Vejledning til bekendtgørelse om realkreditinstitutters obligationsudstedelse, balanceprincip, rente- og valutakursrisici af 22. december 2000

Bilag

Bilag

Beregningseksempler til opgørelsen af likviditetsunderskud efter § 9, stk. 1

I eksemplerne ses på et realkreditinstitut, som den 30. november 2000 opgør de fremtidige likviditetsunderskud for den kommende termin 1. januar 2001. Det antages at instituttets ansvarlige kapital udgør 1 mia. kroner, og at markedsrenten, som anvendes til nutidsværdiberegning, er 10% p.a. Alle nutidsværdier er opgjort pr. 30. november 2000.

Eksemplet illustrerer de daglige likviditetsændringer samt den akkumulerede likviditetsopgørelse pr. 30. november for perioden indtil den forestående termin, der opstår som følge af ordinære og ekstraordinære betalinger til terminen.

I. Ordinære terminsbetalinger

Den forestående termin 1. januar indeholder ingen ekstraordinær aktivitet og de samlede betalinger fra pantebreve til obligationer udgør 50 mio. kroner. Betalinger fra låntagere indgår på sidste bankdag i måneden før termin, mens obligationsejerne modtager betalinger på terminsdagen, som er den første børsdag i 2001 (2. januar)

+++FIGUR+++

Daglig likviditetsændring i alt

+50,0

-50,0

Akkumuleret likviditet pr. 30. nov. for perioden indtil 2. jan.

+50,0

0,0

Målt i forhold til instituttets ansvarlige kapital

NV af daglig likviditetsændring

+ 4,96 pct.

-4,96 pct.1

NV af akkumuleret likviditet pr. 30. nov. for perioden indtil 2. jan.

+ 4,96 pct.

0,0 pct.

Dette betalingsforløb giver ikke anledning til likviditetsunderskud for instituttet, idet alle indbetalinger modtages før udbetalinger.

Det indberettede likviditetsunderkud bliver derfor nul.

___________________

1 Nutidsværdien på -4,96% fremkommer som -50 mio. kroner tilbagediskonteret i 32 dage fra 2. januar 2001 til 30. november 2000 med en diskonteringsrente på 10 pct.: -50.000.000/(1+(0,1*(32/360)))= -49.559.471 kroner. Dette er sat i forhold til instituttets ansvarlige kapital på 1 mia. kroner.

II. Ekstraordinære terminsbetalinger og kort placering af § 5 stk. 5 midler

Eksemplet udvides, således at den forestående termin 1. januar er præget af konverteringsaktivitet. Instituttet modtager paristraksindfrielser for 200 mio. kroner til terminen. Af hensyn til overskueligheden i eksemplet antages det, at disse midler modtages på opgørelsesdagen 30. november 2000 og placeres sikkert og likvidt med udløb 29. december 2000.

Endvidere er der opsagt lån til termin svarende til 100 mio. kroner udover de ordinære betalinger på 50 mio. kroner.

+++FIGUR+++

Ordinære betalinger

+50,0

-50,0

Ekstraordinære betalinger

+200,0

+100,0

-300,0

Placering af paristraksmidler

-200,0

+200,0

Daglig likviditetsændring i alt

0,0

+350,0

-350,0

Akkumuleret likviditet pr. 30. nov. for perioden indtil 2. jan.

0,0

+350,0

0,0

Målt i forhold til instituttets ansvarlige kapital

NV af daglig likviditetsændring

0,0 pct.

+34,72 pct.

-34,68 pct.

NV af akkumuleret likviditet pr. 30. nov. for perioden indtil 2. jan.

0,0 pct.

+34,72 pct.

0,0 pct.

I henhold til § 7, stk. 1, skal paristraksmidler efter § 5, stk. 5, indgå i opgørelsen af det fremtidige likviditetsunderskud. I eksemplet udløber placeringen af paristraksmidlerne før terminsudbetalingerne til obligationsejerne finder sted, og instituttet får derfor ikke et likviditetsunderskud afledt heraf.

Det indberettede likviditetsunderkud bliver nul, svarende til opgørelsen af den akkumulerede likviditet for perioden indtil terminen den 2. januar.

III. Ekstraordinære terminsbetalinger og lang placering af § 5 stk. 5 midler

Betalingerne fra pantebrevene er de samme som i det foregående eksempel, men instituttet placerer nu halvdelen af paristraksmidlerne i et pengemarkedsindskud med forfald 2. januar 2001, mens den anden halvdel placeres i obligationer, der opfylder kravet om sikkerhed og likviditet, jf. vejledningen til § 5, stk. 5, med udløb 15. januar 2001.

Der er fortsat opsagt lån til termin svarende til 100 mio. kroner udover de ordinære betalinger på 50 mio. kroner.

+++FIGUR+++

Ordinære betalinger

+50,0

-50,0

Ekstraordinære betalinger

+200,0

+100,0

-300,0

Placering af paristraksmidler

-200,0

+100,0

+100,0

Daglig likviditetsændring i alt

0,0

+150,0

-250,0

+100,0

Akkumuleret likviditet pr. 30. nov. for perioden indtil 2. jan.

0,0

+150,0

-100,0

0,0

Målt i forhold til instituttets ansvarlige kapital

NV af daglig likviditetsændring

0,00%

+14,88

-24,77%

+9,87%

NV af akkumuleret likviditet pr. 30. nov. for perioden indtil 2. jan.

0,00%

+14,88

-9,91%

0,00%

Med placeringen af paristraksmidler til 15. januar har instituttet et likviditetsunderskud på 100 mio. kroner i perioden 2. januar til 15. januar. Da obligationerne, som denne del af paristraksmidlerne er placeret i, antages at opfylde kravet om sikkerhed og likviditet, jf. vejledningen til § 5, stk. 5, kan der, jf. § 9, stk. 2, ses bort fra dette likviditetsunderskud ved opgørelsen af instituttets likviditetsunderskud efter § 9, stk. 1.

Det indberettede likviditetsunderkud for perioden indtil terminen den 2. januar bliver således nul.

Vejledning til bekendtgørelse om realkreditinstitutters obligationsudstedelse, balanceprincip, rente- og valutakursrisici af 22. december 2000

Til § 2

Nr. 1: Ved paristraksindfrielse foretages udtrækning og annullering af underliggende obligationer. Udtrækning og annullering sker som hovedregel til første udtrækningstermin/forfaldstermin efter paristraksindfrielsen, dog således at frister for opsigelse respekteres.

Konverterbare lån

Ved paristraksindfrielse af konverterbare lån foretager realkreditinstituttet udtrækning af de underliggende obligationer til pari på en udtrækningstermin. Udtrækningsterminerne for de underliggende obligationer med fire årlige terminer er 1. januar, 1. april, 1. juli og 1. oktober. Frist for opsigelse er to måneder før udtrækningsterminen henholdsvis, 31. oktober, 31. januar, 30. april og 31. juli.

Gennemføres paristraksindfrielse i perioden fra en udtrækningstermin til næste opsigelsesfrist, f.eks. i perioden fra den 1. januar til den 31. januar, sker udtrækning af obligationer på førstkommende udtrækningstermin, i eksemplet 1. april.

Gennemføres paristraksindfrielsen derimod i perioden fra udløbet af en opsigelsesfrist til næste udtrækningstermin, f.eks. i perioden fra 1. februar til 1. april, kan udtrækning ikke ske til første udtrækningstermin, da fristen for opsigelse derved overtrædes. Derimod sker udtrækning til den umiddelbart efterfølgende udtrækningstermin 1. juli.

Rentetilpasningslån

Da rentetilpasningslån er baseret på inkonverterbare obligationer, kan disse lån kun indfries på refinansieringstidspunkterne. Imellem refinansieringstidspunkterne kan en indfrielseslignende effekt opnåes gennem opkøb af obligationerne i markedet. En tilsvarende situation som "indfrielse ved opkøb af obligationerne" kan dog opnås ved en paristraksindfrielse ved opkrævning af differencerentebeløb. I så tilfælde kan paristraksindfrielser anvendes, selvom om obligationerne ikke er konverterbare, jf. bestemmelsen i § 4, hvis perioden fra paristraksindfrielsen til annullering af obligationerne ikke overstiger 13 måneder.

Ved paristraksindfrielse af rentetilpasningslån med årlig refinansiering foretager realkreditinstituttet annullering af underliggende obligationer på en forfaldstermin. Forfaldsterminen for de underliggende obligationer er 31. december, mens fristen for opsigelse i forbindelse med forfaldsterminen er fastsat til den 30. november.

Gennemføres paristraksindfrielsen i perioden fra den 1. januar til den 30. november, sker annullering af obligationer på førstkommende den 31. december.

Gennemføres paristraksindfrielsen derimod i perioden fra den 30. november til 31. december, sker der ikke annullering af obligationer i forbindelse med forfaldsterminen 31. december i det pågældende år, da fristen for opsigelse derved ville blive overtrådt, men derimod sker der annullering ved forfaldsterminen 31. december i det efterfølgende år. Perioden fra gennemførelse af paristraksindfrielsen til annullering af underliggende obligationer kan i dette tilfælde have en udstrækning på op til 1 år og 29 dage.

Nr. 2: Ved fordringer forstås ikke-efterstillede fordringer.

Til § 3

Stk. 2.: Af hensyn til mulighederne for at udvikle nye indekslånetyper har institutterne mulighed for gennem anvendelse af finansielle instrumenter at afdække forskelle mellem betalingsrækkerne. For at minimere institutternes risikoeksponering er det en forudsætning, at der sker fuld afdækning. I afdækningen kan som udgangspunkt anvendes finansielle instrumenter med en vilkårlig lang løbetid, jf. dog § 6.

Til § 4

Det er ikke muligt at finansiere konverterbare lån på basis af inkonverterbare obligationer i kombination med afledte finansielle instrumenter. Reglen skal sikre, at der er modsvarende opsigelsesmuligheder for henholdsvis obligationssiden og lånesiden, jf. dog vejledningen til § 2.

Til § 5

Bestemmelserne skal ses på baggrund af, at realkreditobligationer som altovervejende hovedregel skal have sikkerhed i registreret pant i fast ejendom.

Stk. 1: Blokemissioner kan foretages som alternativ til tap-emission i hver enkelt lånesag. Herved kan instituttet opnå en fordel ved at samle flere emissioner og evt. udnytte et gunstigt kursniveau. Blokemissionering skal i givet fald foretages på baggrund af en budgetteret udlånsaktivitet og alene med henblik herpå.

Stk. 2: Indfrielse med andre end de bagvedliggende obligationer skal ske på baggrund af et aktiv med tilnærmelsesvis samme betalingsprofil og med mindst samme særligt sikre status.

Stk. 4: I perioder med hyppige renteændringer vil det kunne være hensigtsmæssigt for et institut for en tid at opretholde resterende midler fra en blokemission i en serie med én kupon og samtidig foretage tapemissioner eller blokemissioner i en fondskode med en anden kupon. Resterende midler fra blokemissioner må for hver enkelt serie dog ikke overstige det budgetterede bruttoudlån for de følgende 90 dage i hver enkelt serie. Ved blokemissioner, der foretages i forbindelse med en planlagt ændring i fundingstrukturen, skal der ske en annullering af blokemissionens overskydende obligationer senest 90 dage efter blokemissionen.

Stk. 5: Overskydende midler, herunder fra paristraksindfrielser, skal holdes adskilt fra øvrige værdipapirer med henblik på at give indehavere af realkreditobligationer eller andre værdipapirer svarende til de overskydende midler særstilling i en konkurssituation. Da det følger af realkreditlovens § 59, stk. 2, at obligationsejerne i en konkurssituation højst kan gøre krav på de til realkreditobligationer og andre værdipapirer svarende pantebreve, er denne adskillelse nødvendig.

Ved sikre og likvide værdipapirer forstås værdipapirer, der udover at opfylde kravene i § 2, nr. 2, kan ombyttes til kontanter uden nævneværdig påvirkning af værdipapirernes pris.

Til § 6

Efter § 6 er det alene tilladt at anvende optioner og afledte finansielle instrumenter med asymmetrisk afkast i opgørelsen af fremtidige betalingsforskelle, såfremt løbetiden heraf ikke overstiger 4 år. Optioner og tilsvarende afledte finansielle instrumenter kan dog ikke anvendes til at afdække konverteringsrisici, jf. § 4. Bestemmelsen muliggør f.eks. rentecapkonstruktioner.

Til § 7

Stk. 2: Ved rentemarginalindtægter forstås indtægter, der helt eller delvist erstatter bidrag og øvrige administrationsgebyrer.

Til § 9

Stk. 1: Et fremtidigt likviditetsunderskud må i forhold til realkreditinstitutternes ansvarlige kapital ikke overstige

1) 25 pct. i år 0-3

2) 50 pct. i år 4-10

3) 100 pct. fra og med år 11

Der lægges her til grund, at realkreditinstitutterne opgør fremtidige likviditetsubalancer på daglig akkumuleret basis. Den tilbagediskonterede værdi af disse fremtidige daglige akkumulerede likviditetsubalancer må enkeltvis ikke overstige ovennævnte grænser, såfremt der er tale om likviditetsunderskud. Hermed menes, at summen af de tilbagediskonterede værdier af fremtidige daglige likviditetsubalancer, opgjort for henholdsvis den første dag, de førstkommende 2 dage, de førstkommende 3 dage, de førstkommende 4 dage osv. i de enkelte opgørelsesperioder, ikke må overstige ovennævnte grænser, såfremt der tale om likviditetsunderskud.

Grænsen nævnt under 1) er gældende for likviditetsunderskud i perioden fra og med dags dato til og med udgangen af indeværende kvartal plus 3 år. Grænsen nævnt under 2) er gældende for likviditetsunderskud i perioden fra udgangen af indeværende kvartal plus 3 år til og med udgangen af indeværende kvartal plus 10 år. Grænsen nævnt under 3) er gældende for likviditetsunderskud fra udgangen af indeværende kvartal plus 10 år.

Eksempel

På opgørelsesdagen 23. oktober 2000 gælder således følgende grænser for fremtidige likviditetsunderskud i forhold til realkreditinstituttets ansvarlige kapital.

25 pct. for likviditetsunderskud i perioden fra 23. oktober 2000 til og med 31. december 2003

50 pct. for likviditetsunderskud i perioden fra 1. januar 2004 til og med 31. december 2010

100 pct. for likviditetsunderskud fra 1. januar 2011

Der indberettes på RD4 den maksimale daglige ubalance samt den maksimalt tilladte ubalance i de angivne perioder.

Stk. 2: Likviditetsunderskud, der opstår som følge af placering af overskydende midler i henhold til § 5, stk. 5, indgår ikke i opgørelsen af likviditetsunderskud efter § 9, stk. 1. Renterisici som følge af disse placeringer indgår dog i renterisikoopgørelsen efter § 11.

Til § 11

Stk. 1: Der skal ikke beregnes renterisiko af betalingsforskelle som opstår, når låntager forudbetaler sine ydelser til instituttet, f.eks. ved månedlig terminsbetaling, mens obligationsejerne betales af instituttet f.eks. kvartårligt, og hvor låntager ikke har krav på en kompenserende betaling herfor.

Ved variabel rentekompensation, hvor låntager fuldt ud kompenseres for forudbetaling af ydelserne til instituttet, vil der ikke opstå betalingsforskelle. Ved variabel rentekompensation, som delvis kompenserer låntager for forudbetaling af ydelserne til instituttet, opstår et betalingsoverskud. Dette betalingsoverskud skal der ikke beregnes renterisiko på. Hvis der er tale om en fast kompensation til låntager, skal der beregnes renterisiko af eventuelle betalingsforskelle.

Til § 12

Stk. 1: Instituttet i øvrigt betragtes som en serie med seriereservefond.

Til § 17

Institutterne skal i forbindelse med en eventuel ansøgning om fritagelse fra indberetning beregne betalingsubalancer for den del af udlånet, som fritages fra indberetning. Disse skal således anvendes fremover ved indberetning af opgørelser i henhold til §§ 9 og 11, idet kravene skal være opfyldt for det samlede udlån.

Vejledning til indberetningsskemaerne

I. Opgørelse af renterisiko på fondsbeholdningen m.m., jf. § 13

RD.1-RD.3

På disse skemaer opgøres renterisiko på instituttets fondsbeholdning m.m., jf. bekendtgørelsens § 13.

I skemaernes højre søjle skal renterisikoen angives. Positive beløb er her udtryk for, at instituttet vil få et kurstab ved en rentestigning og en kursgevinst ved et rentefald, mens negative beløb er udtryk for, at instituttet vil få en kursgevinst ved en rentestigning og et kurstab ved et rentefald.

Post 1-8 omfatter poster i danske kroner. Renterisikoen i højre søjle er defineret i bekendtgørelsens § 13, stk. 2.

Post 9-16 omfatter poster i euro. Også her er renterisikoen i højre søjle defineret i bekendtgørelsens § 13, stk. 2.

Har instituttet rentepositioner fra fondsbeholdningen m.m. i andre valutaer end danske kroner og euro, skal disse føres i post 17.1 eller post 17.2.

For de valutaer, hvor renterisikoen opgjort efter bekendtgørelsens § 13, stk. 2, er udtryk for en stigning i markedsrenten på ét procentpoint, skal denne renterisiko medtages med positivt fortegn i post 17.1, der indeholder summen af disse renterisici.

Renterisikoen i den enkelte valuta opgøres på samme måde som i post 1-8 og 9-16, men da den normalt ikke har samme omfang som renterisikoen i danske kroner eller euro, skal den ikke specificeres på samme måde som disse.

For de valutaer hvor renterisikoen opgjort efter bekendtgørelsens § 13, stk. 2, er udtryk for et fald i markedsrenten på ét procentpoint, skal denne renterisiko tilsvarende medtages med negativt fortegn i post 17.2, der indeholder summen af disse renterisici.

Også her opgøres renterisikoen i den enkelte valuta på samme måde som i post 1-8 og 9-16, og heller ikke her skal den specificeres på samme måde som renterisikoen i kroner og euro.

Post 17 i alt opgøres som summen af de numeriske værdier af post 17.1 og 17.2, og post 18 opgøres som summen af de numeriske værdier af post 8, 16 og 17. Det forudsættes dermed i overensstemmelse med bekendtgørelsens § 11, stk. 3 og § 13, stk. 3, at der ikke kan ske modregning mellem renterisici i forskellige valutaer, idet renterne i forskellige valutaer kan udvikle sig uafhængigt af hinanden.

II. Opgørelse af den maksimalt tilladte renterisiko, jf. § 13, stk. 1,

og de maksimalt tilladte likviditetsunderskud, jf. § 9, stk. 1

RD.4

På dette skema sammenholdes den maksimalt tilladte renterisiko på fondsbeholdningen m.m. med instituttets faktiske renterisiko, og de maksimalt tilladte likviditetsunderskud sammenholdes med instituttets faktiske likviditetsunderskud.

Under post 1.1 føres instituttets ansvarlige kapital, der fremgår af skema RS.3, post 8, i bekendtgørelse om kapitaldækning for realkreditinstitutter.

Post 1.2 angiver den maksimalt tilladte renterisiko på fondsbeholdningen m.m. svarende til 8 pct. af post 1.1.

Post 1.3 indeholder den beregnede renterisiko på fondsbeholdningen m.m. svarende til RD.3, post 18.

Under post 2.1 anføres i venstre søjle det største likviditetsunderskud i år 0-3 opgjort i overensstemmelse med bekendtgørelsens § 9. Underskud angives efter eventuelt fradrag i henhold til § 9, stk. 2.

Under post 2.1 angives i højre søjle den dato, hvor det største likviditetsunderskud i år 0-3 forekommer, i formen dd.mm.åå.

Post 2.2 angiver det maksimalt tilladte likviditetsunderskud i år 0-3 svarende til 25 pct. af den ansvarlige kapital anført i post 1.1.

Post 2.3-2.6 udfyldes efter de samme principper som post 2.1-2.2.

Finanstilsynet kan i overensstemmelse med bekendtgørelsens § 17 give tilladelse til, at der ikke skal ske løbende opgørelse af risici, der følger af betalingsforskelle på en nærmere afgrænset del af långivningen. I så fald vil tilladelsen fra Finanstilsynet indeholde en nærmere angivelse af, hvordan post 2.7 skal udfyldes, og hvordan udfyldelsen af post 2.1-2.6 påvirkes.

III. Opgørelse af renterisiko inden for balanceprincippet, jf. § 11

RD.5

På dette skema sammenholdes den maksimalt tilladte renterisiko inden for balanceprincippet med instituttets faktiske renterisiko.

Under post 1.1 anføres instituttets ansvarlige kapital, der fremgår af skema RS.3, post 8, i bekendtgørelse om kapitaldækning for realkreditinstitutter.

Post 1.2 angiver den maksimalt tilladte renterisiko inden for balanceprincippet svarende til 1 pct. af post 1.1.

Finanstilsynet kan i overensstemmelse med bekendtgørelsens § 17 give tilladelse til, at der ikke skal ske løbende opgørelse af risici, der følger af betalingsforskelle på en nærmere afgrænset del af långivningen. I så fald vil tilladelsen fra Finanstilsynet indeholde en nærmere angivelse af, hvordan post 1.3 skal udfyldes, og hvordan udfyldelsen af de øvrige poster i skemaet påvirkes.

Post 1.4 skal udfyldes med det tal, der fremgår af post 2.5, og beløbet må ikke overstige beløbet i post 1.2.

Af bekendtgørelsens § 11, stk. 3, fremgår, at renterisikoen inden for balanceprincippet opgøres i overensstemmelse med § 11, stk. 2, for hver valuta, hvor instituttet har betalingsforskelle, og at der ikke kan ske modregning mellem renterisici i forskellige valutaer.

Renterisikoen inden for balanceprincippet i danske kroner og i euro føres under henholdsvis post 2.1 og post 2.2.

Har instituttet rentepositioner inden for balanceprincippet i andre valutaer end danske kroner og euro, skal disse føres under post 2.3 eller post 2.4.

For de valutaer hvor opgørelsesmåden i § 11, stk. 2, nr. 1, 3 eller 5, giver det største fald i nutidsværdien af betalingsforskellene og dermed udtrykker renterisikoen, skal denne renterisiko medtages med positivt fortegn i post 2.3, der indeholder summen af disse renterisici.

For de valutaer hvor opgørelsesmåden i § 11, stk. 2, nr. 2, 4 eller 6, giver det største fald i nutidsværdien af betalingsforskellene og dermed udtrykker renterisikoen, skal denne renterisiko medtages med negativt fortegn i post 2.4, der indeholder summen af disse renterisici.

Under post 2.5 anføres den samlede renterisiko inden for balanceprincippet som den numeriske sum af posterne 2.1-2.4.

Finanstilsynet, den 26. juni 2001