Legislator Case Law & Legislation
C20020907054 DK

Skrivelse med orientering om lov om individuel boligstøtte

4 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (4 Articles)

Skrivelse 2002 9070 Valid

Bilag 1

Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 19. marts 2002

Forslag

til

Lov om ændring af lov om individuel boligstøtte

(Refusion for boliger til flygtninge)

Skrivelse 2002 9070 Valid

§ 1

I lov om individuel boligstøtte, jf. lovbekendtgørelse nr. 62 af 31. januar 2001, som ændret ved § 5 i lov nr. 285 af 25. april 2001, foretages følgende ændringer

1. Overalt i loven ændres »By- og boligministeren« til: »Socialministeren « og »by- og boligministeren« til: »socialministeren «.

2. I § 75 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke

»Stk. 4. Erhverver kommunen en bolig med henblik på udlejning til den i § 65 nævnte personkreds, refunderer staten 100 pct. af kommunens løbende udgifter vedrørende boligen fra det tidspunkt, hvor boligen er til rådighed til udlejning, og indtil udlejning sker. Det beløb, der refunderes, kan dog ikke overstige den normale leje for sædvanlige lejligheder af tilsvarende størrelse, jf. § 11, stk. 1. Ejer en kommune en bolig, og træffer kommunalbestyrelsen beslutning om, at boligen skal anvendes til udlejning til den i § 65 nævnte personkreds, refunderer staten tilsvarende kommunens udgifter fra det tidspunkt, hvor boligen er til rådighed til udlejning, og indtil udlejning sker.«

Stk. 4 bliver herefter stk. 5.

3. I § 75, stk. 4, der bliver stk. 5, ophæves 2. og 3. pkt.

Skrivelse 2002 9070 Valid

§ 2

Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Stk. 2. § 1, nr. 2, har virkning for statsrefusion vedrørende udgifter fra og med budgetåret 2002.

Skrivelse 2002 9070 Valid

Skrivelse med orientering om lov om individuel boligstøtte

(Samtlige kommuner)

Folketinget har i dag vedtaget L 43 - Forslag til lov om ændring af lov om individuel boligstøtte (refusion for boliger til flygtninge).

Lovændringen er en udmøntning af aftalen af 15. juni 2001 om kommunernes økonomi 2002.

Efter § 75 i lov om individuel boligstøtte, refunderer staten kommunernes udgifter til betaling af leje for en bolig, der stilles til rådighed for kommunen til brug for flygtninge. Refusion ydes med 100 pct. af den betalte leje i perioden fra boligen er til rådighed, og indtil udlejning sker.

Ved lovændringen er indført en tilsvarende ordning for boliger, som en kommune ejer eller erhverver med henblik på udlejning til flygtninge. Staten refunderer herefter kommunens løbende udgifter vedrørende boligen, hvis en kommune køber en bolig med henblik på udlejning til flygtninge, eller hvis en kommune træffer beslutning om, at en bolig, der ejes af kommunen, fremover skal udlejes til flygtninge. Refusion gives til kommunens udgifter fra det tidspunkt, hvor boligen er til rådighed til udlejning, og indtil udlejning sker. Det beløb, der refunderes, kan dog ikke overstige den normale leje for sædvanlige lejligheder af tilsvarende størrelse.

Statsrefusion ydes med virkning for lejetab fra 1. januar 2002.

Udbetaling af statsrefusion sker som for lejede boliger kvartalsvis bagud på grundlag af oplysninger til Finansstyrelsen om de afholdte udgifter.

Socialministeriet, den 19. marts 2002

Elsebeth Jarl Brunés

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →