Legislator Case Law & Legislation
C20020010160 DK

Vejledning til bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om udøvelse af selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse

1 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (1 Articles)

Vejledning 2002 101 Historic

Vejledning til bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse

om udøvelse af selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse

Direktoratet har i ændringsbekendtgørelse nr. 851 af 16. oktober 2002 foretaget ændringer i bekendtgørelse nr. 1146 af 20. december 1995 om udøvelse af selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse, som ændret ved bekendtgørelse nr. 946 af 16. december 1998.

Til § 3, stk. 1

For dagpengeberettigede medlemmer, der driver selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse, er dagpengeretten begrænset til 78 uger, jf. dog undtagelserne i §§ 4 og 5.

Perioden på de 78 uger opbruges med en hel uge for hver uge, der forbruger af ydelsesperioderne, jf. bekendtgørelse om beskæftigelseskrav, dagpengeperiode og aktivperiode.

Til § 3, stk. 2

Det præciseres, at et indplaceret medlem er omfattet af bestemmelsen, når medlemmet får udbetalt dagpenge under ferie i forbindelse med et ansættelsesforhold. Det betyder, at perioden på de 78 uger starter, selvom virksomheden først er påbegyndt efter, at medlemmet er kommet i beskæftigelse.

Udbetaling af dagpenge under ferie til et medlem, som ikke er indplaceret, og som udøver selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse, vil bevirke, at medlemmet ved en senere indplacering får afkortet dagpengeperioden svarende til den periode for hvilken, der er modtaget dagpenge under ferie.

Da afkortningen af dagpengeperioden træder i stedet for en indplacering på det tidspunkt, hvor medlemmet får dagpenge under ferie, skal der ske en afkortning af både dagpengeperioden og af de 78 uger.

Det er naturligvis en forudsætning for afkortningen af de 78 uger, at medlemmet udøvede selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse på det tidspunkt, hvor pågældende modtog dagpenge under ferie.

Arbejdsdirektoratet, den 16. oktober 2002

Jørgen Kappel

/Lene Norden

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →