Legislator Case Law & Legislation
C20020923254 DK

Deltagervilkår under AMU - Meddelelse nr 2/2002

1 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (1 Articles)

Skrivelse 2002 9232 Historic

Deltagervilkår under AMU

Meddelelse nr. 2/2002

Vedrørende: Bekendtgørelse nr. 1376 af 20. december 2000 om deltagervilkår og betalingsordninger ved deltagelse i arbejdsmarkedsuddannelser.

Emne: Adgang for særlige grupper/"gråzone-personer".

På foranledning af nogle henvendelser fra uddannelsesstederne skal ministeriet henlede uddannelsesstedernes opmærksomhed på, at personer, som ikke er dagpengeberettigede og som ikke oppebærer kontanthjælp (gråzone-personer), kan få adgang til en arbejdsmarkedsuddannelse.

Gråzone-personkredsen omfatter bl.a. førtidspensionister, efterlønsmodtagere m. fl.

Der er dog en forudsætning for at få adgang, at personen tilhører målgruppen for arbejdsmarkedsuddannelserne, og i øvrigt opfylder adgangsbetingelserne i bekendtgørelsens kapitel 1-3.

Det er ligeledes en betingelse, at ansøgeren kan dokumentere at tilhøre arbejdsstyrken og at uddannelsen er erhvervsrelevant på kortere sigt.

Eksempelvis bør en ansøgning om et PC-kursus ikke imødekommes, såfremt uddannelsen alene skal dække private og rent personlige behov.

Kursistmeddelelse nr. 6/2000 ophæves.

Med venlig hilsen

Birte Groes-Petersen

fuldmægtig

Undervisningsministeriet, den 30. maj 2002

Birte Groes-Petersen

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →