Skrivelse med orientering om ændring af lov om social service, lov om hjemmeservice, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og lov om individuel boligstøtte\n(Frit valg af leverandør af personlig og praktisk hjælp m.v.)

Bilag 1

Bilag 1

Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 29. maj 2002

Forslag

til

Lov om ændring af lov om social service, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, lov om hjemmeservice og lov om individuel boligstøtte

(Frit valg af leverandør af personlig og praktisk hjælp m.v.)

§ 1

I lov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr. 844 af 24. september 2001, som ændret ved lov nr. 273 af 8. maj 2002, foretages følgende ændringer

1. § 71 affattes således

Ȥ 71. Kommunalbestyrelsen har pligt til at tilbyde

1) personlig hjælp og pleje og

2) hjælp eller støtte til nødvendige praktiske opgaver i hjemmet.

Stk. 2. Tilbuddene efter stk. 1 gives til personer, som på grund af midlertidigt eller varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer ikke selv kan udføre disse opgaver.

Stk. 3. Tilbuddene efter stk. 1 kan ikke gives som generelle tilbud efter § 65.«

2. § 73 a affattes således

»§ 73 a. Kommunalbestyrelsen har pligt til at tilbyde genoptræning til afhjælpning af fysisk funktionsnedsættelse forårsaget af sygdom, der ikke behandles i tilknytning til en sygehusindlæggelse.

Stk. 2. Kommunen sørger for tilbud om hjælp til at vedligeholde fysiske eller psykiske færdigheder til personer, som på grund af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer har behov herfor.«

3. Efter § 74 indsættes

»Kvalitetsstandarder

§ 2

I lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, jf. lovbekendtgørelse nr. 267 af 12. april 2000, som ændret senest ved § 52 i lov nr. 145 af 25. marts 2002, foretages følgende ændring

1. § 9 a, stk. 2, affattes således

»Stk. 2. Opholdskommunen har ret til refusion efter stk. 1, jf. § 128 a i lov om social service, når en person er flyttet til et tilsvarende tilbud i en anden kommune eller amtskommune efter følgende bestemmelser

1) § 92, stk. 3, i lov om social service,

§ 3

I lov om individuel boligstøtte, jf. lovbekendtgørelse nr. 62 af 31. januar 2001, som ændret ved § 5 i lov nr. 285 af 25. april 2001 og lov nr. 147 af 25. marts 2002, foretages følgende ændringer

1. § 76, stk. 1, affattes således

»Hvis en person i medfør af § 58 a i lov om almene boliger og støttede private andelsboliger m.v. får anvist en bolig med kommunal anvisningsret eller en bolig anvist efter lovens § 143 e i en anden kommune, kan opholdskommunen kræve sin nettoudgift til boligstøtte refunderet af den tidligere opholdskommune.«

2. § 76, stk. 2, affattes således

»Stk. 2. Hvis en person i medfør af § 58 a i lov om almene boliger og støttede private andelsboliger m.v. får anvist en bolig med amtskommunal anvisningsret i en anden kommune, kan den amtskommune, hvor boligen er beliggende, kræve sin nettoudgift til boligstøtte, jf. § 75 a, refunderet af den tidligere opholdsamtskommune.«

§ 4

I lov om hjemmeservice, jf. lovbekendtgørelse nr. 158 af 1. marts 2000, som ændret ved lov nr. 120 af 18. marts 2002, foretages følgende ændring

1. § 8, stk. 4, ophæves.

§ 5

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2002. §§ 75 c-75 e i lov om social service, jf. denne lovs § 1, nr. 4, træder dog først i kraft den 1. januar 2003. Kommunalbestyrelsen i den enkelte kommune kan beslutte, at bestemmelserne nævnt i 2. pkt. skal have virkning fra et tidligere tidspunkt end den 1. januar 2003.

Stk. 2. En kommunalbestyrelse, der senest dagen efter denne lovs bekendtgørelse i Lovtidende har indgået kontrakt med en privat leverandør om hel eller delvis levering af personlig og praktisk hjælp efter § 71 i lov om social service, kan, for så vidt angår de ydelser, der er omfattet af kontrakten, fravige bestemmelserne i § 75 c, stk. 1-5, jf. stk. 7, i lov om social service, jf. denne lovs § 1, nr. 4, indtil kontraktperiodens udløb, dog senest indtil den 1. juli 2004.

§ 58 a i lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v. eller

3) § 140 i lov om social service.«

§ 74 a. Socialministeren fastsætter regler om kvalitetsstandarder, hvori kommunalbestyrelsen bl.a. skal redegøre nærmere for de beslutninger, der er truffet om indhold, omfang og udførelse af hjælp efter §§ 71 og 73 a samt om opfølgningen på disse beslutninger.«

4. § 75 ophæves, og i stedet indsættes

»Afgørelse m.v.

§ 75 e bemyndiger socialministeren til at fastsætte regler for, hvornår kommunalbestyrelsen kan undtages fra forpligtelsen i § 75 c. Bestemmelsen vil i overensstemmelse med bemærkningerne til ændringsforslaget blive anvendt til at fastsætte regler, hvorefter kommunalbestyrelsen kan vælge at begrænse antallet af leverandører, ved i stedet at skabe valgfrihed gennem en udbudsforretning. Den kommunale leverandør vil i givet fald skulle byde ind på opgaverne på samme vilkår som eventuelle private leverandører. De kommunale myndigheder vil efter udbuddet skulle vælge de økonomisk mest fordelagtige leverandører til at varetage opgaverne. De kommunale myndigheder skal herefter indgå kontrakt med de valgte leverandører. Kontrakterne kan højst løbe over en periode på to år, hvorefter opgaverne enten skal bringes i udbud igen, eller der skal lukkes op for kvalificerede leverandører i overensstemmelse med hovedreglen i § 75 c.

De kommunale myndigheder vælger selv, om de ønsker at bringe løsningen af alle typer af opgaver (personlig pleje, madordning og anden praktisk hjælp) i udbud, eller om eksempelvis kun den praktiske hjælp skal bringes i udbud. De kommunale myndigheder kan ligeledes vælge om løsningen af opgaverne skal bringes i udbud i hele kommunen, eller kun i et eller flere distrikter. Hovedreglen i servicelovens § 75 c om, at de kommunale myndigheder har pligt til at indgå kontrakt med alle kvalificerede leverandører, vil gælde for den eller de ydelsestyper henholdsvis geografiske områder, der ikke omfattes af udbuddet.

Hvis de kommunale myndigheder ønsker at bringe den personlige pleje i udbud, skal også levering af ydelserne i plejehjem og lignende boligenheder med i udbuddet. De leverandører, der ønsker at byde på den personlige pleje, skal således alle have samme mulighed for at byde på levering af alle ydelser, personlig og praktisk hjælp, i én eller flere af plejeboligenhederne i kommunen. Der vil fortsat kun skulle være en leverandør i hver plejeboligenhed, men det skal være de almindelige konkurrenceregler der afgør, hvilken af de interesserede leverandører, der får kontraktsmæssig ret til at levere ydelserne.

En leverandør, der ønsker at byde ind på levering af ydelserne i en plejeboligenhed, vil være forpligtet til også at byde på levering af personlig pleje til hjemmehjælpsmodtagere i eget hjem i kommunen/distriktet. Leverandørerne vil dog også kunne vælge alene at byde på levering af personlig pleje til hjemmehjælpsmodtagere i eget hjem.

Efter en udbudsforretning vil der skulle være to til fem leverandører af personlig pleje, to til fem leverandører af praktisk hjælp og minimum fem leverandører indenfor madordningen. Hvis dette mål ikke kan nås gennem udbudsforretningen, skal de kommunale myndigheder i stedet lade hovedreglen gælde, så de kvalificerede leverandører i stedet får adgang til at tilbyde deres ydelser til hjemmehjælpsmodtagerne i kommunen efter servicelovens § 75 c.

Som nævnt vil ovenstående blive indarbejdet i en bekendtgørelse, der udstedes af socialministeren inden bestemmelsernes ikrafttrædelse. Bekendtgørelsen vil desuden indeholde de nærmere retningslinier for udfærdigelse af kvalitets- og priskrav, udfærdigelse og opdatering af informationsmateriale, retningslinier for indgåelse af aftaler med leverandører og hjemmehjælpsmodtagere m.v. Bekendtgørelsen vil endvidere indeholde nærmere regler for udbud, herunder krav til udvælgelse af leverandører, betingelser for opdeling af udbuddet i distrikter og ydelser, samt bestemmelser om dispensationsmuligheder, klageadgang m.v.

Socialministeriet vil i juni 2002 sende et udkast til en vejledende metode til fastsættelse af en pris- og kvalitetskrav til leverandører i høring hos alle landets kommuner. Høringen skal for det første tjene til at give landets kommuner en tidlig inspiration til mulige principper for beregning af priserne på de kommunale leverandørydelser inden for områderne personlig- og praktisk hjælp. For det andet vil de kommunale tilbagemeldinger indgå i arbejdet med at fastlægge de nærmere regler for opgørelse af kommunernes kvalitets- og priskrav til de offentlige og private leverandører.

Med lovændringen udvides hjemmehjælpsmodtagernes valgmuligheder i den allerede eksisterende ret til selv at udpege en person til at udføre hjælpen. Fra. 1. juli 2002 , gælder ordningen både personlig pleje og praktisk hjælp. Ansvaret for at godkende og indgå aftale med den udpegede person påhviler fortsat de kommunale myndigheder.

Ad. 3. Frit valg af ældre- og plejebolig, samt ret til fælles bolig med ægtefælle, samlever m.v., herunder refusion af boligstøtte

Det frie boligvalg for ældre og personer med handicap omfatter alle relevante botilbud, både ældre-/plejeboliger, der reguleres efter almenboligloven, og plejehjem og beskyttede boliger, der reguleres efter § 140 i serviceloven. Socialministeren vil administrativt fastsætte regler for frit valg af plejehjem og beskyttede boliger, der svarer til reglerne i økonomi- og erhvervsministerens vedtagne lovforslag, L 119.

Med lovændringerne indføres en ret for primært ældre og personer med handicap til frit valg af ældre-/plejebolig, beskyttet bolig og plejehjemsplads inden for og på tværs af kommunegrænserne. Det er forsat en betingelse for at kunne få et botilbud i en anden kommune, at den pågældende af såvel fraflytnings- som tilflytningskommunen vurderes at have behov for det botilbud, der søges om.

Lovændringen medfører at ægtepar og samlevende får ret til at blive boende sammen, når den ene ægtefælle eller samlever bliver visiteret til en ældre-/plejebolig eller plejehjemsplads. Hvis et ægtepar eller et samlevende par ønsker at blive boende sammen, skal de kommunale myndigheder derfor tilbyde den visiterede part en bolig egnet til to personer. Den efterlevende ægtefælle eller samlever får ligeledes ret til at blive boende, så længe den pågældende måtte ønske det.

Da det friere boligvalg visse steder vil kunne give anledning til forøget efterspørgsel efter ældreboliger m.v., skal der i kommunerne etableres et ventelistesystem. Tildeling af bolig skal herefter ske efter behov. Hvis der i øvrigt ikke skønnes at være væsentlige forskelle i de ventendes behov, vil tildeling af bolig ske efter anciennitet på ventelisten.

I det omfang tilstrømningen af borgere fra andre kommuner er en afgørende hindring for, at kommunen kan opfylde sin forpligtelse til at sikre botilbud til egne borgere, gives der adgang for kommunalbestyrelsen til at beslutte, at borgere fra andre kommuner skal afslås optagelse på venteliste. Hvis ønsket om flytning over kommunegrænsen er begrundet i hensyn til pårørende eller religiøse forhold m.v., kan kommunen dog ikke afvise at optage personen på venteliste. Det skal i denne forbindelse understreges, at en kommune ikke vil kunne afslå at optage ægtefælle eller samlever på ventelisten, hvis pågældendes ægtefælle eller samlever er optaget på denne venteliste, og parret ønsker fortsat at bo sammen.

For at sikre gennemsigtighed i forbindelse med frit valg af ældre-/plejebolig m.v., skal kommunerne udarbejde informationsmateriale. Informationsmaterialet skal være tilgængeligt for borgere i og uden for kommunen.

Økonomi- og erhvervsministeren og socialministeren vil administrativt fastsætte nærmere retningslinier for kommunernes adgang til i særlige tilfælde at afslå borgere fra andre kommuner optagelse på venteliste, kommunernes etablering af ventelistesystem samt udarbejdelse af informationsmateriale.

Ad 4. Præcisering af retskravet på personlig og praktisk hjælp.

Med indførelsen af den nye § 75 b i serviceloven indskærpes de kommunale myndigheders ansvar for og pligt til at sikre, at de afgørelser, der er truffet om personlig og praktisk hjælp, også efterleves i praksis, og at hjemmehjælpsmodtagerne dermed får den hjælp, de har krav på.

De ydelser, der er truffet afgørelse om, skal som udgangspunkt altid leveres i overensstemmelse med de aftaler, der på baggrund af afgørelsen er indgået mellem myndigheden og leverandøren og mellem leverandøren og hjemmehjælpsmodtageren. De kommunale myndigheder pålægges derfor en konkret forpligtelse til at sikre, at afgørelsen under alle omstændigheder effektueres. I praksis betyder de nye regler, at de kommunale myndigheder skal skabe et beredskab, der kan sikre, at borgeren ad anden vej, og indenfor rimelig tid, får den hjælp, han eller hun har krav på, hvis de oprindelige aftaler om levering af hjælpen rent undtagelsesvist ikke kan overholdes. Forpligtelsen indskærpes ad tre veje. For det første ved at de kommunale myndigheder pålægges en pligt til i forbindelse med afgørelsen om hjælpen at tage stilling til med hvilken frist, der skal ydes erstatningshjælp, hvis den oprindelige aftale om levering af hjælpen ikke kan overholdes. For det andet ved at de kommunale myndigheder forpligtes til at oplyse, hvilken myndighedsperson hjemmehjælpsmodtageren kan kontakte, hvis der opstår problemer med leveringen af hjælpen. Og endeligt for det tredje ved at de kommunale myndigheder forpligtes til at lade spørgsmål om leverancesikkerhed og erstatningshjælp indgå i de kontrakter, der indgås med leverandørerne af hjælpen, og i de konkrete aftaler, der træffes om levering af hjælpen i forhold til den enkelte hjemmehjælpsmodtager.

Formålet med lovændringen er at øge hjemmehjælpsmodtagernes retssikkerhed, og skabe en øget sikkerhed for, at alle hjemmehjælpsmodtagere får den hjælp, der er truffet afgørelse om, og som de derfor har krav på at modtage.

Ad 5. Fleksibel hjemmehjælp

Med indførelsen af den nye § 75 e i serviceloven udvides den eksisterende mulighed for fleksibilitet i hjemmehjælpen. I de gældende regler er det alene modtagere af praktisk hjælp, der har adgang til at bytte eller erstatte de tildelte ydelser med andre ydelser. Bytteretten er endvidere begrænset til at gælde »i særlige tilfælde«. Fleksibiliteten udvides nu således, at der bliver en generel ret for modtageren af hjælpen til at bytte til andre ydelser, ligesom retten udvides til også at omfatte den personlige pleje. Hvis modtageren af hjælp ønsker at bytte mellem personlig og praktisk hjælp forudsætter det dog, at der er tildelt begge ydelsesformer. En borger, der alene modtager praktisk hjælp, kan således ikke bytte til ydelser indenfor personlig pleje.

Bytteretten skal holdes indenfor den forventede tidsramme, som den kommunale myndighed har afsat til at udføre de behovsbestemte ydelser, der er truffet afgørelse om. Samtidig ændres der ikke på kommunalbestyrelsens ansvar for at sikre, at der ydes den hjælp, der er nødvendig ud fra den enkelte modtagers behov. Derfor forudsættes det, at det fortsat er den enkelte hjemmehjælper, der i den konkrete situation fagligt vurderer, hvorvidt det er forsvarligt at fravælge de tildelte ydelser til fordel for andre ydelser. Er der tvivl om denne vurdering, skal hjemmehjælperen tage udgangspunkt i den konkrete afgørelse og yde hjælp i overensstemmelse med dennes ordlyd.

Da afgørelsen og dermed ydelserne skal afspejle det konkrete behov for hjælp, den enkelte har, vil der være en formodning for, at borgeren oftest vil ønske at modtage de tildelte ydelser. Såfremt borgeren vedvarende fravælger visiterede ydelser, skal myndigheden derfor vurdere, om der er sammenhæng mellem behovet og afgørelsen, og om der er grundlag for at ændre afgørelsen.

Ad 6. Præcisering af Økonom- og Erhvervsministeriets regler om statstilskud til hjemmeservice

I lov om hjemmeservice er § 8, stk. 4 ophævet. Denne ændring har økonomi- og erhvervsministeren ønsket foretaget for at præcisere og tydeliggøre, at staten alene yder tilskud til forbrugeres køb af hjemmeservice, som det fremgår af lovens § 2, stk. 1. Det er ikke lovligt for kommunerne at bruge hjemmeserviceordningen som led i kommunernes forpligtelse overfor borgerne i henhold til den sociale lovgivning. Eventuelle spørgsmål kan rettes til Økonomi- og Erhvervsministeriet.

Socialministeriet, den 29. maj 2002

Leif Sondrup

§ 75 h. Ud over pligten til løbende at følge op på enkeltsager, jf. § 113, har kommunalbestyrelsen pligt til at føre tilsyn med, at de kommunale opgaver efter §§ 71 og 73 a løses i overensstemmelse med de afgørelser, kommunen har truffet efter disse bestemmelser og i henhold til kommunalbestyrelsens vedtagne kvalitetsstandarder, jf. § 74 a.

Stk. 2. Som led i tilsynsforpligtelsen efter stk. 1 skal kommunalbestyrelsen hvert år foretage mindst ét anmeldt og ét uanmeldt tilsynsbesøg i plejehjem m.v., jf. § 140, i plejeboligbebyggelser, der er omfattet af lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v. eller lov om boliger for ældre og personer med handicap, og i andre tilsvarende boligenheder i kommunen. Tilsynet omfatter indsatsen over for de beboere og lejere, der modtager kommunale serviceydelser. Tilsynet skal ligesom de øvrige kommunale myndighedsopgaver på området udføres af personer, der alene varetager kommunale myndighedsopgaver. Tilsynet må ikke varetages af leverandører eller personer, der udfører opgaver på området.

Stk. 3. Efter hvert tilsynsbesøg udarbejder kommunalbestyrelsen en tilsynsrapport til brug for opfølgningen på tilsynsbesøget. Tilsynsrapporterne offentliggøres og sendes til høring i bruger- og pårørenderådet, jf. § 112 a, samt i det kommunale ældreråd, jf. § 30 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område. Den enkelte bruger eller pårørende skal endvidere have tilbud om løbende at få tilsendt tilsynsrapporterne. Kommunalbestyrelsen har pligt til på anmodning fra bruger- og pårørenderådet eller det kommunale ældreråd at tilbyde det pågældende råd en mundtlig præsentation og drøftelse af tilsynsrapporterne.

Stk. 4. Mindst én gang årligt udarbejder og offentliggør kommunalbestyrelsen en samlet redegørelse om tilsynet efter stk. 2 og 3 samt om det sundhedsfaglige tilsyn efter § 6 a i lov om embedslægeinstitutioner m.v. Redegørelsen skal endvidere indeholde en opgørelse over, hvad der i forbindelse med tilsynet er blevet afdækket om sammenhængen mellem de ydelser, der er truffet afgørelse om, og de faktisk leverede ydelser. Redegørelsen offentliggøres og sendes til høring i bruger- og pårørenderådet, jf. § 112 a, samt i det kommunale ældreråd. Kommunalbestyrelsen drøfter herefter redegørelsen på et møde med henblik på opfølgning af tilsynet.«

5. § 81, stk. 1, affattes således

»Amtskommunen yder hjælp efter §§ 71-73 a, 74, 75, 78, 79 og 86 til personer, der har ophold i amtskommunale boformer efter §§ 92-94 eller boliger efter § 115, stk. 4, jf. § 105, stk. 2, i lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v., såfremt boligen er oprettet af eller efter aftale med amtskommunen.«

6. § 92, stk. 3, affattes således

»Stk. 3. Personer, som modtager tilbud efter stk. 1, og som ønsker at flytte til en anden amtskommune, har ret til et tilsvarende tilbud i en anden amtskommune. Det er en forudsætning, at den pågældende opfylder betingelserne for at blive optaget i både fraflytningsamtskommunen og tilflytningsamtskommunen.«

7. I § 92 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke

»Stk. 4. Retten til frit valg efter stk. 3 omfatter ret til, at ens ægtefælle, samlever eller registrerede partner fortsat kan indgå i husstanden. Hvis en person ønsker, at en ægtefælle, samlever eller registreret partner fortsat skal indgå i husstanden, skal det tilbud, der gives efter stk. 1, være egnet til to personer. Hvis den pågældende person med handicap eller sindslidelse, jf. stk. 3, dør, har den efterlevende person ret til at blive boende.«

Stk. 4 bliver herefter stk. 5.

8. § 110 ophæves, og før § 110 a indsættes følgende overskrift

»Kvalitetsstandarder«.

9. § 113 a ophæves.

10. Efter § 128 indsættes

»§ 128 a. For personer, der er fyldt 67 år, og som har ophold i boformer efter § 92 eller § 140 eller efter § 5 i lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v., afholdes opholdskommunens udgifter til hjælp efter denne lov af den tidligere opholdskommune, jf. § 9 a i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.«

11. § 149 affattes således

»§ 149. Forslag om revision af § 75 g og § 81, stk. 2, fremsættes for Folketinget senest i folketingsåret 2003-04.«

12. Efter § 149 indsættes som ny paragraf

»§ 150. Forslag til revision af §§ 71, 73 a, 75-75 f og 75 h fremsættes for Folketinget i første halvdel af folketingsåret 2004-05.«

§ 75. Kommunen træffer afgørelse om tildeling af personlig hjælp og pleje m.v. efter dette kapitel. Kommunen behandler anmodninger om hjælp efter § 71 ved en konkret, individuel vurdering af behovet for hjælp til de opgaver, som modtageren ikke selv kan udføre. Ved vurderingen af behovet for hjælp skal kommunen tage stilling til alle anmodninger om hjælp fra ansøgeren.

Stk. 2. Tilbuddene om hjælp efter § 71 skal bidrage dels til at vedligeholde fysiske eller psykiske færdigheder, dels til at afhjælpe væsentlige følger af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer. Tilbuddene skal løbende tilpasses modtagerens behov.

Stk. 3. Tilbud efter § 73 a gives efter en konkret, individuel vurdering af træningsbehovet. Genoptræningstilbud efter § 73 a, stk. 1, gives med henblik på så vidt muligt at bringe personen op på det funktionsniveau, som den pågældende havde inden sygdommen. Tilbud efter § 73 a, stk. 2, gives til personer, som har brug for en individuel træningsindsats med henblik på at kunne vedligeholde fysiske eller psykiske færdigheder.

§ 75 a. Afgørelsen skal meddeles ansøgeren skriftligt og skal være ledsaget af en skriftlig begrundelse. Af afgørelsen skal det fremgå, hvilke af ansøgerens anmodninger om hjælp kommunen har kunnet eller ikke har kunnet imødekomme, jf. § 75, stk. 1, samt hvilke krav der stilles til leverancesikkerheden i forbindelse med effektueringen af afgørelsen, jf. § 75 b, stk. 1.

Stk. 2. Til brug for afgørelsen efter stk. 1 udarbejder kommunen et skema. Skemaet skal som minimum indeholde oplysninger om, hvilke opgaver hjælpen omfatter, formålet med hjælpen, og for hvilken periode hjælpen gives. Skemaet udfyldes i samarbejde med ansøgeren og udleveres til ansøgeren som supplement til afgørelsen.

Stk. 3. For beboere i plejehjem m.v., jf. § 140, lejere i plejeboligbebyggelser, der er omfattet af lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v. eller lov om boliger for ældre og personer med handicap, og lejere i tilsvarende boligenheder skal skemaet efter stk. 2 endvidere indeholde oplysninger om den samlede plan for pleje- og omsorgsindsatsen for ansøgeren. 1. pkt. omfatter alene de beboere og lejere i de nævnte boligformer, der modtager kommunale serviceydelser. Skemaet udfyldes i samarbejde med ansøgeren, nærmeste pårørende eller anden nærtstående og eventuelt ansøgerens egen praktiserende læge. Skemaet udleveres til ansøgeren i forbindelse med afgørelsen.

§ 75 b. Hjælp efter §§ 71 og 73 a skal leveres i overensstemmelse med den afgørelse, kommunen har truffet efter §§ 75 og 75 a. Kommunalbestyrelsen skal sørge for, at den tildelte hjælp efter § 71 leveres inden for en rimelig frist, hvis leverandøren ikke kan overholde de aftaler, der i forbindelse med afgørelsen efter § 75, stk. 1, er indgået om levering af hjælpen.

Stk. 2. Kommunen skal i forbindelse med afgørelsen om hjælp efter § 71 oplyse modtageren af hjælpen om, hvilken person der på myndighedens vegne kan kontaktes, hvis den tildelte hjælp ikke leveres i overensstemmelse med afgørelsen.

Tilrettelæggelse og levering af hjælpen

§ 75 c. Kommunalbestyrelsen skal fastsætte og offentliggøre de kvalitets- og prismæssige krav, der stilles til leverandører af personlig og praktisk hjælp efter § 71, jf. § 74 a, herunder hvilket beredskab der, jf. § 75 b, stk. 1, kræves af leverandørerne for at sikre, at de afgørelser, der er truffet efter § 71, kan effektueres.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen har pligt til at godkende og indgå kontrakt med enhver leverandør, der opfylder kravene i stk. 1, jf. dog stk. 7.

Stk. 3. En privat leverandør, der har indgået kontrakt med en eller flere kommuner, jf. stk. 1 og 2, anses som udgangspunkt for generelt kvalificeret til at udføre opgaver efter § 71. Kommunalbestyrelsen kan dog afvise at indgå kontrakt med leverandøren, hvis dennes kvalifikationer ikke opfylder den pågældende kommunalbestyrelses kvalitetskrav m.v., jf. stk. 1. Kommunalbestyrelsen skal skriftligt informere leverandørerne om baggrunden for, at der ikke kan indgås kontrakt.

Stk. 4. En person, der er berettiget til hjælp eller støtte efter § 71, jf. § 75, stk. 1, skal vælge, hvilken af de efter stk. 2 godkendte leverandører der skal udføre hjælpen. Til brug herfor skal kommunalbestyrelsen i samarbejde med de godkendte leverandører udarbejde informationsmateriale om leverandørerne. Det udarbejdede informationsmateriale skal i forbindelse med afgørelsen, jf. § 75, stk. 1, udleveres til de personer, der er tilkendt hjælp efter § 71. Når informationsmaterialet i forbindelse med indgåelse eller opsigelse af kontrakter med leverandører, jf. stk. 2, udarbejdes eller revideres, skal personer, der modtager hjælp efter § 71, have det nye informationsmateriale udleveret.

Stk. 5. Kommunalbestyrelsen skal indgå skriftlig aftale med den valgte leverandør om udførelsen af den hjælp, der er truffet afgørelse om efter § 75, stk. 1, om leverancesikkerhed efter § 75 b, stk. 1, samt om betaling m.v.

Stk. 6. En person, som er berettiget til hjælp eller støtte efter § 71, kan vælge selv at udpege en person til at udføre opgaverne. Den udpegede person skal godkendes af kommunen, som herefter skal indgå kontrakt med den pågældende om omfang og indhold af opgaverne, leverancesikkerhed, jf. § 75 b, stk. 1, samt om betaling m.v.

Stk. 7. Socialministeren fastsætter regler for opgørelse, offentliggørelse m.v. af de kommunale kvalitets- og priskrav efter stk. 1, samt regler for, hvornår kommunalbestyrelsen kan undtages fra pligten til at indgå kontrakt, jf. stk. 2.

§ 75 d. Bestemmelserne i § 75 c omfatter ikke beboere i plejehjem m.v., jf. § 140, lejere i plejeboligbebyggelser, der er omfattet af lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v. eller lov om boliger for ældre og personer med handicap, og lejere i tilsvarende boligenheder.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal fastsætte og offentliggøre de kvalitetskrav, der stilles til leverandører af kommunale serviceydelser til de i stk. 1 nævnte persongrupper, jf. § 74 a. Hvis kommunalbestyrelsen har ansvaret for andre dele af driften af de i stk. 1 nævnte boliger, skal kommunalbestyrelsen endvidere fastsætte og offentliggøre de kvalitetskrav, der stilles i forbindelse med varetagelsen af disse opgaver.

Stk. 3. Socialministeren fastsætter regler for opgørelse, offentliggørelse m.v. af de kommunale kvalitetskrav efter stk. 2.

§ 75 e. Den kommunale myndighed kan fravige bestemmelserne i § 75 c, stk. 1-5, jf. stk. 7, og § 75 d, hvis kommunalbestyrelsen på anden måde, under hensyntagen til de konkurrenceretlige regler, sikrer valgfrihed mellem forskellige leverandører af hjælp efter § 71. Socialministeren fastsætter nærmere regler herom.

§ 75 f. Personer, der modtager hjælp efter § 71, kan vælge en helt eller delvis anden hjælp end den, der er truffet afgørelse om, jf. §§ 75 og 75 a. En tilkendt ydelse, der fravælges efter 1. pkt., kan ikke efterfølgende kræves leveret efter § 75 b, stk. 1.

Klage, opfølgning og tilsyn

§ 75 g. En klage over en afgørelse om hjælp efter §§ 71 og 72 kan først indbringes for det sociale nævn, når

1) klagen har været behandlet af klagerådet, jf. § 34, stk. 1, nr. 1, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, og

2) kommunalbestyrelsen har taget stilling til klagerådets indstilling.

Skrivelse med orientering om ændring af lov om social service, lov om hjemmeservice, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og lov om individuel boligstøtte

(Frit valg af leverandør af personlig og praktisk hjælp m.v.)

(Til samtlige kommuner m.fl.)

Folketinget har den 29. maj 2002 vedtaget L 130 Forslag til lov om ændring af lov om social service, lov om hjemmeservice, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og lov om individuel boligstøtte (Frit valg af leverandør af personlig og praktisk hjælp m.v.).

Loven træder i kraft den 1. juli 2002. Bestemmelserne om frit leverandørvalg (§§ 75 c-75 e) træder dog først i kraft den 1. januar 2003.

Lovforslaget, som vedtaget ved 3. behandlingen d. 29. maj 2002, vedlægges.

Lovforslaget med bemærkninger, herunder ændringsforslag, kan bl.a. ses på

1. Socialministeriets hjemmeside www.sm.dk - se under lovgivning.

2. Folketingets hjemmeside www.folketinget.dk - se under dokumenter - Lovforslag fordelt på ministerområde - Socialministeriet vedtagne lovforslag.

Ændringerne vedrører

1. Ny struktur på servicelovens bestemmelser om tilbud primært målrettet ældre

2. Frit valg af leverandør af personlig og praktisk hjælp

3. Frit valg af ældre- og plejebolig, samt ret til fælles bolig med ægtefælle, samlever m.v., herunder refusion af boligstøtte

4. Præcisering af retskravet på personlig og praktisk hjælp

5. Fleksibel hjemmehjælp

6. Præcisering af Økonomi- og Erhvervsministeriets regler om statstilskud til hjemmeservice.

Ad. 1. Ny struktur på servicelovens bestemmelser om tilbud primært målrettet ældre.

Lovændringen medfører en ny opbygning af kapitel 14 i serviceloven, så bestemmelserne om tilbud målrettet ældre nu samles i en opsætning, hvor de forskellige elementer i ældreplejen præsenteres i sammenhæng: Kommunalbestyrelsens ansvar for at tilbyde ydelser è kommunalbestyrelsens fastlæggelse af politiske målsætninger for indsatsen samt operationaliseringen af disse målsætninger i kvalitetsstandarderne for ældreområdet è de kommunale myndigheders deraf afledte, konkrete afgørelser om hjælpens art og omfang è tilrettelæggelsen og udførelsen af hjælpen herunder de kommunale myndigheders kontrakter med leverandørerneè opfølgning, tilsyn og klageadgang. Endvidere samles bestemmelserne om særskilte træningstilbud nu i én bestemmelse, § 73 a.

Hensigten med den nye struktur i det regelsæt, der sætter rammerne for den kommunale indsats på ældreområdet, er at gøre det mere synligt for alle - borgerne, de kommunale myndighedsansvarlige og leverandørerne/medarbejderne i ældresektoren at der er og skal være en direkte sammenhæng mellem de overordnede ældrepolitiske målsætninger og beslutninger, der vedtages af kommunalbestyrelsen, de afgørelser, der træffes af de myndighedsansvarlige i den kommunale administration, og den hjælp, leverandørerne yder til den enkelte bruger/borger.

Ad. 2. Frit valg af leverandør af personlig og praktisk hjælp.

Med indførelsen af §§ 75 c og 75 e i serviceloven pålægges de kommunale myndigheder i alle landets kommuner en forpligtelse til at give adgang for kvalificerede private leverandører af personlig og praktisk hjælp, og dermed skabe grundlag for, at hjemmehjælpsmodtagerne kan få valgfrihed mellem forskellige leverandører.

Det er en forudsætning for valgfriheden at der klart kan skelnes mellem den kommunale myndighedsopgave og den kommunale leverandøropgave, så de reelle udgifter til leverandørvirksomheden kan gøres op, og der kan skabes lige konkurrencevilkår for private og kommunale leverandører. Det er ligeledes en forudsætning, at de kommunale myndigheder fastsætter og offentliggør de kvalitetskrav, der stilles til leverandører af personlig og praktisk hjælp i kommunen. Der skal som minimum opgøres selvstændige kvalitetskrav for den personlige pleje, for madordningen og for den øvrige praktiske hjælp (rengøring m.v.).

Det er den enkelte kommunalbestyrelses ansvar at sikre, at disse forudsætninger er opfyldt. Herefter kan kommunalbestyrelsen vælge mellem to veje til at skabe den ønskede valgfrihed.

Efter hovedreglen i § 75 c skal de kommunale myndigheder offentliggøre såvel pris- som kvalitetskrav til leverandørerne. De kommunale myndigheder skal herefter indgå kontrakt med alle leverandører, der opfylder disse krav, og som ønsker adgang til at tilbyde deres ydelser til hjemmehjælpsmodtagerne i kommunen. Kvalitetskravene skal være ens for alle leverandører kommunale såvel som private og skal bl.a. indeholde lovgivningsmæssige og kommunalpolitiske krav til ældreplejen, eksempelvis beslutninger om serviceniveau, værdier i ældreplejen, leverancesikkerhed, arbejdsmiljø, uddannelse m.m.

De kommunale myndigheder skal, i samarbejde med de godkendte leverandører, udarbejde informationsmateriale om leverandørerne. Informationsmaterialet, der løbende skal opdateres, hvis der sker ændringer i leverandørkredsen, skal udleveres til modtagerne af personlig og praktisk hjælp, og skal danne grundlag for deres valg af leverandør.

Beboere i plejehjem og lignende boligenheder er ikke omfattet af det frie leverandørvalg. Der vil således også efter lovens ikrafttrædelse kun skulle være én leverandør i hver plejeboligenhed. Da levering af ydelser i plejehjem og lignende boligenheder er omfattet af Indenrigs- og Sundhedsministeriets regler om udfordringsret, vil de kommunale myndigheder dog også skulle fastsætte og offentliggøre de kvalitetskrav, der stilles til leveringen af serviceydelser til beboere i disse boligenheder.