Cirkulæreskrivelse om meddelelse om accept af for kort opsigelsesvarsel og funktionærloven
Statutory Text (1 Articles)
Cirkulæreskrivelse om meddelelse om accept af for kort opsigelsesvarsel og funktionærloven
Kommentar m.v.
Ved vurdering af om et medlem har accepteret et for kort opsigelsesvarsel skal det indgå, om medlemmet er omfattet af et opsigelsesvarsel i henhold til funktionærlovens regler. Det forhold, at et medlem er ansat til et opgavebestemt arbejde, bevirker ikke, at funktionærlovens regler om opsigelsesvarsel ikke finder anvendelse, når arbejdsopgaven viser sig at strække sig (væsentligt) længere end oprindelig aftalt.
Meddelelse om afgørelsen
Medlemmet var ansat af et vikarbureau til at udføre en opgave hos bureauets kunde. Medlemmet var undergivet kundens arbejdsreglement, instrukser og kontrol.
Medlemmet var ansat til at udføre en bestemt arbejdsopgave for virksomheden/kunden.
Medlemmet skulle efter aftale oprindeligt være vikar hos kunden i 14 uger. Perioden blev imidlertid forlænget - uden særlig aftale - indtil opgaven slutede efter 52 uger. Vikarbureauet afskedigede herefter medlemmet uden varsel.
Arbejdsmarkedets Ankenævn fandt, at det ikke var angivet tilstrækkeligt præcist, hvornår arbejdsopgaven kunnes anses for at være fuldført, selvom medlemmet var ansat til et opgavebestemt arbejde.
Nævnet lagde vægt på, at det fremgik af et opgavedataskema, at medlemmet skulle arbejde ca. 14 uger fra den 28. september 1998, og at ansættelsesforholdet fortsatte til den 24. september 1999. Ansættelsesforholdet varede således væsentligt længere end oprindeligt aftalt.
Nævnet fandt, at medlemmet var omfattet af funktionærlovens regler om opsigelsesvarsel, og at medlemmet var selvforskyldt ledig på grund af accept af for kort opsigelsesvarsel.
Arbejdsdirektoratet, den 28. august 2001