Legislator Case Law & Legislation
C20020003009 DK

Cirkulære om udlevering af beklædning m.v. til indsatte samt vask og reparation af indsattes private tøj\n(Til kriminalforsorgens fængsler og arresthusene)

16 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (16)

Statutory Text (16 Articles)

Cirkulære (1 sp) 2002 30 Historic

§ 1. Ved arbejdsplacering udleveres efter behov

1) arbejdsjakke,

2) arbejdsskjorte, og

3) arbejdsbukser, herunder efter konkret anmodning graviditetsbukser til gravide.

Stk. 2. Institutionen skal sikre, at indsatte, der arbejder, hvor der stilles myndighedskrav (fx vedrørende hygiejne, sikkerhed eller tilsmudsning), får udleveret og under arbejdet anvender institutionens arbejdstøj.

Stk. 3. Institutionen skal sikre, at de indsatte endvidere kan få udleveret arbejdstøj, der kan modstå særlige vejrforhold som for eksempel regn, kulde og blæst, når der skal arbejdes under disse forhold.

Cirkulære (1 sp) 2002 30 Historic

§ 2. Hvis indsatte anvender eget tøj i forbindelse med beskæftigelsen, skal institutionen sikre, at den indsatte erklærer sig indforstået med ikke at kunne få erstatning, hvis tøjet beskadiges.

Sports- og fritidsbeklædning

Cirkulære (1 sp) 2002 30 Historic

§ 3. I det omfang, der ikke er indført selvforvaltning i institutionen, udleveres ved indsættelsen efter behov

1) sportsbenklæder,

2) sportstrøje,

3) sportssko, og

4) joggingdragt.

Undertøj m.v.

Cirkulære (1 sp) 2002 30 Historic

§ 4. I det omfang, der ikke er indført selvforvaltning i institutionen, udleveres der ved indsættelsen efter behov

1) undertrøje og underbenklæder og til kvinder brystholder,

2) sokker,

3) badetøfler, og

4) T-shirt til natbrug.

Fodtøj

Cirkulære (1 sp) 2002 30 Historic

§ 5. Ved indsættelsen udleveres efter behov

1) Træsko eller sikkerhedssko efter institutionens bestemmelse. Til indsatte, der beskæftiges ved jord- og markarbejde eller andet udendørs arbejde, kan der også udleveres gummistøvler.

2) Hvor arbejdsmiljøregler kræver det, udleveres fodtøj i overensstemmelse hermed. Institutionen skal sikre, at de indsatte under arbejdet anvender sådant fodtøj i overensstemmelse med arbejdsmiljøreglerne.

Terminer for tøjskiftning m.v.

Cirkulære (1 sp) 2002 30 Historic

§ 6. Den efter §§ 1-5 udleverede beklædning skiftes efter behov. Institutionens leder kan fastsætte nærmere regler om udleveringsform, depotfunktion og tilrettelæggelse af tøjskiftning m.v.

Cirkulære (1 sp) 2002 30 Historic

§ 7. Der kan kun udleveres beklædningsgenstande, som er indkøbt via kriminalforsorgens centraldepoter på Statsfængslet på Kragskovhede eller på Københavns Fængsler. Alternativt kan institutionerne anvende lejeordningerne på kriminalforsorgens centralvaskerier.

Vask og reparation af privat tøj

Cirkulære (1 sp) 2002 30 Historic

§ 8. I det omfang, der ikke er indført selvforvaltning i institutionen, gælder følgende bestemmelser

1) Vask af indsattes private tøj skal foretages ved institutionens foranstaltning. Udgiften afholdes af institutionen.

2) Vask af det under nr. 1 nævnte tøj kan afvises, for så vidt det ikke skønnes egnet til vask i et institutionsvaskeri. Indsatte henvises til at få vask af sådant tøj udført på privat vaskeri. Udgiften afholdes i givet fald af den indsatte.

3) Hvis den indsatte ønsker at få vask udført af privat virksomhed, afholdes udgiften af den indsatte. Tilsvarende gælder, såfremt den indsatte ønsker udført reparationer.

4) For indsatte i arresthus og Københavns Fængsler, hvor opholdet er af sådan varighed, at vask i henhold til punkt 1 ikke kan udføres, skal der så vidt muligt drages omsorg for, at der gives den indsatte lejlighed til selv at vaske tøjet i cellen eller et andet sted i arresthuset.

Cirkulære (1 sp) 2002 30 Historic

§ 9. Cirkulæret træder i kraft den 1. april 2002.

Stk. 2. . Samtidig ophæves

1) cirkulære nr. 172 af 19. september 1978 om udlevering af beklædning mv. til indsatte, og

2) cirkulæreskrivelse nr. 11704 af 10. december 1992 om vask og reparation af indsattes private tøj.

Direktoratet for Kriminalforsorgen, den 26. marts 2002

William Rentzmann

/Marianne Secher

Cirkulære (1 sp) 2002 30 Historic

Cirkulære om udlevering af beklædning m.v. til indsatte samt vask og reparation af indsattes private tøj

(Til kriminalforsorgens fængsler og arresthusene)

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →