Cirkulæreskrivelse om regulering pr. 1. januar 2003 af gebyr for sygesikringsbevis efter lov om offentlig sygesikring\n(Til samtlige kommunalbestyrelser, amtsråd m.fl.)
Statutory Text (1 Articles)
Cirkulæreskrivelse om regulering pr. 1. januar 2003 af gebyr
for sygesikringsbevis efter lov om offentlig sygesikring
(Til samtlige kommunalbestyrelser, amtsråd m.fl.)
I medfør af § 5, stk. 3, i lov om offentlig sygesikring, jf. lovbekendtgørelse nr. 509 af 1. juli 1998, kan indenrigs- og sundhedsministeren fastsætte regler om opkrævning af gebyr for sygesikringsbeviser. Regler herom er fastsat i bekendtgørelse nr. 741 af 23. september 1999 om valgfri indplacering i sygesikringsgrupper, udstedelse af sygesikringsbeviser mv.
Det fremgår af bekendtgørelsens § 13, stk. 2, at gebyret reguleres én gang årligt med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent, og afrundes til det nærmeste med 5 delelige beløb.
For 2003 er satsreguleringsprocenten 3,2, jf. bekendtgørelse nr. 673 af 12. august 2002 om satsreguleringsprocent. Under henvisning hertil skal Indenrigs- og Sundhedsministeriet meddele, at gebyret for udstedelse af sygesikringsbeviser efter sygesikringslovens § 5, stk. 3, med virkning fra den 1. januar 2003 udgør 140 kr.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet, den 31. oktober 2002
Lene Christensen