Vejledning til bekendtgørelse om arbejdsmarkedsuddannelsernes indhold og opbygning m.v.

Bilag 1

Bilag 1

Regelgrundlag for Individuel kompetenceafklaring

– Retningslinjer for individuel kompetenceafklaring, Arbejdsmarkedsstyrelsen (nu Undervisningsministeriet), d. 11. december 2000.

– Bekendtgørelse af lov om arbejdsmarkedsuddannelser, lovbekendtgørelse nr. 309 af 15. maj 2002, som ændret ved lov nr. 418 af 6. juni 2002, § 43.

– Lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, lov nr. 418 af 6. juni 2002.

– Bekendtgørelse af lov om Arbejdsmarkedets UddannelsesFinansiering, lovbekendtgørelse nr. 310 af 13. maj 2002, senest ændret jf. lov nr. 418 af 6. juni 2002, § 52.

– Bekendtgørelse om arbejdsmarkedsuddannelsernes indhold og opbygning m.v., bekendtgørelse nr. 1361 af 20. december 2000, senest ændret ved bekendtgørelse nr. 478 af 18. juni 2002.

– Bekendtgørelse om deltagervilkår og betalingsordninger ved deltagelse i arbejdsmarkedsuddannelser, bekendtgørelse nr. 1376 af 20. december 2000, senest ændret ved bekendtgørelse nr. 476 af 18. juni 2002.

– Bekendtgørelse om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen – og efteruddannelse, bekendtgørelse nr. 1377 af 20. december 2000, senest ændret ved bekendtgørelse nr. 475 af 18. juni 2002.

– Bekendtgørelse om ydelse af statstilskud m.v. til arbejdsmarkedsuddannelser, bekendtgørelse nr. 942 af 13. oktober 2000, senest ændret ved bekendtgørelse nr. 341 af 27. maj 2002.

Kapitel 1

Indledning

Afsnit II

Kapitel 1

Indledning

Dette er en vejledning til §§ 21-23 i bekendtgørelse nr. 1361 af 20. december 2000 om arbejdsmarkedsuddannelsernes indhold og opbygning m.v., som ændret ved bekendtgørelse nr. 478 af 18. juni 2002. Bekendtgørelsen har hjemmel i bekendtgørelse nr. 309 af 13. maj 2002 om lov om arbejdsmarkedsuddannelser, som ændret ved lov nr. 418 af 6. juni 2002, § 43.

Vejledningen om individuel kompetenceafklaring henvender sig til alle medarbejdere på godkendte uddannelsessteder, der har opgaver i forbindelse med tilrettelæggelse og gennemførelse af individuel kompetenceafklaring.

Vejledningen afløser den tidligere vejledning fra august 1997. Vejledningen følger i sin struktur så vidt muligt strukturen i de tidligere udsendte retningslinjer af 11. december 2000. I vejledningen indgår forskellige overvejelser over aktivitetens art samt praktiske oplysninger, som kan understøtte uddannelsesstederne i planlægning, tilrettelæggelse og gennemførelse af individuel kompetenceafklaring. Vejledningen vil være tilgængelig på ministeriets hjemmeside på web-adressen: www.uvm.dk

Siden programmet begyndte den 1. januar 1997, har det i stigende grad vist sig aktuelt i takt med virksomhedernes øgede efterspørgsel efter mere fleksibelt tilrettelagt virksomheds- og deltagertilpasset uddannelse samt flere og flere voksnes valg af individuelle uddannelsesveje. Dette stiller krav til alle uddannelsessystemerne, herunder også arbejdsmarkedsuddannelserne, om

– Større fleksibilitet med hensyn til at planlægge kurser/uddannelser, således at den enkelte deltagers/virksomheds/arbejdsformidlings/a-kasses/kommunes specifikke efter~spørgsel efter kompetenceudvikling kan imødekommes. Det kan på sigt f. eks. dreje sig om flere af- og påstigningsmuligheder, "overspring" af dele af uddannelser, ophævelse af den traditionelle kronologi og det traditionelle forløbshierarki i uddannelserne og ikke mindst individu~el~le mulig~heder for sam~men~sætning og særlig tilrettelæggelse af uddannel~ser.

– Større fleksibilitet med hensyn til anerkendelse af kompetencer og merit opnået på alternativ vis i forhold til de forskellige traditionelle system- og institu~tions~bundne kompetencer og merit.

Med programsætningen af den individuelle kompetenceafklaring fik arbejdsmarkedsuddannelserne et synligt, systematiseret og kvalitetssikret uddannelsesplanlægningsredskab, der målrettet kan anvendes til at afklare den enkelte deltagers erhvervs- og uddannelsesmæssige forudsætninger og dermed kompetencebehov.

Gennem denne afklaring åbnes mulighed for, at uddannelsesstederne kan sammensætte og tilrettelægge uddannelse og praksisnær kompetenceudvikling i overensstemmelse og samarbejde med den enkelte deltager og den enkelte virksomhed. Brugerne kan derved få indflydelse på sammensætning af deres egen uddannelse og kompetenceudvikling og erhverve sig lige præcis de kompetencer, de efterspørger.

Det er håbet, at denne vejledning må inspirere uddannelsesstederne i deres bestræbelser på at omsætte lov, bekendtgørelser og retningslinjer til konkrete individuelt tilrettelagte og gennemførte kompetenceafklaringer. Jo mere præcist en uddannelse matches med en deltagers uddannelsesbehov, jo større tilfredshed og effekt for deltageren og jo større effekt for virksomhederne.

Afsnit II

Kapitel 2

Uddannelsesstederne og individuel

Kapitel 2

Uddannelsesstederne og individuel kompetenceafklaring

Individuel kompetenceafklaring er det program i AMU, der har den største grad af decentraliseret ansvar og kompetence til uddannelsesstederne. Individuel kompetenceafklaring adskiller sig fra andre programmer i AMU, idet det udelukkende styres på lov-, bekendt~gørelses- og retningslin~jeniveau .

Lov, bekendtgørelser og retningslinjer opstiller formål, mål og rammer for Individuel kompetenceafklaring, mens der ikke udarbejdes uddannel~ses~planer og dermed centralt godkendte formål, mål og rammer for IKA indenfor hver enkelt branche.

Det begrunder sig i aktivitetens art. Individuel kompetenceafklaring er en aktivitet til afklaring af, hvad deltageren allerede har af kompetencer i en arbejdsmarkedspolitisk uddannelsessammenhæng og ikke en uddannelse med læringsmål, der skal nås. Dette i kombination med det principielt individuelle udgangspunkt i valg af afprøvningsniveauer, sammensætning af "indholdselementer" og varighed kræver en fleksibilitet, der gør Individuel kompetenceafklaring uegnet til at styre og beskrive inden for rammerne af arbejdsmarkedsuddannelsernes normale mål og rammekoncept.

Det er derfor uddannelsesstedernes opgave og ansvar at udmønte lov, bekendtgørelser og retningslinjer i konkrete afklaringsaktiviteter for enkeltdeltagere målrettet de enkelte branchers uddannelses-/kursuslinjer og at sikre kvaliteten heraf.

Kapitel 3

Indgangsveje til arbejdsmarkedsuddannelser

Afsnit III

Kapitel 3

Indgangsveje til arbejdsmarkedsuddannelser

Der er 3 ”indgange” til arbejdsmarkedsuddannelserne

– Direkte adgang

Direkte adgang til arbejdsmarkedsuddannelserne har deltagere, der tilhører arbejdsmarkedsuddannelsernes almindelige målgrupper og i øvrigt opfylder evt. specielle adgangskrav til den ønskede uddannelse. Den direkte adgang vil være den normale adgang til arbejdsmarkedsuddannelserne for langt de fleste deltagere.

– Brancheintroduktionsforløb

Brancheintroduktionsforløb tilrettelægges og gennemføres for den uafklarede deltager, der er ledig og endnu ikke har valgt job- og uddannelsesområde. Uddannelsesstederne udbyder disse introduktionsforløb som indtægtsdækket virksomhed (IDV), og Arbejdsmarkedsstyrelsen (nu Undervisningsministeriet) har udarbejdet en plan herfor: ”Introduktion til job og uddannelse”, Arbejdsmarkedsstyrelsen 2000.

Formålet med denne type forløb er at give deltageren mulighed for at afklare sine interesser og forudsætninger for arbejde og uddannelse i et praktisk værkstedsbaseret forløb. Forløbet tilrettelægges sådan, at alle aspekter af beskæftigelses- og uddannelsesmæssig karakter, relevant for branchen, indgår i den lediges totale vurdering og valg i forhold til et videre forløb mod arbejdsmarkedet.

Målet med et brancheintroduktionsforløb er valg af beskæftigelse og uddannelse. Brancheintroduktionsforløbet ligger således forud for den ”direkte adgang” og forud for en evt. Individuel kompetenceafklaring og er ikke det samme som Individuel kompetenceafklaring.

– Individuel kompetenceafklaring

Individuel kompetenceafklaring tilrettelægges og gennemføres for den deltager inden for AMU´s målgruppe, der allerede har foretaget et job- og/eller uddannelsesvalg, men hvor uddannelsesstedet og deltageren ikke umiddelbart kan afgøre på hvilket niveau i den ønskede uddannelses-/kursusstruktur, deltageren skal indplaceres, eller hvilke uddannelsesplaner, der tilsammen kan opfylde deltagerens kompetenceudviklingsbehov.

Individuel kompetenceafklaring skal altid målrettes afklaring i forhold til de kompetencegivende arbejdsmarkedsuddannelser samt centralt og decentralt godkendte sammenhængende uddannelsesforløb eller Voksenerhvervsuddannelse.

Afsnit III

Kapitel 4

Formål og mål

Kapitel 4

Formål og mål

Formålet med individuel kompetenceafklaring er at afklare, synliggøre og konkretisere den enkelte deltagers faglige og almene forudsætninger og kompetencebehov i forhold til deltagerens uddannelsesønsker. Afklaringen sker med henblik på at afgøre deltagerens niveaumæssige indplacering inden for den ønskede kursus-/uddannelsesstruktur.

Endvidere er det formålet at afdække og konkretisere deltagerens eventuelle behov for at styrke de faglige og almene færdigheder og uddannelsesteknikker, der er nødvendige forudsætninger for gennemførelsen af den ønskede arbejdsmarkedsuddannelse.

Målet med individuel kompetenceafklaring er altid, at deltageren i samarbejde med en lærer udarbejder en konkret plan for deltagerens videre uddannelse inden for de kompetencegivende arbejdsmarkedsuddannelser, sammenhængende uddannelsesforløb eller voksenerhvervsuddannelse. Planen er individuel og afspejler den enkelte deltagers konkrete uddannelsesbehov i forhold til det valgte uddannelsesmål.

Der er således tale om en aktivitet med en plan for videre uddannelse som et helt kontant resultatkrav.

Målet er desuden at sammensætte og gennemføre uddannelsesforberedende/Uddannelsestrænende forløb for deltagere med behov herfor med henblik på. at styrke deltagerens muligheder for at gennemføre den ønskede/valgte uddannelse.

Kapitel 5

Om resultatet af Individuel kompetenceafklaring

Afsnit IV

Kapitel 5

Om resultatet af Individuel kompetenceafklaring: Uddannelsesplanen

Uddannelsesplanen består af de uddannelseselementer/kurser, som deltageren og læreren i fællesskab har konkluderet kan opfylde deltagerens afklarede kompetenceudviklingsbehov med henblik på at nå uddannelsessmålet inden for de uddannelser reglerne tillader.

I uddannelsesplanen beskrives uddannelseselementerne enkeltvis, idet det for hvert element tydeliggøres på hvilken måde, gennemførelsen af dette bidrager til at nå det endelige mål. Uddannelsesplanen skal endvidere udarbejdes sådan, at den viser den mest hensigtsmæssige rækkefølge for uddannelseselementerne.

Eksempler på andre mulige resultater af Individuel kompetenceafklaring

– Individuel kompetenceafklaring med uddannelsesforberedelse

Undervejs i afklaringen af deltagerens forudsætninger viser det sig, at et uddannelsesforberedende forløb forud for påbegyndelse af den valgte arbejdsmarkedsuddannelse vurderes at kunne styrke deltagerens mulighed for at gennemføre den ønskede uddannelse. Derfor indarbejder lærer og deltager uddannelsesforberedende/uddannelsestrænende elementer som en del af deltagerens individuelle kompetenceafklaring.

Denne mulighed for at sammensætte uddannelsesforberedende forløb er ny i forhold til tidligere regler for Individuel kompetenceafklaring. Med dette nye afklaringselement kan deltageren forud for start på sin kompetencegivende uddannelse både opdatere og styrke de almene og faglige færdigheder, der forudsættes i lige præcis den uddannelse, deltageren har valgt, og samtidig træne sine uddannelseskompetencer.

– Uddannelsesbehov, der ikke kan opfyldes i AMU

Eks. 1:Afklaringen af de almene (skole-)forudsætninger viser, at et forløb i form af et forberedende voksenundervisning jf. Undervisningsministeriets Lov om forberedende voksenundervisning (FVU), lov nr. 487 af 31. maj 2000, vil være det bedste tilbud for deltageren, fordi denne har behov for og interesse i at styrke sine alment faglige færdigheder mere grundlæggende. Deltageren henvises til et uddannelsessted, der udbyder forberedende voksenundervisning med henblik på vejledning og tilrettelæggelse af deltagerens forløb.

Eks. 2: I løbet af den individuelle kompetenceafklaring når deltageren til den konklusion, at den ønskede uddannelse, som afklaringen foregår i forhold til, alligevel ikke er det rigtige valg. Måske viser afklaringen af de allerede erhvervede kompetencer, at en Grundlæggende Voksenuddannelse (GVU) jf. Undervisningsministeriets Lov om erhvervsrettet grunduddannelse og videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne, lov nr. 488 af 31. maj 2000, vil være en oplagt mulighed. I dette tilfælde henvises deltageren til individuel kompetencevurdering (IKV) jf. samme lov enten på samme uddannelsessted, hvis dette er godkendt til at udbyde Grundlæggende voksenuddannelse inden for det pågældende erhvervsuddannelsesområde, eller til et andet uddannelsessted, som har denne godkendelse.

Afsnit IV

Kapitel 6

Adgangskrav- og deltagerforudsætninger

Kapitel 6

Adgangskrav- og deltagerforudsætninger

Adgang til individuel kompetenceafklaring har som tidligere nævnt arbejdsmarkedsuddannelsernes almindelige målgrupper.

For deltagere, der ikke tilhører arbejdsmarkedsuddannelsernes målgrupper, kan der afholdes individuel kompetenceafklaring på almindelige IDV-vilkår, dvs. som indtægtsdækket virksomhed.

For at deltage i individuel kompetenceafklaring skal deltageren på forhånd have valgt uddannelsesområder og slutkompetencemål inden for de efter reglerne gældende uddannelser. Valget skal være så præcist, at afklaringen kan foretages i relation hertil. Samtidig skal deltageren og uddannelsesstedet være i tvivl om deltagerens startniveau og sammensætning af uddannelse i forhold til de ønskede uddannelsesmål og slutkompetenceniveau.

Kapitel 7

Kravet om ønsket/valgt uddannelsesområde og

Kapitel 7

Kravet om ønsket/valgt uddannelsesområde og uddannelsesslutmål

Individuel kompetenceafklaring er nemmest i det tilfælde, hvor deltageren ikke alene har valgt branche, men også specialisering inden for branchen. Sværest er det, hvis deltageren har et mere diffust billede af, hvad han/hun egentlig ønsker/kan.

For de fleste beskæftigede deltagere vil valget oftest være ganske præcist, mens det kan være vanskeligere ved et ønske om brancheskift og for de ledige, som måske ikke har så mange arbejdserfaringer.

Det er imidlertid et krav, at den enkelte deltagers valg af efterfølgende uddannelsesområder er så præcist, at tilrettelæggelsen af den enkeltes individuelle kompetenceafklaring fra starten kan tage sit udgangspunkt heri og rettes mod deltagerens ønskede slutkompetenceniveau/slutkompetencemål inden for de pågældende områder.

Hvis deltagerens uddannelsesvalg er så diffust, at deltageren reelt har brug for først at foretage præcise områdevalg, vil et tilbud om et Brancheintroduktionsforløb være mere relevant (jf. afsnit I ).

Kapitel 8

Deltagerbevis

Afsnit V

Kapitel 8

Deltagerbevis

Uddannelsesstedet udsteder deltagerbevis til deltagere, som tilfredsstillende har gennemført individuel kompetenceafklaring.

Tilfredsstillende gennemførelse betyder, at den enkelte deltager har gennemført en individuel kompetenceafklaringsproces, som gør det muligt at afslutte forløbet med at udarbejde en uddannelsesplan for efterfølgende kompetencegivende arbejdsmarkedsuddannelse, sammenhængende uddannelsesforløb eller voksenerhvervsuddannelse, eller at henvise deltageren andet (f.eks. Forberedende voksenundervisning eller individuel kompetencevurdering i forhold til Grundlæggende voksenuddannelse).

Det er alene uddannelsesstedets ansvar, at planen bliver udarbejdet og efterfulgt af et passende tilbud om efterfølgende uddannelse.

Deltagerbeviset udarbejdes af uddannelsesstedet og skal indeholde oplysninger om deltagerens navn, cpr. nr., kodenummeret for individuel kompetenceafklaring, deltagelsesperiode, uddannelsessted og uddannelsesområde/-r, inden for hvilke(t) den individuelle kompetenceafklaring er foregået.

Deltagerbeviset attesteres med uddannelsesstedets underskrift.

Afsnit V

Kapitel 9

Afholdelsesformer

Afsnit VI

Kapitel 9

Afholdelsesformer

Individuel kompetenceafklaring kan ikke afholdes som fjernundervisning.

Begrundelsen er, at individuel kompetenceafklaring foregår som en proces overvejende tilrettelagt som værkstedsbaseret afklaring og baseret på en vejledende dialog/sparring mellem deltager og lærer om afklaringsresultaterne. Deltageren afklarer sig sammen med lærere, der har aktuel branchemæssig viden og samtidig konkret kendskab til relevante arbejdsmarkedsuddannelsers og voksenerhvervsuddannelsers opbygning og uddannelsesmål. En fjernundervisningsmodel, hvor deltageren kompetenceafklarer sig alene, fx. ved anvendelse af et IT-baseret afklaringsprogram, kan have den uheldige konsekvens, at afklaringsresultatet snarere ’lukker’ end ’åbner’ for deltagerens uddannelsesmotivation og forståelse af uddannelsesmuligheder. En dialog/sparring med en lærer i umiddelbar tilknytning til afklaringssituationer, hvor deltageren nærmer sig grænseområderne for sine kompetencers rækkevidde, kan være af afgørende betydning for, om grænsen opleves som et afsæt for videre uddannelse eller som en grund til at unddrage sig videre uddannelse pga. tidligere dårlige skoleerfaringer.

At fjernundervisning er fravalgt som tilrettelæggelsesform udelukker imidlertid ikke, at selvstændig løsning af IT-baserede opgaver og øvelser kan anvendes som midler i den pædagogiske tilrettelæggelse af individuelle afklaringsforløb i øvrigt.

Virksomhedsforlagt kompetenceafklaring

Individuel kompetenceafklaring kan foregå virksomhedsforlagt efter samme regler og på samme vilkår, som gælder virksomhedsforlagt undervisning i øvrigt.

Uddannelsesstedet har ansvaret for, at kompetenceafklaringen foregår i overensstemmelse med formål, mål og intentioner i afklaringen, herunder at sikre deltageren mulighed for dialog/sparring med en lærer i tilknytning til de planlagte afklaringssituationer og deltagerens afklaringsresultater gennem hele processen.

Afsnit VI

Kapitel 10

Indhold

Kapitel 10

Indhold

Individuel kompetenceafklaring er et arbejdsmarkedspolitisk redskab til uddannelses- og undervisningsplanlægning. Det arbejdsmarkedspolitiske aspekt og den konkrete jobfunktion vil derfor altid indgå som en faktor i den pædagogiske tilrettelæggelse af individuel kompetenceafklaring og i selve afklaringsprocessen, bl.a. i form af en tæt forbindelse til og målretning mod den valgte arbejdsmarkedsuddannelse eller voksenerhvervsuddannelse.

Den pædagogiske tilrettelæggelse og selve afklaringsprocessen bygger på en fundamental respekt for den enkelte deltager som et voksent selvbestemmende menneske med egne ønsker og valg i forhold til den efterfølgende uddannelse. Aktiviteten kræver nemlig et positivt beredskab hos deltageren til at ville samarbejde om at synliggøre relevante kvalifikationer/kompetencer, som af nogle deltagere kan opleves som et personligt anliggende.

Det er uddannelsesstedets forpligtelse at møde deltageren der, hvor han/hun er, ikke alene som et udgangspunkt for den individuelle kompetenceafklaring, men også i hele afklaringsprocessen og i planlægningen af den efterfølgende uddannelse.

Uddannelsesstedet skal derfor sikre at

Deltageren inden start er bekendt med formål og mål for individuel kompetenceafklaring.

Den individuelle kompetenceafklaring foregår via en proces, hvor deltageren er en aktiv og respekteret primær aktør.

Denne afklaringsproces udspiller sig i et pædagogisk rum, hvor forskellige afprøvnings- og afklaringsmåder er midler i processen og ikke mål i sig selv.

At de kompetencer, som afklares, og deres relevans for den efterfølgende uddannelse hele tiden synliggøres og konkretiseres, således at deltageren ser en mening med kompetenceafklaringen og selv – sammen med læreren – aktivt deltager i beslutninger vedrørende sammensætningen af den efterfølgende uddannelse.

At det fremgår med tydelighed, at alle kompetenceniveauer er lige gode. Det vil sige, at der ikke er tale om et karakter- eller eksamenssystem eller et ’filter’, hvor nogen kan sorteres fra, fordi de f.eks. har problemer med at læse, skrive eller regne. Alt efter problemets karakter skal dette kunne tilgodeses/læres enten via indarbejdelse af uddannelsesforberedende elementer i den individuelle kompetenceafklaring, gennem tilrettelæggelsen af den efterfølgende uddannelse eller muligvis afhjælpes gennem Forberedende voksenundervisning.

At alle deltagere har krav på at få udarbejdet en plan for og at få et tilbud om en efterfølgende konkret arbejdsmarkedsuddannelse eller voksenerhvervsuddannelse i overensstemmelse med planen eller en vejledende plan for overgang til anden erhvervsrettet uddannelse.

Deltageren skal inden start informeres om reglerne for registrering og om uddannelsesinstitutionens oplysningspligt til de personansvarlige myndigheder og virksomheder vedrørende resultaterne af den individuelle kompetenceafklaring.

Kapitel 11

Kompetencer, der skal afklares

Kapitel 11

Kompetencer, der skal afklares

I den individuelle kompetenceafklaring er der valgt at sætte fokus på afklaring af to kategorier af kompetencer/kvalifikationer: de faglige kompetencer og de almene (skole-) færdigheder.

Dette betyder, at de kompetencer/kvalifikationer, der ofte kaldes ”personlige/bløde”, ikke skal gøres til genstand for afklaring.

Begrundelsen herfor er følgende

Individuel kompetenceafklaring afgør deltagerens merit- og indplaceringsniveau i en kursus-/uddannelsesstruktur. Ingen arbejdsmarkedsuddannelse har særlige personlige kompetencer/kvalifikationer som indgangsforudsætning.

Udvikling af personlige kvalifikationer i arbejdsmarkedsuddannelserne er aldrig et mål i sig selv, men skal altid ses som et aspekt af en måde at anvende en faglig kompetence på i udførelsen af en given arbejdsopgave i en given jobsammenhæng.

Så længe de ”personlige kvalifikationer” ikke er nærmere kvalitativt definerede i forhold til den konkrete sammenhæng, hvori disse skal udfolde sig, og så længe disse sammenhænge ikke er definerede i forhold til hinanden, er det ikke anbefalelsesværdigt at forsøge at opstille parametre herfor og bedømme mennesker på dette grundlag.

Skulle det i løbet af afklaringsprocessen vise sig, at en deltager f.eks. har svært ved at gebærde sig i bestemte undervisningslignende samarbejdssituationer, er dette at betragte som en udfordring for den pædagogiske tilrettelæggelse af den efterfølgende undervisning og for lærerkvalificeringen – og normalt ikke noget, som har indflydelse på indplaceringsniveau eller slutkompetencemål eller må være begrundelse for frasortering.

Kapitel 12

Indholdselementer

Kapitel 12

Indholdselementer

Individuel kompetenceafklaring indeholder følgende 4 elementer

– a) Studie- og uddannelsesvejledning

– b) Praktisk afklaring af faglige kompetencer i værksteder

– c) Praktisk afklaring af almene færdigheder

– d) Uddannelsesforberedelse til de kompetencegivende arbejdsmarkedsuddannelser og til arbejdsmarkedsuddannelser, der indgår i sammenhængende uddannelsesforløb.

De sidste 3 elementer kan indgå, mens studie- og uddannelsesvejledningen skal indgå.

ad a) Studie- og uddannelsesvejledning

Studie- og uddannelsesvejledningen skal indgå i individuel kompetenceafklaring. Det kan forekomme, at studie- og uddannelsesvejledningen er det eneste element i en deltagers kompetenceafklaring, idet det kan vise sig, at en uddannelsesplan hurtigt kan lægges på baggrund af kompetencer dokumenteret på anden vis fx gennem erhvervserfaring, fritidsaktiviteter, tidligere uddannelse/kurser osv.

I alle andre tilfælde indgår studie- og uddannelsesvejledningen som en integreret del af den praktiske afklaring . Vejledningen foregår i afklaringen og kan ikke udskilles som en selvstændig skemalagt aktivitet. Snarere end en selvstændig vejledningsaktivitet er der tale om studie- og uddannelsesvejledning som pædagogisk metode i den praktiske afklaringsproces i værkstederne. Metoden indebærer, at læreren bliver sparringspartner for deltageren på dennes vej mod afklaring af kompetencer, uddannelsesbehov og fastlæggelse af uddannelsesplan. Vejledningsaspektet konkretiseres i afklaringen f.eks. ved at de afklarede og synliggjorte kompetencer hele tiden relateres til den efterfølgende uddannelses slutmål, således at kompetenceafklaringen skridt for skridt tegner et tydeligt billede for deltageren af egne kompetencer i relation til de valgte uddannelsesmål - og dermed begrunder sammensætningen af den individuelle uddannelsesplan.

ad b) Praktisk afklaring af faglige kompetencer i værksteder

Afprøvningen skal foregå praktisk og målrettet i forhold til at afklare, hvad deltageren allerede har af faglige kompetencer af relevans i forhold til den valgte uddannelse.

Det er ikke nok, at kursisten sættes til at følge eller ”snuse” til en undervisning et par dage for at afprøve, om han/hun kan følge med. Det er heller ikke nok, at deltageren taler med læreren om, hvad der skal kunnes. Det er de reelle praktiske, faglige færdigheder og kompetenceniveau, der skal afklares, konkretiseres og synliggøres.

Kompetenceafklaringen kan f.eks. foregå ved hjælp af praktiske opgaver og øvelser med forskellige og stigende sværhedsgrader, hvor sværhedsgraden er afstemt efter de krav om kvalifikationer og kompetencer, der forudsættes i forhold til de forskellige kurser og niveauer i en kursus-/uddannelseslinie.

ad c) Praktisk afklaring af almene færdigheder

Deltageren afklarer sine almene færdigheder i forhold til at opnå de(t) kursus-/uddannelsesmål, deltageren har valgt. Det betyder, at afklaringen af de almene færdigheder relaterer sig til, hvorvidt deltageren har tilstrækkelige almene færdigheder til at kunne følge den ønskede uddannelse.

En sådan afklaring af almene færdigheder foregår optimalt som en integreret del af eller i tilknytning til den faglige afklaring i værkstedet fx i form af læsning af manualer, matematiske beregninger, forståelse af tegninger osv. På baggrund af afklaringen vurderer deltager og lærer deltagerens evt. behov for træning eller direkte undervisning heri. Der skal således f.eks. tages stilling til, om uddannelsesforberedende træning skal indgå som en del af individuel kompetenceafklaring eller om Forberedende voksenundervisning kunne være det rigtige tilbud inden start på den egentlige arbejdsmarkedsuddannelse eller voksenerhvervsuddannelse.

Ansøgere med dansk som andetsprog skal have opnået danskkundskaber på et niveau, hvorefter ansøgeren er i stand til at følge undervisningen på dansk. Sprogtest af ansøgere til kompetencegivende arbejdsmarkedsuddannelser og de forskellige typer særligt tilrettelagte sammenhængende uddannelsesforløb for flygtninge og indvandrere kan betragtes som en individuel kompetenceafklaring af almene færdigheder.

ad d) Uddannelsesforberedelse til de kompetencegivende arbejdsmarkedsuddannelser

Uddannelsesforberedelse som en del af den individuelle kompetenceafklaring er et tilbud til deltagere, som har direkte adgang til den ønskede uddannelse, men hvor deltageren og læreren sammen vurderer, at deltageren vil have nytte af at forberede sig inden uddannelsesstart med henblik på at forbedre sine muligheder for at gennemføre et mere tilfredsstillende uddannelsesforløb og med et større udbytte. Gennemførelse af uddannelsesforberedelse må og kan aldrig gøres til en forudsætning for en deltagers adgang til en arbejdsmarkedsuddannelse.

Kapitel 13

Uddannelsesforberedelse

Kapitel 13

Uddannelsesforberedelse

Uddannelsesforberedelse kan indeholde

Teknisk-faglig uddannelsesforberedelse, som omfatter praktisk træning i værksted.

Almen-faglig uddannelsesforberedelse, som kan omfatte praktisk træning i studieteknik, læsning og skrivning, regning og matematik, informationsteknologi og fremmedsprog (jf. Retningslinierne for indpasning og omfang af almen-faglige arbejdsmarkedsuddannelse i Håndbog til AMU´s mål og rammestyring, Arbejdsmarkedsstyrelsen (nu Undervisningsministeriet), maj 2001).

Uddannelsesforberedelsen tilrettelægges individuelt og indeholder primært praktisk værkstedsbaserede øvelser, opgaver osv. med direkte relevans for den efterfølgende arbejdsmarkedsuddannelse. Den tilrettelægges således, at deltageren opøver de direkte og konkret uddannelsesrelevante faglige og almene færdigheder, uden at der bliver tale om egentlig grundlæggende undervisning.

Hvor en deltager viser sig at have brug for basale almene (skole-)færdigheder for at kunne gennemføre den ønskede uddannelse tilfredsstillende, må deltageren henvises til egentlig videnstilegnende undervisning heri fx i form af en Forberedende voksenundervisning. Egentlig videnstilegnende undervisning som fx Forberedende voksenundervisning falder uden for kategorien uddannelsesforberedelse i individuel kompetenceafklaring.

Eksempler på uddannelsesforberedelse i individuel kompetenceafklaring

En deltager kan dokumentere relevante kompetencer i form af et uddannelsesbevis. Imidlertid er det længe siden, at deltageren har haft mulighed for at anvende kompetencerne i sit arbejde, og deltageren og læreren vurderer derfor, at en hurtig genopfriskning af kompetencerne ved hjælp af et par praktiske opgaver eller øvelser skal indgå i deltagerens kompetenceafklaringsforløb. Det kan fx dreje sig om læsning af manualer på dansk eller andre anvendte sprog i relation til en praktisk faglig afklaringsopgave i et værksted, det kan være anvendelse af arbejdsteknikker med henblik på forebygge fysiske belastningsskader ligeledes i relation til praktiske afklaringsøvelser i værksteder osv.

En deltager har ikke deltaget i uddannelse eller kompetenceudvikling i en årrække og er derfor uvant med at lære af og i tilknytning til undervisning på et uddannelsessted. Deltageren og læreren vurderer derfor at forskellige uddannelses-/studieteknikker skal indgå i deltagerens kompetenceafklaring med henblik på at lette gennemførelsen af den efterfølgende arbejdsmarkedsuddannelse. Det kan fx dreje sig om opgaver og øvelser, der genopfrisker læringsfærdigheder, der er relevante i forhold til netop den arbejdsmarkedsuddannelse, deltageren har valgt, fx notatteknik, IT-anvendelse osv. Genopfriskningen kan bidrage til, at deltageren i højere grad kan koncentrere sig om at nå sine uddannelsesmål frem for at bruge unødig energi på at håndtere selve det at være på uddannelse.

Kapitel 14

Særlige indholdsbeskrivelser

Afsnit VII

Kapitel 14

Særlige indholdsbeskrivelser

Uddannelsesstederne udmønter lov, bekendtgørelser og retningslinjer for individuel kompetenceafklaring. Dvs. at uddannelsesstedet tilrettelægger og gennemfører kompetenceafklaring for hver enkelt deltager og frit vælger pædagogiske midler og metoder i forhold til afklaring inden for de relevante branche-/uddannelses-/kursusmål.

Efteruddannelsesudvalgene kan medvirke til udvikling af særlige indholdsbeskrivelser inden for specifikke faglige områder. Disse indholdsbeskrivelser udarbejdes efter samme koncept som uddannelsesplanerne for kompetencegivende uddannelser og kan anvendes af uddannelsesstederne i tilrettelæggelsen og gennemførelsen af individuel kompetenceafklaring.

Der er indtil videre kun udarbejdet få særlige indholdsbeskrivelser, hvilket er sket inden for ejendomsfunktionærområdet og bygge- og anlægsområdet.

Selv om de særlige indholdsbeskrivelser beskrives i et uddannelsesplankoncept, skal kompetenceafklaringen fastholdes som en lige så individuelt deltagerdifferentieret aktivitet, som altid.

Afsnit VII

Kapitel 15

Tilrettelæggelse

Kapitel 15

Tilrettelæggelse

Det individuelle contra hold

Ingen deltager i individuel kompetenceafklaring skal afklares hverken mere eller mindre, kortere eller længere tid eller på flere kompetenceområder end nødvendigt er.

~Der er derfor tale om en gennem~ført in~dividuel aktivitet: baseret på den enkeltes deltagers behov for afklaring tilrettelægges den enkelte deltagers gennemløb. Den enkelte deltager har således i princippet krav på sit eget person~lige afklaringsfor~løb. Et forløb har således

– individuel totalvarighed (fra 1 dag og op til 3 uger)

– individuelt valg, individuel kombination og individuel varighed af de 4 mulige "ind~holdselementer" (studie-/uddannelsesvejledning, faglig afklaring i værksteder, afklaring af almene færdigheder og uddannelsesforberedelse til de faglige arbejdsmarkedsuddannelser).

Flere deltagere kan kompetenceafklare sig samtidig, dvs. at der kan etableres en form for hold. Der kan dog aldrig være tale om hold i traditionel forstand, hvor et antal kursister på hele forløbet sammen på samme tid lærer og gør det samme.

På individuel kompetenceafklaring kan der være tale om, at en deltager kompeten~ceaf~klarer sig sammen med andre deltagere, men at disse andre deltagere ikke vil være de samme hele vejen igennem forløbet, fordi "holdsammen~sætningen" afgøres af fælles berøringsflader mellem individuelle forløb. Uanset antal samtidige deltagere vil kompetenceafklaringen altid skulle deltagerdifferentieres.

Det gælder eksempelvis, både når der er tale om en gruppe medarbejdere fra den samme virksomhed, hvor virksomheden ønsker en præcisering af hver enkelt medarbejders uddannelsesbehov som led i en omorganisering og jobudvikling, eller når AF ønsker at afklare en gruppe ledige som en del af arbejdsformidlingernes arbejde med de individuelle handlingsplaner med henblik på tilrettelæggelse af opkvalificering i arbejdsmarkedsuddannelserne/voksenerhvervsuddannelse. Individuel kompetenceafklaring skal altid fastholdes som en principielt individuel aktivitet.

Kapitel 16

Individuel kompetenceafklaring og visitation

Kapitel 16

Individuel kompetenceafklaring og visitation

Erfaringer har vist, uddannelsesstederne - også - anvender Individuel kompetenceafklaring i forbindelse med visitation til arbejdsmarkedsuddannelser typisk længerevarende sammenhængende uddannelsesforløb, som uddannelsesstedet allerede har sammensat/planlagt og derefter udbyder som et fastlagt forløb.

Imidlertid er der stor forskel på formål og mål for henholdsvis visitation og individuel kompetenceafklaring.

Visitation har til formål at afklare, om en deltager har de kompetencer, der forudsættes nødvendige for at gennemføre en på forhånd sammensat/planlagt og bestemt uddannelse, dvs. en uddannelse der matcher en målgruppe af generaliserede deltagere. Mål for visitation er således holdsammensætning.

Dvs. at i tilfælde, hvor der er flere ansøgere end pladser på et bestemt uddannelsesforløb, må uddannelsesstedet foretage en frasortering/afvisning.

Individuel kompetenceafklaring har til formål at afklare individuelle kompetencer og som mål at sammensætte/planlægge uddannelse og undervisning, der matcher deltagerens individuelle uddannelsesbehov .

Karakteristisk for individuel kompetenceafklaring er netop, at alle afklarede kompetenceniveauer er lige gode, fordi niveauet alene har relevans for vurderingen af deltagerens uddannelsesstartsted.

Dvs. at uddannelsesstedet har ansvaret for, at resultatet af individuel kompetenceafklaring altid er en individuel plan for og optagelse på en efterfølgende og konkret arbejdsmarkedsuddannelse eller voksenerhvervsuddannelse – eller evt. henvisning til anden uddannelse/udbyder. Frasortering/afvisning af en deltager efter gennemført individuel kompetenceafklaring er ikke en mulighed.

Skulle resultatet efter en deltagers individuelle kompetenceafklaring vise sig at være en uddannelse med en sammensætning og mål, der svarer til en uddannelse, uddannelsesstedet allerede har planlagt, vil det naturligvis være i overensstemmelse med formål og mål for individuel kompetenceafklaring, at deltageren optages herpå.

Kapitel 17

Om afklaring i værksteder

Kapitel 17

Om afklaring i værksteder

Den individuelle kompetenceafklaring skal primært foregå gennem praktisk afklaring i værksteder. Der kan være tale om både faglige værksteder og almene værksteder/åbne almene studiemiljøer og lignende. Netop det praksisorienterede udgangspunkt i værksteder er kendetegnende for arbejdsmarkedsuddannelserne og en styrke i forhold til arbejdsmarkedsuddannelsernes målgrupper.

De valgte brancherelaterede uddannelsesmål for den efterfølgende uddannelse bestemmer hvilke værksteder, der bruges til hvad og hvordan. På hvilket niveau den enkelte deltager starter sin afklaring indenfor branchen afgøres af deltagerens tidligere erhvervs- og uddannelseserfaringer. Dette begrunder sig i, at den plan for den efterfølgende uddannelse, som er den individuelle kompetenceafklarings mål og resultatkrav, skal give deltageren mulighed for at skabe overensstemmelse mellem det deltageren allerede kan og det deltageren ønsker at ende med at kunne.

Det vil være forskelligt, hvordan et uddannelsessted vil tilrettelægge individuel kompetenceafklaring, afhængigt af fx værkstedsfaciliteter og volumen.

Kapitel 18

Individuel kompetenceafklaring tilrettelagt sammen

Afsnit VIII

Kapitel 18

Individuel kompetenceafklaring tilrettelagt sammen med undervisning

Individuel kompetenceafklaring sammen med anden undervisning i Åben værksted

Åbne værksteder er den optimale tilrettelæggelsesform for individuel kompetenceafklaring. Den individuelle og differentierede undervisning, der kendetegner denne tilrettelæggelsesform, gør det oplagt at lade Individuel kompetenceafklaring i forhold til de uddannelser, der undervises på i værkstedet, indgå i tilrettelæggelsen. En del (it-baseret) undervisningsmateriale udviklet til brug i Åben værksted indeholder opgaver og øvelser, der vil kunne anvendes i kompetenceafklaringen, ligesom lærerne mestrer den individuelle tilgang og er vant til pædagogisk at ’håndtere’ de forskellige niveauer, uddannelser og aktiviteter, der foregår parallelt i det åbne værkstedsmiljø.

Individuel kompetenceafklaring sammen med almindelig holdunderundervisning på AMU

Der er stadig uddannelsessteder, som endnu ikke råder over Åben værkstedsfaciliteter i større omfang. Her kan afklaringen i stedet foregå ved, at deltageren fx indgår overtalligt på igangværende arbejdsmarkedsuddannelser inden for deltagerens valgte kursus-/uddannelsesområde. Der skal i så fald tilrettelægges et forløb, der gør det muligt for deltageren at skifte mellem de forskellige værksteder for at afprøve sine kompetencer i forhold til forskellige faglige og almene elementer og niveauer inden for den ønskede kursus-/uddannelsesstruktur.

Afsnit VIII

Kapitel 19

Eksempler på brug af individuel kompetenceafklaring

Afsnit IX

Kapitel 19

Eksempler på brug af individuel kompetenceafklaring

Individuel kompetenceafklaring og uddannelsesplanlægning på en virksomhed

Hvis en virksomhed planlægger et organisationsudviklingsprojekt, hvor virksomheden ønsker en om- og opkvalificering af medarbejderne, kan individuel kompetenceafklaring bruges af de medarbejdere, hvis fremtidige opgaver kræver nye kvalifikationer eller kompetencer. Kompetenceafklaringen bruges af den enkelte medarbejder og uddannelsesstedet til sammen at afklare medarbejdernes muligheder fremover samt planlægge og sammensætte den efterfølgende uddannelse, som medarbejderen ønsker og har behov for.

Praktisk afklaring af faglige kompetencer med henblik på individuelle handlingsplaner

En ledig deltager skal som led i sin individuelle handlingsplan kompetenceafklares i forhold til et uddannelsesønske inden for uddannelsesområdet Metal – svejsning . Del Deltageren har erfaringer som svejser, der ligger en del år tilbage. Deltageren tilrettelægger sammen med lærerne i det åbne svejseværksted et forløb for den individuelle kompetenceafklaring. Deltageren afprøver både sine tekniske færdigheder i form af praktiske svejseopgaver og teoretisk viden i form af selvstændigt arbejde med multiple choice tests. Sammen med lærerne i værkstedet gennemgår deltageren resultaterne af opgaverne med henblik på at konkretisere indgangsniveauet i forhold til sit uddannelsesønske.

Praktisk afklaring af almene færdigheder og uddannelsesforberedelse

En deltager ønsker at kompetenceafklares inden for uddannelsesområdet Anlægsgartneri. Som led i afklaringen af de almene færdigheder arbejder deltageren med en praktisk/teoretisk opgave om plejeprogrammer. Deltageren skal skitsere planlægning og udførelse af bl.a. gødskning og forebyggelse af plantesygdomme i et større offentligt haveanlæg. Løsningen af opgaven synliggør for deltageren, at der kræves regnefærdigheder i forhold til arealberegning af området og procentregning til beregning af plantegødning og sprøjtemidler. Endvidere bliver det klart for deltageren, at læsning af information om brugen af gødning og sprøjtemidler er en meget vigtig almen forudsætning.

Da det kniber med regnefærdigheder tilrettelægges et kort uddannelsesforberedende forløb, der tager udgangspunkt i realistiske faglige opgaver, hvori brugen af de fire regnearter indgår. Deltageren genopfrisker herved sine skolekundskaber i regning forud for påbegyndelsen af uddannelsen inden for anlægsgartneri.

Vejledende uddannelsesplan til anden uddannelse end kompetencegivende arbejdsmarkedsuddannelser eller voksen erhvervsuddannelse

En deltager har valgt uddannelsesområdet Social og Sundhed. Deltageren har arbejdet på plejehjem som husassistent i mange år og har ud over erfaringer fra sine konkrete arbejdsfunktioner en stor viden om arbejdsgangen på et plejehjem og samarbejdet grupperne imellem. Hun afklarer sig bl.a. i forhold til forflytningsteknik og speciallejring samt tilberedning og servering for patienter. Deltageren er meget uddannelsesmotiveret og har mod på en voksenerhvervsuddannelse til Serviceassistent. Afklaringen af de almene færdigheder viser imidlertid, at læsning og skrivning volder en del vanskeligheder. Deltageren når, sammen med lærerne, til den konklusion, at hun vil satse på sit uddannelsesmål, men inden da vil hun gennemføre et Forberedende voksenundervisningsforløb i dansk.

Af uddannelsesplanen fremgår det, på hvilken uddannelsesinstitution hun kan søge vejledning vedrørende den Forberedende voksenundervisning med henblik på at kvalificere sine danskfagligheder i forhold til senere optagelse på serviceassistentuddannelsen.

Afsnit IX

Kapitel 20

Specielle krav til lærerkvalifikationer

Afsnit X

Kapitel 20

Specielle krav til lærerkvalifikationer

Uddannelsesinstitutionen skal sikre, at lærere, der medvirker til individuel kompetenceafklaring, har de nødvendige kvalifikationer og er i stand til at samarbejde og koordinere såvel afklaringsproces som uddannelsesforberedelse, når den individuelle kompetenceafklaring kræver en arbejdsdeling.

Lærere, som gennemfører individuel kompetenceafklaring, skal være i besiddelse af faglige kvalifikationer, svarende til den del af kompetenceafklaringen og uddannelsesforberedelsen, som de medvirker i.

Hvad angår den uddannelsesforberedende faglige og almen-faglige undervisning gælder de lærerkvalifikationskrav, som fremgår af de faglige uddannelsesplaner inden for de pågældende områder og af de almen-faglige uddannelsesplaner ”Regning og faglig matematik”, ”Faglig læsning og skrivning” samt ”Almen pc”.

Specielle krav til lærerkvalifikationer, ud over § 68 i bekendtgørelse nr. 1361 af 20. december 2000 om arbejdsmarkedsuddannelsernes indhold og opbygning m.v., er

Lærerne skal i samarbejde med den enkelte deltager kunne

– tilrettelægge den enkelte deltagers kompetenceafklaring,

– synliggøre, konkretisere og vurdere de afklarede kompetencer i forhold til uddannelseshierarkiet indenfor det valgte uddannelsesområde, som kompetenceafklaringen retter sig imod,

– udarbejde en plan for efterfølgende uddannelse.

Da kompetenceafklaringen ofte vil foregå samtidig med den almindelige undervisning i værksteder eller i Åbne værksteder, må lærerne parallelt mestre både afklarings-/vejlednings-/sparringsaspektet i håndteringen af den praktiske faglige og almene kompetenceafklaring i værkstederne og den almindelige undervisning - og kunne skelne klart mellem de to aktivitetstypers forskellige pædagogiske metoder.

Generelt har virksomheders og deltageres øgede efterspørgsel på fleksible og individuelt tilpassede uddannelsesløsninger været fulgt af decentralisering og større frihedsgrader til uddannelsesstederne i aktivitets-, uddannelses- og undervisningstilrettelæggelsen, en proces som langtfra er afsluttet.

Derfor er der tilsvarende generelt et stigende behov for, at lærerne udvikler kompetencer i forhold til dette langt mere individuelle perspektiv på såvel undervisning som på kompetenceafklaring. Det er krav, som lærerne står overfor her og nu. Det kan derfor anbefales, at man på skolerne overvejer intern udvikling af lærerkompetencer og erfaringer med disse individuelt orienterede uddannelsesopgaver. Det kan f.eks. ske i form af kollegial supervision, udvikling af teamsamarbejde, eller anden prioritering af udviklingsarbejde i relation hertil.

Afsnit X

Kapitel 21

Kvalitetssikring

Afsnit XI

Kapitel 21

Kvalitetssikring

Ved kvalitet i individuel kompetenceafklaring forstås, at afklaringen fører til

– At deltageren opnår formålet for den individuelle kompetenceafklaring, dvs. opnår en afklaring af sit kompetence- og indplaceringsniveau i forhold til et eller flere på forhånd valgte uddannelsesmål.

– At afklaringsresultaterne omsættes i en individuel plan for en efterfølgende relevant kompetencegivende arbejdsmarkedsuddannelse og sammenhængende uddannelsesforløb, eller voksenerhvervsuddannelse.

– At uddannelsesstedet sikrer, at deltageren får et konkret tilbud om optagelse på den planlagte og relevante uddannelse, dvs. uddannelse jf. gældende regler og i overensstemmelse med deltagerens afklarede uddannelsesbehov og deltagerens individuelle uddannelsesplan.

Sikringen af kvaliteten af den individuelle kompetenceafklaring foregår via en række af processer, hvor Undervisningsministeriet har ansvaret for at bidrage med regler, vejledninger og forskellige tilskud, herunder også til lærerkvalificering, og hvor uddannelsesstedet har friheden til og ansvaret for udmøntningen heraf i konkrete forløb for konkrete deltagere og mht. valg af kompetenceudvikling for lærerne.

Uddannelsesstederne har ansvar for at iværksætte initiativer til vurdering af kvalitetsniveauet i kompetenceafklaringen med henblik på at fastholde og/eller forbedre kvaliteten. Uddannelsesstederne vælger selv relevante redskaber og metoder, herunder redskaber og metoder til deltagernes egne vurderinger/evalueringer af aktiviteten, som kan dokumentere kvaliteten og indgå i institutionstilsynet.

Kvalitetsforbedringer kan fx ske ved opfølgning på gennemførte evalueringer og tilretning, udvikling m.v. på områder, evalueringerne har udpeget som problematiske. Fx kan en deltagerevaluering vise, at deltageren ikke mener, at den individuelle uddannelsesplan og den efterfølgende tilbudte uddannelse er i overensstemmelse med deltagerens uddannelsesbehov. Årsagerne hertil kan være mange: deltageren har muligvis ikke fra starten været klar over formål og mål med individuel kompetenceafklaring, herunder de begrænsninger der er lagt for det helt fri uddannelsesvalg, måske er det ikke lykkedes at afklare og synliggøre deltagerens faktiske uddannelsesbehov i afklaringsprocessen, og måske skyldes dette problemer med tilrettelæggelse, metoder, lærerkvalifikationer eller andet? Evalueringer kan være en metode til at identificere problemfelter og dermed målrette initiativer til forbedringer.

Afsnit XI

Kapitel 22

VEU-godtgørelse, befordringstilskud og tilskud til

Afsnit XII

Kapitel 22

VEU-godtgørelse, befordringstilskud og tilskud til kost og logi

Deltagere i individuel kompetenceafklaring kan få VEU-godtgørelse efter samme regler som andre deltagere i arbejdsmarkedsuddannelser, dvs. efter reglerne i bekendtgørelse nr. 1377 af 20. december 2000 om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse.

Godtgørelsen kan pr. dag maximalt udbetales med 1/5 af højeste ugentlige dagpengesats, og ved deltagelse i kompetenceafklaring på deltid beregnes godtgørelsen forholdsmæssigt.

Godtgørelse kan som minimum udbetales for 1 times deltagelse.

Deltagere i individuel kompetenceafklaring har ret til befordringstilskud og tilskud til kost og logi efter reglerne i bekendtgørelse nr. 1376 af 20. december 2000 om deltagervilkår og betalingsordningen ved deltagelse i arbejdsmarkedsuddannelser.

Afsnit XII

Kapitel 23

Kursuskoder og registrering og tilskudsafregning

Kapitel 23

Kursuskoder og registrering og tilskudsafregning

Der er kun én kode for individuel kompetenceafklaring, uanset hvilket/hvilke af de fire mulige ”indholdselementer”, den enkelte deltagers gennemløb er sammensat af og uanset hvilken branche/ kursus-/uddannelsesområde, deltageren afklares i forhold til.

Koden er: AP-98-10-05000-00

Hvor der er godkendt særlige indholdsbeskrivelser til individuel kompetenceafklaring, er disse registreret under hver sin forskellige kode.

Taksten for Individuel kompetenceafklaring er fastsat med udgangspunkt i, at størstedelen af kompetenceafklaringen foregår i de faglige værksteder.

I de fleste tilfælde, hvor kompetenceafklaringen foregår individuelt for en deltager af gangen, foretages en optælling af det antal lektioner, der er gået til kompetenceafklaringens afholdelse. Tallet deles med 37, dvs. omregnes til elevuger.

I de tilfælde, hvor deltageres individuelle afklaringsforløb har fælles berøringsflader, og hvor den individuelle kompetenceafklaring derfor er tilrettelagt som for hold, således at start- og slutdato samt varighed er den samme for samtlige deltagere, vil en deltager indgå i optællingen af fremmødte deltagere, når uddannelsesstedet kan dokumentere, at deltageren har været til stede på uddannelsens 1. eller 2. dag. Herefter opgøres antal faktiske elevuger eller brøkdele af elevuger.

Undervisningsministeriet, den 4. november 2002

Villy Hovard Pedersen

Uddannelsesdirektør

/Susanne Lemvig

Vejledning til bekendtgørelse om arbejdsmarkedsuddannelsernes indhold og opbygning m.v.

(Vejledning til individuel kompetenceafklaring)

Afsnit I

Afsnit I