Vejledning om anbringelse af dømte i institution m.v. uden for fængsel eller arresthus (§ 78-vejledningen)

Kapitel 1

Indledning

Kapitel 1

Indledning

1. Reglerne om anbringelse af dømte i institution m.v. uden for fængsel eller arresthus findes i straffuldbyrdelseslovens § 78 samt i bekendtgørelse og cirkulære om anbringelse af dømte i institution m.v. uden for fængsel eller arresthus.

Kapitel 2

Sagens start

Kapitel 2

Sagens start

Kompetence

2. Afgørelse om anbringelse træffes af Justitsministeriet, Direktoratet for Kriminalforsorgen, efter indstilling fra en af kriminalforsorgens institutioner eller afdelinger. For personer, der udstår fængselsstraf i under 8 år, kan fængslet eller arresthuset dog træffe afgørelse om anbringelse i indtil 3 måneder inden det forventede løsladelsestidspunkt. Hvis der er behov for at anbringe den dømte i længere tid eller på et tidligere tidspunkt i afsoningen, afgøres spørgsmålet af Justitsministeriet, Direktoratet for Kriminalforsorgen. Tilsvarende gælder, hvis den dømte skal udvises efter strafudståelsen eller tilhører gruppen af negativt stærke indsatte. Er politiet (statsadvokaten) og kriminalforsorgens institution ikke enige om, at anbringelse bør finde sted, eller er en pension ikke enig i, at anbringelse bør finde sted dér, afgøres spørgsmålet af Justitsministeriet, Direktoratet for Kriminalforsorgen.

Anbringelse af personer, der er idømt forvaring, skal altid forelægges for Justitsministeriet, Direktoratet for Kriminalforsorgen, til afgørelse.

Finder kriminalforsorgens institution eller afdeling, at der ikke er tilstrækkeligt grundlag for en anmodning om anbringelse, kan tjenestestedet afvise at indsende en indstilling om anbringelse til Justitsministeriet, Direktoratet for Kriminalforsorgen. Den dømte skal vejledes om, at pågældende kan klage herover til Justitsministeriet, Direktoratet for Kriminalforsorgen.

Afgivelse af indstilling

3. Indstillingen skal udfærdiges på et særligt skema. Sagens bilag, herunder domsudskrift, skal vedlægges.

Der skal endvidere udfyldes et institutionsskema, hvis der foreslås anvendt en institution m.v., der ikke tidligere - eller ikke siden gennemførelse af væsentlige ændringer - har været anvendt til dette formål.

4. Er den dømte afsoner i et fængsel eller i en af fængslernes arrestafdelinger, vil det normalt være fængslet, der afgiver indstilling til Justitsministeriet, Direktoratet for Kriminalforsorgen. Hvis den dømte allerede er anbragt på en institution i henhold til lovens § 78, stk. 1 eller 2, vil det normalt være moderinstitutionen, der indsender indstilling om (yderligere) anbringelse efter drøftelse med anbringelsesstedet og med en eventuel tilsynsmyndighed.

5. Er den dømte på fri fod, afgives indstillingen normalt af kriminalforsorgens afdeling på det sted, hvor den pågældende bor eller opholder sig. Det kan eventuelt aftales mellem en afdeling og en pension, at pensionen afgiver indstilling.

6. Opholder den dømte sig som afsoner i et arresthus, afgives indstillingen normalt af kriminalforsorgens lokale afdeling og arresthuset i samarbejde. Indstillingen sendes via arrestinspektøren.

En undtagelse herfra er de situationer, hvor en afsoner er overført til et arresthus fra et fængsel. Hvis fængslet fortsat har ansvaret for sagsbehandlingen, vil indstillingen skulle indsendes af fængslet.

Der kan ikke indsendes indstilling vedrørende varetægtsarrestanter, idet den pågældende skal være idømt en ubetinget fængselsstraf, som kan fuldbyrdes, jf. dog pkt. 13.

7. Opholder den dømte sig i en af kriminalforsorgens pensioner uden at være strafafsoner, kan det aftales mellem pensionen og afdelingen, at det er pensionen, der afgiver indstilling.

Samarbejde mellem de involverede myndigheder

8. Før sagen afgøres eller sendes til Justitsministeriet, Direktoratet for Kriminalforsorgen, skal der træffes aftale med det ønskede anbringelsessted. Det skal i den forbindelse aftales, hvilke vilkår der bør fastsættes for opholdet.

Er anbringelsesstedet en psykiatrisk afdeling eller hospital skal kriminalforsorgens tjenestested sammen med høringsskrivelsen til hospitalet (afdelingen) sende grundskema, domsudskrifter, genpart af eventuelle mental- og personundersøgelser, lægeerklæring vedrørende den dømtes aktuelle psykiske tilstand samt oplysning om den dømtes indstilling til eventuel overførsel, jf. § 1, stk. 2, i cirkulæret. Endvidere skal det oplyses, om der foreligger særlig undvigelsesrisiko eller anden sikkerhedsrisiko. Det bemærkes, at overførsel forudsættes at ske med den dømtes samtykke, og at den dømte derfor skal være indforstået med, at de nævnte sagsakter sendes til en psykiatrisk afdeling eller hospital.

Før sagen indsendes, skal der ligeledes indhentes betalingstilsagn fra den visiterende eller betalende myndighed, hvis anbringelsesstedet ikke er en af kriminalforsorgens pensioner eller et hospital.

Hvis indstillingen indsendes af en af kriminalforsorgens afdelinger (eller af en pension), skal der udpeges en moderinstitution, som normalt vil være det fængsel eller arresthus, hvor den dømte skal anbringes efter de almindelige fordelingsregler. Afdelingen skal sende kopi af indstillingen til den påtænkte moderinstitution, som skal have lejlighed til at fremkomme med eventuelle bemærkninger, og som skal give tilsagn om at ville fungere som moderinstitution.

Hvis et fængsel eller arresthus træffer afgørelse eller indsender indstilling til Justitsministeriet, Direktoratet for Kriminalforsorgen, om anbringelse, skal der tages stilling til, om der skal fastsættes vilkår om tilsyn, jf. punkt 9. I givet fald skal fængslet eller arresthuset forelægge spørgsmålet for tilsynsmyndigheden, og vilkårene for anbringelsen skal også drøftes i denne forbindelse.

Hvis fængslet eller arresthuset ikke selv skal fungere som moderinstitution, forelægges sagen for den ønskede moderinstitution, som skal have lejlighed til at fremkomme med eventuelle bemærkninger, og som skal give tilsagn om at ville fungere som moderinstitution.

For anbringelse af dømte på psykiatriske afdelinger eller hospitaler gælder en særlig regel om, at Justitsministeriet, Direktoratet for Kriminalforsorgen, forelægger sagen for kriminalforsorgens psykiatriske konsulent med henblik på forelæggelse for Retslægerådet, hvis der ikke kan opnås enighed om anbringelsen mellem kriminalforsorgens afdeling eller institution og den pågældende psykiatriske afdeling eller hospital, jf. bekendtgørelsens § 3, stk. 2.

Tilsyn og moderinstitution

9. I de tilfælde, hvor det er kriminalforsorgens afdeling, der har udarbejdet og indsendt indstilling om anbringelse - eventuelt gennem en arrestinspektør - fastsættes der normalt vilkår om tilsyn. Dette gælder både i de situationer, hvor den dømte er på fri fod, og i de situationer, hvor den dømte har ophold i et arresthus, således at indstillingen er udarbejdet i samarbejde mellem afdelingen og arresthuset. Hvis indstillingen er udarbejdet og indsendt af en pension, fastsættes der ligeledes normalt vilkår om tilsyn.

I ovennævnte tilfælde udpeges normalt det fængsel eller arresthus, hvor den dømte skal afsone efter de almindelige fordelingsregler, som moderinstitution.

Som tilsynsmyndighed udpeges almindeligvis den afdeling af Kriminalforsorgen i Frihed, som dækker det område, hvor anbringelsesstedet er beliggende. Der kan dog også træffes bestemmelse om, at en af kriminalforsorgens pensioner fører tilsynet.

10. Hvis indstillingen indsendes af et fængsel, og der skal fastsættes vilkår om tilsyn, skal der træffes aftale med den af kriminalforsorgens afdelinger (eller eventuelt den pension), som skal føre tilsynet. I denne forbindelse drøftes også vilkårene for opholdet. Navnlig i de situationer, hvor anbringelsesstedet ikke er beliggende i det område, hvor fængslet er beliggende, vil det være hensigtsmæssigt at fastsætte tilsyn af den afdeling af kriminalforsorgen, som ligger i lokalområdet. Endvidere fastsættes der tilsyn, hvis der anvendes et anbringelsessted uden for kriminalforsorgen, som har flere dømte anbragt af gangen, eller som anvendes jævnligt, således at denne institution ikke behøver at samarbejde med flere forskellige tjenestesteder, men primært skal samarbejde med den lokale afdeling af kriminalforsorgen. Forventes den dømte at blive prøveløsladt med vilkår om tilsyn, bør der ligeledes fastsættes vilkår om tilsyn ved anbringelse uden for fængsel eller arresthus.

Fængslet vil almindeligvis selv skulle være moderinstitution. Hvis fængslet undtagelsesvist ikke selv skal være moderinstitution, forelægges sagen for den ønskede moderinstitution, som skal have lejlighed til at fremkomme med eventuelle bemærkninger, og som skal give tilsagn om at ville være moderinstitution.

Samtykke

11. Det er en forudsætning for beslutning om anbringelse, at den dømte har givet samtykke, jf. § 2 i bekendtgørelsen. Der er dog i helt ekstraordinære situationer mulighed for at fravige denne bestemmelse. Som eksempler på sådanne situationer kan nævnes følgende

1) En dømt under 18 år, hvor socialforvaltningen og kriminalforsorgen er enige om en plan for anbringelse. Den unges forældre vil ikke give samtykke, eller de kan ikke træffes. Der kan ses bort fra det manglende samtykke fra forældrene, hvis den unge skønnes tilstrækkelig moden til selv at vurdere og overskue konsekvenserne af sit samtykke.

2) Socialforvaltningen og kriminalforsorgen foreslår, at en afsoning skal foregå i en af de sikrede afdelinger for unge, men den surrogatfængslede unge og dennes forældre vil ikke give samtykke. De sociale myndigheder har truffet beslutning om, at et sådant længerevarende ophold skal gennemføres - uanset udfaldet af retssagen - som en nødvendig socialpædagogisk observation og afdækning af den unges behandlingsbehov. Der vil efter en konkret vurdering kunne træffes afgørelse om anbringelse uden samtykke, således at det så vidt muligt kan undgås, at en strafbestemt frihedsberøvelse i fængsel eller arresthus bliver efterfulgt af en administrativt bestemt frihedsberøvelse i en sikret afdeling.

Hvis der er tale om psykiatriske patienter, som på grund af deres aktuelle tilstand ikke kan eller vil give et gyldigt samtykke, kan psykiatrilovgivningens regler om tvangsanbringelser eventuelt anvendes ved anbringelse på psykiatrisk afdeling eller hospital. Der bør således ikke i disse situationer ske anbringelse efter § 78 uden samtykke.

Indstillingen skal vedlægges et skriftligt samtykke til at indhente oplysninger fra Kriminalregistret.

Fængselsstraf m.v.

12. Anbringelse kan omfatte fængselsstraffe og forvaring, herunder også bødeforvandlingsstraf, som kan fuldbyrdes, og som den dømte skal udstå sammen med den idømte fængselsstraf. Det er en forudsætning, at politiet eller Justitsministeriet, Direktoratet for Kriminalforsorgen, allerede har truffet beslutning om afsoning af bødeforvandlingsstraffen. Der gives ikke tilladelse til anbringelse til udståelse af bødeforvandlingsstraf alene, idet der i sådanne situationer vil være mulighed for at meddele henstand eller eftergivelse med betalingen.

Tidspunkt for afgivelse af indstilling

13. Forberedelse af sagen kan påbegyndes, allerede mens straffesagen verserer, men der kan ikke afgives indstilling til Justitsministeriet, Direktoratet for Kriminalforsorgen, i sagen, før den pågældende er idømt ubetinget fængselsstraf eller forvaring, som kan fuldbyrdes. Undtagelsesvist kan der dog indsendes indstilling, før dommen kan fuldbyrdes, f.eks. for personer anbragt i varetægtssurrogat.

Er afsoningen udsat til et bestemt tidspunkt, vil det være hensigtsmæssigt at indsende indstilling så hurtigt som muligt.

Indstillingen skal omfatte al ubetinget fængselsstraf og forvaring, der kan fuldbyrdes. Det er derimod normalt ikke nødvendigt at afvente udfaldet af eventuelle verserende sager, bortset fra tilfælde hvor udfaldet af verserende sager må forventes at ændre grundlaget for indstillingen, f.eks. hvor der verserer sag for strafbart forhold af en sådan beskaffenhed, at hensynet til retshåndhævelsen kan antages at få afgørende betydning.

Høring af anklagemyndigheden

14. Hvis den dømte er omfattet af reglerne i udgangsbekendtgørelsen om høring af politiet, skal indstillingen før den indsendes til Justitsministeriet, Direktoratet for Kriminalforsorgen, sendes til vedkommende politimester (politidirektøren i København) med anmodning om en udtalelse. Udtalelsen skal vedlægges indstillingen til Justitsministeriet, Direktoratet for Kriminalforsorgen. Tilsvarende skal udtalelsen indhentes, inden fængslet eller arresthuset træffer afgørelse i sagen i de tilfælde, hvor fængslet eller arresthuset har kompetencen.

Rigsadvokaten har udsendt en instruks til politimestrene om, at politimestrene i de tilfælde, hvor statsadvokaten har et særligt indgående kendskab til den pågældende sag og til den dømte, skal sende høringssvaret til Justitsministeriet, Direktoratet for Kriminalforsorgen, via vedkommende statsadvokat.

Ved overførsel til psykiatrisk afdeling eller hospital gælder særlige regler om høring af statsadvokat, jf. bekendtgørelsens § 5, stk. 2.

Ved anbringelse af personer, der er idømt straf af fængsel på livstid eller forvaring, skal der indhentes udtalelser i overensstemmelse med de regler, der gælder om høring ved udgang i medfør af kapitel 4 i udgangsbekendtgørelsen. Udtalelserne skal indhentes, inden sagen sendes til Justitsministeriet, Direktoratet for Kriminalforsorgen.

Statistik

15. Træffer et fængsel eller et arresthus afgørelse om anbringelse i en institution m.v. uden for fængsel eller arresthus, skal fængslet eller arresthuset sende indberetning om anbringelsen på et særligt skema til Justitsministeriet, Direktoratet for Kriminalforsorgen, jf. § 5, stk. 2, i cirkulæret.

Kapitel 3

Grundlaget for anbringelsen

Kapitel 3

Grundlaget for anbringelsen

Hovedhensyn

16. Det er en forudsætning, at afgørende hensyn til retshåndhævelsen ikke taler imod anbringelse uden for fængsel eller arresthus. Sådanne hensyn vil kunne foreligge på grund af kriminalitetens art, den dømtes farlighed og lignende, men også på grund af erfaringerne fra tidligere institutionsophold, hvor den dømte har optrådt voldeligt, er undveget eller på anden måde har dokumenteret, at afgørende hensyn til retshåndhævelsen taler imod en ny anbringelse i institutionen.

Udgangspunktet er, at domme til ubetinget fængselsstraf eller forvaring afsones i fængsel eller arresthus, medmindre der efter dommen er indtrådt sådanne væsentligt ændringer i den dømtes forhold, at det kan begrunde fravigelse af dette udgangspunkt. Hvad angår de unge gælder dette udgangspunkt ikke, jf. pkt. 17, 2. afsnit.

Uanset dette er det ikke udelukket i særlige tilfælde at anbringe dømte i institution m.v. uden for fængsel eller arresthus, selv om der ikke foreligger ændrede omstændigheder i forhold til domstidspunktet. Det bør dog indgå i vurderingen, hvorvidt en administrativ afgørelse om institutionsanbringelse er kontraindiceret i forhold til rettens afgørelse. I de sager, hvor det fremgår, at spørgsmålet om valget mellem ubetinget straf og foranstaltninger som led i en betinget dom har været overvejet af retten, bør bestemmelse om anbringelse i institution m.v. uden for fængsel eller arresthus derfor som hovedregel begrænses til tilfælde, hvor der foreligger ændrede omstændigheder i forhold til domstidspunktet, idet f.eks. grundlaget for afgørelsen er ændret gennem tilvejebringelse af nye oplysninger om den pågældende.

I de sager, hvor det fremgår, at der ved valget af ubetinget straf er indgået overvejelser om muligheden for at denne kan afvikles ved anbringelse i institution m.v. uden for fængsel eller arresthus, kan der gives tilladelse hertil.

Hvor lovovertrædelsens art gør det påkrævet, kan anbringelse ikke ske på et sted, beliggende i et lokalområde, hvor hensynet til den forurettede i sagen klart tilsiger, at den dømte ikke på nuværende tidspunkt bør opholde sig.

Anbringelsesgrundlaget

17. Som eksempler på forhold, der kan begrunde anbringelse i institution m.v. uden for fængsel eller arresthus, kan nævnes følgende

1) Behandling mod misbrug af alkohol eller narkotika.

2) Behandling for alvorlig, langvarig eller kronisk fysisk eller psykisk lidelse.

3) Sexologisk behandling.

4) Socialpædagogisk behandling.

5) Behandling, der i øvrigt i særlig grad eller som følge af samspillet mellem en flerhed af ovennævnte forhold må tillægges betydning for den dømtes resocialisering.

6) Den dømtes psykiske og sociale modenhed svarer ikke til alderen.

7) Den dømte har et særligt somatisk eller psykiatrisk behandlings- eller plejebehov, som bedst opfyldes af et hospital (afdeling).

8) Den dømte har et eller flere mindreårige børn, hvor anbringelsen sker sammen med barnet (børnene) af hensyn til, hvad der er bedst for barnet (børnene).

Dømte under 18 år anbringes som udgangspunkt i institution m.v. uden for fængsel eller arresthus, selv om der ikke foreligger ændrede omstændigheder i forhold til domstidspunktet, jf. straffuldbyrdelseslovens § 78, stk. 2. Det er alderen på anbringelsestidspunktet, som er afgørende. Kun hvis afgørende hensyn til retshåndhævelsen taler imod anbringelse uden for fængsel eller arresthus, anbringes den unge i fængsel eller arresthus.

Anbringelse på hospital kan finde sted både af somatiske og psykiske årsager, jf. nedenfor.

Anbringelse på hospital

18. Muligheden for anbringelse på psykiatrisk afdeling eller hospital supplerer den forpligtelse, der i medfør af lovbekendtgørelse nr. 849 af 2. december 1998 påhviler de psykiatriske afdelinger og hospitaler til at behandle sindslidende m.v. Bestemmelsen medfører derfor ingen ændring i det forhold, at indsatte med sådanne psykiske problemer principielt har krav på hospitalsbehandling i samme omfang som andre personer. Indlæggelse på psykiatrisk afdeling eller hospital kan derfor i disse tilfælde og i akutte sygdomstilfælde finde sted uden benyttelse af bestemmelsen om anbringelse i institution m.v. uden for fængsel eller arresthus. Hvis det imidlertid skønnes hensigtsmæssigt at muliggøre, at en indsat f.eks. bliver indlagt på psykiatrisk afdeling eller hospital i længere tid, kan det være påkrævet at bringe bestemmelsen i § 78 i anvendelse. Dette kan eksempelvis være tilfældet med hensyn til psykotiske patienter, hvis psykose har sammenhæng med opholdet i kriminalforsorgens institutioner.

Ved somatiske sygdomme er der tilsvarende mulighed for i akutte tilfælde at overføre indsatte til et hospital, uden at anvende bestemmelsen i straffuldbyrdelseslovens § 78.

Kapitel 4

Anbringelsesstedet

Kapitel 4

Anbringelsesstedet

Institutionstyper

19. Anbringelse kan ske på hospital, i familiepleje, i egnet hjem eller i institution. Anbringelse kan finde sted på såvel private som offentlige institutioner og hjem, herunder på en af kriminalforsorgens pensioner. Hvis anbringelse sker i familiepleje, er det en forudsætning, at opholdet kan ske på betingelser af tilsvarende karakter, som forudsættes opfyldt af en institution.

Krav til institutionen

20. Anbringelsesstedet skal påtage sig den behandling eller pleje, der er formålet med opholdet. Behandlingen kan eventuelt suppleres af aktiviteter uden for institutionen, f.eks. ambulante behandlingsforløb, hvis den indsattes forhold, herunder karakteren af kriminaliteten, forløbet af en eventuel tidligere eller hidtidig afsoning eller af et eventuelt tidligere eller forudgående ophold på stedet, gør det forsvarligt.

Det er en forudsætning, at det pågældende anbringelsessted er døgnbemandet med personale. Hvis den indsattes forhold, jf. ovenfor, gør det forsvarligt, kan der dog eventuelt anvendes institutioner med tilkaldevagt om natten.

I de tilfælde, hvor Justitsministeriet, Direktoratet for Kriminalforsorgen, træffer afgørelse om anbringelse, foretager direktoratet samtidig en godkendelse af institutioner, der ikke har været anvendt før, eller som i det væsentlige har ændret karakter. Træffes afgørelsen om anbringelse af et fængsel eller et arresthus, skal direktoratet ikke godkende institutionen.

Er den dømte anbragt på en af kriminalforsorgens pensioner, skal pensionen straks underrette moderinstitutionen om overtrædelser af de fastsatte vilkår, herunder om bortgang eller udeblivelse samt om enhver formodning om, at den dømte har begået nyt strafbart forhold. Pensionen skal i øvrigt jævnligt orientere om forløbet af opholdet. Det er en betingelse for at anvende en institution uden for kriminalforsorgen, at institutionen har erklæret at ville påtage sig en tilsvarende forpligtelse. Institutionen skal endvidere have erklæret sig indforstået med at anmelde skader, som antages at kunne begrunde krav på ydelser efter lov om sikring mod følger af arbejdsskade m.v., jf. § 15 i lov om sikring mod følger af arbejdsskade m.v. og bekendtgørelse om erstatning og godtgørelse til indsatte i kriminalforsorgens institutioner for følger af ulykkestilfælde m.v.

Oversigt over anvendte institutioner

21. Justitsministeriet, Direktoratet for Kriminalforsorgen, udarbejder en oversigt med en kort beskrivelse af de institutioner, som direktoratet har anvendt til anbringelser (kan rekvireres ved henvendelse til direktoratets klientkontor).

Kapitel 5

Vilkår for opholdet

Kapitel 5

Vilkår for opholdet

Kompetence

22. Vilkårene for opholdet fastsættes af Justitsministeriet, Direktoratet for Kriminalforsorgen, i de sager, hvor Justitsministeriet, Direktoratet for Kriminalforsorgen, har kompetencen til at træffe afgørelse om anbringelse i institution m.v. uden for fængsel eller arresthus, og af fængslet eller arresthuset i de sager, hvor disse institutioner har kompetencen, jf. bekendtgørelsens § 1.

Standardvilkår

23. Anbringelse betinges i alle tilfælde af, at den dømte ikke begår strafbart forhold, og at den dømte undergiver sig de regler, der gælder på anbringelsesstedet (følger personalets anvisninger, hvis der ikke er fastsat regler).

Endvidere fastsættes normalt vilkår om tilsyn, der som udgangspunkt føres af den afdeling, i hvis område anbringelsesstedet er beliggende.

I særlige tilfælde, f.eks. ved korterevarende behandlings- og afsoningsforløb, kan tilsynet eventuelt føres af den afdeling, i hvis område den dømte har bopæl.

Ved ophold på kriminalforsorgens pensioner føres tilsynet normalt i forening af pensionen og kriminalforsorgens afdeling på det sted, hvor den dømte bor eller opholder sig.

I sager, hvor indstillingen er indsendt af moderinstitutionen, kan det bestemmes, at der ikke skal fastsættes vilkår om tilsyn.

Der henvises til pkt. 9 og 10 vedrørende fastsættelse af tilsyn.

Ud over de standardvilkår, som er nævnt nedenfor under pkt. 24-27, anvendes undertiden de vilkår, der er nævnt i bilag 4 i betænkning nr. 519 af 1969 om vilkår ved betingede domme og prøveløsladelser, og de vilkår, der anvendes over for betinget dømte, der skal undergives psykiatrisk eller sexologisk behandling. Herudover anvendes kun helt undtagelsesvist andre særvilkår.

Det forudsættes derfor, at indstillingerne indeholder forslag til vilkår svarende hertil, medmindre der foreligger en helt speciel situation. Detaljerede bestemmelser om opholdet vil typisk være dækket af standardvilkåret om, at den dømte skal følge de regler, der gælder på anbringelsesstedet, eller skal følge personalets anvisninger. Der er derfor normalt ikke behov for at medtage detailregler.

Ved anbringelse i institution, pension eller hospital

24. I de tilfælde, hvor der findes et regelsæt, f.eks. en husorden, på institutionen, pensionen eller hospitalet fastsættes vilkår om

- at [den dømte] undergiver sig de regler, der gælder på institutionen/pensionen/hospitalet.

I de tilfælde, hvor vedkommende anbringelsessted ikke har fastsat bestemte regler gældende for de personer, der har ophold på stedet, fastsættes vilkår om

- at [den dømte] følger personalets anvisninger.

I disse tilfælde fastsættes desuden vilkår om

- at [den dømte] kun forlader institutionen/pensionen/hospitalet efter forudgående aftale med personalet,

- at [den dømte] kun forlader institutionen/pensionen/hospitalet med ledsagelse af personalet, eller

- at [den dømte] kun forlader institutionen/pensionen/hospitalet efter personalets nærmere bestemmelse, dog ikke i videre omfang end svarende til reglerne om udgang fra åbent fængsel.

Ved anbringelse i familiepleje

25. Ved anbringelse i familiepleje fastsættes vilkår om

- at [den dømte] under sit ophold i familiepleje følger [NN’s (og OO’s)] anvisninger.

Der fastsættes desuden vilkår om

- at [den dømte] kun forlader anbringelsesstedet efter forudgående aftale med [NN (eller OO)], eller

- at [den dømte] kun forlader anbringelsesstedet med ledsagelse af [en angivet person].

Ved anbringelse ombord på skibsfartøj (i indenrigsfart)

26. Ved anbringelse ombord på skibsfartøj (i indenrigsfart) fastsættes vilkår om

- at [den dømte] undergiver sig de regler, der gælder for den institution (eller det projekt), hvortil fartøjet er knyttet, og under ophold ombord følger skibsførerens anvisninger.

Der fastsættes desuden vilkår om

- at [den dømte] kun forlader fartøjet efter forudgående aftale med skibsføreren, eller

- at [den dømte] kun forlader fartøjet med ledsagelse af [en angivet person].

Ved anbringelse ombord på skibsfartøj (i udenrigsfart)

27. Ved anbringelse ombord på skibsfartøj (i udenrigsfart) fastsættes vilkår om

- at [den dømte] undergiver sig de regler, der gælder for den institution (eller projekt), hvortil fartøjet er knyttet, og under ophold ombord følger skibsførerens anvisninger, og

- at [den dømte] under fartøjets ophold i udlandet ikke overnatter uden for fartøjet.

Der fastsættes desuden vilkår om

- at [den dømte] kun forlader fartøjet efter forudgående aftale med skibsføreren, eller

- at [den dømte] kun forlader fartøjet med ledsagelse af [en angivet person].

Vilkår for dømte, der overføres til psykiatrisk afdeling eller hospital

28. Ved anbringelse på psykiatrisk afdeling eller hospital skal det bestemmes, om og i givet fald i hvilke tilfælde, overlægen kan give tilladelse til udgang. Endvidere skal det bestemmes, om reglerne i udgangsbekendtgørelsen om høring af politiet skal finde anvendelse, hvis spørgsmålet om udgang skal overvejes under anbringelsen. Der henvises i øvrigt til reglerne i § 5, stk. 2, i bekendtgørelsen, hvoraf det fremgår, at statsadvokaten skal høres, inden anbringelse på psykiatrisk afdeling eller hospital finder sted, hvis den dømte i den seneste sag eller tidligere er dømt for farlig kriminalitet, herunder forsætlig brandstiftelse eller anden almenfarlig forbrydelse, grovere volds- eller sædelighedsforbrydelse, berigelsesforbrydelse forbundet med vold eller trussel om vold eller i øvrigt for lovovertrædelser af særlig grov eller professionel karakter. Statsadvokaten har i den forbindelse også mulighed for at kommentere de foreslåede vilkår for anbringelsen.

Ved afgørelse om anbringelse kan det bestemmes, at udgang uden ledsagelse kun må gives med samtykke fra Justitsministeriet, Direktoratet for Kriminalforsorgen, eller fra det fængsel eller arresthus, der træffer afgørelse om anbringelsen.

Udgang til udlandet

29. Moderinstitutionen kan træffe bestemmelse om udgang til udlandet i overensstemmelse med reglerne i kapitel 3 i udgangsbekendtgørelsen. Om underretning af det stedlige politi i udlandet henvises til § 9 i cirkulære om behandling m.v. af sager om udgang til indsatte, der udstår fængselsstraf eller forvaring i kriminalforsorgens institutioner.

Ændring af anbringelsessted eller vilkår

30. I de sager, hvor Justitsministeriet, Direktoratet for Kriminalforsorgen, har kompetencen, jf. bekendtgørelsens § 1, skal der indsendes en supplerende indstilling, hvis der under opholdet antages at være behov for ændring af anbringelsessted eller af de fastsatte vilkår. Endvidere skal der indsendes supplerende indstilling eller indberetning i de tilfælde, der er nævnt i kapitel 8. Det er den myndighed, som kan træffe afgørelse i 1. instans, som har kompetencen til at ændre vilkårene.

Indstilling om ændring af vilkårene skal som udgangspunkt indsendes af eller via moderinstitutionen, men det kan konkret aftales, at indstillingen indsendes af en af kriminalforsorgens pensioner eller af tilsynsmyndigheden.

Skønnes der allerede på det tidspunkt, hvor indstilling om anbringelse indsendes til Justitsministeriet, Direktoratet for Kriminalforsorgen, at være behov for, at en af kriminalforsorgens pensioner bemyndiges til at skærpe eller lempe på vilkårene i løbet af anbringelsen, bør forslag herom medtages i indstillingen. Justitsministeriet, Direktoratet for Kriminalforsorgen, kan herefter anføre i resolutionen, at pensionen bemyndiges til at ændre vilkårene, hvis det findes ubetænkeligt.

I de situationer, hvor der er en kortere ventetid, før anbringelse i en socialpædagogisk døgnforanstaltning kan finde sted, vil det eventuelt være muligt at træffe afgørelse om, at en ung surrogatanbragt efter domsafsigelsen kan fortsætte et ophold i en sikret afdeling. Afgørelse herom træffes efter lovens § 78. Foreligger der et tilsagn om modtagelse af den unge i den socialpædagogiske døgnforanstaltning, kan der indsendes en samlet indstilling om anbringelse. Direktoratet vil herefter i resolutionen kunne bemyndige moderinstitutionen til at sørge for den videre overførsel, når pladsforholdene gør det muligt.

Kapitel 6

Iværksættelse og overførsel

Kapitel 6

Iværksættelse og overførsel

Iværksættelse for dømte på fri fod

31. Er den dømte på fri fod, sender Justitsministeriet, Direktoratet for Kriminalforsorgen, afgørelsen om anbringelse i institution m.v. uden for fængsel eller arresthus til kriminalforsorgens afdeling (eller eventuelt pension), der snarest forkynder afgørelsen for den dømte og forhører sig om, hvorvidt den pågældende er indstillet på at blive anbragt på de fastsatte vilkår. I givet fald indhentes en erklæring herom fra den dømte. Samme procedure anvendes, hvis den dømte er anbragt i en institution, der træder i stedet for varetægtsfængsel (varetægtssurrogat).

Har den dømte ikke givet samtykke til anbringelsen, jf. pkt. 11 og § 2 i bekendtgørelsen, kan anbringelse finde sted, selv om den dømte ikke erklærer at være indstillet på at blive anbragt på de fastsatte vilkår.

Hvis den dømte ikke allerede er på anbringelsesstedet, forudsættes afdelingen snarest at træffe aftale med anbringelsesstedet om mødedatoen, og det skal ved forkyndelsen for den dømte meddeles, hvornår der skal ske fremmøde på vedkommende institution. Den dømte har selv ansvaret for rettidigt fremmøde. Det påhviler afdelingen at udøve kontrol med den dømtes fremmøde i institutionen.

Moderinstitutionen udarbejder et bevis for anbringelsen.

Når den pågældende er mødt i institutionen, skal afdelingen (pensionen) omgående underrette moderinstitutionen om forkyndelsen, erklæringen og fremmødet. Opholdt den dømte sig allerede på anbringelsesstedet, skal afdelingen (pensionen) omgående underrette moderinstitutionen om forkyndelsen og erklæringen.

Moderinstitutionen gør notat om straffuldbyrdelsens iværksættelse. Fremmødet i institutionen ligestilles således med fremmøde i arresthus eller fængsel. Fremmødet har dog kun denne retsvirkning, hvis forkyndelsen er sket, og erklæring afgivet. Opholder den dømte sig i forvejen på anbringelsesstedet, iværksættes straffuldbyrdelsen den dag, forkyndelse er sket, og erklæring afgivet. Dette kan få betydning for strafberegningen for dømte, der allerede opholder sig på anbringelsesstedet.

Når straffuldbyrdelsen er iværksat, skal moderinstitutionen foretage beregning af straffetiden i overensstemmelse med reglerne i bekendtgørelse om beregning af straffetider m.v. Moderinstitutionen har ansvaret for den sagsbehandling, der følger af strafudståelsen, såsom at indberette til Det centrale Kriminalregister, træffe afgørelse om prøveløsladelse og indsende indstilling om prøveudskrivning eller benådning.

Overførsel af dømte, der allerede udstår fængselsstraf

32. Hvis straffuldbyrdelsen er iværksat, og afgørelsen er truffet af Justitsministeriet, Direktoratet for Kriminalforsorgen, sender direktoratet resolutionen til vedkommende fængsel eller arresthus med anmodning om, at fængslet eller arresthuset forkynder afgørelsen og sørger for, at den dømte ved sin underskrift erklærer at ville overholde de fastsatte vilkår. Overførsel til anbringelsesstedet sker da ved fængslets eller arresthusets foranstaltning.

Fængslet eller arresthuset udleverer et bevis for anbringelsen til den dømte.

I de tilfælde, hvor den dømte allerede er anbragt i institution m.v. uden for fængsel eller arresthus og skal udstå yderligere fængselsstraf efter samme bestemmelse og i forlængelse af den aktuelle afsoning, anvendes de regler for iværksættelse, der gælder for dømte, der allerede udstår fængselsstraf.

Kapitel 7

Opgavefordeling under anbringelsen

Kapitel 7

Opgavefordeling under anbringelsen

33. Anbringelsesstedet skal jævnligt underrette tilsynsmyndigheden om forløbet af anbringelsen. Hvis der ikke er fastsat vilkår om tilsyn, skal anbringelsesstedet i stedet underrette moderinstitutionen.

Moderinstitutionen og en eventuel tilsynsafdeling (pension) skal under anbringelsen løbende holde hinanden orienteret om alle væsentlige ændringer i den dømtes forhold.

Kapitel 8

Tilbageførsel eller overførsel

Kapitel 8

Tilbageførsel eller overførsel

Tilbageførsel eller overførsel ved moderinstitutionens foranstaltning

34. Hvis den dømte selv ønsker det, skal der umiddelbart ske tilbageførsel eller overførsel til moderinstitutionen ved dennes foranstaltning, medmindre den dømte undtagelsesvist er anbragt uden at have givet samtykke til anbringelsen.

Bortvises den dømte fra et anbringelsessted, skal der tilsvarende ske tilbageførsel eller overførsel. Det bemærkes, at der forudgående kan indgås en aftale mellem moderinstitutionen og anbringelsesstedet om, at anbringelsesstedet i akutte tilfælde kan foranledige den dømte tilbage- eller overført til et arresthus ved politiets foranstaltning. En sådan aftale forudsætter, at anbringelsesstedet snarest muligt underretter moderinstitutionen om tilbage- eller overførslen, eventuelt via tilsynsmyndigheden.

Hvis den dømtes adfærd i øvrigt gør det påkrævet, kan moderinstitutionen træffe afgørelse om akut tilbageførsel eller overførsel til moderinstitutionen. Det er en forudsætning herfor, at den dømte har overtrådt vilkårene for anbringelsen, jf. straffuldbyrdelseslovens § 78, stk. 4. Ved vilkårsovertrædelse kan moderinstitutionen endvidere træffe afgørelse om midlertidig tilbageførsel eller overførsel, jf. bekendtgørelsen § 9, stk. 5, og cirkulærets § 10, stk. 3.

Inden der træffes afgørelse om tilbagekaldelse af en tilladelse til anbringelse som følge af vilkårsovertrædelser, jf. § 10 i bekendtgørelsen, skal den procedure, der fremgår af § 11 i bekendtgørelsen, følges. Da den dømtes ret til aktindsigt i bl.a. sager om tilbageførsel/overførsel er afskåret i medfør af forvaltningslovens § 9, stk. 4, kan en anmodning om aktindsigt (i f.eks. notatet) afslås alene med en henvisning til den nævnte bestemmelse. Efter forvaltningslovens § 19, stk. 2, nr. 4, skal der ikke ske partshøring, hvis parten ikke har ret til partsaktindsigt med hensyn til de pågældende oplysninger. Når adgangen til partsaktindsigt er afskåret i sager om tilbageførsel/overførsel, indebærer det derfor også, at der ikke er krav om, at der foretages partshøring efter forvaltningslovens § 19, inden der træffes afgørelse. Den orientering, som den indsatte skal have om begrundelsen for afgørelsen, skal alene indeholde en henvisning til de retsregler, som afgørelsen er truffet efter, jf. forvaltningslovens § 24, stk. 3, 1. pkt., jf. § 24, stk. 1, 1. pkt. Det bemærkes, at forvaltningslovens § 9, stk. 4, ikke er til hinder for, at der efter omstændighederne gives aktindsigt i sager om tilbageførsel/overførsel i det omfang, hverken private eller offentlige interesser taler imod ("meroffentlighed"). Tilsvarende er forvaltningslovens § 24, stk. 3, 1. pkt., ikke til hinder for, at der kan gives en nærmere begrundelse for afgørelsen vedrørende tilbageførsel/overførsel i de tilfælde, hvor der ikke foreligger modstående private eller offentlige interesser.

Ved tilbageførsel eller overførsel, anbringes den dømte som udgangspunkt i moderinstitutionen. Den dømte kan midlertidigt anbringes i et andet fængsel eller arresthus, f.eks. på grund af pladsforholdene, eller indtil hjemtransport kan finde sted.

Moderinstitutionen skal i disse tilfælde indberette til Justitsministeriet, Direktoratet for Kriminalforsorgen, hvis det er Justitsministeriet, Direktoratet for Kriminalforsorgen, der har truffet beslutning om anbringelsen, jf. § 1 i bekendtgørelsen. Justitsministeriet, Direktoratet for Kriminalforsorgen kan herefter efter indstilling fra moderinstitutionen tilbagekalde beslutningen om anbringelse. Hvis en institution selv har truffet afgørelse om overførsel til anbringelsesstedet, vil moderinstitutionen tilsvarende selv kunne tilbagekalde beslutningen.

Hvis den dømte er bortgået eller udeblevet fra et anbringelsessted, skal anbringelsesstedet straks underrette moderinstitutionen, eventuelt gennem tilsynsmyndigheden. Tilsvarende gælder, hvis den dømte overtræder de fastsatte vilkår, jf. pkt. 20. Hvis underretningen sker til tilsynsmyndigheden, skal tilsynsmyndigheden herefter straks sørge for at underrette moderinstitutionen med henblik på, at moderinstitutionen efterlyser den dømte og samtidig anmoder politiet om, at den dømte efter anholdelse indsættes i moderinstitutionen. Moderinstitutionen skal samtidig sende indberetning og indstilling om tilbagekaldelse af anbringelsen til Justitsministeriet, Direktoratet for Kriminalforsorgen, umiddelbart efter at den pågældende er anholdt, hvis Justitsministeriet, Direktoratet for Kriminalforsorgen, har truffet afgørelsen om anbringelse, jf. § 1 i bekendtgørelsen. Moderinstitutionen drøfter indstillingen med en eventuel tilsynsmyndighed og sender kopi af indstillingen til tilsynsmyndigheden.

I de tilfælde, hvor den dømte er anbragt på en af kriminalforsorgens pensioner, sker underretningen direkte til moderinstitutionen.

Tilbagekaldelse af beslutningen

35. Hvis der - udover de situationer, der er nævnt under pkt. 34 - foreligger omstændigheder, som nødvendiggør en tilbagekaldelse af resolutionen, f.eks. at formålet med anbringelsen ikke længere er til stede, tilbagekalder moderinstitutionen - efter drøftelse med en eventuel tilsynsmyndighed - afgørelsen eller sender indstilling til Justitsministeriet, Direktoratet for Kriminalforsorgen herom. Det er den myndighed, der har kompetencen til at træffe afgørelse om anbringelse, som også har kompetencen til at tilbagekalde afgørelsen. I de situationer, hvor en anden institution end moderinstitutionen har truffet afgørelse om anbringelse, er det moderinstitutionen, der kan tilbagekalde afgørelsen.

Ved vilkårsovertrædelser er det en forudsætning for at træffe afgørelse om tilbagekaldelse af anbringelsen, at vilkårsovertrædelsen er grov eller gentagen. I forbindelse med sagsbehandlingen skal reglerne i § 11 i bekendtgørelsen følges.

Indstillingen skal være ledsaget af en redegørelse om den dømtes adfærd på institutionen. Der skal samtidig sendes kopi af indstillingen til en eventuel tilsynsmyndighed.

Særligt for de dømte, der overføres til psykiatrisk afdeling eller hospital, skal det vurderes, om ophold i kriminalforsorgens institutioner vil medføre risiko for genopblussen eller forværring af den dømtes tilstand.

Træffer Justitsministeriet, Direktoratet for Kriminalforsorgen, afgørelse om tilbagekaldelse af beslutningen, skal den dømte herefter som udgangspunkt udstå straffen i moderinstitutionen. Anbringelse kan på grund af pladsforholdene m.v. finde sted i et andet fængsel eller arresthus. Endvidere kan moderinstitutionen eller Justitsministeriet, Direktoratet for Kriminalforsorgen, eventuelt træffe afgørelse om overførsel til et andet fængsel eller arresthus, f.eks. fra åbent til lukket fængsel, hvis betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt, f.eks. på grund af den dømtes adfærd under anbringelsen i institution m.v. uden for fængsel eller arresthus. Kompetencen følger bestemmelserne i bekendtgørelse om anbringelse og overførsel af personer, som skal udstå fængselsstraf eller forvaring. Er det fængslet eller arresthuset, som har kompetencen til at træffe afgørelse om overførsel til andet fængsel eller arresthus, bør der været taget stilling til spørgsmålet, inden sagen forelægges for Justitsministeriet, Direktoratet for Kriminalforsorgen.

Som nævnt under pkt. 34 kan overførsel til moderinstitutionen ske omgående, hvis den dømtes adfærd gør det påkrævet, jf. bekendtgørelsens § 9, stk. 5. Moderinstitutionen skal først drøfte sagen med en eventuel tilsynsmyndighed. Er omgående tilbageførsel eller overførsel påkrævet f.eks. i en weekend, hvor der ikke kan opnås kontakt med tilsynsmyndigheden, kan det være nødvendigt, at moderinstitutionen træffer afgørelse uden at drøfte sagen med tilsynsmyndigheden.

Moderinstitutionen skal overveje, om der er grundlag for i stedet for tilbagekaldelse at overføre den dømte til et andet anbringelsessted. Dette bør navnlig overvejes i de tilfælde, hvor den dømte er tilbageført fra en institution uden for kriminalforsorgen, uden at der foreligger vilkårsovertrædelse, f.eks. fordi den pågældende ikke kan tilpasse sig miljøet i institutionen. Moderinstitutionen har endvidere mulighed for at træffe afgørelse om midlertidig overførsel eller tilbageførsel i indtil 4 uger.

Fornyet indstilling

36. I særlige tilfælde, hvor den dømtes forhold taler derfor, kan moderinstitutionen efter drøftelse med en eventuel tilsynsmyndighed efterfølgende afgive indstilling om fornyet overførsel til institution m.v. efter lovens § 78.

Kapitel 9

Klager m.v.

Kapitel 9

Klager m.v.

37. Klagesager fra psykiatriske patienter behandles som udgangspunkt efter de regler, der gælder for den pågældende psykiatriske afdeling eller hospital.

I de tilfælde, hvor kriminalforsorgen har truffet en afgørelse, der påklages, behandles klagen efter de klageregler, der gælder inden for kriminalforsorgen.

38. Vejledning nr. 95 af 16. maj 2001 om anbringelse af dømte i institution m.v. uden for fængsel eller arresthus bortfalder.

Justitsministeriet, Direktoratet for Kriminalforsorgen, den 5. juli 2002

William Rentzmann

/Vibeke Greve

Vejledning om anbringelse af dømte i institution m.v. uden for fængsel eller arresthus (§ 78-vejledningen)