Cirkulære om aflønning m.v. af frivilligt personel i hjemmeværnet
Table of Provisions (32)
Statutory Text (32 Articles)
Kapitel 1 - Gyldighedsområde og personellets opdeling
Kapitel 1
Gyldighedsområde og personellets opdeling
§ 1. Hjemmeværnets frivillige personel opdeles med hensyn til aflønning mv. således
a. Frivilligt hjemmeværnspersonel, der i fredstid har påtaget sig en retlig forpligtelse til at stå til rådighed ud over den i Forsvarsministeriets lovbekendtgørelse nr. 803 af 20. august 2001 om lov om hjemmeværnet § 11, omhandlede tjeneste.
b. Frivilligt hjemmeværnspersonel, der er kursister på hjemmeværnets skoler og kurser eller deltager i større samlede øvelser eller lignende.
c. Frivilligt personel, der forretter tjeneste under forøget beredskab, mobilisering og krig.
Stk. 2. Frivilligt personel, der for en tidsbestemt periode antages til fuld tjeneste, er ikke omfattet af nærværende bestemmelser i ansættelsesperioden.
Kapitel 2 - Rådighedsvederlag
Kapitel 2
Rådighedsvederlag
§ 2. Det under § 1, stk. 1.a. nævnte personel, der i forhold til den i Forsvarsministeriets lovbekendtgørelse nr. 803 af 20. august 2001 om lov om hjemmeværnet, § 11, omhandlede tjeneste påtager sig den retlige forpligtelse til at stå til rådighed, kan efter de i dette kapitel nærmere fastsatte bestemmelser, ydes rådighedsvederlag.
Kapitel 3 - Øvrige vederlag
Kapitel 3
Øvrige vederlag
§ 3. Hjemmeværnskommandoen fastsætter i overensstemmelse med bestemmelserne i dette kapitel de nærmere retningslinier og betingelser for tildeling og ydelse af rådighedsvederlag.
Stk. 2. Størrelsen af rådighedsvederlaget til den enkelte fastsættes af Hjemmeværnskommandoen eller de af Hjemmeværnskommandoen udpegede myndigheder.
Stk. 3. Der kan ikke samtidig oppebæres mere end et rådighedsvederlag.
Stk. 4. Sammenhængende fravær fra tjenesten af varighed over 4 uger, dog bortset fra fravær som følge af ferie og sygdom, medfører bortfald af rådighedsvederlaget under fraværet. Under sygdom samt barsel- og adoptionsorlov bortfalder vederlaget for hver fuld kalendermåned, fraværet varer.
Stk. 5. Rådighedsvederlaget er omfattet af ferielovens bestemmelser om ydelse af feriegodtgørelse.
Stk. 6. Rådighedsvederlagets procentreguleres i henhold til Finansministeriets gældende justeringsaftale.
Stk. 7. Vederlaget udbetales månedsvis bagud.
Kapitel 4 - Godtgørelse af merudgifter
Kapitel 4
Godtgørelse af merudgifter
§ 4. Til frivilligt personel, der for en kortere tidsbestemt periode antages som instruktør og/eller hjælpere mfl., kan der ydes vederlag således (niveau april 2002)
pr. time
Instruktørvederlag
115,15 kr.
Vederlag til officials/ hjælpere
57,57 kr.
Vederlagene procentreguleres i henhold til Finansministeriets gældende justeringsaftale.
Stk. 2. Efter Hjemmeværnskommandoens nærmere bestemmelse ydes vederlag ifølge Kundgørelse for Forsvaret B.5-34 til frivilligt personel, der fungerer som censor på de af Hjemmeværnskommandoen godkendte skoler.
Stk. 3. Når frivilligt personel, der ikke er omfattet af § 1, stk. 1. a. og § 4, stk. 1. og 2. fungerer som markører ved konkurrenceskydninger samt felt- og kampskydninger eller som figuranter i forbindelse med konkurrencer mv., vil der kunne ydes
pr. dag
Markør/Figurantvederlag
55,00 kr.
Stk. 4. Til frivilligt personel, der medvirker under koncerter med hjemmeværnets musikkorps, kan der udbetales spille-penge således
pr. koncert
Spillepenge
20,00 kr.
Til det i § 1, stk. 1. a. nævnte personel kan spillepenge kun ydes mod dokumentation.
Stk. 5. Når frivilligt personel, der ikke er omfattet af § 1, stk. 1. a. og § 4, stk. 1 og 2 udfører vagttjeneste i forbindelse med hjemmeværnets udstillinger, kan der udbetales vagtpenge således
pr. time
Vagtpenge
12,00 kr.
(For nattevagt dog mindst 150,00 kr. fra lukketid til åbningstid).
Kapitel 5 - Tabt arbejdsfortjeneste
Kapitel 5
Tabt arbejdsfortjeneste
§ 5. Det under § 1, stk. 1. a. og b. nævnte personel kan efter Hjemmeværnskommandoens nærmere bestemmelser ydes godtgørelse for merudgifter i henhold til bestemmelserne i nærværende kapitel.
Forplejning og befordring
Kapitel 6 - Løn og ydelser under forøget beredskab mv.
Kapitel 6
Løn og ydelser under forøget beredskab mv.
§ 6. Såfremt hjemmeværnstjeneste medfører, at personellet forhindres i at indtage et eller flere hovedmåltider og/eller overnatte på den faste bopæl, ydes der kost og/eller logi.
Hvor kost og logi ikke kan gives ved militær foranstaltning, kan rimelige udgifter til kost og logi godtgøres efter Hjemmeværnskommandoens nærmere bestemmelse.
Stk. 2. Frivilligt personel, der anvender offentlige befordringsmidler (tog og/eller bus) under hjemmeværnstjeneste, kan mod dokumentation få godtgjort udgiften hertil, dog højst udgiften til billigste offentlige transportmiddel.
Stk. 3. Til frivilligt personel, der efter Hjemmeværnskommandoens nærmere bestemmelse anvender eget motorkøretøj under hjemmeværnstjeneste, kan ydes godtgørelse for kørsel med eget motorkøretøj efter statens sats B.
Efter Hjemmeværnskommandoens bestemmelse kan der til det i § 1, stk. 1. a. nævnte personel, der beskattes efter 60 dages reglen, ydes godtgørelse efter statens sats A.
Efter Hjemmeværnskommandoens nærmere bestemmelse kan motorordonanser meddeles tilladelse til at få godtgjort kørsel med eget motorkøretøj under øvelser efter statens sats A.
Stk. 4. Til frivilligt personel, der anvender EU-knallert, knallert eller cykel, kan der ydes godtgørelse pr. km. jf. satsreguleringscirkulæret.
Stk. 5. Til kursister på hjemmeværnets skoler og kurser kan der ydes godtgørelse for faktisk afholdte befordringsudgifter i forbindelse med rejse til og fra kursusstedet. Denne godtgørelse vil dog ikke kunne overstige et beløb svarende til billetprisen ved benyttelse af billigste offentlige transportmiddel.
Almindelig godtgørelse
Kapitel 7 - Civilt personel ansat under Forsvarsministeriet
Kapitel 7
Civilt personel ansat under Forsvarsministeriet
§ 7. Som kursist på de af hjemmeværnet godkendte skoler og kurser, der medfører overnatning, oppebærer frivilligt hjemeværnspersonel 25,00 kr. pr. påbegyndt kalenderdøgn (inkl. rejsetid) til dækning af merudgifter til småfornødenheder.
Stk. 2. Til deltagere i større samlede øvelser - dog kun såfremt tjenesten er af mindst 8 timers uafbrudt varighed, samt hvor der i anden anledning af vedkommende hjemmeværnsdistrikt eller højere myndighed sker beordring til tjeneste af mindst 8 timers uafbrudt varighed - vil der, efter Hjemmeværnskommandoens bestemmelse, kunne ydes øvelsesdeltagerne 25,00 kr. pr. påbegyndt øvelsesdøgn til dækning af merudgifter til småfornødenheder.
Stk. 3. Til det i § 1, stk. 1. a. nævnte personel kan dokumenterede merudgifter godtgøres med indtil 25,00 kr. pr. dag.
Tilskud til kaffe
Kapitel 8 - Ikrafttrædelse
Kapitel 8
Ikrafttrædelse
§ 8. Til frivilligt personel kan der i forbindelse med mødevirksomhed, hvor der ikke ydes fri kost eller kostgodtgørelse, udbetales tilskud til kaffe efter Hjemmeværnskommandoens nærmere bestemmelser. Tilskuddets størrelse fastsættes af Hjemmeværnskommandoen.
Tjenesterejser
§ 9. Når frivilligt personel efter beordring foretager enkeltstående tjenesterejser uden forbindelse med de i § 1, stk. 1 b og c nævnte tjenester, kan der - i stedet for de i §§ 6, 7 og 8 nævnte godtgørelser - ydes godtgørelse for merudgifter under tjenesterejser efter de for militære tjenestemænd gældende regler.
Tjenstlige telefonudgifter
§ 10. Til frivilligt personel mfl. kan der efter Hjemmeværnskommandoens nærmere bestemmelser ydes godtgørelse for anvendelse af privat telefon til tjenstlige samtaler.
Stk. 2. Til det i § 1, stk. 1. a. og § 4, stk. 1.og 2. nævnte personel kan godtgørelsen kun ydes mod dokumentation.
Godtgørelse til hundeførere
§ 11. Til besidderen af en hund, som anvendes i hjemmeværnstjeneste, kan der ydes godtgørelse for de med tjenesten forbundne udgifter til dækning af bl.a. forsikringer, udstyr og foder m.m. efter Hjemmeværnskommandoens bestemmelse.
§ 12. Det under § 1, stk. 1. b. nævnte personel, der er kursister på hjemmeværnets skoler og kurser eller deltager i øvelser eller lignende, kan efter Hjemmeværnskommandoens bemyndigelse ydes godtgørelse for tabt arbejdsfortjeneste mv. med indtil højeste dagpengesats.
Stk. 2. Godtgørelse for tabt arbejdsfortjeneste mv. er betinget af
at tjenesten inde for et kalenderdøgn er af mindst 8 timers uafbrudt varighed, og
at den pågældende over for vedkommende hjemmeværnsmyndighed skriftligt erklærer sit tab af arbejdsfortjeneste, herunder dettes størrelse, i vedkommende tidsrum, eller
at den pågældende over for hjemmeværnsmyndigheden skriftligt erklærer at have benyttet ferie eller fridage samt giver oplysning om størrelsen af den normale daglige arbejdsfortjeneste. Antallet af dage, for hvilke der kan ydes godtgørelse, vil her være at reducere med 1 dag.
Stk. 3. Godtgørelsen kan ikke ydes for lørdage og søndage, med mindre der foreligger dokumentation for faktisk indkomsttab. Der kan maksimalt udbetales godtgørelse for tabt arbejdsfortjeneste for 5 dage pr. uge.
Stk. 4. Skulle der foreligge særlige forhold i øvrigt, der taler for at yde godtgørelse, skal Hjemmeværnskommandoens bemyndigelse indhentes i hvert enkelt tilfælde.
§ 13. Det under § 1, stk. 1. c. nævnte frivillige personel, der forretter tjeneste under forøget beredskab, mobilisering og krig, ydes løn mv. efter regler nærmere fastsat af forsvarsministeren.
§ 14. Civilt personel under Forsvarsministeriet, der som frivilligt hjemmeværnspersonel deltager i den under § 1, stk. 1. a. og b. nævnte uddannelses- og øvelsesvirksomhed, bevarer herunder den sædvanlige lønning.
Der vil under hensyn hertil ikke kunne ydes dette personel godtgørelse for tabt arbejdsfortjeneste mv. som følge af hjemmeværnstjenesten, dog undtaget de tilfælde, hvor ferie eller fridage benyttes.
§ 15. Nærværende cirkulære træder i kraft med virkning fra 1. oktober 2002.
Stk. 2. Kundgørelse for Forsvaret B.5-35 af 9. januar 1996 samt de i tilslutning hertil udsendte skrivelser og bestemmelser ophæves.
Forsvarsministeriet, den 1. august 2002
P.M.V.
E.B.
Susan Nissen
Cirkulære om aflønning m.v. af frivilligt personel i
hjemmeværnet