Cirkulære om forretningsorden for det rådgivende udvalg for forsøgsfiskeri, innovation, forskning og udvikling m.v. i den primære fiskerisektor
Table of Provisions (8)
Statutory Text (8 Articles)
§ 1. Formanden indkalder til udvalgets møder ca. 4 uger efter hver ansøgningsfrist den 1. februar, 1. maj, 1. august og 1. november.
Stk. 2. Møde skal endvidere indkaldes, hvis formanden finder anledning hertil, eller 3 medlemmer fremsætter ønske herom.
Stk. 3. Udvalget kan supplere sig med særlige sagkyndige, jf. § 6, stk. 2.
§ 2. Formanden og sekretariatet udarbejder dagsorden for og forbereder sager til behandling på udvalgets møder.
Stk. 2. Formanden indkalder udvalget til møder med mindst 10 dages varsel. I presserende tilfælde kan fristen fraviges.
Stk. 3. Med mødeindkaldelsen skal følge forslag til dagsorden, der for så vidt muligt skal indeholde angivelse af de sager, der skal behandles på mødet. Forslag til dagsorden skal være bilagt det materiale, formanden skønner nødvendigt.
§ 3. Udvalget afgiver anbefaling til Direktoratet for FødevareErhverv vedrørende tildeling af tilskud.
Stk. 2. Udvalget afgiver anbefaling, når mindst 5 medlemmer eller disses suppleanter er til stede.
Stk. 3. Forelæggelse kan ske skriftligt, hvis sagens behandling ikke kan afvente næste udvalgsmøde. Svarfristen fastsættes da til mindst 8 dage.
§ 4. Der optages referat af udvalgets forhandlinger. Et mindretal kan kræve sin mening optaget i mødereferatet.
Stk. 2. Referatet sendes til udvalgets medlemmer.
§ 5. Udvalget kan ved enstemmighed fastsætte retningslinier for, i hvilke sager Direktoratet for FødevareErhverv kan træffe beslutning uden forelæggelse for udvalget.
§ 6. Udvalgets medlemmer og suppleanter er underlagt reglerne i forvaltningslovens kapitel 2 om habilitet.
§ 7. Udvalgets medlemmer, suppleanter og andre, der medvirker ved udvalgets behandling af ansøgninger m.v., er underlagt reglerne i forvaltningslovens kapitel 8 om tavshedspligt m.v.
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, P.M.V., den 31. august 2001
Poul Ottosen
/Søren Sørensen
Cirkulære om forretningsorden for det rådgivende udvalg for forsøgsfiskeri, innovation, forskning og udvikling m.v. i den primære fiskerisektor
I henhold til § 6, stk. 6, i lov nr. 421 af 31. maj 2000 om tilskud til fremme af innovation, forskning og udvikling m.v. i fødevare-, jordbrugs- og fiskerisektoren fastsættes følgende forretningsorden for det i medfør af lovens § 6, stk. 1, nedsatte rådgivende udvalg