Legislator Case Law & Legislation
C20020015809 DK

Cirkulære om salg af statens faste ejendomme

20 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (20)

Bilag 1 § 1. Salg af fast ejendom fra staten kan som hovedregel først ske, efter at der har været foretaget offentligt udbud efter reglerne i dette cirkulære, § 2. For ejendomme, der agtes afhændet, udfærdiger institutionen en tilbudsblanket med oplysninger om ejendommen og handelsvilkårene. Hvis salg af eje § 3. Ejendommen annonceres som hovedregel til salg både i lokal og landsdækkende dagspresse eller i øvrigt i det omfang, hvori det efter institutionen § 4. Ved fremsendelsen af tilbudsblanketter skal institutionen vedlægge et eksemplar af dette cirkulære. § 5. Ved salg af en ejendom, der er omfattet af cirkulærets § 1, stk. 3, skal det fremgå af salgsbetingelserne, at arealerne skal afhændes efter regle § 6. Tilbud indsendes til institutionen i lukket kuvert mærket »Tilbud på matr.nr. . . . .«. § 7. Senest 4 uger efter åbningen af tilbuddene meddeler institutionen hver tilbudsgiver, om institutionen agter at videreføre salgsforhandlingerne på § 8. Vælger institutionen at videreføre salgsforhandlingerne, kan institutionen give de fem højestbydende meddelelse om § 9. Tilbudsgiverne er bundet af deres bud, indtil der er stillet sikkerhed, jf. stk. 3. Dette gælder ikke, hvis tilbuddet er forkastet eller afslået § 10. Salg skal som udgangspunkt ske til højestbydende, eventuelt efter gennemført overbudsrunde. § 11. Hvor omstændighederne taler for, at afhændelse ikke sker til den højestbydende, kan vedkommende minister søge bevillingsmyndighedernes accept af § 12. Ingen tilbudsgiver kan rejse noget krav mod staten, hvis institutionen opgiver at videreføre salgsforhandlingerne, eller hvis institutionens ind § 13. Cirkulæret gælder ikke for overdragelse af ejendomme fra en statsinstitution til en anden statsinstitution. Herom er der fastsat særlige regler § 14. Hvor vægtige grunde i øvrigt taler for, at offentligt udbud ikke finder sted, fremsættes anmodning herom af vedkommende ministerium over for Fin § 15. I særlige tilfælde vil cirkulærets procedurebestemmelser kunne fraviges. Ændringerne skal da tydeligt fremgå af udbudsmaterialet. § 16. Opmærksomheden henledes på reglerne i lov om forbrugerbeskyttelse ved erhvervelse af fast ejendom m.v. om tilbagekaldelsesadgang og fortrydelses § 17. Reglerne i lov om forbrugerbeskyttelse ved erhvervelse af fast ejendom m.v. om tilstandsrapport og tilbud om ejerskifteforsikring kan anvendes a § 18. Cirkulæret træder i kraft den 1. januar 2003 og har virkning for ejendomssalg, der iværksættes fra og med denne dato. Den fulde tekst

Statutory Text (20 Articles)

Cirkulære (2 sp) 2002 158 Historic

Bilag 1

Tilbud

om køb af den af staten ejede faste ejendom matr.nr. __________________

beliggende ___________________________________________________

Ejendommens grundareal udgør __________________________________

Ejendommens areal udgør _______________________________________

Ejendomsværdien ved ______ vurdering/årsomvurdering pr.____________

er sat til ______________ hvoraf grundværdien udgør _________________

Skønnet kontantpris er: _________________________________________

Ejendommens gæld til vand, vej kloak, rensningsanlæg m.v. er

af _______________ kommune oplyst at udgøre ________ pr.__________

Almindelig beskrivelse af ejendommen herunder installationer,

varmeforsyning, antal værelser, tilbehør o.l.: ________________________

____________________________________________________________

____________________________________________________________

Ejendommen udbydes af ________________________________________

Tilbud

Ejendommen sælges kontant. Sælger har ikke pligt til at antage højeste bud.

I øvrigt henvises til salgsbetingelserne nedenfor.

Ubetinget købstilbud mærket »Tilbud på matr. nr. ....« må være ovenstående institution i hænde senest den _______ kl. _______ Rettidigt indkomne tilbud vil blive åbnet på institutionens adresse ved fristens udløb.

Almindelige salgsbetingelser

Salget sker efter reglerne i Finansministeriets cirkulære om almindelige regler for salg af statens faste ejendomme (vedlagt) og i øvrigt på følgende vilkår

1) Ejendommen overdrages ubehæftet, men med de ovenfor nævnte byrder og servitutter.

2) Køber overtager uden for købesummen eventuel gæld til vand, vej, kloak, rensningsanlæg m.v.

3) Købesummen erlægges kontant på overtagelsesdagen, medmindre der med sælger aftales sikkerhedsstillelse for beløbet.

4) Køber sørger for tinglysning af skøde m.v. Samtlige omkostninger ved handelens berigtigelse, herunder udgifterne ved optagelse af lån, stempel, tinglysning og eventuelt advokatsalær, afholdes af køber.

5) Ejendommen overtages, som den er og forefindes.

6) Ejendommen overtages den 1. i den måned, der følger efter sælgerens accept, med mindre andet aftales.

7) Med overtagelsesdagen som skæringsdag udfærdiges sædvanlig refusionsopgørelse, hvis saldo berigtiges kontant.

8) [Ved salg af landbrugsjorder, herunder arealer, der kan anvendes til græsning m.v., der er beliggende i landzone, og som ikke i forvejen er undergivet landbrugspligt, skal køber afgive erklæring om

a) at erhvervelse af jorderne sker i overensstemmelse med reglerne i lov om landbrugsejendomme, og

b) at jorderne noteres i matriklen som en del af købers landbrugsejendom eller som en selvstændig landbrugsejendom.]

Undertegnede

Navn:________________________________________________________

Stilling:______________________________________________________

Bopæl:_______________________________________________________

tilbyder herved at købe ovennævnte ejendom på de forannævnte vilkår og for

en kontantpris af _________________ kr.

skriver kroner_________________________________________________

Jeg er bekendt med, at salget af ejendommen sker efter reglerne i Finansministeriets cirkulære om almindelige regler for salg af statens faste ejendomme, og at sælger eventuelt først kan acceptere tilbuddet, når det har været forelagt de bevilgende myndigheder.

Jeg er bekendt med, at ejendommen er uforsikret, da staten er selvforsikrer. Ansvaret for, at ejendommen kan forsikres efter overtagelsen, er køberens.

Jeg er endvidere bekendt med, at jeg er forpligtet til at stille sikkerhed for 10 pct. af købesummen inden 1 uge efter, at sælger har meddelt mig, at man vil indstille mit tilbud accepteret.

Jeg vedlægger dokumentation for, at jeg kan stille den fornødne sikkerhed.

[Jeg er bekendt med, at den under pkt. 8 nævnte erklæring sendes til Jordbrugskommissionen og vedkommende vurderingsmyndighed, idet jorder, der ved vurderingen af ejendomsværdi og grundværdi vurderes sammen med købers landbrugsejendom, omfattes af landbrugspligten, jf. landbrugslovens § 2, og notering som en selvstændig landbrugsejendom efter reglerne i landbrugslovens § 3 sker på foranledning af Jordbrugskommissionen.]

Jeg har haft mulighed for at gennemgå ejendommen nøje forinden afgivelse af tilbud, evt. med bistand af en særlig sagkyndig.

Jeg har nøje gennemlæst udbudsmaterialet med tilhørende bilag ( sider i alt).

______________, den __________ / __________20

Underskrift: ___________________________________________________

Cirkulære (2 sp) 2002 158 Historic

§ 1. Salg af fast ejendom fra staten kan som hovedregel først ske, efter at der har været foretaget offentligt udbud efter reglerne i dette cirkulære, og skal i øvrigt ske i overensstemmelse med bestemmelserne i budgetvejledningen om ejendomssalg.

Stk. 2. Salg af statslig fast ejendom er omfattet af bestemmelserne i lov om omsætning af fast ejendom og bestemmelser, der er fastsat i medfør af loven, i det omfang salg sker til forbrugere, jf. lovens § 1, stk. 5. Ifølge bekendtgørelse om undtagelse af salg af statens faste ejendomme fra visse bestemmelser i lov om omsætning af fast ejendom, finder § 1, stk. 4, 2. pkt., i loven ikke anvendelse på salg af statens faste ejendomme, når salget foregår uden medvirken af en ejendomsformidler.

Stk. 3. Landbrugsloven indeholder særlige regler for erhvervelse af og omlægning af jorder mellem landbrugsejendomme. Ved salg af landbrugsjorder, herunder arealer, der kan anvendes til græsning m.v., der er beliggende i landzone, jf. lov om planlægning, og som ikke i forvejen er undergivet landbrugspligt, skal arealerne afhændes efter reglerne i lov om landbrugsejendomme m.v. Dette gælder ikke, hvis jordbrugskommissionen i det pågældende amt finder, at særlige forhold taler for det. Hvor der ikke på det pågældende ministerområde er erfaring inden for køb og salg af landbrugsejendomme, søges rådgivning hos Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Direktoratet for FødevareErhverv.

Stk. 4. Visse ikke fredede bygninger m.v. i offentligt eje må ikke afhændes til private, uden at Kulturarvsstyrelsen forinden har haft mulighed for at tage stilling til, om de bør fredes, jf. bekendtgørelse om orientering af Skov- og Naturstyrelsen forinden nedrivning eller salg til private af visse ikke fredede bygninger m.v. i offentligt eje.

Stk. 5. Det skal sikres, at salget ikke indebærer statsstøtte, jf. Europa-Kommissionens vejledning af 20. november 1996 om statsstøtteelementer i forbindelse med offentlige myndigheders salg af jord og bygninger.

Tilbudsblanket og annoncering

Cirkulære (2 sp) 2002 158 Historic

§ 2. For ejendomme, der agtes afhændet, udfærdiger institutionen en tilbudsblanket med oplysninger om ejendommen og handelsvilkårene. Hvis salg af ejendommen i medfør af budgetvejledningens regler om salg af statens faste ejendomme skal forelægges bevillingsmyndighederne, inden tilbud kan accepteres, skal dette udtrykkeligt angives i tilbudsblanketten. En vejledende tilbudsblanket er optaget som bilag til cirkulæret.

Cirkulære (2 sp) 2002 158 Historic

§ 3. Ejendommen annonceres som hovedregel til salg både i lokal og landsdækkende dagspresse eller i øvrigt i det omfang, hvori det efter institutionens skøn findes hensigtsmæssigt.

Stk. 2. I annoncerne anføres, at tilbud normalt bør afgives på særlige tilbudsblanketter, der kan rekvireres hos institutionen. Fristen for indgivelse af tilbud samt tid og sted for åbningen af tilbud angives i annoncerne. Endvidere angives ejendommens skønnede kontantpris baseret på en konkret vurdering, der er indhentet fra en eller to ejendomsformidlere, medmindre institutionen skønner, at denne oplysning kan være til hinder for, at der opnås den højest mulige købesum. Endvidere angives oplysninger om ejendommens beliggenhed og størrelse, herunder grundareal og boligareal. Der kan endvidere bl.a. angives eksempler på brutto- og nettoudgift samt finansiering.

Stk. 3. Institutionen kan bestemme, at salg og annoncering forestås af en ejendomsmægler eller en anden, der efter lov om omsætning af fast ejendom er berettiget til at udøve ejendomsformidlingsvirksomhed.

Cirkulære (2 sp) 2002 158 Historic

§ 4. Ved fremsendelsen af tilbudsblanketter skal institutionen vedlægge et eksemplar af dette cirkulære.

Cirkulære (2 sp) 2002 158 Historic

§ 5. Ved salg af en ejendom, der er omfattet af cirkulærets § 1, stk. 3, skal det fremgå af salgsbetingelserne, at arealerne skal afhændes efter reglerne i landbrugsloven og noteres i matriklen som en selvstændig landbrugsejendom eller en del af en landbrugsejendom.

Afgivelse af tilbud

Cirkulære (2 sp) 2002 158 Historic

§ 6. Tilbud indsendes til institutionen i lukket kuvert mærket »Tilbud på matr.nr. . . . .«.

Stk. 2. De bydende har adgang til at overvære åbningen af tilbuddene og få oplysning om størrelsen af tilbuddene.

Vurdering af tilbuddene

Cirkulære (2 sp) 2002 158 Historic

§ 7. Senest 4 uger efter åbningen af tilbuddene meddeler institutionen hver tilbudsgiver, om institutionen agter at videreføre salgsforhandlingerne på grundlag af de indkomne tilbud, eller om institutionen forkaster alle de indkomne tilbud. I sidstnævnte tilfælde vælger institutionen herefter, om man vil annoncere på ny eller stille afhændelsen i bero.

Stk. 2. Vælger institutionen at videreføre salgsforhandlingerne med nogle af tilbudsgiverne, meddeles der samtidig de øvrige tilbudsgivere afslag på deres tilbud.

Overbud

Cirkulære (2 sp) 2002 158 Historic

§ 8. Vælger institutionen at videreføre salgsforhandlingerne, kan institutionen give de fem højestbydende meddelelse om

1) størrelsen af de fem højeste bud,

2) et tidspunkt, da de fem højestbydende senest skal indgive supplerende tilbud, og

3) et tidspunkt, da de supplerende tilbud åbnes.

Stk. 2. Inden tidspunktet for indgivelse af supplerende tilbud kan institutionen optage forhandling med de fem højestbydende med henblik på at sikre højest mulige bud.

Stk. 3. For de fem højestbydende er der adgang til at afgive ét supplerende tilbud. For afgivelsen af supplerende tilbud gælder reglerne i §§ 6 og 7.

Sikkerhed m.v.

Cirkulære (2 sp) 2002 158 Historic

§ 9. Tilbudsgiverne er bundet af deres bud, indtil der er stillet sikkerhed, jf. stk. 3. Dette gælder ikke, hvis tilbuddet er forkastet eller afslået i medfør af § 7, stk. 1 eller 2, eller hvis reglerne i lov om forbrugerbeskyttelse ved erhvervelse af fast ejendom m.v. om tilbagekaldelsesret finder anvendelse, jf. § 16.

Stk. 2. Den tilbudsgiver, hvis bud indstilles til accept, er bundet af sit bud, indtil accept foreligger.

Stk. 3. Den tilbudsgiver, hvis bud indstilles til accept skal inden en uge efter, at institutionen har meddelt, at man vil acceptere eller indstille buddet til accept, stille sikkerhed for 10 pct. af købesummen. Sikkerheden kan bestå i kontant deponering, deponering af værdipapirer, bank- eller sparekassebog, eller anfordringsgaranti stillet af anerkendt bank, sparekasse eller forsikringsselskab.

Stk. 4. Hvis tilbuddet ikke accepteres, refunderer institutionen tilbudsgiveren eventuelt afholdte udgifter til etablering af sikkerheden.

Accept af tilbud

Cirkulære (2 sp) 2002 158 Historic

§ 10. Salg skal som udgangspunkt ske til højestbydende, eventuelt efter gennemført overbudsrunde.

Stk. 2. Institutionen kan acceptere det højeste tilbud uden forelæggelse for bevillingsmyndighederne, hvis salgssummen omregnet til kontantsum ikke overstiger 5 mill. kr. og forudsat, at handelsvilkårene er godkendt af Told- og Skattestyrelsen, jf. stk. 3. For statslige ejendomsvirksomheder er beløbsgrænsen 50 mill.kr.

Stk. 3. Kan det højeste bud ikke godkendes af Told- og Skattestyrelsen, skal institutionen søge at opnå et fordelagtigere tilbud gennem anvendelse af ejendomsmægler eller anden person, der efter § 8 i lov nr. 453 af 30. juni 1993 om omsætning af fast ejendom er berettiget til at udøve ejendomsformidlingsvirksomhed, eller der kan ske salg efter forudgående tilslutning fra bevillingsmyndighederne, jf. § 14.

Cirkulære (2 sp) 2002 158 Historic

§ 11. Hvor omstændighederne taler for, at afhændelse ikke sker til den højestbydende, kan vedkommende minister søge bevillingsmyndighedernes accept af et af de øvrige afgivne tilbud. § 14 finder tilsvarende anvendelse.

Krav mod staten

Cirkulære (2 sp) 2002 158 Historic

§ 12. Ingen tilbudsgiver kan rejse noget krav mod staten, hvis institutionen opgiver at videreføre salgsforhandlingerne, eller hvis institutionens indstilling om ejendomssalg ikke tiltrædes, jf. dog § 9, stk. 4.

Undtagelser

Cirkulære (2 sp) 2002 158 Historic

§ 13. Cirkulæret gælder ikke for overdragelse af ejendomme fra en statsinstitution til en anden statsinstitution. Herom er der fastsat særlige regler i budgetvejledningen.

Stk. 2. Cirkulæret gælder heller ikke ved indskud af ejendomme i Statens Ejendomsselskab A/S.

Cirkulære (2 sp) 2002 158 Historic

§ 14. Hvor vægtige grunde i øvrigt taler for, at offentligt udbud ikke finder sted, fremsættes anmodning herom af vedkommende ministerium over for Finansministeriet. Dette kan ske samtidig med, at Finansministeriet anmodes om tilslutning til forelæggelse af aktstykke for Finansudvalget. Finansministeriet tager herefter stilling til, om sagen kan forelægges Finansudvalget. Hvor dette findes tilstrækkeligt velbegrundet, skal det udtrykkeligt anføres i aktstykkets punkt b, at der ikke har været foretaget offentligt udbud.

Cirkulære (2 sp) 2002 158 Historic

§ 15. I særlige tilfælde vil cirkulærets procedurebestemmelser kunne fraviges. Ændringerne skal da tydeligt fremgå af udbudsmaterialet.

Forbrugerbeskyttelse ved erhvervelse af fast ejendom m.v.

Cirkulære (2 sp) 2002 158 Historic

§ 16. Opmærksomheden henledes på reglerne i lov om forbrugerbeskyttelse ved erhvervelse af fast ejendom m.v. om tilbagekaldelsesadgang og fortrydelsesret, når en ejendom hovedsagelig er bestemt for beboelse for køberen.

Cirkulære (2 sp) 2002 158 Historic

§ 17. Reglerne i lov om forbrugerbeskyttelse ved erhvervelse af fast ejendom m.v. om tilstandsrapport og tilbud om ejerskifteforsikring kan anvendes af institutionen.

Ikrafttræden m.v.

Cirkulære (2 sp) 2002 158 Historic

§ 18. Cirkulæret træder i kraft den 1. januar 2003 og har virkning for ejendomssalg, der iværksættes fra og med denne dato.

Stk. 2. Samtidig ophæves cirkulære nr. 6005 af 6. januar 1995 om almindelige regler for salg af statens faste ejendomme.

Finansministeriet, den 13. december 2002

Thor Pedersen

/Mogens Pedersen

Cirkulære (2 sp) 2002 158 Historic

Cirkulære om salg af statens faste ejendomme

Offentligt udbud

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →