Vejledning om mobile anlæg (slagtebusser) og lignende

Kapitel 3

SRM

Afsnit IV

Egenkontrolbekendtgørelsen

Afsnit V

Tilsyn

Afsnit VI

Afgifter

Kapitel 3.1

Indretningsmæssige krav

Bestemmelserne regulerer således kun de personer, udstyr og lokaler (anlæg) som en virksomhed medbringer til slagtningen eller den slagtemæssige behandling, og fastsætter basale hygiejnemæssige krav i denne forbindelse, f.eks. med hensyn til lokalerne i et mobilt slagteanlæg, mulighed for at undgå at kødet forurenes, mulighed for håndvask og rengøring m.v.

Det vil sige at bestemmelserne ikke nærmere regulerer lokaliteterne på primærproducentens ejendom, som virksomhederne eventuelt benytter sig af, jf. § 19 a, stk. 2, i hygiejnebekendtgørelsen, hvori det er fastsat at kun mobile anlæg skal opfylde indretningsmæssige krav for f.eks. gulve, vægge, lofter m.m.

Såfremt de generelle betingelser i § 16 ikke i det konkrete tilfælde findes tilstrækkelige ved et tilsyn, er der mulighed for ved hjælp af § 17, stk. 2, at fødevareregionen giver påbud om, at de mobile anlæg skal opfylde indretningsmæssige krav nævnt i § 17, stk. 1, med hensyn til gulve og vægge, uanset at virksomhederne ikke tilvirker fødevarer, da tilvirkningsbegrebet ikke omfatter slagtning og slagtemæssig behandling.

Hvorvidt en virksomhed er omfattet af en given bestemmelse i hygiejnebekendtgørelsen, vil i øvrigt afhænge af, hvilke aktiviteter den pågældende virksomhed udøver, dvs. om der medbringes et mobilt anlæg (slagtebus), hvilke aktiviteter der udøves i dette, hvilket slagteudstyr der medbringes m.v. Det skal bemærkes, at bestemmelserne i hygiejnebekendtgørelsen vedr. detailvirksomheder ikke gælder for disse virksomheder, da den overdragelse som virksomheden foretager af kød tilbage til primærproducenten efter endt slagtning og slagtemæssig behandling, ikke betragtes som salg, jf. § 6 a.

Kapitel 3.2

Uddannelse

Da der er tale om fødevarevirksomheder, er virksomhederne omfattet af § 73 i hygiejnebekendtgørelsen, hvilket vil sige at den ansvarlige for virksomheden skal sørge for, at de personer der udfører slagtning og slagtemæssig behandling, får de nødvendige anvisninger om og eventuelt uddannelse i, hvordan de skal forholde sig til fødevarehygiejne. Denne type virksomhed er ikke omfattet af bekendtgørelse om uddannelse i fødevarehygiejne , og dermed krav om certifikatuddannelse, da der er tale om behandling af fødevarer som ikke falder under uddannelsesbekendtgørelsens område (uddannelsesbekendtgørelsen regulerer virksomheder der tilvirker ikke-animalske fødevarer med henblik på engrossalg eller fødevarer med henblik på detailsalg).

Kapitel 3.3

Rengøring og desinfektion

I ændringen til hygiejnebekendtgørelsen er der desuden indført regler til hindring af spredning af smitsomme husdyrsygdomme, dvs. regler om at mobile anlæg og udstyr skal rengøres på primærproducentens ejendom efter endt arbejde, at skoldevand ikke må medtages fra ejendommen med mindre det har opnået en vis temperatur, og at andet spildevand og affald ikke må medtages fra ejendommen.

Kapitel 3.4

SRM

Med hensyn til BSE er der ikke indført særlige regler i ændringen til hygiejnebekendtgørelsen, da der i forvejen findes regler herom. I disse regler er det bl.a. fastsat, at det er primærproducentens ansvar at de nødvendige undersøgelser for BSE udføres, og at specificeret risiko materiale (SRM) afleveres til SRM-virksomhed. Det fremgår desuden af de eksisterende regler, dvs. SRM-bekendtgørelsen og destruktionsbekendtgørelsen , at det er primærproducentens ansvar at SRM fjernes fra slagtekroppen.

SRM må ikke nedgraves, forbrændes eller lignende. Materialet skal afhentes af SRM-virksomheden eller en anden godkendt destruktionsvirksomhed, som derefter afleverer det til SRM-virksomheden. I praksis afhentes SRM af den destruktionsvirksomhed, som henter andet animalsk affald på ejendommen.

Det er også landmandens ansvar at øvrigt affald fra en hjemmeslagtning håndteres i henhold til gældende regler. Som hovedregel skal andet affald fra slagtninger afhentes af en godkendt destruktionsvirksomhed eller afleveres til en forbrændingsanstalt. Affald der stammer fra hjemmeslagtninger (med undtagelse af SRM-affald), kan dog nedgraves på den ejendom, hvor dyrene holdes og slagtes, hvis det graves ned i tilstrækkelig stor dybde til, at kødædende dyr ikke kan grave det op igen.

Afsnit IV

Egenkontrolbekendtgørelsen

Virksomheder med mobile slagteanlæg og lignende skal udføre egenkontrol baseret på HAACP-principperne samt fastsætte egenkontrol under hensyntagen til de aktiviteter, der udøves hos virksomheden, jf. egenkontrolbekendtgørelsens § 4 og § 5, stk. 3-4.

Formålet med egenkontrollen er at sikre, at fødevarerne ved anvendelse på sædvanlig måde ikke kan udgøre en risiko for menneskers sundhed, samt at der ikke sker spredning af smitsomme husdyrsygdomme.

Omfanget af egenkontrollen vil afhænge af den enkelte virksomhed, således at egenkontrollen bliver mere omfattende for den fuldt udstyrede slagtebus end i det tilfælde, hvor der f.eks. kun medbringes knive og boltpistol.

Beskrivelsen af egenkontrollen vil f.eks. omfatte rengøring og desinfektion af redskaberne, hvordan registreringen af dyrene sker og hvordan forurening af kødet undgås, herunder udtagning af organer og håndtering af SRM under slagtningen.

§ 4 i egenkontrolbekendtgørelsen medfører først og fremmest, at virksomhederne skal udføre en risikoanalyse, hvorved virksomheden bl.a. skal overveje mulige sundhedsrisici i forbindelse med slagtningen eller den slagtemæssige behandling, samt hvordan disse risici elimineres eller reduceres.

Til brug for eventuel smitteopsporing og kontrollen med virksomhederne er der i bilag 1 til egenkontrolbekendtgørelsen desuden krav om, at virksomhederne skal føre et register med oplysninger om den ejendom, hvor dyrene slagtes, dyreart, antal af dyr der er slagtet, samt evt. CKR nummer på de slagtede dyr, og slagtetidspunkt. Virksomhederne skal i henhold til § 4 have procedurer der sikrer registrering af disse oplysninger.

Virksomheder med mobile slagteanlæg og lignende er omfattet af § 11 i egenkontrolbekendtgørelsen, hvorefter virksomhederne skal indsende egenkontrolprogrammet til fødevareregionen, der vurderer programmet og registrerer dets modtagelse.

Afsnit V

Tilsyn

Tilsyn kan foregå på virksomhedens hjemadresse, i selve virksomheden, eller i forbindelse med en hjemmeslagtning hos en landmand, jf. fødevarelovens § 65. Tilsyn forventes at finde sted 1-2 gange om året.

Afsnit VI

Afgifter

Virksomheder med mobile slagteanlæg og lignende er omfattet af fødevarelovens bestemmelse i § 56 om at virksomhederne afholder udgifterne ved tilsyn og kontrol.

For tiden vil denne kontrol være omfattet af bekendtgørelse nr. 97 af 13. februar 2001 om betaling for kontrol af fødevarer og levende dyr m.v., § 20, og kontroludgiften for en gennemsnitsvirksomhed med 1-2 årlige tilsyn kan forventes normalt at ligge på mellem kr. 600 og kr. 1.500 om året.

Fødevaredirektoratet, den 29. januar 2002

Charlotte Sporon-Fiedler

Vejledning om mobile anlæg (slagtebusser) og lignende

Afsnit I

Baggrund

Ved en ændring af fødevareloven i april 2001 er det fastlagt, at fødevareministeren kan fastsætte regler om, at virksomheder med mobile anlæg og lignende, som anvendes til slagtning og slagtemæssig behandling i forbindelse med hjælp til primærproducenters hjemmeslagtninger, skal registreres hos tilsynsmyndigheden. Ministeren kan fastsætte nærmere bestemmelser om hygiejnekrav og om kontrollen hermed. Bestemmelsen fremgår af den ændrede fødevarelovs § 44, stk. 4.

Af bemærkningerne til forslaget til ændringsloven fremgår det, at bestemmelsen i fødevareloven omfatter al erhvervsmæssig assistance, hvor der medbringes slagteudstyr.

En assistance, hvor der ikke medbringes slagteudstyr, vil således ikke være omfattet.

Ved erhvervsmæssig assistance forstås assistance der ydes af en virksomhed mod en eller anden form for betaling. Vennetjenester, hvor venner og bekendte hjælper hinanden med en hjemmeslagtning, er ikke omfattet. Dog vil afgrænsningen skulle foretages ud fra en konkret vurdering i det enkelte tilfælde.

Ved mobile anlæg og lignende forstås mobile slagteanlæg, hvor hele slagtningen eller dele af slagtningen eller den slagtemæssige behandling kan foregå, samt det udstyr der medbringes. Det vil sige, at udover mobile slagteanlæg (slagtebusser) vil et tilfælde hvor en virksomhed kun medbringer dele af det for slagtning nødvendige udstyr, f.eks. en slagterkniv, men hvor primærproducenten selv stiller øvrige faciliteter til rådighed, også være omfattet. Ligeledes vil virksomheder, der med en mobil fjerkræplukkemaskine foretager plukning af hjemmeslagtet fjerkræ, være omfattet.

Ved hjemmeslagtning forstås primærproducenters slagtning og slagtemæssige behandling af egne dyr til forbrug i egen husholdning på ejendomme, hvor dyrehold er tilladt, jf. § 41 i fødevareloven. Kødet må således kun anvendes i landmandens husholdning.

Hvis slagtekroppen afleveres til en virksomhed med henblik på opskæring og partering eller røgning eller saltning, må det kun ske til

– en virksomhed, der er godkendt i henhold til autorisationsbekendtgørelsens § 12, stk. 2, til at foretage røgning og saltning af kød m.m. for private forbrugere til anvendelse i forbrugerens private husholdning, eller

– en virksomhed der er godkendt til at modtage, oplagre, partere og udskære kød og slagtekroppe samt foretage anden behandling af kødet for privatpersoner i henhold til særlig bekendtgørelse .

Der er ikke i medfør af lovændringen fastsat regler om kødkontrol i forbindelse med hjemmeslagtninger, da der ikke skal laves kødkontrol på dyr, der hjemmeslagtes hos primærproducenten med henblik på anvendelse i egen husholdning.

Der er heller ikke fastsat hygiejneforskrifter for en eventuel opskæring af kødet, da lovændringen kun vedrører slagtning og slagtemæssig behandling. Ved slagtemæssig behandling forstås de arbejdsprocesser, som foretages i tilslutning til slagtningen, f.eks. afhudning, plukning, afhåring og udtagning af organer, jf. autorisationsbekendtgørelsens definitioner om dette.

De dyreværnsmæssige bestemmelser vedrørende slagtninger fremgår af Justitsministeriets bekendtgørelse nr. 1037 af 14. december 1994 om slagtning og aflivning af dyr (med senere ændringer).

Lovændringen har medført, at der er indført bestemmelser vedr. ovennævnte virksomheder i autorisationsbekendtgørelsen, egenkontrolbekendtgørelsen og hygiejnebekendtgørelsen .

Afsnit II

Autorisationsbekendtgørelsen

I autorisationsbekendtgørelsens § 21 er der indført krav om, at virksomhed med mobile anlæg og lignende, som anvendes til slagtning eller slagtemæssig behandling i forbindelse med hjælp til primærproducenters hjemmeslagtning af egne dyr til brug i egen husholdning, først må påbegyndes, når virksomheden har modtaget bekræftelse på at være registreret hos fødevareregionen.

Virksomheden skal således henvende sig til den fødevareregion, hvor virksomheden er hjemmehørende. Virksomhedens anmodning om registrering skal indeholde en beskrivelse af virksomhedens påtænkte aktiviteter.

I autorisationsbekendtgørelsens § 36 er desuden indført en overgangsbestemmelse, hvorefter ovennævnte virksomheder senest 1. maj 2002 skal indsende anmodning om registrering til den fødevareregion, hvor virksomheden er hjemmehørende.

Overgangsbestemmelsen er indført for at eksisterende mobile slagteanlæg har en rimelig frist til at anmode om registrering og til at opfylde de hygiejnekrav, der nu bliver stillet til dem.

Det skal bemærkes at virksomheder i overgangsperioden kan fortsætte med deres aktiviteter, blot anmodning om registrering er indsendt senest 1. maj 2002.

Såfremt indsendelse af anmodning om registrering sker efter denne dato, skal virksomheden afvente bekræftelse på registrering fra fødevareregionen, inden virksomheden må påbegynde sine aktiviteter.

Virksomheden skal sikre at hygiejnebestemmelserne i hygiejnebekendtgørelsen er opfyldt, når anmodning om registrering indsendes til fødevareregionen.

Afsnit III

Hygiejnebekendtgørelsen

Der er ikke lagt op til at primærproducenters mulighed for at foretage hjemmeslagtninger skal begrænses eller vanskeliggøres. Det er derfor ikke hensigten at slagtningen skal foregå under overholdelse af de samme krav som stilles til autoriserede slagterier, men der er fastsat helt basale hygiejnekrav. Der er således ikke tale om at slagtningen eller den slagtemæssige behandling skal foregå i mobile slagteenheder, der overholder alle hygiejnekrav i fersk kød eller fjerkrækødbekendtgørelsen .

Bestemmelserne i ændringen til hygiejnebekendtgørelsen vedr. disse virksomheder omfatter således alt lige fra at en slagter medbringer en kniv og derefter udfører slagtningen, herunder den slagtemæssige behandling hos primærproducenten, til et mobilt slagteri parkeret på primærproducentens gårdsplads, hvori slagtningen eller den slagtemæssige behandling foregår.

Fødevareloven: Lov nr. 471 af 1. juli 1998 om fødevarer m.m. (fødevareloven), senest ændret ved § 1, nr. 5, i lov nr. 279 af 25. april 2001.

Autorisationsbekendtgørelsen: Bekendtgørelse nr. 26 af 18. januar 2002 om autorisation m.v. ved behandling og salg af fødevarer m.v. samt kontrolmærkning af animalske fødevarer.

Bekendtgørelse nr. 1072 af 10. december 1996 om oplagring m.v. i forbindelse med visse godkendelser meddelt under henvisning til levnedsmiddellovens § 34 (det bemærkes, at godkendelser meddelt i medfør af bekendtgørelsen udløber senest 31. marts 2005).

Egenkontrolbekendtgørelsen: Bekendtgørelse nr. 27 af 18. januar 2002 om egenkontrol i fødevarevirksomheder m.v.

Hygiejnebekendtgørelsen: Bekendtgørelse nr. 198 af 22. marts 2001 om fødevarehygiejne, som ændret ved bekendtgørelse nr. 25 af 18. januar 2002.

Ferskkødbekendtgørelsen: Bekendtgørelse nr. 883 af 21. september 2000 om fersk kød m.v., senest ændret ved bekendtgørelse nr. 200 af 22. marts 2001.

Fjerkrækødbekendtgørelsen: Bekendtgørelse nr. 878 af 20. oktober 1994 om fersk fjerkrækød, senest ændret ved bekendtgørelse nr. 1181 af 22. december 1999.

Bekendtgørelse nr. 1006 af 15. december 1999 om uddannelse i fødevarehygiejne.

SRM-bekendtgørelsen: Bekendtgørelse nr. 286 af 27. april 2000 om forarbejdning og bortskaffelse af specificeret risikomateriale, senest ændret ved bekendtgørelse nr. 197 af 22. marts 2001.

Destruktionsbekendtgørelsen: Bekendtgørelse nr. 1387 af 28. december 2000 om bortskaffelse og forarbejdning af animalsk affald og om fremstilling af dyrefoder med animalsk indhold, som ændret ved bekendtgørelse nr. 114 af 20. februar 2001.

Afsnit I

Baggrund

Afsnit II

Autorisationsbekendtgørelsen

Afsnit III

Hygiejnebekendtgørelsen