Legislator Case Law & Legislation
C20011237910 DK

Cirkulæreskrivelse om behandling af ansøgninger om familieadoption af et barn, der har bopæl i Pakistan

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Cirkulæreskrivelse 2001 12379 Historic

Bilag 1

Forslag til svarskrivelse til ansøgerne

Civilretsdirektoratet har følgende forslag til besvarelse

”De har ved brev af .ansøgt om adoption af ., født den ..

Statsamtet kan ikke imødekomme Deres ansøgning.

Begrundelsen for afgørelsen er, at det barn, som De ønsker at adoptere, har bopæl i Pakistan, og at der i Pakistan gælder et forbud mod adoption. Forbuddet gælder også i en situation som den foreliggende, hvor (..ansøgernes tilknytning til barnet eller lignende..).

På baggrund heraf har Civilretsdirektoratet i en cirkulæreskrivelse af meddelt, at danske myndigheder ikke bør medvirke til, at der gennemføres adoption af børn, der er bosat i Pakistan. Det er således Civilretsdirektoratets opfattelse, at man fra dansk side ikke børe gennemføre en adoption af et barn, der bor i et land, der forbyder adoption”.

Hvis der er tale om en ansøgning om adoption af et barn, som ansøgerne har en særlig tilknytning til, jf. herved adoptionslovens § 4 a, stk. 2, kan statsamtet vejlede således

”Statsamtet skal dog gøre Dem opmærksom på, at De har mulighed for at søge forældremyndigheden over . Overført til Dem. De skal i givet fald rette henvendelse til Københavns Overpræsidium, Hammerensgade 1, 1267 København K, tlf.nr. 33 12 23 80.

Det bemærkes, at det i disse situationer normalt er et krav, at De har fået tillagt ”Guardianship” over barnet i overensstemmelse med pakistansk ret. Dette kan ske ved at rette henvendelse til en domstol i Pakistan, der hvor barnet bor. Da et pakistansk ”Guardianship” normalt ikke giver ret til at fjerne barnet fra området, skal De ligeledes have rettens udtrykkelige tilladelse til at tage barnet til Danmark. Dokumentation herfor skal indsendes til Københavns Overpræsidium.

Endelig må De påregne, at Københavns Overpræsidium vil anmode Deres amtskommune om bistand til en nærmere vurdering af, om en overførsel af forældremyndigheden vil være til barnets bedste.”

Cirkulæreskrivelse 2001 12379 Historic

Cirkulæreskrivelse om behandling af ansøgninger om familieadoption af et barn, der har bopæl i Pakistan

1. På baggrund af nogle konkrete sager er Civilretsdirektoratet blevet opmærksom på, at der knytter sig nogle særlige problemstillinger til adoption af børn fra Pakistan.

Civilretsdirektoratet har igennem det sidste år, bl.a. i samarbejde med adoptionsmyndighederne i Norge, foretaget en undersøgelse af forholdene i Pakistan. Disse undersøgelser har vist, at der gælder et religiøst begrundet forbud mod adoption i Pakistan. Forbuddet er ubetinget og omfatter således også tilfælde, hvor der består en særlig familiemæssig eller anden særlig tilknytning mellem parterne.

Den ordning, som bruges i Pakistan for børn, som af forskellige grunde ikke kan vokse op hos deres biologiske forældre, og som derfor har brug for en ny familie, er, at barnet placeres hos den nye familie på grundlag af en domstolsafgørelse om ”Guardianship”. En sådan foranstaltning er imidlertid af rent forsorgsmæssig karakter, og har ikke til formål at skabe et nyt slægtskabsforhold.

Det er på baggrund heraf Civilretsdirektoratets opfattelse, at de danske adoptionsmyndigheder ikke bør medvirke til, at der gennemføres adoptioner af børn, som er bosat i Pakistan. Dette skal ses i lyset af, at internationale adoptioner så vidt muligt bør tilstræbes gennemført i samarbejde med myndighederne i barnets hjem land, og at man fra dansk side ikke kan forsvare at gennemføre en adoption af et barn, der bor i et land, der forbyder adoption.

2. Under henvisning til ovenstående beslutning skal Civilretsdirektoratet anmode statsamterne om at anvende følgende retningslinier i forbindelse med besvarelse af henvendelser om adoption af et barn bosiddende i Pakistan

Når statsamtet modtager en ansøgning om adoption af et barn, der bosat i Pakistan, bør statsamtet således straks meddele ansøgerne, at en adoption ikke vil kunne gennemføres.

Samtidig bør statsamtet vejlede ansøgerne om mulighederne for at søge forældremyndigheden over barnet overført efter § 11 i lov om forældremyndighed og samvær. Statsamtet bør i den forbindelse orientere ansøgerne om, at ansøgning om overførsel af forældremyndigheden indgives til Københavns Overpræsidium.

Der vedlægges som bilag et koncept, som eventuelt kan anvendes af statsamtet til besvarelse af henvendelser vedrørende adoption af et barn fra Pakistan.

3. Civilretsdirektoratet er opmærksom på, at samme problemstilling også vil kunne opstå i forhold til andre muslimske lande. Hvis statsamtet modtager en ansøgning om adoption af et barn, som bor i et sådant land, bør statsamtet forelægge ansøgningen for Civilretsdirektoratet. Direktoratet vil herefter undersøge, hvorvidt det vil være muligt at gennemføre en adoption fra det pågældende land. Civilretsdirektoratet vil holde statsamterne orienteret gennem Civilretsdirektoratets Nyhedsbreve.

4. Eventuelle tvivlsspørgsmål omkring ovenstående kan rettes til Civilretsdirektoratet.

Civilretsdirektoratet, den 31. januar 2001

Anne Thalbitzer

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →