Vejledning om materialer og genstande bestemt til at komme i berøring med fødevarer

Bilag 1

Bilag 1

Oversigt over Europarådets vejledninger og forslag til vejledninger

1) Færdige vejledninger

a) Resolution AP (89) 1 on the use of colourants in plastic materials coming into contact with food.

b) Resolution AP (92) 2 on control of aids to polymerization for plastic materials and articles.

c) Resolution AP (96) 5 on surface coatings intended to come into contact with foodstuffs.

d) Resolution AP (97) 1 on ion exchange and absorbent resins used in the processing of foodstuffs.

e) Resolution AP (99) 3 on silicones used for food contact applications (incl. Inventory list).

2) Vejledninger under udarbejdelse

a) Resolution on paper and board products intended to come into contact with foodstuffs.

b) Resolution on printing inks, primers, coloured lacquers and overprint varnishes applied to the non-food contact surface of food packing and articles intended to come into contact with foodstuffs.

c) Resolution on rubber intended to come into contact with foodstuffs.

d) Guidelines on metals and alloys intended to come into contact with foodstuffs.

e) Good manufacturing practices for surface coatings intended to come into contact with foodstuffs.

f) Guidelines for wood intended to come into contact with foodstuffs.

Disse vejledninger omfatter toksikologiske og teknologiske specifikationer samt lister over kemiske stoffer, der ifølge oplysninger fra industrien anvendes i fremstillingen af materialerne.

Bilag 2

Bilag 2

»Glas- og gaffelsymbol«

)" ; return true" SRC="/image.aspx?id=7302&img=AH970_1.GIF" WIDTH=384 HEIGHT=405>

Kapitel 2 - Indledning

Kapitel 2.2

Fødevareloven

Fødevareloven regulerer fødevareområdet generelt. Lovens kapitel 5 omhandler materialer og genstande bestemt til at komme i berøring med fødevarer.

Fødevarelovens kapitel 5: Materialer og genstande

Kapitel 2.3

Bekendtgørelsen om materialer og genstande bestemt til at komme i berøring med fødevarer

Det er særligt bekendtgørelsen1) 1( om materialer og genstande, man skal tage i betragtning. Bekendtgørelsen er en implementering af en række direktiver fra EU bl.a. rammedirektivet, celluloseregeneratdirektivet, plastdirektivet og keramikdirektivet, se oversigt over EU-direktiver på området i bilag 5. Desuden kan det tilhørende cirkulære om kontrol af materialer og genstande være relevant at kende, fordi myndighederne gennemfører den offentlige kontrol efter disse regler.

Bekendtgørelsen gælder for alle materialer og genstande. Specielt skal man være opmærksom på, at alle materialer og genstande skal overholde bekendtgørelsens § 8.

Bekendtgørelsens § 8

Materialer og genstande skal fremstilles i overensstemmelse med god fremstillingspraksis.

De må ikke ved normal anvendelse eller under forudsigelige forhold kunne afgive bestanddele til fødevarer i et omfang, der kan

1) frembyde en fare for menneskers sundhed.

2) medføre en uacceptabel ændring af sammensætningen af fødevarerne

eller forringe fødevarernes farve, lugt, smag eller andre af fødevarernes fysiske karakteristika

Hvordan forstås § 8?

De generelle krav i § 8 gælder for alle materialer og genstande, der er bestemt til at komme i kontakt med fødevarer og er krav til vurdering af evt. afsmitning fra materialer m.v. til fødevaren. Afsmitningen skal vurderes i forbindelse med alle punkterne i § 8.

Når man skal foretage en vurdering af, om et givet materiale overholder de generelle fremstillingsbetingelser i bekendtgørelsen, skal man først se på hvilket materiale, det drejer sig om

For celluloseregenerater (se også afsnit 4) indeholder bekendtgørelsen en udtømmende positivliste.

Et celluloseregenerat må kun indeholde stoffer, der er optaget på positivlisten.

For plast (se også afsnit 5) er der i bekendtgørelsen

- en udtømmende positivliste over de monomerer, der må anvendes,

- en ufuldstændig positivliste over additiver, hvilket betyder, at et plastmateriale kan indeholde additiver, der ikke er medtaget i direktivet. Dette punkt omtales senere i vejledningen,

- en generel grænse for total migration, og

- grænser for specifik migration af enkeltstoffer.

For keramik, emaljerede genstande og glas (se også afsnit 6) er der grænser for afgivelse af bly og cadmium.

For andre materialer, for additiver i plast, der ikke er anført i bekendtgørelsens bilag, og for komponenter i keramik, emaljerede genstande og glas (bortset fra bly og cadmium), skal man vurdere, om de generelle fremstillingsbetingelser i § 8 samt mærkningsbestemmelserne er overholdt. Dog skal man også være opmærksom på, at der er særlige grænser for afsmitning af visse metaller fra hvidblikdåser, bl.a. bly og tin i bekendtgørelsen om visse forureninger.

Producenter, importører og detailhandel er ansvarlige for, at materialer, der ved deres mærkning eller udformning klart signalerer, at de er bestemt til at komme i berøring med fødevarer, opfylder disse bestemmelser. Hvis ikke der i brugsanvisning, mærkning eller på anden vis er sat begrænsninger for anvendelsesområdet, vil man ved testning undersøge kravene i forbindelse med kontakt med alle typer af fødevarer og under alle forudsigelige betingelser med hensyn til kontakttid og -temperatur.

Materialer/additiver, som ikke er specifikt omtalt i bekendtgørelsen.

Vejledende kan man støtte sig til vurderingerne fra EU s Videnskabelige Komité for Levnedsmidler (SCF), herunder de konkrete restriktioner, fastsatte acceptable daglige indtag (ADI er) og/eller tolerable daglige indtag (TDI er), som SCF har fastsat. SCF har vurderet en række additiver, som endnu ikke er omfattet af bekendtgørelsen. Disse vurderinger er samlet i det Synoptiske Dokument, no. 7. Industrien og andre ansvarlige må forventes at kende det Synoptiske dokument. Kopi af dokumentet kan fås i en opdateret version via en database, som er offentligt tilgængelig på internetadresse http://cpf.jrc.it/webpack/. Internetsiden er under rekonstruktion for tiden, men der henvises til en midlertidig adresse. Dokumentet vil også kunne fås ved henvendelse til Fødevaredirektoratets kontor for Fødevaresikkerhed.

Risikoen ved indtagelse af et stof vurderes således, at den restriktion, der er fastlagt, ikke kun omfatter indtagelsen af stoffet generelt. Det betyder, at restriktionen ikke kun omfatter stoffet, hvis det migrerer over i fødevaren fra f.eks. plast, men migration af stoffet, hvis det migrerer fra andre materialer. Det er i denne vejledning formuleret således: »For de additiver, der anvendes i plast, men som ikke er omfattes af EU's direktiver endnu, samt på de områder, hvor der ikke er specifikke regler, kan man vejledende benytte sig af de vurderinger, der foreligger offentliggjort i rapporter fra EU's Videnskabelige Komité for Fødevarer«. Vurderingerne opsummeres løbende i det »Synoptiske Dokument«, som er omtalt ovenfor.

Desuden henvises til denne vejlednings afsnit VIII »Hvordan kan den ansvarlige sikre sig«.

Migrationsbestemmelser i § 12 og § 13.

For plast gælder en generel grænse i § 12 for, hvor meget der i alt må migrere af stoffer fra materialet til fødevarerne (total migration). Desuden er der grænser for migration af en række stoffer (specifik migration), jf. § 13 i bekendtgørelsen.

Beregningsmodellen for udregning af den specifikke grænse for migration fremgår af bekendtgørelsens § 13, stk. 2. Denne bestemmelse er en implementering af en EU-bestemmelse.

Bekendtgørelsen § 12

Materialer og genstande af plast må ikke afgive bestanddele til fødevarer i mængder, der i alt overstiger 10 milligram pr. kvadratdecimeter (total migration målt i mg/dm²).

Stk. 2. Den samlede migrationsgrænse (total migration) fastsættes til 60 mg pr. kg fødevare (mg/kg) i følgende tilfælde

1) genstande, der er eller kan sammenlignes med beholdere, eller som kan fyldes, med et rumfang på ikke under 500 ml og ikke over 10 l.

2) genstande, som kan fyldes, og for hvilke det er praktisk umuligt at anslå det overfladeareal, som er i berøring med fødevarer og

3) kapsler, propper, tætningsmidler og lignende lukkeanordninger.

Kapitel 2.4

Den generelle hygiejnebekendtgørelse og produktbekendtgørelserne

Ud over de generelle regler i bekendtgørelsen om materialer og genstande eksisterer der inden for Fødevaredirektoratets område en række bekendtgørelser, som indeholder regler for inventar og emballeringsmaterialer. Disse bestemmelser findes bl.a. i hygiejnebekendtgørelsen og i produktbekendtgørelserne2) .

Nogle af disse bestemmelser er gentagelser af bestemmelser i bekendtgørelsen om materialer og genstande, mens andre supplerer denne. Bestemmelserne er ikke helt enslydende men kræver typisk, at emballage, der kommer i berøring med fødevarer, skal være ren og passe til formålet, og at returemballage skal håndteres og opbevares således, at den ikke giver anledning til forurening af fødevarer.

Kapitel 2.5

Særlige produkter under kvalitetsmærkningsordningen

I henhold til bekendtgørelse om kvalitetsmærkningsordning for fødevarer3) gælder et krav om, at der kun må anvendes PVC-fri emballage til kvalitetsmærket kød. De benyttede plastmaterialer må ligeledes ikke indeholde phthalater. Dette gælder p.t. kun for svine-, okse- og kalvekød og hakketkød.

Kapitel 2.6

Bekendtgørelse om egenkontrol

I henhold til bekendtgørelse nr. 30 af 19. januar 2001 om egenkontrol i fødevarevirksomheder m.v. § 4 stk. 3 skal virksomheden i relevant omfang udføre egenkontrol som sikrer, at såvel materialer og genstande bestemt til at komme i berøring med fødevarer som virksomheden i sig selv opfylder fødevarelovgivningen.

Kapitel 2.7

Bekendtgørelse om autorisation

I bekendtgørelse om autorisation4) er der bl.a. bestemmelser om registrering af produktions-, import-, og engrosvirksomheder som forhandler plast, folier af celluloseregenerater og keramik, emalje og glas.

Kapitel 2.8

Andre ministeriers regler om emballage m.v.

Der findes også andre regler om emballage end de ovennævnte, som har relevans for emballage- og fødevareproducenter. Der findes bl.a. regler i miljølovgivningen, f.eks. fælles EU-bestemmelser om obligatorisk genanvendelse, herunder recirkulation og energiudnyttelse af emballagematerialer. Sådanne regler administreres af Miljøstyrelsen. Af særlig relevans skal nævnes, at bestemmelserne om emballage og emballageaffald bl.a. forudsætter, at brug af genvundet materiale i emballage ikke må være i strid med relevante bestemmelser om hygiejne, sundhed og forbrugersikkerhed, og at reglerne indeholder grænser for indhold af tungmetaller i emballage og emballagekomponenter. Herudover har Arbejdsministeriet bl.a. regler om tekniske indretninger, og Erhvervsfremmestyrelsen administrerer bl.a. regler om emballagers størrelse og rumfang. Forbrugerstyrelsen administrerer bestemmelserne om produktsikkerhed.

Gældende regler kan med fordel søges på retsinformations hjemmeside på Internettet under www.retsinfo.dk.

Nedenstående er en liste over nogle af de regler, som ikke administreres af Fødevaredirektoratet, men som har grænseflader til området omkring materialer og genstande bestemt til at komme i berøring med fødevarer. Listen er ikke nødvendigvis udtømmende, men er beregnet som en generel orientering om regler, man også skal overholde for visse materialer og genstande.

Miljøstyrelsen5)

1) Bekendtgørelse nr. 51 af 10. februar 1986 om narre- og flaskesutter (fastsætter migrationsgrænser for nitrosaminer og nitroserbare stoffer).

2) Bekendtgørelse nr. 124 af 27. februar 1989 om emballage til øl og læskedrikke samt tilhørende ændringsbekendtgørelser (fastsætter krav til returemballage).

3) Bekendtgørelse nr. 329 af 23. maj 1995 om sikkerhedskrav til legetøj og produkter, som på grund af deres ydre fremtræden kan forveksles med levnedsmidler.

4) Bekendtgørelse nr. 151 af 15. marts 1999 om forbud mod phthalater i legetøj til børn i alderen 0-3 år samt i visse småbørnsartikler m.v.

5) Bekendtgørelse nr. 1012 af 13. november 2000 om forbud mod import og salg af produkter, der indeholder bly.

6) Bekendtgørelse nr. 298 af 30. april 1997 om visse krav til emballager.

Erhvervsfremmestyrelsen6)

7) Måleteknisk direktiv. EØF-mærkning (e-mærkning) af færdigpakninger (foreskriver størrelsen på emballage i henhold til e-mærkningsordningen).

8) ANV nr. 3600 af 1. november 1996 om maskiner og maskinanlæg.

9) Bekendtgørelse nr. 122 af 6. marts 1973 om krystalvarer.

Arbejdsministeriet7)

10) Bekendtgørelse nr. 660 af 24. september 1986 om asbest.

Konkurrencestyrelsen8)

11) Bekendtgørelse af 10. oktober 1985 om mærkning med nettomængde af færdigpakninger i rulleform af køkkenruller, toiletpapir, husholdningsfolie af plast og aluminium, bagepapir og madpapir.

Endvidere er der bestemmelse om afgifter f.eks. PVC-film og phthalater i Skatteministeriets regler.

Dansk Standard9)

Diverse standarder, som der i visse tilfælde henvises til i lovgivningen, f.eks. krav til maskindele, materialevalg og analysemetoder til bestemmelse af migration.

Afsnit III

Generelle bestemmelser

Kapitel 2 - Fødevareloven

Kapitel 2 - Bekendtgørelsen om materialer og genstande bestemt til at komme i berøring med fødevarer

Kapitel 2 - Den generelle hygiejnebekendtgørelse og produktbekendtgørelserne

Kapitel 2 - Særlige produkter under kvalitetsmærkningsordningen

Kapitel 2 - Bekendtgørelse om egenkontrol

Kapitel 2 - Bekendtgørelse om autorisation

Kapitel 2 - Andre ministeriers regler om emballage m.v.

Afsnit III - Generelle bestemmelser

Kapitel 2.1

Indledning

Inden for Fødevareministeriets område er materialer og genstande bestemt til at komme i berøring med fødevarer reguleret i følgende regelsæt

- Fødevareloven: Lov nr. 471 af 1. juli 1998 om fødevarer m.m.

- Bekendtgørelse nr. 1215 af 18. december 2000 om materialer og genstande bestemt til at komme i berøring med fødevarer.

- Cirkulære om kontrol med materialer og genstande, maj 1999, 2. oplag.

- Bekendtgørelse nr. 57 af 22. januar 1999 om visse forureninger i fødevarer.

- Bekendtgørelse nr. 991 af 14. december 1999 om autorisation m.v. ved behandling og salg af fødevarer m.v. samt kontrolmærkning af animalske fødevarer.

- Bekendtgørelse nr. 30 af 19. januar 2001 om egenkontrol i fødevarevirksomheder.

- Diverse regler i de enkelte produktbekendtgørelser (se bilag 6) samt den generelle hygiejnebekendtgørelse.

Desuden findes regler om materialer og genstande i andre ministeriers regelsæt. Nogle af disse regler nævnes nedenfor under pkt. 2.8.

Bilag 3

Bilag 3

Mærkning af PVC-plast

Gruppe

Anvendelsesområde

Migration til olivenolie

Mærkning

I

Til alle fødevarer.

Til privat og erhvervsmæssig brug.

Totalmigration < 10 mg/dm2

DEHA-migration < 3 mg/dm2

Mærkning er unødvendig / frivillig, da der ikke er begrænsninger i brugen. Evt. bruges »Til alle fødevarer «

II

Til en enkelt fødevare eller en enkelt gruppe fødevarer.

Til privat og erhvervsmæssig brug.

Efter division med relevant reduktionsfaktor

Totalmigration < 10 mg/dm2

DEHA-migration < 3 mg/dm2

Kun til pågældende fødevare/ fødevaregruppe.

F.eks.: »Kun til ost«.

III A

Til alle fødevarer undtagen meget fede og olierede madvarer.

Til privat og erhvervsmæssig brug.

Totalmigration < 20 mg/dm2

DEHA-migration < 6 mg/dm2

Må ikke anvendes til rene fedtstoffer, olier og madvarer opbevaret i olie.

III B

Til flere specificerede fødevarer eller grupper af fødevarer.

Kun til erhvervsmæssig brug.

Efter division med laveste relevante reduktionsfaktor

Totalmigration < 10 mg/dm2

DEHA-migration < 3 mg/dm2

Kun til de pågældende fødevarer/ fødevaregrupper.

Kapitel 3 - Indledning

Kapitel 3.5

Mærkning

Generelt er der stillet krav om, at alle materialer og genstande, som endnu ikke har været i berøring med fødevarer, jf. §15, stk. 1 nr. 1 og 2 skal være mærket med

1) Oplysninger om fabrikant, forhandler eller tilsvarende, og adressen/firmaets hovedsæde eller registreret varemærke, dvs. et varemærke, der er registreret i et EU-land.

2) Ordene »Til fødevarer«, eller »glas- og gaffelsymbolet« , se bilag 2, eller en varebetegnelse, der karakteriserer anvendelsen.

Desuden skal materialer og genstande have en brugsanvisning på dansk, hvis dette er nødvendigt for at undgå, at produktet bruges forkert (jf. §15, stk. 1 nr. 3).

Brugsanvisning kan være nødvendig på husholdningsfilm, som er egnede til at komme i kontakt med nogle fødevarer, men ikke med andre. Fødevaredirektoratet har givet speciel vejledning om mærkning af PVC-film til importører og andre, der er ansvarlige for mærkning, se bilag 3.

Mærkningen »Til fødevarer« eller »glas- og gaffelsymbol « kan udelades for materialer og genstande, der ved deres beskaffenhed klart er beregnet til at komme i kontakt med fødevarer. Det gælder f.eks. bestik, tallerkener og kopper, piskeris og knive (jf. §15, stk. 2).

Mærkningsoplysningerne skal være klart synlige, let læselige og må ikke kunne slettes (jf. §17, stk. 1). De skal være på dansk eller et andet sprog, der kun adskiller sig fra dansk ved uvæsentlige forskelle i stavning (jf. §17, stk. 2). Mærkningsoplysningerne gives direkte på varen eller emballagen f.eks. på en etikette eller på et skilt, der er anbragt i umiddelbar nærhed af varerne, og som er klart synligt for køberen (jf. §16, stk. 1). Mærkningsoplysningerne »Til fødevarer« og »glas- og gaffelsymbol« kan dog ikke altid gives ved skiltning alene (jf. §16, stk. 2).

Når materialer og genstande bringes i handlen i et tidligere led end detailleddet, f.eks. ved salg af plastikbøtter til en fødevareproducent, behøver mærkningsoplysningerne ikke at være angivet på varen det er tilstrækkeligt at anføre oplysningerne i handelsdokumenterne (jf. §16, stk. 3).

Produkter, der ved deres udformning klart signalerer, at de er bestemt til at komme i berøring med fødevarer, f.eks. krus eller kander, skal overholde bestemmelserne i bekendtgørelsen. Hvis de ikke overholder kravene, skal de sælges med en mærkning, der advarer om, at genstanden ikke er egnet til fødevarer. Mærkningen skal være således, at den ikke forsvinder ved vask, så genstanden derefter fejlagtigt vil kunne komme i kontakt med fødevarer.

Materialer og genstande, der bringes i handlen i et tidligere led end detailhandlen, skal ledsages af en skriftlig erklæring om, at de er fremstillet i overensstemmelse med gældende regler (jf. §18). Dog er en sådan erklæring ikke nødvendig for produkter, der klart er bestemt til at komme i berøring med fødevarer, f.eks. kopper, tallerkener og piskeris.

Afsnit IV

Folier af celluloseregenerater

Kapitel 3 - Bekendtgørelsens område

Kapitel 3 - Bekendtgørelsen omfatter ikke

Kapitel 3 - Generelle fremstillingsbetingelser

Kapitel 3 - Mærkning

Afsnit IV - Folier af celluloseregenerater

Kapitel 3.1

Indledning

Alle materialer og genstande, der bringes i kontakt med fødevarer, skal overholde de generelle bestemmelser i bekendtgørelsen, også selvom der ikke findes mere specifikke bestemmelser på området. Det gælder specielt bestemmelserne om generelle fremstillingsbetingelser, afsmitning af sundhedsskadelige stoffer, mærkningsregler m.v. De generelle regler omtales i dette afsnit, mens en mere specifik omtale af de særlige bestemmelser for folier af celluloseregenerater, for plast og for keramik findes i de følgende kapitler. I afsnit VIII gives vejledning om, hvorledes man kan sikre sig, at et givet materiale overholder reglerne.

Ud over de materialer og genstande, for hvilke der findes en mere specifik lovgivning, vil en række andre materialer kunne komme i kontakt med fødevarer, f.eks. kork, gummi, metal, pap og papir. For disse materialer gælder som omtalt ovenfor de generelle bestemmelser. Til støtte ved vurdering af sådanne materialer har Europarådets Ekspertgruppe vedr. materialer og genstande bestemt til at komme i kontakt med fødevarer udarbejdet en række definitioner og resolutioner eller vejledninger, som enten er vedtaget eller som er under udarbejdelse. Disse definitioner kan bruges vejledende og er omtalt i afsnit VII.

En speciel materialetype er de såkaldte aktive og/eller intelligente emballager, som har egenskaber ud over det rent indpakningsmæssige og som f.eks. kan bruges, hvis der er behov for at opsuge fugt, for at stabilisere atmosfæren o.lign. En aktiv emballage kan f.eks. være en traditionel tæt emballage, som ud over fødevaren indeholder en pose med et jernsalt, der fungerer som oxygen-absorbent. Både emballagen og posen betragtes som materialer omfattet af bekendtgørelsen om materialer og genstande bestemt til at komme i berøring med fødevarer. De lovgivningsmæssige forhold, som skal overholdes, omtales nærmere i afsnit VII.

Kapitel 3.2

Bekendtgørelsens område

Bekendtgørelsen finder anvendelse på alle materialer og genstande bestemt til at komme i kontakt med fødevarer. Det gælder f.eks. indpakningsmaterialer, skæreredskaber, brynjehandsker, transportbånd, rørledninger og maskiner. Ikke-spiselige ostevoks er ligeledes omfattet af bekendtgørelsen.

Kapitel 3.3

Bekendtgørelsen omfatter ikke

Bekendtgørelsen omfatter ikke overtræks- eller dæklagsmaterialer, der udgør en del af fødevarerne, og som indtages sammen med disse, f.eks. spiselige overtræksmaterialer til ost, til pølsemagerivarer eller til frugt. Disse spiselige overtræk bliver betragtet som en del af fødevaren og er derfor omfattet af reglerne om fødevarer generelt.

Spiselige osteskorper, kollagen-tarme til pølser og vokslag på frugt er således ikke omfattet af reglerne, mens ikke-spiselige overtræk som paraffinlag på ost og plast- eller fibertarme til pølser er omfattet af bekendtgørelsen.

Desuden er antikviteter og mere end 100 år gamle materialer og genstande ikke omfattet. Faste installationer i offentlige eller private vandforsyningssystemer er heller ikke omfattet af reglerne om materialer og genstande. Materialer der bruges i vandledninger m.v. er omfattet af reglerne om drikkevand.

Kapitel 3.4

Generelle fremstillingsbetingelser

Bekendtgørelsen om materialer og genstande fastsætter bl.a., at materialer og genstande som kommer i berøring med fødevarer ved normal anvendelse eller under forudsigelige forhold ikke må kunne afgive bestanddele til fødevarerne i et omfang, der kan være til fare for menneskers sundhed.

Hvis bestemte plastbeholdere ikke er beregnet til indpakning af mad, der fryses, skal det udtrykkeligt angives, at beholderne ikke er beregnet til dette formål, idet plastbeholdere generelt opfattes som egnede til dette formål.

Anvendelsen må endvidere ikke resultere i en uacceptabel forandring af fødevarerne, hverken med hensyn til lugt, smag, farve, konsistens eller indhold af fremmedstoffer (forurening). Det betyder f.eks., at en farvet plastpose beregnet til at komme i kontakt med fødevarer ikke må afgive farve til fødevaren, ligesom anvendelse af aroma- og smagsstoffer i materialerne ikke må afgives til fødevaren.

Bilag 4

Bilag 4

Metaller og legeringer

Metaller anvendes ofte i form af legeringer i kontakt med fødevarer. Vurderingen af en legering bør være en konkret vurdering af de konkrete materialer. Til brug for denne vurdering gives her vejledning om de enkelte metaller. Det skal bemærkes, at metaller i visse legeringer er bundet på en anden måde end i et rent metal.

Aluminium

Anvendelsen af aluminium, som er belagt/lakeret, giver normalt ingen problemer i kontakt med fødevarer. Der kan dog gives følgende vejledning til konkrete anvendelser

- Tilberedning eller opbevaring af stærkt syreholdige fødevarer som f.eks. frugtjuice eller frugtgrød i aluminium, som ikke er belagt/lakeret bør undgås, da syreholdige fødevarer kan angribe aluminium uden belægning.

- Tilberedning eller opbevaring af stærkt salte fødevarer i aluminium uden belægning bør undgås, da salte fødevarer kan angribe aluminium uden belægning.

- Vand til fremstilling af babymad bør ikke koges i aluminium kogegrej da der kan afgives sundhedsskadelige mængder af aluminium til babyer.

- Mærkning med brugsanvisning for aluminium uden belægning bør gives af producenten. Mærkningen kan f.eks. være »Bør ikke anvendes til stærkt syreholdige eller salte fødevarer, som kan angribe aluminium uden belægning«.

- Producenten bør vejlede om opbevaring af fødevarer i aluminium uden belægning, undtagen faste eller tørre fødevarer. Mærkningen kan f.eks. være »Ved opbevaring af fødevaren i emballagen i mere end 24 timer bør opbevaringen ske ved temperaturer under 5oC«.

Beryllium

Beryllium bør ikke anvendes i legeringer i kontakt med fødevarer pga. mulig carcinogen effekt.

Bly

På grund af den udtalte sundhedsrisiko for bly bør al anvendelse af bly undgås i materialer og genstande, som kommer i kontakt med fødevarer. Emner, som er lavet helt eller delvist af bly samt blylodninger bør ikke anvendes i materialer og genstande, som kommer i kontakt med fødevarer. Blyloddede dåser bør være udfaset i Europa inden år 2000. Dåsemad bør således ikke indeholde mere bly end andre fødevarer.

Cadmium

- Anvendelse af cadmium i metaller og legeringer i kontakt med fødevarer bør undgås på grund af cadmiums meget lange halveringstid og høje toksicitet.

- Galvaniseret udstyr bør undgås, da dette kan afgive cadmium.

Jern

Rustplettet jern eller jernlegeringer bør undgås i materialer i kontakt med fødevarer.

Kobber

Kobber giver ikke umiddelbart anledning til nogen generelle bekymringer for materialer og genstande i kontakt med fødevarer.

Materialer af kobber eller legeringer med et højt kobberindhold bør dog ikke anvendes i kontakt med fødevarer, hvis misfarvning af fødevaren forekommer, eller hvis der kan ske stor afsmitning af kobber til fødevaren.

- Det anbefales at undgå direkte kontakt mellem kobber og fødevarer, hvis fødevaren kan misfarves.

- Der er ingen anbefalinger eller restriktioner for anvendelsen af kobber belagt med tin, rustfrit stål eller et andet passende materiale.

- Kobbergenstande som traditionelt anvendes i bryggerier, til destillering eller til fremstilling af ost bør have en så blank overflade som teknologisk muligt. Nye installationer af kobber bør undgås.

Kobolt

Kobolt anvendes i legeringer, glas og glasur og giver normalt ikke anledning til problemer ved korrekt anvendelse.

Krom

Der er tilsyneladende ingen toksikologiske problemer forbundet med krom, da det anbefalede indtag er højere end det aktuelle indtag. Dog bør

- metaller og legeringer i kontakt med fødevarer ikke indeholde kromionen, Cr(VI), og bør ikke afgive Cr(VI).

- personer, som lider af allergisk eksem, undgå anvendelse af materialer og genstande, der indeholder krom, undtagen rustfrit stål.

Kviksølv

Kviksølv bør ikke anvendes i materialer og genstande, som kommer i kontakt med fødevarer.

Mangan

Der er tilsyneladende ingen problemer forbundet med anvendelsen af mangan.

Nikkel

Nikkel frigivet fra materialer og genstande er opløste nikkelioner, som lettere optages i kroppen ved indtagelse end komplekst bundet nikkel i fødevarer og kan derfor forårsage overfølsomhed. Det er vigtigt at reducere nikkelforureningen af fødevarer stammende fra afsmitning fra materialer og genstande som f.eks. køkkengenstande og elkedler. Derfor

- Migrationen af nikkel bør være så lav som muligt og bør ikke overstige 0,1 mg/kg som en generel migrationsgrænse for fødevarer samt 0,05 mg/l fra el-kedler. Ved anvendelse af rustfrit stål kan disse grænser let overholdes, hvis genstandene koges af, inden de anvendes til fremstilling af fødevarer.

- Hyppigheden af afkalkning af el-kedler og varmelegemer bør være så lav som muligt, og de første 5 kogninger af vand efter afkalkning bør kasseres.

- Nikkelbelagte gryder og bageforme bør ikke anvendes.

- Materialer og genstande til kontakt med fødevarer, som indeholder nikkel, bør mærkes. Dette gælder ikke for nikkelholdigt rustfrit stål.

Sølv

Sølv reagerer med sulfid og danner sølvsulfid, som er en sort forbindelse med en ubehagelig smag. Denne reaktion kan forekomme f.eks. hvis der spises æg med en sølvske.

Tin

Tinforureninger er primært et problem i forbindelse med dåsemad. I bekendtgørelse nr. 57 af 22. januar 1999 om visse forureninger i fødevarer er der fastsat maksimale grænseværdier for tin i fødevarer. Disse grænseværdier omfatter også migrationen fra emballage.

- Der er en maksimal grænseværdi på 150 mg/kg for tin i dåsemad.

- Der er en maksimal grænseværdi på 50 mg/kg for drikkevarer, inkl. frugt- og grøntsagssaft i dåser.

- Der er en maksimal grænseværdi på 50 mg/kg for tin i baby- og børnemad.

- Tin i kontakt med fødevarer ved lav pH og høje temperaturer bør undgås, undtagen for fødevarer i tinbelagte dåser.

- Tinbelagte dåser bør coates, hvor det er teknisk muligt.

- Opbevaring af fødevarer i åbnede tinbelagte dåser bør frarådes.

Titan

Der er tilsyneladende ingen problemer forbundet med anvendelsen af titanium.

Zink

Zink har en høj opløselighed ved kontakt med syreholdige fødevarer. Derfor

- Zink bør ikke anvendes i kontakt med våde eller fugtige syreholdige fødevarer.

- Zink beregnet til galvanisering bør ikke indeholde cadmium eller afgive cadmium.

Legeringer

Specifikke vurderinger af de konkrete legeringer bør foretages, når de sundhedsmæssige aspekter af anvendelsen skal vurderes.

I tilfælde af, at der ikke foreligger en specifik evaluering af den pågældende legering, bør en evaluering omfatte en total evaluering af migrationen fra de individuelle metaller i legeringen.

- Legeringer, som kommer i kontakt med fødevarer, bør som udgangspunkt kun indeholde aluminium, krom, kobber, jern, magnesium, mangan, molybdæn, nikkel, platin, silicium, sølv, tin, titan, zink, kobolt, vanadium og kulstof, og maksimalt 1% af andre elementer i alt.

- Legeringer til lodninger, som kan komme i kontakt med fødevarer, bør kun indeholde maksimalt 0,5% cadmium.

Da legetøj kan komme i kontakt med fødevarer, skal det nævnes, at direktiv 88/378/EEC fastsætter grænser for migration af metaller fra legetøj.

Rustfrit stål

- »Lower alloy« standard rustfrit stål, der indeholder 17-18% Cr og 9% Ni bør ikke anvendes til opbevaring af aggressive fødevarer som f.eks. rabarber og rødvinssovs.

- Rustfrit stål til kontakt med fødevarer bør indeholde mindst 13% krom.

- Nye gryder og pander af rustfrit stål bør ikke anvendes til syreholdige fødevarer de første to gange, de anvendes.

Kapitel 4 - Indledning

Kapitel 4 - Definition af celluloseregenerater

Kapitel 4 - Udtømmende liste over tilladte udgangsmaterialer og indholdsstoffer

Afsnit V - Plast

Kapitel 4.1

Indledning

På dette område er der ud over de generelle regler, som tidligere er omtalt, fastsat specifikke regler for, hvilke stoffer der må benyttes til fremstilling af folier af celluloseregenerater bestemt til at komme i kontakt med fødevarer. Disse fremgår af den udtømmende liste i bekendtgørelsens bilag 1. Bestemmelserne er udstedt på grundlag af EU's direktiv om folier af celluloseregenerater.

Kapitel 4.2

Definition af celluloseregenerater

Celluloseregenerater er materialer, der fremstilles af raffineret cellulose af ikke-genvundet træ eller bomuld. Af teknologiske hensyn kan diverse stoffer være tilsat massen eller overfladen. Folier af celluloseregenerater kan være belagt på den ene eller på begge sider.

Folier af celluloseregenerater, der enten i sig selv er en færdigvare, eller er folier af celluloseregenerater, som udgør en del af en færdigvare, der også indeholder andre materialer, er omfattet af definitionen.

4.2.1 Materialer af celluloseregenerat, der er omfattet af særlige fremstillings- og anvendelsesbetingelser

De særlige bestemmelser om fremstillingsbetingelser, der er omtalt i bekendtgørelsen, omfatter såvel ulakerede som visse lakerede folier af celluloseregenerater. Cellofanâ er en kendt betegnelse for en sådan folie.

4.2.2 Materialer af celluloseregenerat, der ikke er omfattet af de særlige fremstillings- og anvendelsesbetingelser

Bekendtgørelsens kapitel 4, nr. 1 omfatter ikke folier af celluloseregenerater, der har et lag lak på over 50 mg/dm2 på den side, der er i kontakt med fødevaren. Endvidere er syntetiske tarme af celluloseregenerater ikke omfattet. Disse materialer er omfattet af de generelle fremstillings- og anvendelsesbetingelser i bekendtgørelsens kapitel 3.

Kapitel 4.3

Udtømmende liste over tilladte udgangsmaterialer og indholdsstoffer

I bekendtgørelsens bilag 1 er anført en udtømmende liste (positivliste) over tilladte stoffer eller stofgrupper, som må anvendes til fremstilling af folier af celluloseregenerater med eventuelle restriktioner for anvendelsen og migrationen fra materialerne. Stofferne på listen er sundhedsmæssigt vurderet og fundet acceptable til formålet af EU's Videnskabelige Komité for Levnedsmidler.

Netop fordi der foreligger en udtømmende liste over tilladte stoffer, er det kun stoffer på listen, der må anvendes i produkter af celluloseregenerater, som anvendes i kontakt med fødevarer.

Afsnit V

Plast

Bilag 5

Bilag 5

EU s direktiver på området

a) Rådets Direktiv 89/109/EØF om materialer og genstande bestemt til at komme i berøring med fødevarer.

b) Rådets Direktiv 80/590/EEC om symbol.

c) Rådets Direktiv 90/128/EØF om monomere og additiver til plast, med senere ændringer 92/39/EØF, 93/9/EØF, 95/3/EF, 96/11/EF, 1999/91/EF.

d) Rådets Direktiv 82/711/EØF om testing of plastic, med senere ændringer 82/711/EEC, 97/48/EEC.

e) Rådets Direktiv 85/572/EØF om listen af simulanter, der skal anvendes ved migration af plastmaterialer og genstande bestemt til at komme i berøring med fødevarer.

f) Rådets Direktiv 78/142/EØF om vinylchlorid monomer, med senere ændringer, 80/766/EEC, 81/432/EEC.

g) Rådets Direktiv 93/10/EEC om regenereret cellulose film, med senere ændring 93/111/EC.

h) Rådets Direktiv 84/500/EEC om keramik.

i) Rådets direktiv om nitrosaminer i gummisutter 93/11/EEC.

Kapitel 5 - Indledning

Kapitel 5 - Definition af plast

Kapitel 5 - Migration

Kapitel 5 - Listen over tilladte monomere og andre udgangsstoffer

Kapitel 5.1

Indledning

Plastbestemmelserne er blevet til på grundlag af EU s plastdirektiv med senere ændring. Der er her fastsat regler bl.a. for total migration og specifik migration samt en udtømmende positivliste over, hvilke monomere og andre udgangsstoffer der må benyttes til fremstilling af plastmaterialer og -genstande bestemt til at komme i berøring med fødevarer. For en del af stofferne eller for stofgrupper på denne liste er der grænser for specifik migration. Den udtømmende liste over monomere og andre udgangsstoffer, der må anvendes, findes i bekendtgørelsens bilag 2.

Plastbestemmelserne indeholder specielle regler for plastvarer, hvori polyvinylchlorid (PVC) indgår. Monomerindholdet af vinylchlorid (VCM) er reguleret dels som indhold i plasten, dels i indhold i fødevarerne.

Plastdirektivet revideres fortsat i disse år. I 1995 blev direktivet udbygget med en liste over nogle af de additiver (tilsætningsstoffer), der må benyttes til fremstilling af plastmaterialer og -genstande. Denne liste findes i bekendtgørelsens bilag 3 og er en ikke udtømmende liste. Listen over additiver udbygges således, at den efter planen bliver en udtømmende positivliste over tilladte additiver til plast i løbet af nogle år.

Kapitel 5.2

Definition af plast

Plast er defineret bredt som organiske makromolekylære forbindelser fremkommet ved polymerisation, polykondensation, polyaddition og lignende kemiske reaktioner. Plast kan også være fremstillet ved kemiske ændringer af naturlige makromolekylære forbindelser, og der kan indgå andre stoffer og materialer i plast.

Silikoner og lignende makromolekylære forbindelser betragtes som plast. I disse forbindelser kan der ligeledes indgå andre stoffer og materialer end polymererne.

5.2.1 Særlige fremstillings- og anvendelsesbetingelser

Bekendtgørelsens særlige fremstillings- og anvendelsesbestemmelser finder anvendelse på materialer, der udelukkende er fremstillet af plast, samt på materialer der er kombineret af flere lag plast. De kombinerede flerlagsmaterialer kan være klæbet sammen, være coextruderet, eller være sammensat på en hvilken som helst anden måde, men alle lag skal bestå af plast.

Plastmaterialer af PVC er ligeledes omfattet af disse bestemmelser.

5.2.2 Materialer af plast, der ikke er omfattet af de særlige fremstillings- og anvendelsesbetingelser

Bekendtgørelsens særlige fremstillings- og anvendelsesbetingelser om plast finder kun anvendelse på flerlagsmaterialer, hvor alle lagene er plast. Et plast/papirmateriale eller metalfolie overtrukket med plast er altså ikke omfattet af bekendtgørelsens specifikke regler for plast, uanset at plastlaget er i kontakt med fødevarer. Dette skyldes, at problematikken omkring måling af migration fra sådanne materialer ikke er fuldt afklaret i EU-regi. For sådanne materialer gælder de generelle bestemmelser i bekendtgørelsen.

5.2.3 Materialer, der ikke betragtes som plast

Bekendtgørelsen indeholder en liste over materialer, der ikke betragtes som plast, selv om de ud fra et kemisk synspunkt kunne betragtes som omfattet af bekendtgørelsens definition af plast.

Følgende materialer betragtes ikke som plast

1) elastomere materialer af naturgummi og syntetisk gummi,

2) papir og pap - også ved tilsætning af plast,

3) ionbytterharpikser (resiner).

4) overfladebelægninger (coatings) fremstillet af

a) paraffinvoks - herunder syntetisk paraffin,

b) mikrokrystallinsk voks,

c) blandinger af paraffinvoks og mikrokrystallinsk voks,

d) blandinger af paraffinvoks og mikrokrystallinsk voks med plast.

5.2.4 Regler for materialer, der delvis består af plast, men som ikke er omfattet af de særlige fremstillings- og anvendelsesbetingelser for plast

Undtagelserne som er nævnt ovenfor skyldes, at materialerne allerede er reguleret specielt (folier af celluloseregenerater), at der arbejdes med EU's direktiver om disse materialer (overfladebehandlingsmidler), eller at de praktiske og tekniske problemer ved måling af migration ikke er løst (papir/plastmaterialer).

Disse materialer er selvfølgelig omfattet af de generelle regler i bekendtgørelsen. Materialerne skal derfor bl.a. overholde bestemmelserne om mærkning og om afgivelse af sundhedsmæssigt betænkelige stoffer, som er omtalt i afsnit III og V.

Kapitel 5.3

Migration

Ved migration forstås afgivelse eller afsmitning af bestanddele fra materialer og genstande til fødevarer.

Total migration er den samlede mængde af bestanddele som overføres fra materialet til fødevaren eller til den fødevaresimulator som under nærmere anførte betingelser kan anvendes i kontroløjemed i stedet for selve fødevaren.

Ved specifik migration forstås tilsvarende migration af en specifik kemisk forbindelse fra materialet til fødevaren eller simulator. Bekendtgørelsen fastlægger grænseværdier for såvel total migration - den samlede migration af alle indgående stoffer i plasten - som for specifik migration af enkelte monomere og andre udgangsstoffer, der må benyttes til fremstilling af plastmaterialer og genstande.

5.3.1 Total migration

Total migrationsgrænsen er fastsat til 10 mg/dm2 og - i visse tilfælde - 60 milligram pr. kg fødevare for f.eks. beholderlignende genstande med et rumfang mellem 500 ml og 10 l samt genstande, for hvilke det er praktisk vanskeligt at anslå det areal, som er i berøring med fødevaren, f.eks. kapsler, propper og lignende.

5.3.2 Specifik migration

For en række kemiske forbindelser eller kemiske stofgrupper er der i bilag 2 til bekendtgørelsen fastsat grænser for specifik migration. Grænseværdierne er angivet i mg pr. kg fødevare.

Hvis migrationen måles fra plastmateriale til fødevaresimulator, fås resultatet i mg/dm2. Ved omregning til mg/kg benyttes en faktor på 6, idet det konventionelt forudsættes, at 1 kg fødevare indpakkes i 6 dm2 emballage, så en migration på f.eks. 1 mg/dm2 kommer til at svare til 6 mg pr. kg fødevare.

I forbindelse med bestemmelserne om specifik migration skal der særligt gøres opmærksom på, at § 8 i bekendtgørelsen, der fastsætter at materialer og genstande ved normal anvendelse eller under forudsigelige forhold ikke må kunne afgive bestanddele til fødevarer i et omfang, der kan frembyde sundhedsfare etc., er gældende generelt. Hvis den specifikke migration af et sundhedsmæssigt betænkeligt udgangsstof fra et plastmateriale overskrider den fastsatte specifikke migrationsgrænse (SMG), vil anvendelsen være ulovlig, uanset at total migrationsgrænsen er overholdt. For stoffer (se afsnit VIII), hvor der endnu ikke er fastsat en SMG, vurderes anvendelsen i forhold til § 8.

Kapitel 5.4

Listen over tilladte monomere og andre udgangsstoffer

I bilag 2 til bekendtgørelsen er anført dels en liste over tilladte monomere og andre udgangsstoffer (afsnit A), som må anvendes til fremstilling af plastmaterialer og -genstande med eventuelle restriktioner på anvendelsen, dels en liste over stoffer (afsnit B) som tilsvarende må benyttes midlertidigt, indtil en afgørelse om optagelse i afsnit A foreligger. Tilsammen udgør disse en udtømmende liste over tilladte stoffer. Når der tales om plast, må monomere eller andre udgangsstoffer til materialet, som ikke er med på disse lister, altså ikke anvendes i kontakt med fødevarer.

For stofferne på listen i afsnit A er der en færdig sundhedsmæssig vurdering fra SCF. For stofferne i afsnit B foreligger der endnu ikke alle de data, der er nødvendige for en fuldstændig sundhedsmæssig vurdering, men da de har været godkendt i et eller flere medlemslande, før de fælles EU- regler blev vedtaget, har man accepteret, at stofferne fortsat bruges i en tidsbegrænset periode mens den vurdering, der skal foretages af SCF, finder sted.

Bekendtgørelsens bilag med listerne A og B er revideret i 1994 og 1995 og revideres fortsat, efterhånden som nye data fremkommer og bliver vurderet. Det er Europa Kommissionens hensigt at udvide disse lister til at omfatte alle stoffer, der tilsættes ved fremstilling af plastmaterialer og -genstande, dvs. tilsætningsstoffer (additiver), produktionshjælpemidler m.v. Listerne vil fremkomme i takt med, at vurderinger foreligger fra SCF.

For visse stoffer i bekendtgørelsen er grænseværdien fastsat for en gruppe af stoffer, specifik migrationsgrænse, SMG(T) og kvantitativ mængde af stofgruppen i materialet, Qm(T). F.eks. er grænsen for isocyanater på 1 mg/kg færdigt materiale (Qm(T)). Dette betyder, at summen af isocyanater ikke må overskride 1 mg/kg færdigt materiale. Grænsen er et udtryk for det maksimale indhold af alle isocyanater omregnet til CNO-(isocyanat). Det betyder, at man for hvert enkelt stof skal omregne indholdet til isocyanat og vurdere dette i forhold til analyseresultatet. Forkortelserne er defineret og forklaret nærmere i bekendtgørelsens bilag 2.

Afsnit VI

Keramik, emalje og glas

Bilag 6

Bilag 6

Diverse produktbekendtgørelser med bestemmelser om materialer og genstande

a) Bek. nr. 202 af 15. april 1993 om sundhedsmæssige betingelser for fiskeri, behandling, tilvirkning og omsætning af levende, toskallede bløddyr.

b) Bek. nr. 418 af 23. juni 1993 om produktion og transport af mælk.

c) Bek. nr. 902 af 29. november 1993 om mælkeprodukter.

d) Bek. nr. 1001 af 14. december 1993 om kød af vildt, opdrættet vildt og kaniner.

e) Bek. nr. 878 af 20. oktober 1994 om fersk fjerkrækød.

f) Bek. nr. 461 af 9. juni 1995 om kvalitetsnormer og støtte for mælk og mejeriprodukter.

g) Bek. nr. 883 af 21. september 2000 om fersk kød m.v.

h) Bek. nr. 198 af 22. marts 2001 om fødevarehygiejne.

i) Bek. nr. 1022 af 3. december 1996 om virksomheder, der indvejer, tilvirker eller engros-opbevarer mælk, mælkeprodukter m.v. eller som tilvirker eller engrosopbevarer margarine m.v.

j) Bek. nr. 656 af 3. juli 2000 om kødprodukter m.v.

k) Bek. nr. 806 af 22. oktober 1997 om omsætning, tilvirkning m. v. af fisk og fiskevarer i land.

l) Bek. nr. 155 af 27. februar 1998 om behandling og opbevaring m. v. af fisk og fiskevarer om bord i fartøjer.

m) Bek. nr. 881 af 6. december 1999 om hakket kød og tilberedt kød.

n) Bek. nr. 1033 af 16. december 1999 om opdræt af fisk og hygiejneforhold ved strygning af rogn til konsum.

o) Bek. nr. 626 af 14. juli 1992 om ægprodukter.

Kapitel 6 - Indledning

Kapitel 6 - Definition af keramik, emalje og glas.

Kapitel 6 - Grænser for afgivelse af bly og cadmium, keramik m.m.

Afsnit VII - Diverse andre materialer og genstande

Kapitel 6.1

Indledning

Reglerne for keramik, emalje og glas omfatter afgivelse af tungmetallerne bly og cadmium, da nogle materialer, f.eks. krystalglas kan indeholde over 24% bly, som kan ekstraheres over i sure drikkevarer som vin. Keramikglasurer kan ligeledes indeholde bly (og cadmium).

De specifikke fremstillings- og anvendelsesbetingelser for keramik indeholder grænser for den maksimale afgivelse af bly og cadmium fra keramiske eller emaljerede genstande og glasvarer. Reglerne om keramik er udstedt på grundlag af keramikdirektivet.

Glasurer og dekorationsfarver, der anvendes ved ikke-erhvervsmæssig fremstilling af keramik til brug i berøring med fødevarer, er omfattet af særlige regler om indhold af bly og cadmium i en bekendtgørelse, som administreres af Miljøministeriet.

I cirkulæret om kontrol af materialer og genstande gives en uddybende beskrivelse af kontrollen med keramik.

Kapitel 6.2

Definition af keramik, emalje og glas.

Keramik er fremstillet af en blanding af uorganiske stoffer med et stort indhold af ler- eller kiselholdige materialer, der eventuelt kan være tilsat små mængder organiske stoffer. Keramikgenstande bliver først formet, og formen fastholdes varigt ved brænding. De kan være glaserede eller dekorerede.

Glas er en blanding af forskellige oxider, hvoraf siliciumdioxid udgør den væsentligste del. Glas har fysisk-kemisk karakter af en underafkølet væske.

Emalje er en glasurvælling, som danner et fast og som regel uigennemsigtigt glaslignende lag på overflader af f.eks. metalgenstande.

6.2.1 Særlige fremstillings- og anvendelsesbetingelser

Bestemmelserne finder anvendelse på genstande, der er fremstillet af keramik eller glas eller er emaljerede og beregnet til at komme i berøring med mad- og drikkevarer. Disse genstande kan være beregnet til opbevaring/emballering af fødevarer, f.eks. syltetøjsglas og sennepskrukker, eller til at servere, spise eller drikke af, f.eks. tepotter, krus, glas, kander, fade, tallerkener og skåle.

6.2.2 Materialer af keramik m.m., der ikke er omfattet af bekendtgørelsens særlige regler

Bekendtgørelsens regler finder ikke anvendelse på genstande, som ikke er beregnet til fødevarer, f.eks. askebægre, vaser og urtepotteskåle/-skjulere. Dog kan de være omfattet af mærkningskrav, hvis de på grund af deres udformning kunne tænkes benyttet til fødevarer. Et eksempel er skåle, som er beregnet som pyntegenstande, men som pga. deres form også vil kunne bruges i forbindelse med fødevarer. Askebægre er et andet eksempel på genstande, der kan være formet, så de kan bruges til fødevarer.

Kapitel 6.3

Grænser for afgivelse af bly og cadmium, keramik m.m.

Det er forbudt af sælge de nævnte genstande, hvis de afgiver mere bly og cadmium end de mængder, der er fastsat i bekendtgørelsen. Grænseværdierne er ikke de samme for alle genstande. Der er fastsat forskellige værdier for, hvor stor afgivelsen må være, afhængigt af genstandens form og anvendelse. Der er f.eks. forskel på grænseværdier for tallerkener, koge- og stegeredskaber og kander.

Glasurer og dekorationsfarver, der anvendes ved ikke-erhvervsmæssig fremstilling af keramik beregnet til at komme i kontakt med fødevarer, må ikke indeholde mere end 0,1% bly og 0,002% cadmium jf. afsnit 6.1.

Miljøstyrelsen har udarbejdet en bekendtgørelse om forbud mod import, salg og fremstilling af bly og produkter, der indeholder bly (se afsnit 2.8). Bekendtgørelsen omfatter alle produkter, der indeholder mere end 50 mg bly pr. kg i produktets homogene enkeltdele. Import, salg og fremstilling af kemiske forbindelser af bly og produkter, der indeholder kemiske forbindelser af bly, er dog tilladt indtil de i bilaget angivne tidspunkter, som varierer mellem 1. november 2003 og »indtil videre«.

Afsnit VII

Diverse andre materialer og genstande

Bekendtgørelsen om materialer og genstande omfatter som tidligere nævnt alle typer materialer og genstande, der er bestemt til at komme i kontakt med fødevarer, og alle materialer og genstande skal sammensættes og anvendes i overensstemmelse med de generelle fremstillingsbetingelser i bekendtgørelsens § 8.

Hensigten med dette afsnit er at samle nogle af de mere konkrete eksempler på spørgsmål, der har været til drøftelse i forbindelse med konkrete materialetyper.

Det skal bemærkes, at kapitlet langt fra vil være udtømmende i forhold til alle potentielle problemstillinger, der kan være i forbindelse med anvendelsen af materialer og genstande, men det er hensigten at opdatere kapitlet med supplerende informationer ved kommende revisioner.

Bilag 7

Bilag 7

Eksempler på certifikater, garantier o.l.

Plastfolie med overfladetryk

Materialet er egnet til indpakning af

Det garanteres, at materialet overholder Fødevareministeriets bekendtgørelse nr. 1215 af 18. december 2000, herunder §§ 8 og hvis materialet anvendes til_________________(fødevare/fødevaregruppe) og ikke udsættes for temperaturer under ____°C i _____ minutter eller over °C i ______ minutter.

Materialet indeholder additiver, der ikke er omfattet af positivlisterne i bekendtgørelse nr. 1064, men som er vurderet af SCF-rapport nr. og som overholder de restriktioner, som SCF har fastsat for dem. Dokumentation vedlagt.

Eller

Materialet indeholder stoffer, der ikke er vurderet af SCF, men som er accepteret i henhold til FDA, §§ ________. Dokumentation vedlagt.

Metaldåser med lakeret inderside

Det garanteres, at materialet overholder Fødevareministeriets bekendtgørelse nr. 1215 af 18. december 2000, herunder §§ 8 og hvis materialet anvendes til og ikke behandles med temperaturer over _________°C.

Materialet indeholder additiver, der ikke er omfattet af bilagene i bekendtgørelse nr. 1215 af 18. december 2000 _______, men som er vurderet af SCF, og som overholder de restriktioner, som SCF s rapport nr. har fastsat for dem. Dokumentation vedlagt.

Eller

Materialet indeholder additiver, der ikke er vurderet af SCF, men som er accepteret i henhold til FDA, §§ _______. Dokumentation vedlagt.

Plastlaminat med metallag

Det garanteres, at materialet overholder Fødevareministeriets bekendtgørelse nr. 1215 af 18. december 2000, herunder §§ 8 og ___________, hvis materialet anvendes til og ikke udsættes for temperaturer under ________°C eller over ________°C.

Materialet indeholder additiver, der ikke er omfattet af bilagene i bekendtgørelse nr. 1215 af 18. december 2000, men som er vurderet af SCF, og som overholder de restriktioner, som SCF s rapport nr. ________ har fastsat for dem. Dokumentation vedlagt.

Eller

Materialet indeholder additiver, der ikke er vurderet af SCF, men som er accepteret i henhold til FDA, §§ ___________. Dokumentation vedlagt.

Kapitel 7 - Fajance

Kapitel 7 - Porcelæn

Kapitel 7 - Silikoner

Kapitel 7 - Trykfarver

Kapitel 7 - Træ

Kapitel 7 - Andre

Kapitel 7 - Genbrug

Afsnit VIII - Hvordan kan den ansvarlige sikre sig

Kapitel 7.1

Fajance

Fajance er omfattet af de specifikke bestemmelser, der gælder for afsmitning af bly og cadmium fra keramik. De øvrige indholdsstoffer i fajancen, herunder i glasuren, skal vurderes konkret ud fra viden om sammensætning og evt. sundhedsskadelig effekt, jf. § 8.

Kapitel 7.2

Glas

Glas er omfattet af de specifikke bestemmelser, der gælder for afsmitning af bly og cadmium fra keramik. De øvrige indholdsstoffer skal vurderes konkret ud fra viden om sammensætning og evt. sundhedsskadelig effekt, jf. § 8.

Specielt bør man ved vurdering af afsmitning af bly f.eks. i krystalglas inddrage de konkrete forhold samt anvendelsesområdet. Fødevaredirektoratet har således vurderet, at krystalglas ikke bør anvendes til opbevaring af fødevarer, f.eks. som hedvinskarafler, der står i længere tid med indhold af vin. Man har ligeledes vurderet krystalglas som drikkeglas og fundet at denne anvendelse kan være acceptabel, da vinen kun er i glasset i kort tid.

Kapitel 7.3

Gummi

Gummi dækker elastomert materiale og vulkaniseret gummi, der kan beskrives10) som følger

Gummi er en elastomer, der ved vulkanisering kan ændres til at have en sådan beskaffenhed, at materialet i det væsentlige er uopløseligt (men kan kvælde) i et kogende opløsningsmiddel.

Elastomere er makromolekylære materialer, som hurtigt får deres oprindelige form tilbage efter væsentlig deformation forårsaget af stræk eller tryk.

Vulkanisering kan beskrives som en kemisk proces, under hvilken gummi gennem ændring af dets kemiske struktur, f.eks. ved krydsbindinger, omdannes til en tilstand, hvor dets elastiske egenskaber er forbedret over en større temperaturskala.

Gummi indeholder en række stoffer, som vil kunne afgives til fødevarer. Sundhedsskadelige stoffer f.eks. nitrosaminer kan dannes ved vulkaniseringsprocessen. For området flaskesutter er der i Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 51 af 10. februar 1986 om narre- og flaskesutter (se side 15) fastsat en migrationsgrænse for N-nitrosaminer på 5 µg/kg gummi eller en afgivelse af nitroserbare stoffer på 50 µg/kg gummi i henhold til testmetoden beskrevet i samme bekendtgørelse. Migrationen af andre sundhedsskadelige stoffer vurderes i henhold til bestemmelserne i § 8.

Kapitel 7.4

Keramik

Se afsnit VI.

Kapitel 7 - Glas

Kapitel 7.5

Kork

Kork fremstilles ud fra barken fra korkegen, Quercus Suber L. Kork anvendes som naturlig kork eller forarbejdet kork f.eks. til vinpropper. Kork kan være behandlet med chlor eller peroxider samt paraffin, smøremidler og lim. Kork kan desuden være kontamineret med mikro-svampe eller bakterier.

Kapitel 7.6

Lim

Lim er bindemidler, der bruges til at sikre vedhæftning af forskellige lag i flerlagsmaterialer, af etiketter etc.

Hovedtyperne er

a) lim, som er opløselig i vand, kan f.eks. være stivelsesbaseret, kaseinbaseret eller syntetisk lim

b) lim, der kan dispergeres i vand, f.eks. homopolymer

c) varme-smeltende lim og

d) polyurethan-baseret, reaktiv lim

Lim skal vurderes efter § 8, og man kan evt. støtte sig til den amerikanske lovgivning i FDA, hvor lim bl.a. er reguleret i 21CFR 175.105. Her skal man specielt være opmærksom på, at det er forudsat, at limen skal adskilles fra fødevaren med en funktionel barriere. I FDA 21CFR 175.125 er der fastsat bestemmelser for anvendelse af lim i direkte kontakt med fødevarer som frugter og grøntsager. I de tyske bestemmelser, BgVV er lim også omfattet med specifikke bestemmelser.

Kapitel 7.7

Metaller og legeringer

Metaller og legeringer bruges i stor udstrækning i kontakt med fødevarer. Det kan være som maskiner, opbevaringsbeholdere og redskaber som knive og gryder eller rørekar, men metaller bruges også i dåser og folier til indpakning af fødevarer. Sådanne anvendelser kan give anledning til afsmitning, der skal vurderes efter bekendtgørelsens §8.

Konservesdåser laves ofte af aluminium eller hvidblik. Hvidblik er en stålplade, hvorpå der er lagt et tyndt lag tin. Ved fremstillingen af dåserne svejses stålpladen sammen i siden. Tidligere var det også almindeligt at lodde dåserne sammen med en blanding af tin og bly, men i dag bruges det princip ikke indenfor EU. Fra hvidblikdåser kan der ske en afsmitning af tin til indholdet. Omfanget af afsmitningen er bestemt af flere faktorer, bl.a. er nogle produkter mere »aggressive« end andre. Det er primært sure produkter som tomater og ananas, der er aggressive overfor metaller. For at mindske problemet lakeres dåserne ofte, hvilket kan give andre problemer, jf. 7.8.

Mængden af tin, der afgives til dåsens indhold, forøges igennem holdbarhedsperioden. Derfor bør dåsemad kasseres ved holdbarhedsperiodens udløb, selv om indholdet ikke lugter, ser normalt ud og ikke virker fordærvet.

Afsmitningen af tin fra dåser forløber hurtigere, når der er oxygen (ilt) til stede. Da det er svært at se, hvilket materiale dåsen er lavet af, bør man derfor aldrig opbevare madvarer i åbnede dåser.

Tin anvendes i visse dåser med det formål at få en afsmitning til fødevarerne og for herigennem at opnå en effekt på fødevaren. En sådan anvendelse betegnes som aktiv emballage, se afsnit 7.14.2.

Bilag 4 omfatter specifik vejledning om de sundhedsmæssige aspekter ved anvendelsen af metaller. Desuden har Europarådet vedtaget en guideline for metaller og legeringer i november 2000.

En særlig anvendelse af metaller er til vinhætter. Hætter til overtræk af propper til vinflasker vil ikke umiddelbart blive betragtet som et materiale bestemt til at komme i kontakt med fødevarer, men da man ved, at der kan ske overførsel fra blyhætter til vinen, forekommer det rimeligt at sætte samme krav til disse hætter, som til materialer i direkte kontakt. I kommissionens forordning 2238/93 er der således bestemmelser om materialer til vinhætter.

Kapitel 7.8

Overfladebehandlingsmidler og lakker

Overfladebehandlingsmidler, herunder lakker, er organiske forbindelser, som danner et sammenhængende lag f.eks. på indersiden af en dåse på en sådan måde, at behandlingen giver et beskyttende lag eller en funktionel barriere mellem fødevaren og materialet. I Europarådets »Resolution on surface coatings, AP(95)5« er en liste over stoffer, som industrien har oplyst bliver anvendt i overfladebehandlingsmidler. Listen er delt i to, og det fremgår, hvilke af stofferne, der er sundhedsmæssigt vurderet af den Videnskabelige Komité for Levnedsmidler i EU. Anvendelse af de stoffer, der er vurderet, vil være i overensstemmelse med bestemmelserne i § 8, når evt. restriktioner er overholdt. For de øvrige stoffers vedkommende skal producent eller importør selv foretage vurderingen.

Kapitel 7.9

Pap og papir

Papir og pap fremstilles af cellulosefibre fra fibermateriale (træ) og kan være bleget eller ubleget. Genvundne fibre kan i visse tilfælde anvendes. Papir og pap kan ud over fibermaterialet indeholde funktionelle additiver og syntetiske fibre. Endvidere kan det indeholde rester af andre additiver som polymere bindemidler for organiske og uorganiske pigmenter.

Papir og pap skal vurderes iht. §8 ligesom andre materialer. Ved vurdering af genvundet papir skal man specielt sikre sig, at man kender kildematerialet og ved, at det er egnet til fødevarekontakt. Kildematerialer eller råvaren kan være af meget forskelligartet sammensætning, og ved vurdering af, om det færdige materiale er lovligt at anvende i overensstemmelse med § 8, skal man vurdere det ud fra en vurdering af råvaren. Det skal i den forbindelse nævnes, at Miljøstyrelsen i januar 2001 har sendt en opfordring til importører af bl.a. køkkenruller om at stille krav til deres leverandører om indhold af bisphenol A. I forbindelse med opfordringen nævnes den specifikke migrationsgrænse for bisphenol A i plastemballage til fødevarer på 3 mg/kg.

Genvundet papir kan være fremstillet af forskellige papirkvaliteter. Det kan være papir beregnet til fødevarekontakt til papir lavet ud fra aviser og ugeblade. Vurdering af, om genvundet papir kan bruges i kontakt med fødevarer, vil afhænge af, hvilken papirråvare (kildemateriale), der er brugt til fremstillingen. Ikke alt genvundet papir kan anvendes i kontakt med alle typer fødevarer, og nogle papirtyper bør slet ikke anvendes. Det gælder f. eks. papir fra hospitaler, og papir, som har været blandet med husholdningsaffald.

Generelt er risikoen for overførsel af uønskede stoffer fra emballage til fødevarer størst ved kontakt med fede fødevarer. Derfor bør genvundet papir ikke anvendes i direkte kontakt med denne type fødevarer, med mindre kildematerialet tidligere har været beregnet til dette formål. Risikoen for afsmitning til fødevarer, der skrælles eller pilles, som fx kartofler og æg er derimod langt mindre, hvorfor også udgangsmaterialer som aviser og ugeblade kan anvendes til dette formål.

Når genvundet papir anvendes til kontakt med fødevarer, bør det dog altid sikres gennem passende rensning/proceskontrol samt kontrol af det færdige papir, at der ikke afgives sundhedsmæssigt betænkelige stoffer til de fødevarer, papiret kommer i kontakt med. Ved vurdering af, om genvundet papir kan anvendes til kontakt med en given fødevare, er det derfor vigtigt, at man kender kildematerialet, og at kvaliteten af papiret er sikret under fremstillings/rensningsprocessen ved testning af slutproduktet. Disse bemærkninger gælder også genvundet papir til korttidskontakt, f.eks. køkkenruller, som ikke er mærket med, at de er beregnet til kontakt med fødevarer. Specielt bør køkkenruller af genbrugspapir ikke anvendes i kontakt med fede fødevarer ved høje temperaturer (fx i mikrobølgeovn), da risikoen for migration til levnedsmidlet forøges ved høje temperaturer.

Kapitel 7.10

Porcelæn

Se afsnit VI om keramik m.v.

Kapitel 7.11

Silikoner

Silikoner er polymere komponenter, som kan bruges i form af elastomere eller resiner i kontakt med fødevarer bl.a. som flaskesutter og pakninger. De er baseret på alkyl -, aryl- eller blandede polysiloxaner som er fremstillet fra chlorosilaner ved hydrolysereaktioner. Polysiloxaner, som bruges i fødevarekontakt, kan indeholde små mængder lavmolekylære siloxaner, lineære eller cykliske samt andre stoffer. Europarådet har udarbejdet en »Resolution on silikone polymers, 2000«. Silikoner er omfattet af definitionen på plast i EU (og i Danmark), men Europa-Kommissionen vil fremsætte forslag (2001) om at ændre definitionen, således at silikoner ikke vil være omfattet af denne definition, når/hvis dette forslag vedtages.

Kapitel 7.12

Trykfarver

Trykfarver bruges til trykning f.eks. flexografik, gravure, offset, ydersiden af f.eks. emballage eller på dele, der er bestemt til direkte eller indirekte fødevarekontakt. Trykfarver kan deles op i farver, som anvendes på materialer, der er i direkte kontakt med fødevaren, f.eks. på ispinde, og farver, der f.eks. er på ydersiden af en emballage og andre materialer omfattet af disse bestemmelser. Man skal være opmærksom på, at trykfarver kan migrere ind i fødevarerne dels gennem materialet fra ydersiden af en emballage dels ved indirekte afsmitning under produktionsprocessen, hvor ydersiden af en emballage, f.eks. en folie, er i kontakt med indersiden, når materialet rulles op efter trykningen. Afsmitning af trykfarver skal vurderes i de konkrete tilfælde iht. § 8.

Farver, der anvendes til sundhedsmærkning af kød og dekoration af æg betragtes som tilsætningsstoffer, og er omfattet af tilsætningsstofbekendtgørelsen.

Kapitel 7.13

Træ

Træ bruges i kontakt med fødevarer f.eks. som skærebrædder, skåle og køkkengrej og skal vurderes på linie med andre materialer iht. § 8. Fødevaredirektoratet har vurderet, at anvendelsen af træsorter som bøg, fyr, birk og eg er uden specielle problemer. Hvis man vil anvende eksotiske træsorter, f.eks. med stort harpiksindhold, bør anvendelsen vurderes konkret.

Kapitel 7.14

Andre

7.14.1 Flerlagsmaterialer

Der er mange muligheder for at sammensætte eller konstruere materialer og genstande, hvor kontaktfladen har en anden sammensætning end de øvrige lag i materialet. For plast, hvor alle lagene er plast, skal hele materialet overholde de bestemmelser, der er nævnt under afsnit 5. Hvis der er en grænse for indhold Qm (indhold i materialet), refererer den til hele materialet. Hvis der er grænse for migration, SMG (specifik migrationsgrænse), gælder den for afsmitning til en simulator, og undersøgelsen udføres kun for kontaktfladen.

For andre flerlagsmaterialer skal materialet vurderes samlet og i henhold til de generelle bestemmelser i § 8.

I nogle tilfælde kan et flerlagsmateriale indeholde en såkaldt »funktionel barriere«. I Europarådet har man defineret en funktionel barriere som »... ethvert mellemlag, som under normale og forudsigelige forhold mindsker al mulig stoftransport eller migration fra ethvert lag udenfor barrieren ind i fødevaren til et toksikologisk eller organoleptisk ubetydeligt eller uundgåeligt niveau«. Ved vurdering af materialer med en funktionel barriere skal man være opmærksom på, at der alligevel vil kunne vandre stoffer gennem barrieren ind i fødevaren, og risikoen for migration skal vurderes individuelt i forhold til den enkelte barriere og de konkrete fødevarer, der kommer i kontakt med materialet. I alle tilfælde vil barrieren forsinke migrationen i kortere eller længere tid.

7.14.2 Aktiv og intelligent pakning

En speciel materialetype er de såkaldte aktive emballager, der f.eks. kan anbringes i pakninger for at opsuge fugt, for at stabilisere atmosfæren o.lign. En aktiv emballage kan f.eks. være en pose med et jernsalt, der fungerer som oxygen-absorbent. Emballagen eller posen betragtes i dette tilfælde som et materiale, der er omfattet af bekendtgørelsen om materialer og genstande bestemt til at komme i berøring med fødevarer. Imidlertid skal man være opmærksom på, at hvis hensigten med indholdet i denne type indlæg er, at de skal afgive stoffer, f.eks. sulfitter, til atmosfæren i pakningen og herigennem konservere fødevaren, betragtes de ikke som en del af emballagen, men som tilsætningsstoffer. Andre typer af aktive emballager eller materialer og genstande kan være reguleret under andre dele af lovgivningen f.eks. regler om aromaer, pesticider, mærkning, vægt og volumenkontrol eller regler om desinfektionsmidler.

Intelligente pakninger omfatter bl.a. temperaturmålere og diverse bakterieindikatorer. For sådanne materialer kan der være behov for, at virksomhederne i deres egenkontrol har dokumenteret, at der er sket en vurdering af, om de kan opfylde de formål, som de er bestemt til, f.eks. at foretage pålidelige temperaturmålinger.

Kapitel 7 - Gummi

Kapitel 7.15

Genbrug

Genbrugsflasker bør ikke bruges til andet end det, de er beregnet til, og i særdeleshed bør de ikke anvendes til andet end fødevarer. Det gælder både glasflasker og plastflasker. Problemet ved anden anvendelse er, at de væsker, der hældes i flaskerne, kan give afsmag senere. Anvendes f.eks. en sodavandsflaske af plast til ukrudtsmiddel, og hvis flasken derefter afleveres til genbrug, vil flasken selv efter vask på bryggeriet kunne give afsmag og afsmitning af ukrudtsmidlet til sodavanden. Det kan, men behøver ikke at være sundhedsfarlige mængder, der afgives, men oplevelsen er ubehagelig og uønsket.

Varm saft i en plastsodavandsflaske er ikke tilrådeligt, idet

- flasken vil deformere, da den er beregnet til stuetempererede fødevarer, og risikoen for migration af uønskede stoffer stiger ved kontakt med varme fødevarer.

Ved genbrug af emballage skal alle hygiejnekrav være opfyldt, og man skal være opmærksom på, at visse dele af produktlovgivningen indeholder særlige bestemmelser om genbrug af emballage.

På bryggerierne er der en automatisk »sniffer«, der kan afsløre kemikalierester i plastflasker. »Snifferen« opfatter bedst kemikalieresterne, når flasken er blevet afleveret med skruelåg på. I en åben flaske blander indholdet sig med den omgivende luft, og så bliver koncentrationen for lav.

Hvis man alligevel har haft kemikalier i en plastflaske, må man under ingen omstændigheder aflevere den til genbrug. Flasken skal destrueres ved at knuse eller save i den, så man forhindrer, at den senere bliver fundet af andre og afleveret til genbrug.

Afsnit VIII

Hvordan kan den ansvarlige sikre sig

Der findes ikke en godkendelsesordning for materialer og genstande beregnet til at komme i kontakt med fødevarer i Danmark.

Kapitel 7 - Keramik

Kapitel 7 - Kork

Kapitel 7 - Lim

Kapitel 7 - Metaller og legeringer

Kapitel 7 - Overfladebehandlingsmidler og lakker

Kapitel 7 - Pap og papir

Kapitel 8 - Producenten og importøren har ansvaret

Kapitel 8 - Hvordan kan man sikre sig - egenkontrol

Kapitel 8 - Regler og vejledninger

Kapitel 8 - Eksport og certifikater

Afsnit IX - Kontrol

Kapitel 8.1

Producenten og importøren har ansvaret

Såvel producenter og importører af materialer og genstande som producenter og importører af fødevarer har ansvaret for, at de materialer eller genstande, de sælger eller benytter, overholder lovgivningen. Man kan straffes, hvis man ikke foretager det nødvendige for at sikre, at produktet overholder reglerne om materialer og genstande.

Kapitel 8.2

Hvordan kan man sikre sig - egenkontrol

Fødevarevirksomheder skal i henhold til fødevarelovgivningen have egenkontrol. Af egenkontrolprogrammet skal det fremgå, hvordan virksomheden vil sikre, at materialer og genstande, der benyttes i virksomheden, overholder de danske regler, herunder ikke giver anledning til sundhedsrisiko.

Ved indførsel, fremstilling eller engrossalg af materialer og genstande bestemt til at komme i berøring med fødevarer, og hvor de pågældende aktiviteter er omfattet af kravet om anmeldelse i henhold til autorisationsbekendtgørelsens § 18, se afsnit 2.7, skal virksomhederne tilsvarende udføre egenkontrol. Egenkontrollen skal medvirke til at sikre, at materialer og genstande ikke udgør en risiko for menneskers sundhed, hvis de anvendes på sædvanlig måde. Kravet om egenkontrol omfatter materialer og genstande af plast, folie af celluloseregenerater og keramik-, emalje- eller glasvarer. Egenkontrollen skal tilrettelægges efter principperne i HACCP-systemet. Endvidere skal virksomhederne i nødvendigt omfang udføre egenkontrol, som sikrer, at fødevarelovgivningen i øvrigt overholdes. Vedrørende principperne i HACCP-systemet henvises der til vejledning om egenkontrol.

I forbindelse med indførsel, fremstilling eller engrossalg af materialer og genstande bestemt til at komme i berøring med fødevarer, som ikke er omfattet af autorisationsbekendtgørelsens krav om anmeldelse, kan det tilrådes, at virksomheden på lignende vis udfører egenkontrol. Egenkontrollen bør sikre, at reglerne om materialer og genstande overholdes, samt i nødvendigt omfang sikre, at den øvrige fødevarelovgivning overholdes.

En del af egenkontrollen kan udføres ved, at der i forbindelse med ordreafgivelse kræves dokumentation fra leverandøren af materialet. Dokumentationen kan f.eks. være tro og love-erklæringer. En del af egenkontrollen kan også udføres ved at foretage analyser af materialets indhold eller afsmitning, som verifikation på, at papirdokumentationen lever op til det den lover, eller at producerede produkter overholder specifikke krav.

Producenter af materialer og genstande bør kende sammensætningen af materialet og kan herigennem sikre sig, at de udgangsmaterialer og -stoffer, som anvendes i produktionen, er i overensstemmelse med reglerne.

Tro- og loveerklæringer skal formuleres så præcist, at garantien sikrer, at det konkrete materiale er egnet til formålet. Det gælder både den fødevare, som materialet kommer i kontakt med, og de temperaturer, som fødevaren udsættes for sammen med emballagen. Hvis emballage f.eks. anvendes til fersk kød, der varmebehandles i emballagen og derefter opbevares på køl i mindst tre måneder, skal leverandørgarantien sikre, at emballagen kan tåle denne belastning og fortsat overholde reglerne på området. Nogle eksempler er angivet i bilag 7.

For udgangsmaterialer eller additiver, som ikke er vurderet af Den Videnskabelige Komité for Levnedsmidler (se tidligere), må den, der er ansvarlig for produktet, foretage en konkret sundhedsmæssig vurdering af stoffet og evt. dets migration. Producenten eller importøren kan f.eks. støtte sig til den tyske eller amerikanske lovgivning. Man skal sikre sig, at det er opdaterede vurderinger, der anvendes som dokumentation i den ansvarliges egenkontrol (se tidligere). Der bør i så fald kræves en garanti fra leverandøren for, at materialet overholder en præcist angivet paragraf eller artikel i lovgivningen. Leverandøren kan f.eks. medsende en kopi af den lovgivning, som garantien refererer til. Det skal være opdaterede regler. Hvis materialet eller additivet er accepteret til anvendelsesformålet i den tyske eller amerikanske lovgivning, vil det normalt også kunne accepteres i Danmark.

Kapitel 8.3

Regler og vejledninger

8.3.1 Danske regler

Det er primært bekendtgørelse nr. 1215, man skal tage i betragtning. Desuden kan det tilhørende cirkulære om kontrol af materialer og genstande være relevant at kende, fordi myndighederne gennemfører den offentlige kontrol efter disse regler (se afsnit 2).

Bekendtgørelsen gælder for alle materialer og genstande, og man skal specielt være opmærksom på, at alle materialer skal overholde bekendtgørelsens § 8.

Kapitel 8.4

Eksport og certifikater

Eksportører af materialer og genstande stilles af og til overfor kravet om, at et produkt følges af en officiel erklæring om, at dette produkt må sælges i oprindelseslandet. Fødevareregionerne udsteder eksportcertifikater for materialer og genstande under forudsætning af, at den ansvarlige eksportør underskriver en dokumentationserklæring om, at materialet opfylder visse krav, se bilag 7 for eksempler på certifikater, garantier o.l. Vejledning om eksportcertifikater kan fås hos Fødevareregionerne. Adresser og telefonnumre findes på internetadressen www.foedevaredirektoratet.dk.

Afsnit IX

Kontrol

§ 8

Materialer og genstande skal fremstilles i overensstemmelse med god fremstillingspraksis. De må ikke ved normal anvendelse eller under forudsigelige forhold kunne afgive bestanddele til fødevarer i et omfang, der kan

1) frembyde en fare for menneskers sundhed.

2) medføre en uacceptabel ændring af sammensætningen af fødevarerne eller

forringe fødevarernes farve, lugt, smag eller andre af fødevarernes fysiske karakteristika

8.3.2 EU-regler

De danske regler for materialer og genstande indeholder næsten udelukkende de fælles bestemmelser, der gælder i EU.

Europa-Kommissionen har desuden samlet de sundhedsmæssige vurderinger fra den Videnskabelige Komite for Levnedsmidler, Scientific Committee on Food (SCF), i det såkaldte Synoptiske Dokument, som er nærmere beskrevet i afsnit 2. Hvis SCF ud fra sundhedsmæssige overvejelser har foreslået restriktioner ved anvendelsen af et stof, lægges denne vurdering til grund for de grænseværdier, som bliver fastsat i EU s direktiver.

Det Synoptiske Dokument indeholder også vurderinger af en række stoffer, som anvendes til produkter, der endnu ikke er omfattet af de fælles EU-regler. Producenter og importører bør sikre sig, at sådanne stoffer anvendes i overensstemmelse med eventuelle restriktioner i SCF s vurdering, når det skal vurderes og garanteres, at stofferne kan bruges i overensstemmelse med de danske regler. For restriktioner, som er fastsat ud fra toksikologiske kriterier, må man som udgangspunkt gå ud fra, at de også gælder for materialer, som endnu ikke er omfattet af specifikke bestemmelser, f.eks. lakker i dåser.

Der kan dog være stoffer, som har været forelagt for SCF, som har udtrykt betænkelighed ved anvendelsen, men hvor komitéen ikke har kunnet foretage en endelig vurdering, p.gr.a. manglende data. Det betyder, at man ikke ud fra komiteens vurdering kan sikre sig under hvilke omstændigheder sådanne stoffer lovligt kan bruges i kontakt med fødevarer i overensstemmelse med § 8 i bekendtgørelsen. Det gælder f.eks. for stofferne NOGE (novolac-glycidylethere) og BFDGE (bisphenol-F diglycidylether), eller (bis(hydroxyphenyl)methan bis(2,3-epoxylpropyl)ether), der vil kunne forekomme i visse overfladebehandlinger, f.eks. i importerede konservesprodukter. For disse to stoffer er det Fødevaredirektoratets vurdering, at de ikke lovligt vil kunne anvendes i materialer og genstande, før de er vurderet og fundet sundhedsmæssigt acceptable.

I Europa-Kommissionens dokument Practical Guide er der en oversigt over de oplysninger, som skal foreligge ved en konkret vurdering af nye stoffer, inkl. stoffer, der ikke er vurderet af SCF endnu. Guiden findes, ligesom ovennævnte synoptiske dokument, på internetadressen http://cpf.jrc.it/webpack.

8.3.3 Vejledninger fra Europarådet

Europarådet har vejledninger for forskellige materialer, hvoraf nogle er tilgængelige via internettet på adressen /www.coe.fr/soc-sp/default_eng.htm indgangen Public Health. De øvrige kan enten fås ved at kontakte Europarådets sekretariat eller Fødevaredirektoratets Kontor for Fødevaresikkerhed.

Man skal være opmærksom på, at disse vejledninger generelt ikke er baseret på sundhedsmæssige vurderinger og derfor ikke i alle tilfælde kan bruges til at sikre, at et materiale overholder reglerne.

Der er bl.a. udarbejdet følgende vejledning

- Resolution AP (96) 5 on surface coatings intended to come into contact with foodstuffs.

- Resolution on paper and board used for food contact applications.

- Guidelines on recycled fibres used for food contact applications.

- Guideline on metals and alloys used for food contact applications.

- Resolution on silicones used for food contact applications.

Desuden er følgende vejledninger under udarbejdelse i Europarådet

- Draft resolution on cork intended for food contact.

- Draft guide for GMP for food contact paper and board.

- Resolution and technical documents on printing inks, primers, coloured lacquers and overprint varnishes applied to the non-food contact surface of food packaging and articles intended to come into contact with foodstuffs.

- Draft resolution on rubber for food contact.

8.3.4 Regler fra andre lande

Nogle materialer eller stoffer er ikke vurderet af SCF. Her kan man eventuelt støtte sig til vurderinger og lovgivning fra andre lande, f.eks. BgVV i Tyskland og FDA, USA. Disse lande har detaljerede regler for visse materialer, f.eks. papir, men ikke nødvendigvis for alle materialer. Også i Holland er der specifikke bestemmelser for en række materialer. Generelt skal man være opmærksom på, at der kan være bestemmelser eller vurderinger, der er af så gammel dato, at de ikke længere er i overensstemmelse med de kriterier, som lægges til grund i dag. Når man støtter sig til andre landes bestemmelser, kan man derfor ikke gøre det ukritisk.

USA

I USA er lovgivningen om materialer og genstande til fødevarekontakt baseret på »Food, Drug and Cosmetic Act«, som omfatter fødevarer, medicin og kosmetik. Fødevarer er defineret sådan, at definitionen også omfatter materialer i kontakt med fødevarer, som plast, papir, lakker, klæbestoffer og metal. FDA (Food and Drug Administration) administrerer reglerne.

Materialer i kontakt med fødevarer og materialernes indholdsstoffer betragtes i USA som indirekte tilsætningsstoffer, dvs. stoffer, der ikke sættes direkte til fødevarerne, men som kan være i fødevarerne på grund af migration fra materialet.

FDA-reglerne omfatter specifikke regler for mange materialer, f.eks. papir og pap, plast, lim og overfladebehandlingsmidler som lakker. For andre materialer er der mere generelle krav. Det gælder f.eks. metaller og legeringer.

Stoffer i materialer godkendes i dag af FDA på basis af en dokumentation, der bl.a. omfatter kemisk struktur, specifikation, indtagelsesdata og anvendelsesområde, herunder oplysninger om, hvilke temperaturer materialet kan udsættes for, og hvor stor migrationen er, samt dokumentation for stoffernes sundhedsmæssige betydning. Godkendelser af stoffer optages i lovgivningen med vilkår for anvendelsen.

Generelt vil man kunne anvende den amerikanske lovgivning vejledende, men man skal være opmærksom på, at nogle stoffer er accepteret på basis af gamle beslutninger. Bl.a. er en række stoffer godkendt som følge af en beslutning fra 1958 uden toksikologisk vurdering. Selvom en række stoffer således betragtes som GRAS (Generally Recognized As Safe) i den amerikanske lovgivning, betyder det ikke nødvendigvis, at stofferne umiddelbart er acceptable at anvende efter de danske regler.

Information om amerikansk lovgivning kan findes på internetadressen: http://vm.cfsan.fda.gov/.

Tyskland

I Tyskland baseres lovgivningen på rammeloven »Lebensmittel- und Bedarfgegenständegesetz« fra 1975. Materialer og genstande dækkes primært af § 30 og § 31. Vejledning gives mere specifikt i »Kunststoffe im Lebensmittelverkehr. Empfehlungen des Bundesinstitutes für gesundheitlichen Verbraucherschutz und Veterinärmedizin«, som omfatter specifikke bestemmelser på en række områder som papir, gummi og trykfarver. På hjemmesiden for Bundesinstitut für gesundheitlichen Verbraucherschutz und Veterinärmedizin (BgVV), http://www.bgvv.de, henvises til disse bestemmelser.

Holland

I Holland har materialer og genstande siden 1980 været reguleret i »Regels vor verpakkingen en gebruiksartiklen voor eeten en drinkwaren« (Warenwet). Disse bestemmelser anvendes i nogle lande som støtte ved vurdering af, om et materiale er lovligt. Indholdet i reglerne følger de generelle principper i EU s direktiver på området, f.eks. med positivlister.

Reglerne omfatter specifikke regler for mange materialer, f.eks. papir og pap, plast, gummi, kork og overfladebehandlingsmidler. For andre materialer, f.eks. træ, er der blot mere generelle krav. Regelsamlingen, som har ISBN-nummer 90 12 06791 X, købes hos SDU Uitgeverij Koninginnegracht, PO Box 30446, NL-2500 GK The Hague, Holland.

Kapitel 9 - Offentlig kontrol

Kapitel 9.5

Keramik og emaljerede genstande samt glasvarer

I bekendtgørelsen om materialer og genstande findes grænseværdier for afgivelse af bly og cadmium. Der er 3 kategorier af genstande

1)

a) Genstande, der ikke kan fyldes.

b) Genstande til påfyldning, hvis indre dybde målt mellem det laveste punkt og den øverste kants vandrette plan er højst 25 mm (fladvarer).

c) Genstande bestemt til at drikkes af (mundranden).

2) Genstande, der kan fyldes, med undtagelse af fladvarer.

3)

a) Koge- og stegeredskaber.

b) Emballage og opbevaringsbeholdere med et indhold på over 3 liter.

Afgivelsen bestemmes ved analyse af ekstraktet efter ekstraktion med 4% eddikesyre i 24 timer ved 22°C. Metodeproceduren er beskrevet i cirkulæret om kontrol.

Overskridelser af grænseværdierne for bly og cadmium kan især forventes, hvor der er anvendt lav brændingstemperatur, overglasur eller dekoration med bly- og cadmiumholdige pigmenter. I keramikglasurer kan benyttes en lang række tungmetal- og metalloidholdige kemikalier. Derfor kan det komme på tale at undersøge for andre metaller end bly og cadmium. Efter at disse regler har været gældende i EU i en årrække, findes nu kun sjældent overskridelser i industrielt fremstillede produkter fra Europa, hvorimod produkter fra oversøiske lande eller virksomheder til tider ikke overholder bestemmelserne.

9.5.1 Afsmitning af metaller fra husholdningsgenstande

Fødevaredirektoratet foretog i 1994 og 1996 en undersøgelse af afsmitning af nikkel, chrom og bly fra el-kogekander på det danske marked13) . Afsmitningen blev bestemt ved at analysere 500 ml syntetisk brugsvand efter kogning i kanderne. Der blev fundet meget lave eller slet ingen afgivelser af chrom og bly. I adskillige af el-kogekanderne fandtes imidlertid en nikkel-afgivelse på over 50µg/l. Det blev vurderet, at denne mængde ikke kunne medføre forøget risiko for udløsning af anfald hos personer, der lider af nikkel-allergi i en grad, så kostens indhold af nikkel kan udløse et anfald (desuden er værdien lig med grænseværdien for nikkel i drikkevand14) ). De pågældende modeller blev derefter udfaset. Generelt kan forniklede genstande som f.eks. teæg afgive høje mængder nikkel.

I samme undersøgelse blev afsmitningen af metaller fra kaffemaskiner undersøgt. De undersøgte metaller var aluminium, nikkel, chrom og bly. En vurdering af resultaterne viste, at de fundne afgivelser af metaller var uden sundhedsmæssig betydning.

Generelt viser en række undersøgelser og enkeltsager15) vedrørende metalafgivelse fra husholdningsgenstande, at der kan afgives betydelige mængder tungmetaller (f.eks. bly, nikkel, kobber og tin), hvis det anvendte metal/legering sammen med fremstillingsprocessen ikke på forhånd kritisk er gennemgået fra producentens side med henblik på en minimering af metalafgivelsen til fødevaren. Danmark har bl.a. på ovennævnte baggrund taget initiativ til, at Europarådet udarbejder en vejledning om anvendelse af metaller og legeringer i forbindelse med fødevarer.

Afsnit X

Forkortelser

HACCP

Hazard Analysis and Critical Control Point.

SCF

Scientific Committee on Food.

SMG

Specifik Migrations Grænse.

QM

Kvantitativ mængde (quantitative mass) af stofgruppen i materialet

Største tilladte restmængde af stoffet i materialet eller genstanden.

Afsnit XI

Nyttige E-postadresser

I vejledningen henvises til flere adresser på internettet, hvor man kan hente information til brug ved vurdering af, hvorvidt materialer og genstande bestemt til at komme i berøring med fødevarer er sammensat i overensstemmelse med de gældende bestemmelser. Nedenfor er en samlet oversigt over de E-postadresser, der er i den foranstående tekst.

BgVV, tyske bestemmelser

www.bgvv.de

Dansk Standard

www.ds.dk

Europarådet, vejledninger

www.coe.fr/soc-sp/default_eng.htm

FDA, amerikanske regler

http://vm.cfsan.fda.gov

Fødevaredirektoratet

http://www.foedevaredirektoratet.dk/

Retsinformation

www.retsinfo.dk

Kapitel 9 - Plast

Kapitel 9 - Papir og pap

Kapitel 9 - Metaller

Kapitel 9 - Keramik og emaljerede genstande samt glasvarer

Afsnit X - Forkortelser

Afsnit XI - Nyttige E-postadresser

Kapitel 9.1

Offentlig kontrol

Virksomheder, der producerer eller importerer plast, celluloseregenerater eller keramik, skal være registreret hos fødevareregionerne jf. autorisationsbekendtgørelsens § 18, se afsnit 2.7.

Fødevareregionerne udfører kontrollen med materialer og genstande bestemt til at komme i kontakt med fødevarer. Kontrollen vil typisk blive udført ved tilsyn på virksomheden, hvor produktionen og sammensætningen af materialet kan undersøges, ligesom virksomhedens dokumentation og oplysninger kan kontrolleres. Fødevareregionerne har ret til at udtage prøver til undersøgelse af total eller specifik migration. I cirkulæret om kontrol med materialer og genstande er det nærmere beskrevet, hvordan en del af disse undersøgelser skal gennemføres.

Kapitel 9.2

Plast

Kontrol af, om et plastmateriale overholder de gældende regler i bekendtgørelsen for materialer og genstande, udføres ved at bestemme materialets migration til fødevarer. Reglerne og de generelle testbetingelser for gennemførelse af en migrationstest er beskrevet i Cirkulære om kontrol med materialer og genstande. Principperne for planlægning og gennemførelse af en migrationstest beskrives i hovedtræk i det følgende.

9.2.1 Testbetingelser

Før den egentlige migrationstest af plastmaterialet påbegyndes, skal testbetingelserne fastlægges i henhold til den gældende lovgivning. Det sker blandt andet ud fra viden om materialets praktiske anvendelse (bl.a. til hvilke fødevarer og ved hvilke temperaturer emballagen bruges). Generelt skal der tages stilling til følgende forhold som fremgår af Cirkulære om kontrol med materialer og genstande

a) Valg af fødevaresimulator og /eller alternativt testmedium samt ekstraktionstests.

b) Valg af testtid og -temperatur.

c) Enkelt eller gentagen testning.

Ad a. Valg af fødevaresimulator og/eller alternativt testmedium samt ekstraktionstests.

Migration fra emballage til fødevarer undersøges ved at bringe emballagen i kontakt med fødevaren eller i praksis oftere i kontakt med en fødevaresimulator, da det teknisk er lettere at gennemføre. De officielle fødevaresimulatorer, som cirkulæret giver mulighed for at anvende, er følgende: Destilleret vand, 3 % eddikesyre, 10 % ethanol og olivenolie.

Den/de rette fødevaresimulator(er) skal vælges fra cirkulærets bilag 3 og 4 ud fra viden om, hvilke fødevarer emballagen er beregnet til. I de tilfælde, hvor en emballage sælges som egnet til alle typer fødevarer, vil det normalt være nødvendigt at teste materialet til de tre fødevaresimulatorer 3 % eddikesyre, 10 % ethanol og olivenolie.

Ved testning med olivenolie eller øvrige fedtsimulatorer er det i visse tilfælde tilladt at dividere migrationsresultatet med en reduktionsfaktor for at tage hensyn til, at simulatoren for fedtholdige fødevarer har større ekstraktionsevne end visse typer af fedtholdige fødevarer. Reduktionsfaktorerne fremgår af cirkulærets bilag 4.

Da testning med olivenolie eller de øvrige fedtsimulatorer i visse tilfælde ikke kan gennemføres af analysetekniske grunde, giver cirkulæret mulighed for at benytte erstatningsfedttests under brug af testmedierne 95 % ethanol og isooctan samt modificeret polyphenylen oxid (Tenax). Der skal benyttes testbetingelser for tid og temperatur som beskrevet i cirkulærets bilag 6.

Migrationstestning med olivenolie eller de øvrige fedtsimulatorer er ofte tidskrævende. Med henblik på at gennemføre en hurtigere analyse, giver cirkulæret mulighed for at benytte alternative testmedier (alternativ fedttest) under forudsætning af, at følgende betingelser er opfyldt

- De opnåede resultater i en sammenlignende afprøvning på samme materiale viser, at migrationen er lig med eller større end den, der er opnået med olivenolie.

- Migrationsgrænsen ikke overskrides ved testning med denne alternative test (evt. efter anvendelse af de fastsatte reduktionsfaktorer).

Da der kræves dokumentation for sammenligning med olivenolietest, er brugen af de alternative testmedier bedst egnet i tilfælde, hvor der skal udføres flere gentagne migrationsundersøgelser på et materiale.

Det er under alle omstændigheder tilladt at anvende en strengere test til at vise, at migrationsgrænserne er overholdt. I cirkulærets bilag 7 beskrives således betingelserne for at benytte »ekstraktionstests«.

Ad b. Valg af eksponeringstid og temperatur

Testtid og -temperatur vælges ud fra viden om de strengeste betingelser, som materialet i praksis anvendes/skal anvendes til. Krav til testtider og -temperaturer i forhold til materialets anvendelse fremgår af cirkulærets bilag 5.

Ad c. Enkelt eller gentagen testning

I de tilfælde, hvor en genstand er beregnet til gentagne gange at komme i berøring med fødevarer (f.eks. en plasttallerken), skal migrationstesten udføres tre gange med en ny portion simulator hver gang på den samme prøve. Det er resultatet af 3. test, der sammenholdes med migrationsgrænsen. Er migrationen i første test mindre end migrationsgrænsen, og øges den ikke i 2. test, er det dog i orden at stoppe her.

9.2.2 Testmetoder

Til bestemmelse af et materiales totalmigration foreligger der standardiserede analysemetoder. Metoderne er afprøvet og udgivet af det europæiske standardiseringsorgan, European Committee for Standardization, CEN, og foreligger som en række del-metoder under CEN-standarden EN 1186/ENV 1186. Metoderne kan skaffes gennem kontakt til Dansk Standard eller fra Europa-Kommissionens hjemmeside på adressen http://cpf.jrc.it/webpack/. Metoderne opdateres i disse år fra pre-norms (ENV) til egentlige standarder (EN), og der er ikke altid sikkerhed for, at det er den seneste udgave, som ligger på nettet.

Til bestemmelse af specifik migration foreligger der foreløbig kun CEN-metoder for få af de stoffer, der er reguleret med specifikke migrationsgrænser i bekendtgørelse om materialer og genstande bestemt til at komme i berøring med fødevarer. Metoderne kan fås ved henvendelse til Dansk Standard.

For yderligere en række af plastudgangsstofferne med specifikke migrationsgrænser findes der analysemetoder, som er udviklet og udgivet under EU s forskningsprogram Standards, Measurements and Testing. Metoderne er udgivet som en samlet rapport (Mat1-CT92-0006, Development of methods of analysis for monomers and other starting substances with SML and/or QM limits in Directives 90/128/EEC and 92/39/EEC, 1993-1996). Metodesamlingen kan fås ved henvendelse til Schultz Information A/S (e-mail: schultz.dk; 43632300) og ligger i øvrigt på internettet.

Kapitel 9.3

Papir og pap

Man arbejder i Europarådet på en vejledning om pap og papir beregnet til kontakt med fødevarer, hvori der blandt andet stilles krav til kvaliteten af jomfrueligt papir samt opstilles en liste over de stoffer, der bør kontrolleres i pap og papir fremstillet ud fra returfibre.

Metoder til testning af papir og pap er under udvikling, og området er langt fra så velbeskrevet som for plastmaterialer. Der findes enkelte CEN-metoder, herunder metoder til fremstilling af koldt- og varmtvandsekstrakter af pap og papir (CEN-metode, DS/EN 645 og DS/EN 647, 1993). Desuden findes der enkelte metoder til bestemmelse af specifikke stoffer, blandt andet formaldehyd.

En oversigt over metoderne og selve metoderne kan fås gennem Dansk Standard.

Ved vurdering af migration fra pap og papir til fede fødevarer er det af tekniske grunde ikke muligt af benytte olivenolie, som traditionelt bruges til plastmaterialer. I stedet for olivenolie kan der evt. benyttes alternative testmedier og gennemføres ekstraktionstest på materialerne. Det er således muligt at tage udgangspunkt i de metoder for plast, hvor der benyttes alternative testmedier. Der arbejdes i CEN på at fremstille en guide om testning af overfladebehandlet pap og papir ved brug af alternative testmedier.

I den tyske BgVV, som er omtalt under afsnit VIII, findes endvidere en række metoder til ekstraktion og bestemmelse af en række specifikke stoffer, herunder metaller, i pap og papir.

Kapitel 9.4

Metaller

For indholdet af metaller i fødevarer findes der i forureningsbekendtgørelsen grænseværdier for bly, cadmium, kviksølv og tin11) . Disse grænseværdier er gældende, uanset om kilden til metalindholdet er afsmitning fra materialer og genstande.

For selve afsmitningen af metaller fra materialer og genstande findes der kun grænseværdier for bly og cadmium fra keramik og emaljerede genstande samt glasvarer.

Fund af problematiske indhold af metaller bør i øvrigt vurderes efter Fødevarelovens §712) .

§ 27. Materialer og genstande bestemt til at komme i berøring med fødevarer så som emballage, maskiner, redskaber, bestik og husgeråd m.v., rengørings-, desinfektions- og smøremidler m.m. samt brugs- og forbrugsgenstande, som kommer i forbindelse med fødevarer, må ikke ved normal anvendelse eller under forudsigelige forhold kunne afgive bestanddele til fødevarer i et omfang, der kan frembyde fare for menneskers sundhed, medføre en uacceptabel ændring af sammensætningen af fødevarerne eller forringe fødevarernes farve, lugt, smag eller andre af fødevarernes fysiske karakteristika.

Stk. 2. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler eller træffe bestemmelse om

1) sammensætning og mærkning af materialer og genstande,

2) afsmitning fra materialer og genstande,

3) krav til holdbarhed og styrke af materialer og genstande, som skal anvendes til bestemte fødevarer eller i bestemte situationer,

4) krav om, at materialer og genstande skal ledsages af sundheds- eller kvalitetscertifikater, og

5) krav om forhåndsgodkendelse af materialer og genstande, der anvendes ved behandling eller salg af fødevarer.

§ 28. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler eller træffe bestemmelse om godkendelse og anvendelse af rengørings-, desinfektions- og smøremidler m. m. i virksomheder, der er omfattet af loven. Der kan herunder fastsættes regler om, at beholdere med sådanne midler skal være forsynet med oplysning om midlernes sammensætning og anvendelsesområde.

§ 29. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler eller træffe bestemmelse til forebyggelse af sundhedsrisici fra brugs- og forbrugsgenstande, som kommer i forbindelse med fødevarer, og som sælges til anvendelse i private husholdninger. Der kan herunder fastsættes regler om mærkning af sådanne genstande.

Det bemærkes, at Fødevarelovens kapitel 5 om materialer og genstande også gælder for rengørings-, desinfektions- og smøremidler. Disse midler er dog ikke omfattet af bekendtgørelsen om materialer og genstande, men af en særskilt bekendtgørelse herom. Rengørings-, desinfektions- og smøremidler er således ikke omtalt nærmere i denne vejledning.

Eventuel afsmitning fra materialer og genstande resulterer i, at fødevarelovens § 7 og 8 om fødevareforureninger generelt vil komme i betragtning. I § 7 er det bl.a. fastsat, » at fødevarer ikke må sælges, hvis de på grund af sygelig forandring, fordærvethed, forurening, fejlagtig tilberedning eller af anden årsag må anses for at være utjenlige til menneskeføde «.

Sådanne generelle regler kan af kontrolmyndighederne benyttes til at skride ind i alle tilfælde, hvor en fødevare er forurenet, og hvor der ikke gælder specielle regler.

Vejledning om materialer og genstande bestemt til at komme i berøring med fødevarer

Afsnit I

Indledning

Formålet med denne vejledning er at orientere om de regler, der gælder for materialer og genstande - herunder f.eks. emballage og køkkengrej, som er bestemt til at komme i berøring med fødevarer. Vejledningen omfatter også bestemmelserne i cirkulæret om kontrol med materialer og genstande.

Fødevarelovens § 27 fastsætter krav om, at materialer og genstande - under normal anvendelse eller under forudsigelige forhold - ikke må kunne afgive bestanddele til fødevarer i et omfang, der

- kan frembyde fare for menneskers sundhed,

- medføre en uacceptabel ændring af sammensætningen af fødevarerne eller

- forringe deres farve, lugt, smag eller andre af fødevarernes karakteristika.

Der nævnes emballage, maskiner, redskaber, bestik og husgeråd m.v., rengørings-, desinfektions- og smøremidler m.m. samt brugs- og forbrugsgenstande. Denne vejledning omfatter ikke bestemmelserne om rengørings-, desinfektions- og smøremidler.

De regler, der er omfattet af vejledningen, gælder for alle materialer og genstande, som er bestemt til at komme i berøring med fødevarer, med undtagelse af antikviteter og spiselige overtræksmaterialer til ost, pølser og lignende. Reglerne gælder således ikke blot for emballage, men også for køkkenredskaber og husgeråd samt for maskiner anvendt i fødevareindustrien og til tilberedning af fødevarer i øvrigt.

Disse regler er fælles bestemmelser vedtaget i EU. Reglerne er blevet til på grundlag af rammedirektivet 89/109/EØF, direktivet om folier af celluloseregenerater 93/10/EØF, plastdirektivet 90/128/EØF med senere ændringer 92/39/EØF, 93/9/EØF og 95/3/EØF, keramikdirektivet 84/500/EØF, kontroldirektivet 82/711/EØF og simulatordirektivet 85/572/EØF med ændringer. Sidstnævnte regler er samlet i cirkulære om kontrol med materialer og genstande, Fødevaredirektoratet, 2. oplag, maj 1999.

EU arbejder i disse år med yderligere regler på området. Det drejer sig dels om specifikke bestemmelser om positivlister f.eks. for additiver til plast med grænseværdier og evt. kontrolmetoder m.v., dels regler om andre materialer, såsom pap og papir, gummi m.v.

Vejledningen er rettet til emballage- og fødevareproducenter samt til fødevarekontrollen.

Vejledningen erstatter »Vejledning om regler for materialer og genstande bestemt til at komme i berøring med fødevarer« 4. oplag maj 1999.

Afsnit II

Oversigt over regler vedrørende materialer og genstande bestemt til at komme i berøring med fødevarer

1( Bekendtgørelse nr. 1215 af 18. december 2000.

Afsnit I - Indledning