Cirkulære om regulering af befordringsgodtgørelse (kilometertaksten) i henhold til § 222 i Arbejdsmarkedsstyrelsens bekendtgørelse nr. 1338 af 18. december 2000 om en aktiv arbejdsmarkedsindsats (aktivbekendtgørelsen)
Statutory Text (1 Articles)
Cirkulære om regulering af befordringsgodtgørelse (kilometertaksten) i henhold til § 222 i Arbejdsmarkedsstyrelsens bekendtgørelse nr. 1338 af 18. december 2000 om en aktiv arbejdsmarkedsindsats (aktivbekendtgørelsen)
AF-kontorerne
A-kasserne
I henhold til ovennævnte paragraf reguleres befordringsgodtgørelsen (kilometertaksten) hvert år med virkning fra den første mandag i juli måned.
Kilometertaksten fastsættes på grundlag af prisudviklingen i DSB s personalebefordring. Det samlede tilskud afrundes til nærmeste hele kronebeløb.
Fra og med mandag den 2. juli 2001 fastsættes kilometertaksten
a) for ledige medlemmer af en arbejdsløshedskasse, der ansættes i jobtræning hos offentlige arbejdsgivere i aktivperioden eller individuel jobtræning og for ledige medlemmer af en arbejdsløshedskasse, der har fået tilbud om uddannelse eller deltager i kortvarigt jobsøgningskursus som led i den intensive jobsøgning til 0,79 kr. pr. kilometer, jf. aktivbekendtgørelsens § 222, stk. 4. For ledige ansat i puljejob udgør kilometertaksten ligeledes 0,79 kr. pr. kilometer. Der henvises i den forbindelse til § 239, hvoraf det fremgår, at ledige, der inden den 1. januar 2000 er påbegyndt eller har fået et konkret tilbud om puljejob, kan gennemføre tilbuddet efter de hidtil gældende regler, og
b) for ledige medlemmer af en arbejdsløshedskasse, der har fået et tilbud om særlig formidlingsindsats og arbejdspraktik, til 1,45 kr. pr. kilometer, jf. aktivbekendtgørelsens § 222, stk. 5.
Ved benyttelse af Storebæltsbroen ydes tilskud for kilometerafstanden over broen.
AF/AK-cirkulære nr. 4/3/00 ophæves hermed.
Arbejdsmarkedsstyrelsen, den 29. juni 2001