Vejledning til bekendtgørelse om god værdipapirhandelsskik ved handel med visse værdipapirer

Bilag 1

Kapitel 1

Indledende bestemmelser

§ 1. Bekendtgørelsen finder anvendelse på handel med værdipapirer (køb, salg og formidling), hvor kun den ene part er en værdipapirhandler.

Stk. 2. Ved en værdipapirhandler forstås et pengeinstitut, et fondsmæglerselskab eller et realkreditinstitut. Bekendtgørelsen finder tillige anvendelse på værdipapirhandel foretaget af Danmarks Nationalbank og Finansstyrelsen, når modparten ikke er en værdipapirhandler.

Kommentar

Stk. 1 angiver bekendtgørelsens anvendelsesområde ud fra aktørerne og bestemmer, at bekendtgørelsen omfatter handel med værdipapirer, hvor kun den ene part er en værdipapirhandler. Handeler mellem private eller mellem professionelle er således ikke omfattet. Ved handel forstås køb, salg og formidling af værdipapirer.

Bekendtgørelsens regler gælder for samtlige værdipapirhandlere, uanset om disse er medlemmer af en fondsbørs henholdsvis en autoriseret markedsplads. Således skal ikke alene medlemmerne af en fondsbørs henholdsvis en autoriseret markedsplads men også alle andre værdipapirhandlere, herunder øvrige pengeinstitutter m.fl., opfylde kravene i bekendtgørelsen.

Udenlandske værdipapirhandlere, der har etableret filial i Danmark, er omfattet af bekendtgørelsen. Udenlandske værdipapirhandlere, der alene driver grænseoverskridende tjenesteydelsesvirksomhed i Danmark (dvs. ingen filialetablering), er derimod ikke omfattet af bekendtgørelsen.

Såfremt disse tjenesteydere er medlem af en fondsbørs henholdsvis en autoriseret markedsplads, vil de dog være omfattet af den pågældende fondsbørs/markedsplads regelsæt. Handlerne vil endvidere være omfattet af hjemlandets lovgivning - herunder hjemlandets regler om "best execution«.

Stk. 2. gentager definitionen i lov om værdipapirhandel m.v. af en værdipapirhandler samt bestemmer, at bekendtgørelsen ligeledes finder anvendelse på Danmarks Nationalbank og Finansstyrelsen, når modparten ikke er en værdipapirhandler, dvs. når disse institutioner handler med private kunder.

Kapitel 2

Vilkår for handelers udførelse

§ 2. § 3 finder anvendelse på værdipapirer som nævnt i § 2 i lov om værdipapirhandel m.v.

Stk. 2. Herudover finder §§ 4-10 anvendelse på følgende værdipapirhandeler

1) aktier og andre omsættelige værdipapirer, der kan sidestilles med disse, samt aktierelaterede værdipapirer, når kursværdien pr. handel eller kursværdien af det underliggende instrument pr. handel udgør op til 400.000 kr.,

2) obligationer og andre omsættelige værdipapirer, der kan sidestilles med disse, samt obligationsrelaterede værdipapirer, når kursværdien pr. handel eller kursværdien af det underliggende instrument pr. handel udgør op til 3 mill. kr., og

3) andre værdipapirer som nævnt i § 2, stk. 1, nr. 3, 4 og 11, i lov om værdipapirhandel m.v., når kursværdien pr. handel udgør op til 400.000 kr.

Stk. 3. Ved aktie- henholdsvis obligationsrelaterede værdipapirer forstås finansielle futures og tilsvarende instrumenter samt optioner, hvor det underliggende værdipapir er en aktie henholdsvis en obligation eller værdipapirer, der kan sidestilles hermed, eller indekser heraf, jf. § 2, stk. 1, nr. 6 og 10, i lov om værdipapirhandel m.v.

Stk. 4. En fysisk eller juridisk person, herunder en institutionel investor, der som led i sin erhvervsmæssige virksomhed regelmæssigt handler værdipapirer over beløbsgrænserne i stk. 2, kan indgå aftale med en værdipapirhandler med den retsvirkning, at §§ 4-10 ikke finder anvendelse, uanset at den konkrete værdipapirhandel er omfattet af stk. 2.

Stk. 5. En kunde kan ved indgåelse af aftale med en værdipapirhandler vælge, at §§ 4, 9 og 10 skal finde anvendelse, uanset at den konkrete handel ikke er omfattet af stk. 2.

Kommentar

Bestemmelsen fastlægger anvendelsesområdet for bekendtgørelsen ud fra værdipapirer og transaktioner.

Stk. 1 angiver, at generalklausulen i bekendtgørelsens § 3 (»best execution«) finder anvendelse ved handel (køb, salg og formidling) med samtlige de typer værdipapirer, der er nævnt i § 2 i lov om værdipapirhandel m.v. Det understreges hermed, at begrebet »god værdipapirhandelsskik« gælder bredt.

§ 2 i lov om værdipapirhandel m.v. er vedlagt som bilag 1.

Stk. 2 angiver de værdipapirtyper, der - ved handeler op til visse beløbsgrænser - er omfattet af bekendtgørelsens specifikke beskyttelsesregler i §§ 4-10.

Hovedprincipperne bag afgrænsningen svarer til den nuværende afgræsning i Københavns Fondsbørs A/S børsetiske regler. Valget af værdipapirtyper samt beløbsgrænser tager udgangspunkt i, at beskyttelsesinteressen er koncentreret omkring den private kunde/investor. Oplistningen i stk. 2 omfatter derfor de transaktioner, der typisk vil blive foretaget af private, herunder handel med pantebreve. Bestemmelsen omfatter såvel noterede som unoterede værdipapirer.

De anførte beløbsgrænser er minimumsgrænser, således at det er muligt at tilbyde en bedre beskyttelse/tilbyde større handeler omfattet af bekendtgørelsens bestemmelser.

Hvorvidt en handel er omfattet af stk. 2 skal afgøres på det tidspunkt, hvor kunden afgiver sin ordre, således at det kan afgøres, hvilke af bekendtgørelsens regler, der finder anvendelse. Da den nøjagtige kursværdi ikke kendes før efter handelens gennemførelse, må vurderingen ske efter et skøn.

De værdipapirer, der er omfattet af lov om værdipapirhandel m.v., er karakteriseret ved, at udstedelse og omsætning heraf primært har et finansielt formål, og at de omsættes på kapitalmarkedet.

»Aktier og andre omsættelige værdipapirer, der kan sidestilles med disse« omfatter aktier samt ejerandele i andre selskaber end aktie- og anpartsselskaber. Derimod er visse kommanditanparter, interessentskabsandele, andelsbeviser eller lignende i andelsboligforeninger samt andele - anparter - i anpartsselskaber ikke omfattet. Omfattede kommanditanparter vil være anparter, der har et finansielt formål, og som omsættes på kapitalmarkedet.

»Obligationer og andre omsættelige værdipapirer, der kan sidestilles med disse« omfatter bl.a. realkreditobligationer, statsobligationer, præmieobligationer og erhvervsobligationer.

Stk. 3 definerer »aktie-" henholdsvis »obligationsrelaterede værdipapirer« under henvisning til § 2, stk. 1, nr. 6 og 10, i lov om værdipapirhandel m.v., jf. bilag 1.

Stk. 4 giver mulighed for at fravige de specifikke regler i §§ 4-10 og dermed give afkald på den beskyttelse, som bekendtgørelsen ellers giver. Betingelserne herfor er, at der er tale om investorer, der erhvervsmæssigt regelmæssigt handler værdipapirer over beløbsgrænserne i stk. 2, samt at der mellem kunden og værdipapirhandleren indgås en aftale om fravigelsen. Der kan dog ikke gives afkald på beskyttelsen i henhold til generalklausulen i § 3 (»best execution«).

I tilfælde af, at en kunde regelmæssigt handler værdipapirer over beløbsgrænserne i § 2, stk. 2, kan der i forhold til denne kunde - ud fra en vurdering af den konkrete situation - være mulighed for ved aftale at fravige §§ 4-10. Handelen med værdipapirer skal ske som »led i sin [den pågældendes] erhvervsmæssige virksomhed« men ikke nødvendigvis udgøre den pågældende kundes hovederhverv.

Stk. 5 giver en kunde mulighed for ved handeler, der ligger over beløbsgrænserne i stk. 2, at tilvælge det højere beskyttelsesniveau, som bekendtgørelsen giver for handeler under beløbsgrænserne. Dette kan f.eks. være en mulighed, hvis kunden normalt handler for større beløb men ikke føler at have tilstrækkelig kendskab til markedet.

Bestemmelsen indebærer ikke en kontraheringspligt for værdipapirhandleren, og kunden vil derfor kunne afvises bl.a. med den begrundelse, at værdipapirhandlerens tekniske systemer ikke kan opfylde kundens ønsker.

§ 2 i lov om værdipapirhandel m.v.

§ 2. Denne lovs bestemmelser om værdipapirer finder anvendelse på følgende instrumenter

1) Aktier og andre omsættelige værdipapirer, der kan sidestilles med disse,

2) obligationer og andre omsættelige værdipapirer, der kan sidestilles med disse,

3) andre værdipapirer, der omsættes, og hvormed værdipapirer som nævnt under nr. 1 eller 2 kan erhverves ved tegning, ombytning eller kontant betaling,

4) andele i investeringsforeninger og specialforeninger,

5) pengemarkedsinstrumenter, der er optaget til notering på en fondsbørs, samt indlånsbeviser og commercial papers,

6) finansielle futures og tilsvarende instrumenter,

7) fremtidige renteaftaler (FRA-kontrakter),

8) rente og valutaswaps samt swaps på aktier og aktieindeks,

9) råvareinstrumenter m.v., herunder tilsvarende instrumenter, der afregnes kontant,

10) optioner på at erhverve eller afhænde et værdipapir, der falder ind under nr. 1-9, og optioner på aktie- og obligationsindeks, herunder tilsvarende instrumenter, der afregnes kontant,

11) omsættelige pantebreve med pant i fast ejendom eller løsøre og

12) andre instrumenter og kontrakter efter Fondsrådets beslutning.

Stk. 2. Fondsrådet kan fastsætte regler om, at nærmere bestemte instrumenter undtages fra denne lov.

Kapitel 3 fastslår, hvilke afregningsregler der gælder, når det drejer sig om værdipapirer, der er noteret eller optaget til handel på en fondsbørs henholdsvis en autoriseret markedsplads i Danmark. Kapitel 4 indeholder tilsvarende principperne for afregning af værdipapirer, der ikke er noteret eller optaget til handel.

Kapitel 3

Vilkår for og afregning af værdipapirer der er optaget til notering på en dansk fondsbørs eller optaget til handel på en dansk autoriseret markedsplads

§ 3. Værdipapirhandleren skal ved udførelsen af modtagne ordrer sikre den efter omstændighederne, herunder tid og mængde, bedst mulige pris samt bedste betingelser i øvrigt for sine kunder (»best execution«).

Stk. 2. Kundens forhold er afgørende for, hvad der i den konkrete situation er god værdipapirhandelsskik.

Kommentar

Stk. 1. er bekendtgørelsens »generalklausul« og fastslår, hvad værdipapirhandleren skal »levere« for at leve op til kravet om god værdipapirhandelsskik generelt (»best execution«).

Handleren skal først og fremmest respektere den aftale, der er indgået med kunden. Hvis der inden for rammerne af denne aftale er forskellige valgmuligheder, er det en individuel vurdering af kundens forhold, der afgør, hvad der er god værdipapirhandelsskik.

Kunden skal sikres den efter omstændighederne bedst mulige pris samt bedste betingelser i øvrigt. Hvad der ligger heri fastlægges ud fra en række hensyn. De hensyn, som værdipapirhandleren skal have med i sin vurdering, er bl.a. den enkelte kundes behov for at få handelen gennemført, muligheder herfor samt risikoen for ændringer i markedet.

Der kan således være stor variation mellem, hvad der i forbindelse med forskellige kunder - i forskellige situationer - skal til, for at kravet om god værdipapirhandelsskik kan siges at være opfyldt. Nogle kunder vil således lægge vægt på sikkerhed for handelens gennemførelse, mens andre vil lægge vægt på bedst mulig pris.

Det skal understreges, at det - såvidt det er muligt - er værdipapirhandlerens opgave at sikre sig, at der ikke hersker tvivl om aftalevilkårene.

Stk. 2 fastslår, at det er den enkelte kundes individuelle forhold, der er afgørende for, hvorledes den konkrete værdipapirhandel skal gennemføres for at leve op til kravet om god værdipapirhandelsskik.

Kapitel 4

Afregning af værdipapirer der ikke er optaget til notering på en fondsbørs eller optaget til handel på en autoriseret markedsplads

§ 4. Værdipapirhandlerens almindelige forretningsbetingelser skal indeholde en beskrivelse af vilkårene for handel med værdipapirer. Beskrivelsen skal i forbindelse med etablering af kundeforhold vedrørende køb/salg af værdipapirer og inden første ordreafgivelse udleveres til og på foranledning af kunden gennemgås med denne. Tilsvarende gælder i forbindelse med afgivelse af låne- og indfrielsestilbud i forbindelse med realkreditlån, som finder sted efter kundeforholdets etablering. Af beskrivelsen skal fordelingen af rettigheder og forpligtelser mellem værdipapirhandleren og kunden fremgå. Beskrivelsen skal mindst indeholde oplysninger om

1) hvilke handelstyper der tilbydes samt en beskrivelse af disses karakteristika, herunder om der kan handles på grundlag af opsamlede ordrer fra flere ordregivere, og om ordrer, herunder opsamlede ordrer, kan handles delt,

2) værdipapirhandlerens retningslinier for hurtighed i relation til ekspedering af modtagne ordrer,

3) principper for kursfastsættelse i de tilfælde, hvor der på handelsdagen ikke er løbende handel,

4) værdipapirhandlerens beregningsmetode for omkostninger, herunder hvorvidt der anvendes tillæg henholdsvis fradrag til handelskursen, og

5) hvorvidt der er mulighed for, at værdipapirhandleren kan foretage selvindtræde, hvis der handles i kommission.

Stk. 2. Såfremt handelstypen ikke fremgår af aftalen, antages det, at der handles i kommission.

Kommentar

Bestemmelsen stiller krav til indholdet af værdipapirhandlerens almindelige forretningsbetingelser samt opstiller en formodningsregel i relation til handelstype.

Stk. 1 stiller krav om, at værdipapirhandleren - før der indgås en aftale med en kunde om køb/salg af værdipapirer, og før kunden afgiver den første ordre om køb/salg - skal udlevere et eksemplar af værdipapirhandlerens almindelige forretningsbetingelser til kunden.

For så vidt angår kundeforhold, der på tidspunktet for bekendtgørelsens ikrafttræden allerede er etableret, gælder det, at såfremt de almindelige forretningsbetingelser ændres - eventuelt som følge af bekendtgørelsen om god værdipapirhandelsskik - skal kunden have et eksemplar af de ændrede forretningsbetingelser udleveret.

Såfremt kunden udtrykker ønske herom, skal betingelserne gennemgås med kunden. Dette skal sikre, at kunden har den fornødne forståelse for risici og muligheder ved værdipapirhandel. Værdipapirhandleren fritages ikke hermed for ansvar i forbindelse med rådgivning i øvrigt.

I forbindelse med realkreditbelåning er situationen ofte den, at kunden efter kundeforholdets etablering vil modtage låne- og indfrielsestilbud fra realkreditinstituttet. Det er vurderingen, at kunden også i disse situationer har behov for at modtage - og om nødvendigt få gennemgået - værdipapirhandlerens almindelige forretningsbetingelser. Disse situationer er derfor eksplicit nævnt i stk. 1.

Forretningsbetingelserne skal indeholde en beskrivelse af vilkårene for handel med værdipapirer og skal specifikt informere om fordelingen af rettigheder og forpligtelser i forholdet mellem kunde og værdipapirhandler.

Bekendtgørelsen stiller ikke krav til forretningsbetingelsernes form men forholder sig neutral og ligestiller hermed elektronisk materiale med fysisk materiale. Forretningsbetingelserne kan således »udleveres« i elektronisk form, såfremt dette er aftalt med kunden. Forretningsbetingelserne skal fremsendes elektronisk til kunden. Det er således ikke tilstrækkeligt, at kunden er gjort opmærksom på, hvor på værdipapirhandlerens hjemmeside, disse kan hentes.

Efter nr. 1 skal betingelserne konkret indeholde oplysninger om de forskellige handelstyper, som værdipapirhandleren tilbyder sine kunder. I relation til private kunder vil det typisk dreje sig om følgende typer

børshandel: Kunden får lagt sin ordre ind i handelssystemet på en fondsbørs eller en autoriseret markedsplads - enten via henvendelse til værdipapirhandleren eller via internet/homebank. Såfremt der i systemet findes en tilsvarende modordre, matches de to ordrer. Hvis der ikke findes en tilsvarende modordre, vil handelen ikke blive gennemført umiddelbart, men kan, alt efter likviditeten i det pågældende papir, matches senere af en modgående ordre. Kunden har mulighed for at limitere sin ordre, dvs. angive en minimum- henholdsvis maksimumkurs. Handelen vil i givet fald kun blive gennemført, såfremt ovennævnte modordre honorerer dette krav.

Værdipapirhandleren kan vælge - enten på egne vegne eller på en (anden) kundes vegne - selv at lægge en modordre ud på handelssystemet. Dette handelssystem kan være indrettet således, at denne modordre »springer over« eventuelle øvrige modsatrettede ordrer i systemet med samme kurs, således at værdipapirhandleren bliver kundens modpart i handelen. Det er f.eks. tilfældet på Københavns Fondsbørs A/S handelssystem. Dette kaldes en »krydset handel«, og det skal fremgå af afregningsnotaen, såfremt værdipapirhandleren selv er indtrådt i handelen.

strakshandel: Kunden handler med værdipapirhandleren som modpart via sidstnævntes egenbeholdning, og kursen er aftalt forud for handelens gennemførelse.

gennemsnitskurshandel: Kunden handler med værdipapirhandleren som modpart via sidstnævntes egenbeholdning til en af de gennemsnitskurser, som beregnes af en fondsbørs eller en autoriseret markedsplads som et omsætningsvejet kursgennemsnit.

Herudover skal de forskellige handelstypers karakteristika angives, herunder risici og muligheder. Ved en gennemsnitskurshandel skal det endvidere fremgå, hvilken gennemsnitskurs der skal afregnes til.

Værdipapirhandleren skal i betingelserne og i eventuelle mundtlige drøftelser med kunden loyalt informere om de forskellige handelstyper, der tilbydes, og disse skal fremstå som »ligestillede«.

Der skal endvidere oplyses, om værdipapirhandleren har mulighed for at handle på baggrund af delte og/eller opsamlede ordrer.

Nr. 2 fastslår, at de almindelige forretningsbetingelser endvidere skal indeholde oplysning om de retningslinier, den pågældende værdipapirhandler har opstillet for hurtighed i relation til at ekspedere ordrer. Det kan f.eks. dreje sig om, hvor hurtigt en ordre skal lægges ud på handelssystemet på en fondsbørs eller en autoriseret markedsplads.

Efter nr. 3 skal der oplyses om principperne for kursfastsættelse, hvis der på handelsdagen ikke er løbende handel i det pågældende papir. Ved »løbende handel« forstås en kontinuerlig handel med en ikke ubetydelig omsætning, hvor der normalt dagligt på regelmæssig basis tilbydes aktuelle priser på handeler i et bestemt værdipapir.

Bestemmelsen omfatter ligeledes den situation, hvor der i forbindelse med strakshandel ikke på handelstidspunktet er bud/udbud i handelssystemet på en fondsbørs eller en autoriseret markedsplads. Nr. 3 skal således fortolkes i overensstemmelse med formuleringen i § 6.

Nr. 4 fastslår, at betingelserne endvidere skal indeholde oplysning om værdipapirhandlerens beregningsmetode for omkostninger - herunder anvendelse af tillæg/fradrag til handelskursen.

Efter nr. 5 skal det oplyses, hvorvidt værdipapirhandleren - hvis der handles i kommission - har mulighed for at foretage selvindtræde.

For så vidt angår kommissionshandel og selvindtræde gælder følgende

Når en kunde henvender sig til en værdipapirhandler, kan parterne aftale, at kunden handler direkte mod værdipapirhandlerens egenbeholdning. Det kan ske i form af strakshandel eller gennemsnitskurshandel, jf. beskrivelsen heraf ovenfor.

Herudover kan kunden anmode værdipapirhandleren om på kundens vegne at købe/sælge en post værdipapirer (kommissionshandel).

I forbindelse med aftalen om en kommissionshandel kan kunden give særlige instrukser til værdipapirhandleren, f.eks. om at handelen skal gennemføres over en fondsbørs eller en autoriseret markedsplads handelssystem. Værdipapirhandleren skal gennemføre handelen under iagttagelse af instruksen.

Har kunden intet aftalt med værdipapirhandleren om, hvorledes handelen skal gennemføres, er der også tale om en kommissionshandel. Da der i disse situationer intet er aftalt om, hvorledes handelen skal gennemføres, skal værdipapirhandleren afgøre, hvad der er bedst for kunden, jf. bekendtgørelsens § 3.

Dette følger tillige af kommissionsloven, hvis hovedprincipper er, at kommissionæren (værdipapirhandleren) påtager sig det hverv at sælge varer, værdipapirer eller andet løsøre for en andens (kundens) regning men i eget navn. Værdipapirhandleren skal ved udførelsen af sit hverv varetage kommittentens (kundens) interesser og skal følge kommittentens forskrifter, så vidt det er muligt.

Kommissionæren kan indtræde som køber eller sælger for egen regning (foretage selvindtræde), såfremt aftale, handelsbrug eller anden sædvane giver ham ret dertil. I forbindelse med værdipapirhandel vil værdipapirhandleren jf. handelsbrug og sædvane have ret til at foretage selvindtræde.

Udgangspunktet er som nævnt, at værdipapirhandleren som kommissionær optræder på kundens vegne og således er »kundens mand«. Derfor er det af afgørende betydning for tilliden mellem parterne, at kunden på forhånd får oplyst, hvorvidt værdipapirhandleren har mulighed for selv at indtræde i handelen, jf. § 4, stk. 1, nr. 5. Såfremt værdipapirhandleren konkret har benyttet adgangen til selvindtræde, skal dette fremgå af afregningsnotaen, jf. § 9, stk. 1, nr. 1.

Stk. 2 indeholder en formodningsregel, hvorefter der - såfremt der ikke fremgår andet af aftalen mellem kunden og værdipapirhandleren - formodes, at der handles i kommission, dvs. at værdipapirhandleren er kommissionær for kunden, jf. ovenfor.

Reglen vedrører således alene de situationer, hvor intet er aftalt, og angår således i princippet ikke situationer, hvor der er bevistvivl. Disse tilfælde skal fortsat reguleres efter de almindelige obligationsretlige regler. Formodningsreglen vil dog ændre bevisbyrden, således at handleren skal bevise, at der ikke er aftalt kommissionshandel. Dette vil tilskynde til indgåelse af aftaler, hvor der er klarhed omkring handelstypen.

Kapitel 5 indeholder de specifikke krav til indholdet af den afregningsnota, som kunden skal modtage fra værdipapirhandleren efter handelens gennemførelse. Kapitel 6 indeholder straffebestemmelser og kapitel 7 ikrafttrædelsestidspunktet for bekendtgørelsen.

Emissioner er ikke omfattet af bekendtgørelsen, da der her ikke er tale om »handel« med værdipapirer men om udstedelse. Forbrugerbeskyttelse i relation til emissioner er reguleret i reglerne om prospekter.

Vejledningen er bygget op således, at de enkelte paragraffer i bekendtgørelsen først citeres, hvorefter der kommenteres herpå.

Kapitel 5

Oplysninger, der skal fremsendes til kunden i forbindelse med afregningen

§ 5. Ved afregning af handeler med værdipapirer, der er optaget til notering på en dansk fondsbørs eller optaget til handel på en dansk autoriseret markedsplads, skal alle værdipapirhandlere anvende de regler om afregning, der måtte være fastsat af den pågældende fondsbørs henholdsvis autoriserede markedsplads.

Stk. 2. Såfremt en handel med værdipapirer omfattet af stk. 1 gennemføres med værdipapirhandleren som modpart, og der ikke er tale om en gennemsnitskurshandel, skal handelen udføres til en kurs excl. terminstillæg/-fradrag, som på handelstidspunktet ligger inden for eller på det bedst stillede bud henholdsvis udbud i den pågældende fondsbørs henholdsvis markedsplads handelssystem.

Stk. 3. Såfremt handelstypen ikke fremgår af en aftale om handel med værdipapirer omfattet af stk. 1, skal handelen gennemføres over den fondsbørs henholdsvis den autoriserede markedsplads handelssystem, hvor værdipapiret er optaget til notering henholdsvis optaget til handel, med mindre kunden på handelstidspunktet kan opnå den samme mængde til den samme eller en bedre pris ved en anden handelstype.

Stk. 4. Såfremt kunden måtte ønske det, har værdipapirhandleren pligt til at give denne de fornødne oplysninger om faktuelle forhold i relation til den konkrete værdipapirhandel.

Stk. 5. Ved handel med obligationer i forbindelse med belåning af fast ejendom, hvor kunden får en provenu- eller rentesikring, kan værdipapirhandleren afregne efter andre vilkår end angivet i stk. 1. Vilkårene for afregningen skal beskrives i værdipapirhandlerens almindelige forretningsbetingelser, jf. § 4.

Kommentar

Stk. 1 indeholder ikke egentlige afregningsregler men fastlægger, at de regler, som en fondsbørs eller et autoriseret marked har fastlagt, skal gælde for hele markedet og ikke kun for medlemmerne af fondsbørsen eller det autoriserede marked.

Stk. 2 fastlægger, at såfremt en handel gennemføres med værdipapirhandleren som modpart, og der ikke er tale om en gennemsnitskurshandel, skal denne handel gennemføres inden for eller på spread et på den fondsbørs eller autoriserede markedsplads, hvor det pågældende værdipapir er optaget til notering henholdsvis optaget til handel.

Stk. 3 fastlægger, at såfremt det ikke er fastlagt, hvilken handelstype der skal anvendes, skal en handel som udgangspunkt gennemføres over den fondsbørs henholdsvis autoriserede markedsplads, hvor det pågældende værdipapir er optaget til notering henholdsvis optaget til handel. Hvis værdipapirhandleren imidlertid vurderer, at kunden på handelstidspunktet på anden måde kan opnå den samme mængde værdipapirer til en bedre pris eller til den samme pris, kan handleren gennemføre handelen på denne »anden måde« under iagttagelse af kommissionslovens regler.

Et eksempel herpå kunne være, at værdipapirhandleren gennemfører handelen med sig selv som modpart til en kurs, der ligger på yderpunkterne af spread et - dvs. forskellen mellem bud/udbud - på det pågældende handelssystem.

Såfremt værdipapirhandleren vurderer, at der ved at byde ind spread et er en rimelig grad af sandsynlighed for, at kunden kan opnå en bedre pris, skal værdipapirhandleren forsøge at gennemføre handelen over et handelssystem. Det er dog en betingelse, at kunden efter værdipapirhandlerens vurdering er indstillet på at risikere, at handelen eventuelt ikke gennemføres.

Med hensyn til bevisbyrden henvises til kommentaren til § 4, stk. 2.

Stk. 4 fremhæver princippet om, at værdipapirhandleren har pligt til at informere kunden om faktuelle forhold i relation til den konkrete værdipapirhandel, hvis kunden ønsker dette.

Disse faktuelle forhold kan f.eks. være information om mulig handelskurs samt om spread et, senest handlede kurs og seneste handelstidspunkt, omkostninger ved handelen samt oplysninger om markedet i øvrigt.

Oplysninger i forbindelse med den konkrete værdipapirhandel er generelt ikke reguleret i bekendtgørelsen. Dette område vil blive reguleret i en kommende bekendtgørelse om god værdipapirhandlerskik, jf. lov om værdipapirhandel m.v. §§ 5 og 6.

Stk. 5 fastlægger, at handel med obligationer i forbindelse med belåning, omprioritering og/eller indfrielse af gæld i fast ejendom kan afregnes efter andre regler end dem, der er nævnt i stk. 1. Baggrunden herfor er den særegne karakter, der er kendetegnende for denne type værdipapirhandeler.

Det fastslås endvidere, at disse »andre vilkår« for afregning skal fremgå af værdipapirhandlerens almindelige forretningsbetingelser, der jf. § 4 skal udleveres til kunden - og på foranledning af kunden gennemgås med denne - forud for etableringen af kundeforholdet og forud for kundens første ordreafgivelse. Dette skal sikre, at kunden er klar over de afvigende afregningskrav.

Kapitel 6

Straffebestemmelser

§ 6. For værdipapirer, hvori der ikke løbende er handel, eller hvor der i en situation omfattet af § 5, stk. 2, ikke på handelstidspunktet er bud henholdsvis udbud i de nævnte handelssystemer, skal værdipapirhandleren afregne til en kurs, der efter omstændighederne giver den bedst mulige pris samt bedste betingelser i øvrigt for kunden, blandt andet under hensyntagen til rente- og kursudviklingen, viden om udbud og efterspørgsel i markedet, kursen på eventuelt tilsvarende værdipapirer og tilgængelige markedsrelevante oplysninger om udstederen af værdipapiret samt forholdene i øvrigt.

Kommentar

Bestemmelsen fastlægger, hvordan handeler med illikvide værdipapirer skal afregnes. Det fremgår, at såfremt der ikke er løbende handel i et værdipapir, skal dette afregnes til en kurs, der efter omstændighederne giver kunden den bedst mulige pris samt bedst mulige betingelser i øvrigt, ud fra en række forskellige hensyn.

For så vidt angår en definition af »løbende handel«, henvises der til det ovenfor under § 4 anførte.

Afregningskursen skal sædvanligvis tage udgangspunkt i den senest handlede kurs men under hensyntagen til de hensyn, der er nævnt i bestemmelsen. Som eksempler på disse hensyn er anført rente- og kursudviklingen, viden om udbud og efterspørgsel i markedet, kursen på eventuelt tilsvarende værdipapirer, tilgængelige markedsrelevante oplysninger om udstederen samt forholdene i øvrigt. De listede hensyn svarer til de i § 8 anførte.

Kapitel 7

Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

§ 7. For handel uden for et handelssystems åbningstid, skal der, hvis der ved handelssystemets lukketid findes bud/udbud, ved afregningen af handelen anvendes en kurs, der ligger inden for eller på bedste bud/udbud på lukketidspunktet.

Stk. 2. Hvis der umiddelbart før lukketid er sket væsentlige ændringer i forskellen mellem bud/udbud, eller der efter lukketid sker ændring af markedsforholdene, skal afregning ske i henhold til § 6.

Kommentar

Stk. 1 fastlægger afregningsprincipperne ved handel med værdipapirer uden for et handelssystems åbningstid.

Bestemmelsen angiver, at såfremt der handles uden for et handelssystems åbningstid, skal der som udgangspunkt ved afregningen af handelen anvendes en kurs, der ligger inden for eller på bedste bud/udbud i systemet på lukketidspunktet, såfremt der ved lukketid findes bud/udbud.

Stk. 2 modificerer dette udgangspunkt, idet det angives, at såfremt der umiddelbart før handelssystemets lukketid er sket væsentlige ændringer i spread et, eller der efter lukketid sker ændringer på markedet, skal afregningen ske efter reglerne i § 6.

Som eksempler herpå kan nævnes oplysninger til markedet fra udstederen af værdipapiret, afgivelse af tilbud til aktionærerne i det pågældende selskab samt ændring af forholdene på andre markeder.

Første led sikrer i vidt omfang endvidere mod problemer i relation til »skæve« kurser, der er stillet umiddelbart før systemets lukketid.

§ 8. For værdipapirer, der ikke er optaget til notering på en fondsbørs eller optaget til handel på en autoriseret markedsplads, skal værdipapirhandleren afregne til en kurs, der efter omstændighederne giver den bedst mulige pris samt bedste betingelser i øvrigt for kunden, blandt andet under hensyntagen til rente- og kursudviklingen, viden om udbud og efterspørgsel i markedet, kursen på eventuelt tilsvarende værdipapirer og tilgængelige markedsrelevante oplysninger om udstederen af værdipapiret samt forholdene i øvrigt.

Kommentar

Bestemmelsen fastlægger principperne for afregning af handel med værdipapirer, når disse ikke er noteret på en fondsbørs eller optaget til handel på en autoriseret markedsplads. Dette gælder såvel danske som udenlandske fondsbørser henholdsvis autoriserede markedspladser. Bestemmelsen omfatter bl.a. pantebreve.

Disse handeler skal afregnes ved anvendelse af en kurs, der efter omstændighederne giver kunden den bedst mulige pris samt bedst mulige betingelser i øvrigt - ud fra en række forskellige hensyn.

Som eksempler på disse hensyn er nævnt rente- og kursudviklingen, viden om udbud og efterspørgsel i markedet, kursen på eventuelt tilsvarende værdipapirer, tilgængelige markedsrelevante oplysninger om udstederen samt forholdene i øvrigt. De listede hensyn svarer til de i § 6 anførte.

§ 9. For værdipapirhandel, der er omfattet af kapitel 3, skal kunden i afregningsnotaen have følgende oplysninger

1) hvilken handelstype der er anvendt. Såfremt der er handlet i kommission, skal det fremgå, hvis værdipapirhandleren har foretaget selvindtræde,

2) hvorvidt der er handlet på en fondsbørs eller en autoriseret markedsplads systemer,

3) tidspunktet for handelens gennemførelse, med mindre der er tale om en gennemsnitskurshandel. Hvis en ordre eller opsamlede ordrer er delt, oplyses samtlige handelstidspunkter,

4) handelssystemets bedste bud/udbud på tidspunktet for handelens gennemførelse, såfremt der er tale om en handel, der gennemføres uden for en fondsbørs eller en autoriseret markedsplads handelssystemer, og der ikke er tale om en gennemsnitskurshandel,

5) handelskursen. Hvis en ordre eller opsamlede ordrer er delt, oplyses handelskurserne eller den gennemsnitlige handelskurs,

6) de samlede handelsomkostninger, herunder eventuelle tillæg henholdsvis fradrag til handelskursen, som værdipapirhandleren har beregnet sig, og

7) principperne for hvorledes kursen er fastsat i de i § 6 omhandlede situationer, samt at kunden ved henvendelse til værdipapirhandleren kan få yderligere oplysninger herom.

Stk. 2. For værdipapirer, der er optaget til notering på en udenlandsk fondsbørs eller til handel på en udenlandsk autoriseret markedsplads, skal kunden have de i stk. 1, nr. 1, 5, 6 og 7, nævnte oplysninger.

Kommentar

Stk. 1 angiver minimumskravene til den afregningsnota, som værdipapirhandleren skal fremsende til kunden. Bestemmelsen gælder alene værdipapirer, der er noteret på en dansk fondsbørs eller optaget til handel på en dansk autoriseret markedsplads, og skal gøre det muligt for kunden at kontrollere, hvad værdipapirhandleren har foretaget sig - herunder om dette er i overensstemmelse med det aftalte.

Bekendtgørelsen stiller ikke krav til afregningsnotaens form men forholder sig neutral og ligestiller hermed elektronisk materiale med fysisk materiale. Afregningsnotaen kan således »udleveres« i elektronisk form, såfremt der er indgået aftale med kunden herom.

Efter nr. 1 skal det fremgå, hvilken handelstype der er anvendt. Der henvises her til de ovenfor under § 4, stk. 1, nr. 1, anførte beskrivelser af handelstyper. Det drejer sig om børshandel, strakshandel og gennemsnitskurshandel. Ved gennemsnitskurshandeler skal det fremgå, hvilken gennemsnitskurs der er anvendt.

Såfremt værdipapirhandleren er kommissionær for kunden, skal det af afregningsnotaen fremgå, hvis værdipapirhandleren selv er indtrådt i handelen. Det forudsættes her, at værdipapirhandleren har haft adgang til at foretage selvindtræde, hvilket i almindelighed vil være tilfældet. Der henvises i øvrigt til det ovenfor under § 4 anførte.

For så vidt angår selvindtræde gælder følgende i en række konkrete situationer

a) Et ikke-medlem af en fondsbørs henholdsvis en autoriseret markedsplads indgår aftale med en kunde om en værdipapirhandel, og ikke-medlemmet handler herefter via et medlem (børsmedlem).

Såfremt handelen gennemføres med medlemmet som modpart, er der ikke tale om selvindtræde, og der skal således ikke oplyses herom i afregningsnotaen.

b) En værdipapirhandler indgår aftale med en kunde om en værdipapirhandel, og ordren lægges ud på et handelssystem. Værdipapirhandleren gennemfører herefter en »krydset handel«, jf. nedenfor. Der er i denne situation tale om selvindtræde, med mindre værdipapirhandleren optræder på to kunders vegne. Hvis der er tale om selvindtræde, skal der oplyses herom på afregningsnotaen.

c) En kunde lægger via automatisk ordreformidling en ordre ind på et handelssystem. Værdipapirhandleren lægger selv en ordre ud, og de to ordrer matches tilfældigt. Der er her tale om selvindtræde, og der skal således oplyses herom i afregningsnotaen.

d) Samme situation som under c). En anden kunde lægger også via automatisk ordreformidling hos den samme værdipapirhandler en ordre ud på systemet, og de to ordrer matches. Der er her ikke tale om selvindtræde, da værdipapirhandleren ikke er modpart »for egen regning«, og der skal således ikke oplyses herom i afregningsnotaen.

Ved en »krydset handel« forstås handler, hvor der kun er ét børsmedlem involveret, dvs. handeler mellem en kunde og børsmedlemmet, eller handeler hvor handleren har medvirket ved en transaktion mellem to kunder.

Såfremt værdipapirhandleren - enten på egne vegne eller på en (anden) kundes vegne - har lagt en modordre ud på handelssystemet, kan dette handelssystem være indrettet således, at denne modordre »springer over« eventuelle øvrige modsatrettede ordrer i systemet med samme kurs, således at værdipapirhandleren bliver kundens modpart i handelen. Dette er f.eks. tilfældet på Københavns Fondsbørs A/S system.

Efter nr. 2 skal det anføres, om der er handlet over en fondsbørs eller en autoriseret markedsplads systemer.

Nr. 3 omfatter såvel strakshandeler som handeler over en fondsbørs eller en autoriseret markedsplads handelssystemer, dvs. børshandeler. Ved sådanne handeler skal afregningsnotaen indeholde oplysning om tidspunktet for handelens gennemførelse. Gennemsnitskurshandeler er udtrykkeligt undtaget fra bestemmelsen, da der her er tale om en objektiv konstaterbar kursberegningsmetode, der er kendt på aftaletidspunktet.

Såfremt der er tale om, at en ordre eller opsamlede ordrer er blevet delt, skal samtlige handelstidspunkter fremgå af notaen.

Nr. 4 omfatter handeler, der gennemføres uden om en fondsbørs eller en autoriseret markedsplads handelssystemer. Ved sådanne handeler skal afregningsnotaen indeholde oplysning om bedste bud/udbud på handelstidspunktet i det pågældende handelssystem. Hvis der på handelstidspunktet ikke var bud/udbud i systemet, skal dette fremgå af afregningsnotaen.

Gennemsnitskurshandeler er udtrykkeligt undtaget fra bestemmelsen med samme begrundelse som ovenfor under nr. 3.

Efter nr. 5 skal handelskursen angives. Såfremt der er tale om, at en ordre eller opsamlede ordrer er blevet delt, skal de forskellige handelskurser eller den gennemsnitlige handelskurs anføres. Ved gennemsnitskurshandeler må gennemsnitskursen ikke indeholde tillæg/fradrag.

Efter nr. 6 skal angivelse af handelsomkostningerne på en let overskuelig måde gøre det muligt for kunden at se, hvor meget omkostningerne beløber sig til, og hvilke omkostningselementer, der indgår i afregningen. Det er dog ikke et krav, at handelsomkostningerne skal fremgå som ét beløb. Det skal i afregningsnotaen klart angives, hvilken kurs værdipapirerne er blevet handlet til, samt hvilke omkostninger værdipapirhandleren har beregnet sig i forbindelse med handelen. Såfremt der er handlet på termin, skal terminstillæg/-fradrag indgå i kursen. Ved gennemsnitskurshandeler må gennemsnitskursen ikke indeholde tillæg/fradrag.

Til handelsomkostninger henregnes bl.a. kurtage samt diverse tillæg/fradrag - dog ikke terminstillæg/-fradrag. Omkostningerne kan beregnes både som en procentsats og som et fast beløb. Det skal fremgå af notaen, hvilken beregningsmetode der er anvendt.

Efter nr. 7 skal principperne for kursberegningen angives, såfremt kursen er fastsat efter bekendtgørelsens § 6, dvs. for værdipapirer, hvori der ikke er løbende handel. Da oplysning efter nr. 7 ofte vil have et mere standardmæssigt indhold, skal afregningsnotaen indeholde oplysning om, at kunden ved henvendelse til værdipapirhandleren kan få oplysning om grundlaget for kursfastsættelsen.

Stk. 2 fastlægger - under henvisning til stk. 1 - minimumskravene til afregningsnotaen, når der er tale om handel med værdipapirer, der er noteret på en udenlandsk fondsbørs eller optaget til handel på en udenlandsk autoriseret markedsplads.

Der stilles i disse situationer lempeligere krav til notaens indhold, idet der ved handel på udenlandske markeder og/eller via udenlandske mæglere ofte vil være meget store problemer forbundet med at fremskaffe oplysninger svarende til de i stk. 1 anførte.

Der henvises i øvrigt til det ovenfor under stk. 1 anførte.

§ 10. For værdipapirhandel, der er omfattet af kapitel 4, skal kunden have følgende oplysninger

1) hvorvidt der er handlet i kommission eller med værdipapirhandleren som modpart. Såfremt der er handlet i kommission, skal det fremgå, hvis værdipapirhandleren har foretaget selvindtræde,

2) handelskursen. Hvis en ordre eller opsamlede ordrer er delt, oplyses handelskurserne eller den gennemsnitlige handelskurs, og

3) de samlede handelsomkostninger.

Kommentar

Bestemmelsen fastlægger minimumskravene til afregningsnotaen i forbindelse med handeler med værdipapirer, når disse ikke er noteret på en fondsbørs eller optaget til handel på en autoriseret markedsplads. Dette gælder såvel danske som udenlandske fondsbørser henholdsvis autoriserede markedspladser.

Der stilles i nr. 1 krav om oplysning om, hvorvidt der er handlet med værdipapirhandleren som modpart eller i kommission. Hvis der er handlet i kommission, skal det endvidere oplyses, hvis værdipapirhandleren har foretaget selvindtræde. Der henvises i øvrigt til det ovenfor under §§ 4 og 9 anførte.

For så vidt angår kravene i nr. 2 og 3 henvises der til det ovenfor under § 9, stk. 1, nr. 5 og 6, anførte.

§ 11. Grov eller gentagen overtrædelse af § 3, stk. 1, § 4, stk. 1, § 5, stk. 1-3 og 5, 2. pkt., samt §§ 6-10 straffes med bøde.

Kommentar

Bestemmelsen fastlægger, at grov eller gentagen overtrædelse af visse af bekendtgørelsens krav kan straffes med bøde.

§ 12. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. december 2001.

Kommentar

Bestemmelsen fastlægger ikraftsættelsestidspunktet for bekendtgørelsen - 1. december 2001. Bekendtgørelsen gælder således for værdipapirer, der handles fra og med denne dato.

Fondsrådet, den 17. september 2001

Vejledning til bekendtgørelse om god værdipapirhandelsskik

ved handel med visse værdipapirer

Fondsrådet har med hjemmel i § 3, stk. 2, i lov om værdipapirhandel m.v. udstedt bekendtgørelse nr. 429 af 28. maj 2001 om god værdipapirhandelsskik ved handel med visse værdipapirer.

Bekendtgørelsen er opbygget således, at kapitel 1 fastlægger anvendelsesområdet, både hvad angår aktører, værdipapirer og transaktioner. Kapitel 2 indeholder bekendtgørelsens generalklausul om god værdipapirhandelsskik (»best execution«), stiller krav til indholdet af værdipapirhandlerens almindelige forretningsbetingelser samt opstiller en formodningsregel i relation til handelstype.