Vejledning om indsattes adgang til fællesskab m.v. med andre indsatte i kriminalforsorgens institutioner (fællesskabsvejledningen)

Kapitel 1

Indledning

Kapitel 1

Indledning

1. Reglerne om indsattes adgang til fællesskab findes i straffuldbyrdelseslovens § 33 og i bekendtgørelse om indsattes adgang til fællesskab m.v. med andre indsatte i kriminalforsorgens institutioner. Hvor ikke andet er anført, omfatter bekendtgørelsens bestemmelser alle kriminalforsorgens institutioner. Nogle af bestemmelserne vil dog efter deres indhold ikke være relevante for pensionerne.

Om sammenhængen mellem adgangen til fællesskab og udelukkelse fra fællesskab bemærkes, at udtrykket »fællesskab« hverken omfatter en adgang for de indsatte til selv at vælge, hvilke andre indsatte de vil være sammen med, eller ret til samvær med alle øvrige indsatte. Flertallet af de indsatte i lukkede fængsler har kun adgang til fællesskab i fritiden med indsatte på den afdeling, hvor de selv er anbragt. Institutionerne kan som hidtil træffe afgørelse om, på hvilken af institutionens forskellige afdelinger de enkelte indsatte skal placeres. Det gælder også placering på særlige afdelinger for bestemte kategorier af indsatte, f.eks. stofmisbrugere, indsatte med tilknytning til visse organiserede grupper, herunder rockergrupper, eller indsatte med særlig lange eller særlig korte straffe. Selv om en sådan placering udelukker de pågældende fra samvær med indsatte, der ikke hører til de særlige kategorier, indebærer dette ikke et brud på den indsattes adgang til fællesskab, forudsat at de indsatte på afdelingen har adgang til indbyrdes fællesskab.

Opmærksomheden henledes på de særlige regler om fællesskab for 15-17-årige indsatte, jf. bekendtgørelse nr. 390 af 17. maj 2001 om behandlingen af 15-17-årige, der anbringes i kriminalforsorgens institutioner.

Midlertidig begrænsning eller ophævelse af fællesskabet i ekstraordinære situationer

2. Som det fremgår af bekendtgørelsens § 3, stk. 1, kan fællesskabet i institutionen midlertidigt begrænses eller ophæves, når helt ekstraordinære ordens- eller sikkerhedsmæssige hensyn gør det nødvendigt. Bestemmelsen tager primært sigte på situationer, hvor bombetrusler mod institutionen, alvorlige voldelige overfald de indsatte imellem, mistanke om tilstedeværelse af skydevåben eller lignende i institutionen og den hermed forbundne risiko for indsatte eller ansatte, gør det nødvendigt midlertidigt at begrænse eller ophæve fællesskabet. Bestemmelsen kan også finde anvendelse, hvor mere ordensmæssige hensyn af ekstraordinær karakter, fx i forbindelse med større skader på bygningerne på tilsvarende vis gør det nødvendigt midlertidigt at begrænse eller ophæve fællesskabet.

Det understreges, at en sådan midlertidig ophævelse eller begrænsning af fællesskabet, som det fremgår af § 3, stk. 2, ikke må have et omfang eller en udstrækning, der er mere vidtgående end de ekstraordinære ordens- eller sikkerhedsmæssige hensyn nødvendiggør. Heri ligger også et krav om, at institutionen ved indkaldelse af ekstra mandskab og lignende tiltag i videst muligt omfang skal begrænse foranstaltningens omfang og udstrækning.

Efter § 3, stk. 3, skal direktoratet så hurtigt som muligt underrettes om afgørelser om midlertidig begrænsning/ophævelse af fællesskabet, ligesom der dagligt skal ske underretning af direktoratet, så længe en sådan afgørelse opretholdes.

Som det fremgår af pkt. 22 nedenfor, skal afgørelser efter § 3, stk. 1, træffes af institutionens leder eller den, der bemyndiges dertil, jf. § 19, stk. 2.

Kapitel 2

Indelåsning af indsatte i visse tidsrum af døgnet

Kapitel 2

Indelåsning af indsatte i visse tidsrum af døgnet

3. Som det fremgår af § 5, stk. 2, skal der ske indberetning til direktoratet, hvis et åbent fængsel udnytter muligheden for indelåsning om natten. Opmærksomheden henledes endvidere på, at det er en forudsætning, at indelåsning er sikkerhedsmæssigt forsvarligt, herunder at de indsatte har mulighed for at tilkalde personalet.

Kapitel 3

Aflåsning ved indsattes fravær fra eget opholdsrum

Kapitel 3

Aflåsning ved indsattes fravær fra eget opholdsrum

4. Det fremgår af § 6, stk. 2, at indsatte, der opholder sig i fængsel eller på en pension, og som har adgang til fællesskab med andre indsatte, i det omfang, det er praktisk muligt, skal have adgang til at aflåse eget opholdsrum.

Det følger heraf, at det i fængsler, hvor de bygningsmæssige forhold ikke umiddelbart giver mulighed for, at de indsatte kan få adgang til at aflåse egne opholdsrum, vil være muligt at undlade umiddelbart at installere de nødvendige låse m.v. I givet fald bør det imidlertid i forbindelse med større renoveringsprojekter m.v. særskilt overvejes, om der i forbindelse hermed bør installeres låse. Indsatte i fængsler, som har adgang til fællesskab, men som ikke har adgang til at aflåse eget opholdsrum, kan ved fravær fra eget opholdsrum i stedet forlange aflåsning ved institutionens foranstaltning, medmindre dette er åbenbart unødvendigt.

Kapitel 4

Særlige regler om fællesskab i arresthusene (Københavns Fængsler)

Kapitel 4

Særlige regler om fællesskab i arresthusene (Københavns Fængsler)

Generelt om fællesskab i arresthusene (Københavns Fængsler)

5. Som noget nyt fastsætter bekendtgørelsen retningslinier for fællesskab i arresthusene, herunder Københavns Fængsler (og arrestafdelinger placeret i statsfængsler).

Efter § 33 i straffuldbyrdelsesloven skal de indsatte så vidt muligt have adgang til fællesskab med andre indsatte. Denne bestemmelse gælder også for indsatte i arresthusene. Af bekendtgørelsens § 1, stk. 2, fremgår det, at såvel lovens § 33 som bekendtgørelsens regler finder tilsvarende anvendelse for varetægtsarrestanter, der ikke er isolerede efter rettens bestemmelse.

I forbindelse med udarbejdelsen af bestemmelsen i straffuldbyrdelseslovens § 33 har man imidlertid været opmærksom på, at mulighederne for fællesskab i arresthusene er begrænsede i forhold til mulighederne for fællesskab i fængslerne. Det fremgår således af lovens forarbejder, at der med ordene "så vidt muligt" blandt andet sigtes til, "at der ved fuldbyrdelsen af straf i arresthus er begrænsede muligheder for at tilbyde fællesskab". Dette skyldes primært de bygningsmæssige forhold i arresthusene, som i mange arresthuse fx indebærer, at der ikke er egentlige fællesskabsrum. Hertil kommer de særlige sikkerhedsmæssige problemer som følge af, at visse arresthuses størrelse og bygningsmæssige forhold er således, at muligheden for akut tilkald af ekstra personale i forbindelse med fx uro blandt indsatte, der har fællesskab, er begrænsede.

På denne baggrund er bekendtgørelsens bestemmelser udformet således, at i det omfang, der er bygningsmæssige muligheder herfor, skal arresthuset indrette fællesskabsrum m.v., hvor indsatte kan have fællesskab. Hvis der i arresthuset er etableret fællesskabsrum eller er etableret mulighed for fritidsaktiviteter på gangarealer og lignende, kan indsatte få adgang hertil i fritiden i det omfang, det under hensyn til forholdene i den enkelte institution skønnes ordens- og sikkerhedsmæssigt forsvarligt. Hvis der ikke er adgang til fællesskab i fællesskabsrum m.v., skal der være adgang til styret cellefællesskab (fællesskab med en anden eller undtagelsesvist flere indsatte i eget opholdsrum).

Fællesskab i fællesskabsrum m.v.

6. Udgangspunktet er, at der i det omfang, der er bygningsmæssige muligheder herfor, skal indrettes fællesskabsrum m.v. i arresthuset. Arresthuset bør derfor tilstræbe, at depotrum m.v. så vidt muligt placeres uden for det sikrede område, således at disponible lokaler inden for det sikrede område kan anvendes som fællesskabsrum.

7. I bekendtgørelsens §§ 10-12 er fastsat regler om, at de indsatte kan få adgang til fællesskab i fællesskabsrum m.v., hvis det under hensyn til forholdene i den enkelte institution skønnes ordens- og sikkerhedsmæssigt forsvarligt. §§ 10-11 vedrører fællesskab i fællesskabsrum, på gangarealer og lignende samt beskæftigelse i fællesskab. § 12 vedrører tilrettelagte fritidstilbud.

Adgangen til fællesskab efter §§ 10-12 er et supplement til de indsattes adgang til styret cellefællesskab efter bekendtgørelsens § 15. Uanset at de indsattes adgang til fællesskab efter §§ 10-14 afhænger af forholdene i det enkelte arresthus, medfører reglerne, at det påhviler arresthusene at tilbyde fællesskab efter disse bestemmelser i videst muligt omfang. Såfremt der i arresthuset er etableret mulighed for fællesskab i fællesskabsrum m.v., kan dette træde i stedet for cellefællesskab efter § 15. Det bør dog tilstræbes, at der i arresthuset er mulighed for både fællesskab i fællesskabsrum m.v. samt cellefællesskab. I lyset af at der efter § 17 skal være adgang til fællesskab i fritiden mindst to timer dagligt og så vidt muligt mere, bør der navnlig i de tilfælde, hvor der er fastsat begrænsninger for, hvor mange indsatte der ad gangen kan deltage i fællesskab i fællesskabsrum m.v., være mulighed for cellefællesskab for de øvrige indsatte.

Der bør endvidere i det omfang, det er muligt, etableres mulighed for fritidsaktiviteter på gangarealer m.v. Det er dog en forudsætning, at ordens- og sikkerhedsmæssige forhold, herunder brandhensyn, ikke taler imod. Det er ligeledes en forudsætning, at sådanne aktiviteter ikke er til gene for de øvrige indsatte, samt at der ikke er mulighed for kommunikation med varetægtsarrestanter, der er isolerede efter rettens bestemmelse.

8. Indsatte bør så vidt muligt ligeledes kunne tilbydes beskæftigelse i fællesrum, jf. § 11. Hvis det ikke er muligt at beskæftige alle indsatte på fælles arbejdsrum, bør det overvejes, om der er mulighed for, at indsatte kan arbejde to sammen på en celle, såfremt der er indsatte, der ønsker dette. Arresthuset skal i disse overvejelser være opmærksom på pladsmæssige forhold, hygiejniske forhold, samt hensyn til brandsikkerheden. Arresthuset skal endvidere være opmærksom på risikoen for, at den ene indsatte presses til at arbejde for den anden.

9. I det omfang, der er bygningsmæssige muligheder herfor, bør der i arresthuset ligeledes indrettes et undervisningslokale, der indeholder de mest basale undervisningsmidler samt pc’er, således at de indsatte kan tilbydes undervisning i fællesskab. I visse situationer vil hensynet til udnyttelsen af ressourcerne til undervisning kunne medføre, at det er mest hensigtsmæssigt, at undervisning finder sted i egen celle.

10. I det omfang ordens- og sikkerhedsmæssige hensyn, herunder risikoen for overgreb mod medindsatte, tilsiger det, skal fællesskab efter §§ 10-12 ske under tilsyn eller overværelse af personalet, jf. § 13.

11. Det fremgår af § 12, at arresthuset så vidt muligt skal tilrettelægge fritidstilbud, hvor flere indsatte har mulighed for at deltage i fællesskab. I sommerhalvåret bør der således, i det omfang gårdtursarealerne giver mulighed herfor, være mulighed for uden for gårdturstiden at anvende disse til boldspil, fællesarrangementer med spisning osv. I vinterhalvåret må aktivitetsniveauet afpasses efter de bygningsmæssige forhold.

12. Såfremt det ikke er muligt, at alle indsatte, der har tilladelse til fællesskab efter § 10 og § 12, deltager heri samtidigt, bør arresthuset etablere et tilmeldingssystem, der sikrer, at de enkelte indsatte over en periode får tildelt lige lang tid til benyttelse af disse tilbud.

13. Eftersom de indsatte ikke har en ret til fællesskab efter §§ 10-12 indebærer nægtelse af sådant fællesskab som udgangspunkt ikke, at der træffes afgørelse om udelukkelse fra fællesskab, se nærmere nedenfor under punkt 18. Afslag på fællesskab i fællesskabsrum m.v. kan derfor meddeles ud fra en bredere ordens- og sikkerhedsmæssig vurdering. I denne vurdering kan bl.a. indgå, hvor mange indsatte det under hensyn til de bygningsmæssige forhold m.v. ordens- og sikkerhedsmæssigt forsvarligt kan tillades at have fællesskab sammen ad gangen.

Cellefællesskab

14. De indsatte skal have adgang til cellefællesskab efter bekendtgørelsens § 15, hvis den indsatte ikke har fællesskab efter § 10. Der er tale om adgang til styret fællesskab, hvilket betyder, at det er institutionen, som afgør mellem hvilke indsatte, der kan være fællesskab.

15. Cellefællesskab mellem to bestemte indsatte forudsætter således tilladelse fra personalet. Personalet skal i den forbindelse foretage en konkret vurdering af hvilke indsatte, der er egnet til at have fællesskab sammen. I denne vurdering skal bl.a. indgå risikoen for, at der kan ske overgreb eller lignende. Det er endvidere en forudsætning, at begge indsatte ønsker cellefællesskabet.

16. Som anført ovenfor under punkt 1 indebærer retten til fællesskab herunder cellefællesskab ikke en adgang for de indsatte til selv at vælge, hvilke andre indsatte de vil være sammen med. Dette betyder bl.a., at hvis bygnings- eller personalemæssige forhold taler derfor, kan det bestemmes, at cellefællesskab kun kan finde sted mellem indsatte, der er placeret på samme etage/afdeling. I så fald skal det være muligt for en indsat at flytte etage/afdeling, såfremt ordens- og sikkerhedsmæssige hensyn ikke taler imod.

17. Der skal som udgangspunkt være adgang til fællesskab i fritiden mindst 2 timer dagligt og så vidt muligt mere, jf. § 17.

Udelukkelse fra fællesskab

18. En afgørelse, hvorefter en indsat udelukkes både fra cellefællesskab efter § 15 og fællesskab efter § 10 (hvis der er etableret fællesskab efter § 10 i arresthuset), kan kun træffes, hvis betingelserne for udelukkelse fra fællesskab er til stede, jf. straffuldbyrdelseslovens § 63. Efter denne bestemmelse kan en indsat udelukkes fra fællesskab for at forebygge undvigelse, strafbar virksomhed eller voldsom adfærd, for at gennemføre foranstaltninger, der er nødvendige af sikkerhedshensyn eller påkrævet for at gennemføre en almindelig sundhedskontrol eller forebygge smittefare, eller fordi den indsatte udviser en grov eller oftere gentagen utilladelig adfærd, som er åbenbart uforenelig med fortsat ophold i fællesskab med andre indsatte.

Hvis den indsatte har adgang til cellefællesskab efter § 15, kræver et afslag på fællesskab i fællesskabsrum m.v. derimod ikke, at betingelserne efter straffuldbyrdelseslovens § 63 om udelukkelse fra fællesskab er til stede. Afslag på fællesskab i fællesskabsrum m.v. kan i disse tilfælde meddeles ud fra en bredere ordens- og sikkerhedsmæssig vurdering, se ovenfor under punkt 13.

Hvis en indsat nægtes cellefællesskab med en bestemt indsat (og der i arresthuset ikke er adgang til fællesskab efter § 10), vil der ikke være tale om udelukkelse fra fællesskab. Situationen er således ikke omfattet af § 15, stk. 3. Dette gælder heller ikke selvom konsekvensen undtagelsesvis er, at den indsatte på grund af den aktuelle belægsmæssige sammensætning (for tiden) ikke har mulighed for cellefællesskab med andre indsatte. I en sådan situation påhviler det arresthuset at overveje muligheden for at give den indsatte øget fællesskab efter § 12 eller at flytte den indsatte til en anden institution, hvor der er mulighed for fællesskab.

Lokale retningslinier

19. Efter bekendtgørelsens § 2 skal arresthuset under hensyn til forholdene i den enkelte institution fastsætte regler om gennemførelsen af de indsattes adgang til fællesskab med andre indsatte. I bekendtgørelsens §§ 16-17 er der fastsat visse krav til indholdet af arresthusets bestemmelser om fællesskab, og i § 18 er det fastsat, at fællesskabsbestemmelserne skal fremgå af arresthusets husorden. Fællesskabsreglerne skal indsendes til direktoratet med henblik på godkendelse. Hvis arresthuset efterfølgende fastsætter nye regler, skal disse ligeledes indsendes til direktoratet med henblik på godkendelse.

20. Hvis der - uden for de i § 3 nævnte situationer i medfør af de fællesskabsbestemmelser, som er indsendt til direktoratet, foretages midlertidige indskrænkninger i de indsattes adgang til fællesskab, og sådanne indskrænkninger varer længere end 3 måneder, skal der ske indberetning til direktoratet herom, jf. § 18, stk. 2.

Kapitel 5

Kompetence m.v.

Kapitel 5

Kompetence m.v.

21. I § 19, stk. 1, er det anført, at afgørelser efter bekendtgørelsen træffes af institutionen, hvilket vil sige, at der ikke i bekendtgørelsen er fastsat nærmere grænser for, hvem der kan træffe afgørelse efter bekendtgørelsen.

22. For så vidt angår afgørelser om midlertidig begrænsning eller ophævelse af fællesskabet efter bekendtgørelsens § 3, stk. 1, er det i § 19, stk. 2, fastsat, at sådanne afgørelser træffes af institutionens leder eller den, der bemyndiges dertil. Træffes afgørelse efter bemyndigelse af en anden end institutionens leder, skal institutionens leder underrettes hurtigst muligt.

Om betydningen af disse kompetenceregler henvises til Vejledning af 29. juni 2001 om adgangen til intern delegation i kriminalforsorgens institutioner.

23. Skrivelse nr. 73 af 16. maj 2001 om bekendtgørelse om indsattes adgang til fællesskab med andre indsatte i kriminalforsorgens institutioner bortfalder.

Justitsministeriet, Direktoratet for Kriminalforsorgen, den 5. juli 2002

William Rentzmann

/Vibeke Greve

Vejledning om indsattes adgang til fællesskab m.v. med andre indsatte i kriminalforsorgens institutioner (fællesskabsvejledningen)