse i sundhedsvæsenet, herunder tavshedspligten.
Eleven skal lære praktikstedets indretning at kende, herunder hvilke afdelinger der findes, og hvorledes kommunikationen mellem den audiologiske afdeling og de øvrige afdelinger foregår.
Eleven skal have forklaret, hvorledes praktikstedets økonomiske forhold er organiseret, herunder fordelingen af udgifter mellem kommuner, amter og evt. staten ( f.eks. patientkørsel, hjælpemidler m.v.) og skal være kendt med rekvisitioner.
Eleven skal kende den på praktikstedet gældende administration (patientkontor, lønkontor, personalekontor m.v.) og de organer, hvori medarbejderne er repræsenteret (samarbejdsudvalg, lokaludvalg, sikkerhedsudvalg m.v.)
Eleven skal deltage i planlægningen af audiologiassistentens daglige arbejde, herunder indkaldelse af patienter. Eleven må kunne forstå indholdet i lægebreve og pædagogbreve samt være bekendt med andet materiale, som udgår fra afdelingen. I kraft heraf må eleven kunne klare telefonpasning.
Eleven skal som en del af praktikken lære de for specialet relevante latinske termer.
Eleven skal have mulighed for at gøre sig bekendt med tekstbehandling.
B) Generel faglig oplæring.
Efter forevisning og demonstration, siden under tilsyn og endeligt selvstændigt, skal eleven lære arbejdet ved at udføre de forekommende audiologiske undersøgelser.
Der bør lægges vægt på, at eleven undersøger patienter i alle aldersgrupper, at eleven forstår fremgangsmåden ved den anvendte undersøgelse, indikation for anvendelsen, undersøgelsens formål, brugen af apparatur, behandling af patienten, scoringsmetoder m.v.
Eleven skal kunne angive en vurdering af høredefekter og på grundlag heraf kunne give forslag til supplerende undersøgelser, ligesom eleven skal kunne "tyde" undersøgelserne i sammenhæng.
Eleven skal have en grundlæggende indføring i og derefter selvstændigt kunne udføre til pasning af høreapparat.
Eleven skal selvstændigt kunne udføre de simple otoneurologiske undersøgelser.
Eleven bør i videst muligt omfang deltage i kliniske konferencer og bør opøves i at redegøre for kliniske sammenhænge, herunder forslag til viderebehandling af patienten.
Eleven skal som led i den praktiske uddannelse have lejlighed til at få praktisk kendskab til arbejdet hos praktiserende ørelæge. Og eleven skal have kendskab til støjprofylakse i erhvervslivet.
For at sikre, at eleven udvikler tilfredsstillende færdigheder, samt at eleven opnår det anførte antal undersøgelser og øvrige funktioner, føres der i uddannelsesbogen en checkliste over de specielle undersøgelser m.v. i checklisten anføres for hver type arbejde i hvilken periode eleven har udført dette og i hvilken grad af selvstændighed arbejdet er udført. Checklisten udfyldes af eleven i samarbejde med den audiologiassistent, der står for den daglige oplæring.
Følgende emneområder indgår i checklisten
I
Stemmegaffel-tests
II
Simple tests
III
Psykoakustiske tests med tonestimuli
IV
Psykoakustiske tests med talestimuli
V
Audiovisuelle tests
VI
Børneaudiologiske undersøgelser
VII
Impedans audiometri
VIII
Otoneurologiske undersøgelser
IX
Audioelektrofysiologiske undersøgelser
X
Emission (OAE)
XI
Høreapparattilpasning
XII
Undersøgelsesforløb
XIII
Andet
Praktikstedet skal midtvejs i de enkelte praktikperioder afholde en elevsamtale med den enkelte elev om elevens arbejdsindsats og udvikling i praktikperioden.
2. Specialet neurofysiologiassistent
For at sikre bredde i den praktiske uddannelse, således at den sammen med den teoretiske uddannelse fører til, at eleven når uddannelsens mål, anføres nedenfor, hvilke funktioner og arbejdsområder praktikuddannelsen bør omfatte.
I den første praktikperiode skal eleven orienteres om de arbejdsopgaver, som forekommer under hele uddannelsen, og under instruktion beskæftiges med enkle arbejdsdiscipliner. I de praktikperioder, der følger efter et skoleophold, skal uddannelsen på praktikstedet endvidere tilrettelægges sådan, at skoleuddannelsen og praktikuddannelsen supplerer hinanden, og således at eleven videreudvikler de færdigheder og rutiner, som er opnået i den forudgående skoleperiode.
Det skal tilstræbes, at uddannelsen på praktikstedet tilrettelægges sådan, at der arbejdes efter stigende sværhedsgrad, således at eleven ved afslutningen af den sidste praktikperiode opnår et niveau, der svarer til de krav, der stilles til en uddannet neurofysiologiassistent.
Under praktikuddannelsen indskærpes nødvendigheden og forståelsen af miljømæssige hensyn og af, at de miljøkrav og sikkerhedsregler, der gælder på praktikstedet vedrørende personlig sikkerhed, sikkerhed i forhold til patienter og sikkerhed med hensyn til udstyr og apparater, efterleves. Eleven skal være fortrolig med almindelig hygiejne og forebyggende foranstaltninger mod infektioner, særligt med hensyn til rengøring af det anvendte apparatur.
Eleven skal kunne foretage måletekniske procedurer og have et grundigt kendskab til det apparatur, der anvendes ved de forskellige undersøgelser og skal kunne vurdere måleresultaternes betydning og den sikkerhed, de angives med.
I den sidste praktikperiode arbejder eleven selvstændigt med alle på praktikstedet forekommende arbejdsopgaver. Eleven anvender alle former for arbejdsdiscipliner og metoder og udfører arbejdet ud fra kendskab til det nødvendige kvalitetsniveau.
Den praktiske uddannelse har følgende hovedbestanddele
A) Indføring i miljøet omkring praktikstedet.
Eleven bør snarest muligt efter praktiktidens start orienteres om de generelle forhold vedrørende praktikstedets funktion.
Inden 2. skoleperiode i hovedforløbet skal eleven i hovedtræk kende en neurofysiologisk afdelings funktion.
Eleven skal forstå de etiske aspekter ved beskæftigelse i sundhedsvæsenet, herunder tavshedspligten.
Eleven skal lære praktikstedets indretning at kende, herunder hvilke afdelinger der findes, og hvorledes kommunikationen mellem den neurofysiologiske afdeling og de øvrige afdelinger foregår.
Eleven skal deltage i planlægningen af neurofysiologiassistentens daglige arbejde, herunder indkaldelse af patienter. Eleven må kunne forstå indholdet i lægebreve og pædagogbreve samt være bekendt med andet materiale, som udgår fra afdelingen. I kraft heraf må eleven kunne klare telefonpasning.
Praktikstedet skal midtvejs i de enkelte praktikperioder afholde en elevsamtale med den enkelte elev om elevens arbejdsindsats og udvikling i praktikperioden.
B) Generel faglig oplæring.
Efter forevisning og demonstration, siden under tilsyn og endeligt selvstændigt, skal eleven lære arbejdet ved at udføre de forekommende neurofysiologiske undersøgelser.
Eleven skal som en del af praktikken gives mulighed for i 14 dage at opholde sig på en sengeafdeling. Opholdet på sengeafdelingen bør placeres i 2. praktikperiode.
Der bør lægges vægt på, at eleven undersøger patienter i alle aldersgrupper, at eleven forstår fremgangsmåden ved den anvendte undersøgelse, indikation for anvendelsen, undersøgelsens formål, brugen af apparatur, behandling af patienten m.v.
Eleven skal kunne angive en vurdering af målinger og på grundlag heraf kunne give forslag til supplerende undersøgelser, ligesom eleven skal kunne "tyde" undersøgelserne i sammenhæng.
Eleven bør i videst muligt omfang deltage i kliniske konferencer og bør opøves i at redegøre for kliniske sammenhænge, herunder forslag til viderebehandling af patienten.
For at sikre, at eleven udvikler tilfredsstillende færdigheder, samt at eleven opnår det anførte antal undersøgelser og øvrige funktioner, føres der i log-bogen en checkliste over de specielle undersøgelser m.v. I checklisten anføres for hver type arbejde, i hvilken periode eleven har udført dette, og med hvilken grad af selvstændighed arbejdet er udført. Checklisten udfyldes af eleven i samarbejde med den neurofysiologiassistent, der står for den daglige optræning.
Følgende emneområder indgår i checklisten
I
Elektroencefalografi/EEG rutine
II
Elektroencefalografi/specielle EEG-optagelser
III
Elektromyografi/elektroneuronografi
IV
Evoked response
V
Administrativt arbejde
Praktikstedet skal midtvejs i de enkelte praktikperioder afholde en elevsamtale med den enkelte elev om elevens arbejdsindsats og udvikling i praktikperioden.
Kapitel 4
Bedømmelse, prøver, beviser m.v.
Bil
ag 1 a
Kapitel 4
Bedømmelse, prøver, beviser m.v.
Ad § 23
Hvis der medvirker flere censorer eller flere eksaminatorer ved bedømmelsen, har de under et censor- henholdsvis eksaminatorkompetencen. Inden for hver gruppe, henholdsvis censorgruppen og eksaminatorgruppen, fastsættes bedømmelsen i tilfælde af uenighed som gennemsnittet af de enkelte bedømmelser afrundet til nærmeste karakter i karakterskalaen. Der rundes op, hvis gennemsnittet ligger midt imellem to karakterer.
Undervisningsministeriet, den 25. juni 2002
Roland Østerlund
Direktør
/Ulla Bødker
Bilag 1 a
Kompetencebeskrivelse for hospitalsteknisk assistentuddannelsens praktiske dele med speciale som neurofysiologiassistent
Nedenfor beskrives kernekompetencer det vil sige typiske arbejdsopgaver og arbejdserfaringer, som opnås i uddannelsens praktikdel.
Adgangskrav
Adgangskravene til grunduddannelse for voksne (GVU) er betinget af, at ansøgeren, inden der udarbejdes en uddannelsesplan1)
1) er fyldt 25 år,
2) har mindst 2 års relevant erhvervserfaring og
3) har forudsætninger svarende til grundskolens afgangsniveau i fag, der er relevante for uddannelsen.
Den enkelte skole kan tilrettelægge tilbud til ansøgeren om kompetenceafklarende forløb. Skolen skal endvidere give de ansøgere, der måtte ønske det, mulighed for praktisk afprøvning af færdigheder m.v2) .
Kompetencebeskrivelsen er et udtryk for de kompetencer, som en typisk erhvervsuddannelseselev vil have opnået gennem sin praktikuddannelse i uddannelsen til hospitalsteknisk assistent med speciale som neurofysiologiassistent.
Ansøgeren vurderes udfra
En teknisk faglig synsvinkel = Den teoretisk faglige indsigt i området
En almen faglig synsvinkel = De generelle aspekter ved det samlede brancheområde
Læse- og regnefærdigheder = Niveau svarende til 9. klasses afgangseksamen.
En praktisk faglig synsvinkel = Det praktisk udførte arbejde indenfor faget
Eleven
Generelt
er fortrolig med almindelig hygiejne og forebyggende foranstaltninger mod infektioner, særligt med hensyn til rengøring af det anvendte apparatur
kan foretage måletekniske procedure og have et grundigt kendskab til det apparatur, der anvendes ved de forskellige undersøgelser.
kan vurdere måleresultaternes betydning og den sikkerhed de angives med.
kender nødvendigheden og forståelsen af miljømæssige hensyn og af, at de miljøkrav og sikkerhedsregler, der gælder vedrørende personlig sikkerhed, sikkerhed i forhold til patienter og sikkerhed med hensyn til udstyr og apparater efterleves
kan anvende alle former for arbejdsdiscipliner og metoder og udfører arbejdet ud fra kendskab til det nødvendige kvalitetsniveau
kan forstå de etiske aspekter ved beskæftigelse i sundhedsvæsenet, herunder tavshedspligt
skal kunne forstå indholdet i lægebreve og pædagogbreve samt være bekendt med andet materiale som udgår fra afdelingen
kan undersøge patienter i alle aldersgrupper
kan "tyde" undersøgelserne i sammenhæng.
Specifikt
selvstændigt kan udføre de forekommende neurofysiologiske undersøgelser
forstår fremgangsmåden ved den anvendte undersøgelse, indikation for anvendelsen, undersøgelsens formål, brugen af apparatur, behandling af patienten, mv.
kan angive en vurdering af målinger og på grundlag heraf kunne give forslag til supplerende undersøgelser.
har udført anførte undersøgelser
Elektroencefalografi/EEG rutine
Elektroencefalografi/specielle EEG-optagelser
Elektromyografi/elektroneuronografi
Evoked response
Administrativt arbejde
Har praktisk erfaring med arbejdsområder som dækker et eller flere valgfri specialefag 3)
1) jf. § 3., Bekendtgørelse om grunduddannelse for voksne (GVU) nr. 1405 af 22. december 2000.
2) jf. § 5. stk. 4., Bekendtgørelse om grunduddannelse for voksne (GVU) nr. 1405 af 22. december 2000.
3) Vejledning til bekendtgørelse om hospitalsteknisk assistent Ad §§ 13 og 14. Bekendtgørelse nr. 1239 af 18. december 2000
Bilag 1 b
Kompetencebeskrivelse for hospitalsteknisk assistentuddannelsens praktiske dele med speciale som audiologiassistent
Nedenfor beskrives kernekompetencer det vil sige typiske arbejdsopgaver og arbejdserfaringer, som opnås i uddannelsens praktikdel.
Adgangskrav
Adgangskravene til grunduddannelse for voksne (GVU) er betinget af, at ansøgeren, inden der udarbejdes en uddannelsesplan1)
1) er fyldt 25 år,
2) har mindst 2 års relevant erhvervserfaring og
3) har forudsætninger svarende til grundskolens afgangsniveau i fag, der er relevante for uddannelsen.
Den enkelte skole kan tilrettelægge tilbud til ansøgeren om kompetenceafklarende forløb. Skolen skal endvidere give de ansøgere, der måtte ønske det, mulighed for praktisk afprøvning af færdigheder m.v2) .
Kompetencebeskrivelsen er et udtryk for de kompetencer, som en typisk erhvervsuddannelseselev vil have opnået gennem sin praktikuddannelse i uddannelsen til hospitalsteknisk assistent med speciale som audiologiassistent.
Ansøgeren vurderes udfra
En teknisk faglig synsvinkel = Den teoretisk faglige indsigt i området
En almen faglig synsvinkel = De generelle aspekter ved det samlede brancheområde
Læse- og regnefærdigheder = Niveau svarende til 9. klasses afgangseksamen.
En praktisk faglig synsvinkel = Det praktisk udførte arbejde indenfor faget
Eleven
Generelt
er fortrolig med almindelig hygiejne og forebyggende foranstaltninger mod infektioner, særligt med hensyn til rengøring af det anvendte apparatur.
kan foretage måletekniske procedure og have et grundigt kendskab til det apparatur, der anvendes ved de forskellige undersøgelser.
kan vurdere måleresultaternes betydning og den sikkerhed de angives med.
kender nødvendigheden og forståelsen af miljømæssige hensyn og af, at de miljøkrav og sikkerhedsregler, der gælder vedrørende personlig sikkerhed, sikkerhed i forhold til patienter og sikkerhed med hensyn til udstyr og apparater efterleves.
kan anvende alle former for arbejdsdiscipliner og metoder og udfører arbejdet ud fra kendskab til det nødvendige kvalitetsniveau
kan forstå de etiske aspekter ved beskæftigelse i sundhedsvæsenet, herunder tavshedspligt
skal kunne forstå indholdet i lægebreve og pædagogbreve samt være bekendt med andet materiale som udgår fra afdelingen
kan selvstændigt udføre de forekommende audiologiske undersøgelser
kan undersøge patienter i alle aldersgrupper
kan "tyde" undersøgelserne i sammenhæng
Specifikt
kan relevante latinske termer
forstår fremgangsmåden ved den anvendte undersøgelse, indikation for anvendelsen, undersøgelsens formål, brugen af apparatur, behandling af patienten, scoringsmetoder mv.
kan angive en vurdering af høredefekter og på grundlag heraf kunne give forslag til supplerende undersøgelser
kan selvstændigt udføre de simple otoneurologiske undersøgelser
har kendskab til støjprofylakse i erhvervslivet
har udført anførte undersøgelser
Stemmegaffel-tests
Simple tests
Psykoakustiske tests med tonestimuli
Psykoakustiske tests med talestimuli
Audiovisuelle tests
Børneaudiologiske undersøgelser
Impedans audiometri
Otoneurologiske undersøgelser
Audioelektrofysiologiske undersøgelser
Emission (OAE)
Høreapparattilpasning
Undersøgelsesforløb
Har praktisk erfaring med arbejdsområder som dækker et eller flere valgfri specialefag 3)
1) jf. § 3., Bekendtgørelse om grunduddannelse for voksne (GVU) nr. 1405 af 22. december 2000.
2) jf. § 5. stk. 4., Bekendtgørelse om grunduddannelse for voksne (GVU) nr. 1405 af 22. december 2000.
3) Vejledning til bekendtgørelse om hospitalsteknisk assistent Ad §§ 13 og 14. Bekendtgørelse nr. 1239 af 18. december 2000
Vejledning til bekendtgørelse om hospitalsteknisk assistentuddannelsen
(Bekendtgørelse nr. 1239 af 18. december 2000)
Forord
Samtidig med ikrafttrædelsen af erhvervsuddannelsesreformen, jf. lovbekendtgørelse nr. 724 af 25. juli 2000, indføres en ny regelstruktur for erhvervsuddannelserne.
Ud over generelle og tværgående regler vil regelgrundlaget for en erhvervsuddannelse fra og med år 2001 bestå af en uddannelsesbekendtgørelse med en tilhørende autoritativ vejledning.
Dette udgør det samlede grundlag for skolernes og de lokale uddannelsesudvalgs arbejde med den lokale undervisningsplan.
Denne vejledning træder i stedet for vejledning af 20. december 2000, som ophæves.
Der er sket følgende ændringer
1) Mål og øvrige rammer for det bundne specialefag for neurofysiologiassistentelever: "Elektrofysiologi" er ændret.
2) De valgfri specialefag for neurofysiologiassistentelever er ændret.
3) Der er vedhæftet bilag om kompetencebeskrivelse og meritangivelse.
Skolen fastsætter efter samråd med det lokale uddannelsesudvalg eventuelle overgangsordninger for elever, der er begyndt på uddannelse efter tidligere regler.
Den til enhver tid gældende vejledning for en erhvervsuddannelse vil være at finde i Retsinformation som er statens juridiske online informationssystem. Let adgang hertil kan bl.a. ske via ministeriets hjemmeside på web-adressen: www.uvm.dk/lov hvor links til love og regler om erhvervsuddannelserne også findes. Ministeriet vil informere skoler og faglige udvalg om nye vejledninger og ændringer i eksisterende vejledninger via e-mail, svarende til den måde ministeriet informerer på, når der udstedes nye eller ændres i eksisterende love og bekendtgørelser. Som en konsekvens af ministeriets politik om digital forvaltning vil vejledningen ikke blive trykt og derfor ikke blive distribueret i trykt form.
Uddannelsesbekendtgørelse og vejledning udarbejdes i tæt samarbejde med det faglige udvalg og udstedes af Undervisningsministeriet.