CIRKULÆRE OM TILLÆG TIL PROTOKOLLAT TIL OVERENSKOMST FOR AKADEMIKERE I STATEN OM STILLINGSSTRUKTUR FOR VIDENSKABELIGT PERSONALE MED FORSKNINGSOPGAVER VED SEKTORFORSKNINGSINSTITUTIONER\n(Perst.nr. 018-01)
Statutory Text (5 Articles)
Bilag
§ 1. Ansættelse som forskningsprofessor med særlige opgaver sker normalt efter opslag.
Stk. 2. Ansættelsen er tidsbegrænset, jf. dog stk. 4, idet ansættelse kan ske for en periode på 3 til 5 år med mulighed for forlængelse med op til yderligere 3 år.
Stk. 3. Ud over basisløn efter lønskalaen i overenskomsten for akademikere ydes der under ansættelsen som tidsbegrænset forskningsprofessor med særlige opgaver et pensionsgivende tillæg. Tillægget aftales lokalt. Kan der ikke opnås enighed om andet, udgør tillægget 131.000 kr.
Ved overgang til ansættelse som forskningsprofessor med særlige opgaver overgår medarbejdere, der er ansat på det gamle lønsystem, til det nye lønsystem. Et evt. udligningstillæg, der ydes i forbindelse med overgangen, modregnes i det tillæg, der er knyttet til ansættelsen som forskningsprofessor med særlige opgaver.
Stk. 4. Efter udløbet af ansættelsesperioden overgår pågældende til ansættelse og aflønning som seniorforsker.
Generelle bestemmelser
§ 2. Det i aftalen anførte tillæg er angivet i grundbeløb pr. 1. oktober 1997 og procentreguleres efter den for statens tjenestemænd gældende lønjusteringsaftale.
Ikrafttræden mv.
§ 3. Protokollatet har virkning fra den 1. september 2000.
Stk. 2. Protokollatet kan af Akademikernes Centralorganisation og Finansministeriet opsiges samtidig med overenskomsten og efter reglerne i samme.
Stk. 3. Protokollatet betragtes som bortfaldet, såfremt protokollat af 5. marts 1997 til overenskomst for akademikere i staten om stillingsstruktur for videnskabeligt personale med forskningsopgaver ved sektorforskningsinstitutioner bortfalder.
København, den 2. april 2001
Akademikernes
Finansministeriet,
Centralorganisation
Personalestyrelsen
Svend M. Christensen
P.M.V
E.B.
Marianne Ho
CIRKULÆRE OM TILLÆG TIL PROTOKOLLAT TIL OVERENSKOMST FOR AKADEMIKERE I STATEN OM STILLINGSSTRUKTUR FOR VIDENSKABELIGT PERSONALE MED FORSKNINGSOPGAVER VED SEKTORFORSKNINGSINSTITUTIONER
(Perst.nr. 018-01)
INDHOLD
Cirkulære
Bemærkninger til protokollatet
Bemærkninger til de enkelte bestemmelser
Protokollat
Forskningsprofessorer med særlige opgaver
Generelle bestemmelser
Ikrafttræden mv.
Finansministeriet og Akademikernes Centralorganisation har indgået vedlagte aftale i tilknytning til protokollat af 5. marts 1997 til overenskomst for akademikere i staten om stillingsstruktur for videnskabeligt personale med forskningsopgaver ved sektorforskningsinstitutioner.
Der er etableret en ny stillingskategori "forskningsprofessor med særlige opgaver". Stillingen, der er tidsbegrænset, skal ved siden af de faglige formål medvirke til et generationsskifte ved at forbedre mulighederne for særligt talentfulde, gerne yngre, forskere med et stort fagligt potentiale.
Der kan ved sektorforskningsinstitutioner endvidere ansættes forskningsprofessorer i kombinationsstillinger. Ansættelse sker ved en sektorforskningsinstitution, men der vil være tale om delt tjeneste mellem sektorforskningsinstitutionen og et universitet. Forudsætningen for, at ansættelse kan finde sted, er, at der er indgået en formaliseret samarbejdsaftale med et universitet om undervisning på universitetet i form af normal undervisningsforpligtelse. Løn- og ansættelsesvilkår for forskningsprofessorer fremgår af protokollat til overenskomst for akademikere i staten mellem Finansministeriet og Akademikernes Centralorganisation om stillingsstruktur for videnskabeligt personale med forskningsopgaver ved sektorforskningsinstitutioner.
Bemærkninger til protokollatet
Tillægget til professorer med særlige opgaver er pensionsgivende.
Bemærkninger til de enkelte bestemmelser
Ad § 1, stk. 3 og 4
I forbindelse med ansættelse af forskningsprofessorer med særlige opgaver gælder samme regler vedrørende forhandling mv. af tillæg som for f.eks. seniorforskere.
Overgang til ansættelse som forskningsprofessor med særlige opgaver opfattes ikke som et egentligt stillingsskift, og derfor opretholdes et evt. ydet udligningstillæg ved tilbagegang til ansættelse og aflønning som seniorforsker.
Personalestyrelsen, den 2. april 2001
Marianne Ho
TILLÆG TIL PROTOKOLLAT TIL OVERENSKOMST FOR AKADEMIKERE I STATEN OM STILLINGSSTRUKTUR FOR VIDENSKABELIGT PERSONA-LE VED SEKTORFORSKNINGSINSTITUTIONER
I tilknytning til protokollat til overenskomst for akademikere i staten om stillingsstruktur for videnskabeligt personale med forskningsopgaver ved sektorforskningsinstitutioner har Finansministeriet og Akademikernes Centralorganisation aftalt følgende
Forskningsprofessorer med særlige opgaver