Legislator Case Law & Legislation
C20011205109 DK

Kundgørelse om detentionsanbringelse af berusede personer

27 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (27)

§ 1. Politiet skal tage sig af en person, der er ude af stand til at tage vare på sig selv på grund af indtagelse af alkohol eller andre berusende og/ § 2. Berusede personer kan efter reglerne i § 1 anbringes i politiets detentioner. § 3. Er betingelserne for at tilbageholde en beruset person til stede, skal den berusede person orienteres om, at vedkommende er tilbageholdt. Tilbage § 4. For at sikre det bedst mulige grundlag for at vurdere den tilbageholdtes helbredstilstand skal politiet have opmærksomheden henledt på, i hvilken § 5. Er der grund til at nære mistanke om, at den tilbageholdte er syg, eller har den pågældende pådraget sig synlige behandlingskrævende skader af ik § 6. Under transporten til politistationen underrettes vagthavende om tilbageholdelsen, og den vagthavende skal tilkalde en læge med henblik på lægeun § 7. Under transporten til politistationen skal den tilbageholdte konstant være under tilsyn. Transporteres den tilbageholdte af personale af det mods § 8. Ved ankomsten til politistationen skal den tilbageholdte straks fremstilles for den vagthavende, der indfører den pågældendes data samt tidspunkt § 9. Løslades den pågældende efter fremstilling for den vagthavende, foretager vagthavende straks afbestilling af den tilkaldte læge, og løsladelsesti § 10. Politiet skal inden detentionsanbringelsen mundtligt gøre den tilbageholdte bekendt med retten til at få kontakt med pårørende og/eller arbejdsg § 11. Et barn under 15 år må ikke anbringes i detentionen, medmindre anden anbringelse er sikkerhedsmæssig uforsvarlig som følge af barnets adfærd. § 12. Inden den endelige anbringelse i detentionen skal den tilbageholdte altid undersøges af en læge. § 13. Inden den foreløbige anbringelse i detentionen og inden lægeundersøgelsen bliver foretaget, skal den tilbageholdte underkastes en visitation. § 14. Lægeundersøgelse af den tilbageholdte foretages enten ved tilkald af en læge, ved undersøgelse på skadestue eller ved tilkald af vagtlæge. Vagth § 15. Inden en detention tages i anvendelse, skal det konstateres, at lokalet er i forsvarlig stand, at lys, lytte- og overvågningsapparater fungerer, § 16. Der må som udgangspunkt kun indsættes én person i hver detention. § 17. Stationens vagthavende har ansvaret for, at der føres et effektivt tilsyn med benyttede detentioner. § 18. Tilsyn med benyttede detentioner skal ske ved fremmøde i detentionen så hyppigt, som den anbragtes tilstand gør det nødvendigt. Tilsyn ved fremm § 19. Ved et skærpet tilsyn med en detentionsanbragt efter § 11, stk. 2, § 12, stk. 2, § 13, stk. 2, § 13, stk. 4, og § 16, stk. 2, forstås et tilsyn, § 20. Enhver detentionsanbragt skal udtages af detentionen, så snart begrundelsen for tilbageholdelsen ikke mere er til stede. Tidspunktet for løslade § 21. Efter udtagelse af detentionen vejledes den tilbageholdte om adgangen til at klage over detentionsanbringelsen til Justitsministeriet, om muligh § 22. Alle punkter anført i kundgørelsens bilag1 detentionsrapporten - skal udfyldes. § 23. Taler særlige omstændigheder herfor, bør den pågældende på begæring bringes til sit hjem, til læge eller til de sociale myndigheder ved politiet § 24. Arresthuse kan undtagelsesvis anvendes til anbringelse af berusede personer. § 25. Politikredsene skal en gang årligt fremsende statistiske oplysninger til Rigspolitiet vedrørende antallet af de forskellige typer af tilbagehold § 26. Kundgørelsen træder i kraft den 1. august 2001. Samtidig ophæves kundgørelse II nr. 55 af 28. marts 1994. Den fulde tekst

Statutory Text (27 Articles)

Cirkulære (1 sp) 2001 12051 Historic

§ 1. Politiet skal tage sig af en person, der er ude af stand til at tage vare på sig selv på grund af indtagelse af alkohol eller andre berusende og/eller bedøvende midler, og som træffes under forhold, der indebærer en fare for den pågældende selv eller andre eller den offentlige orden eller sikkerhed (berusede personer).

Stk. 2. Politiet skal tage stilling til, om den berusede person skal tilbageholdes med henblik på

overgivelse til andre, der på forsvarlig måde kan tage sig af den pågældende, f.eks. ved at bringe den pågældende til hjemmet,

indbringelse til hospital,

indbringelse til forsorgshjem eller lignende eller

indsættelse i politiets detention.

Stk. 3. Såfremt mindre indgribende foranstaltninger som nævnt i stk. 2, nr. 1-3, ikke findes tilstrækkelige eller egnede til at afværge faren, kan personen anbringes i politiets detentioner.

Stk. 4. Tilbageholdelse efter stk. 2, nr. 1-4, skal fremgå af detentionsrapporten, jf. kundgørelsens bilag 1. Tilbageholdelsen skal tillige opdateres i POLSAS.

Anvendelse af politiets detentioner.

Cirkulære (1 sp) 2001 12051 Historic

§ 2. Berusede personer kan efter reglerne i § 1 anbringes i politiets detentioner.

Stk. 2. Personer, der i øvrigt er tilbageholdt af politiet, må som udgangspunkt ikke anbringes i detentionen. Hvor detentionen undtagelsesvis anvendes til anbringelse af ikke berusede personer, finder bestemmelserne i denne kundgørelse ikke anvendelse.

Tilbageholdelse, transport og indbringelse til politistationen af berusede personer.

Cirkulære (1 sp) 2001 12051 Historic

§ 3. Er betingelserne for at tilbageholde en beruset person til stede, skal den berusede person orienteres om, at vedkommende er tilbageholdt. Tilbageholdelsen skal ske så skånsomt, som omstændighederne tillader.

Cirkulære (1 sp) 2001 12051 Historic

§ 4. For at sikre det bedst mulige grundlag for at vurdere den tilbageholdtes helbredstilstand skal politiet have opmærksomheden henledt på, i hvilken tilstand den tilbageholdte befinder sig ved den første kontakt, herunder om den pågældende har pådraget sig skader. Det bør endvidere undersøges, hvorvidt der på stedet, blandt tilbageholdtes ejendele eller på pågældendes person findes flasker, tabletter, injektionssprøjter eller lignende. Eventuelle vidner, herunder ambulanceførere, bør udspørges om den tilbageholdtes tilstand, færden m.v.

Cirkulære (1 sp) 2001 12051 Historic

§ 5. Er der grund til at nære mistanke om, at den tilbageholdte er syg, eller har den pågældende pådraget sig synlige behandlingskrævende skader af ikke ringe omfang, skal indbringelse straks ske til sygehus, lægehus eller lignende.

Cirkulære (1 sp) 2001 12051 Historic

§ 6. Under transporten til politistationen underrettes vagthavende om tilbageholdelsen, og den vagthavende skal tilkalde en læge med henblik på lægeundersøgelse af den tilbageholdte, jf. § 14. Tidspunkt for tilkald af læge anføres i detentionsrapporten.

Cirkulære (1 sp) 2001 12051 Historic

§ 7. Under transporten til politistationen skal den tilbageholdte konstant være under tilsyn. Transporteres den tilbageholdte af personale af det modsatte køn, skal indtransporten så vidt muligt ske af mindst 2 polititjenestemænd, der under hele transporten skal opholde sig hos den tilbageholdte.

Cirkulære (1 sp) 2001 12051 Historic

§ 8. Ved ankomsten til politistationen skal den tilbageholdte straks fremstilles for den vagthavende, der indfører den pågældendes data samt tidspunkterne for tilbageholdelsen og fremstillingen i detentionsrapporten samt i POLSAS.

Stk. 2. Den vagthavende skal sikre sig alle relevante oplysninger, som foreligger om den tilbageholdte i forbindelse med tilbageholdelsen, indbringelsen og eventuel anmeldelse, hvorefter den vagthavende på grundlag af en vurdering af tilbageholdtes tilstand og adfærd skal afgøre, om der skal ske anbringelse af den pågældende i detentionen.

Cirkulære (1 sp) 2001 12051 Historic

§ 9. Løslades den pågældende efter fremstilling for den vagthavende, foretager vagthavende straks afbestilling af den tilkaldte læge, og løsladelsestidspunktet anføres i detentionsrapporten samt i POLSAS.

Cirkulære (1 sp) 2001 12051 Historic

§ 10. Politiet skal inden detentionsanbringelsen mundtligt gøre den tilbageholdte bekendt med retten til at få kontakt med pårørende og/eller arbejdsgiver. Er den tilbageholdte anholdt, anvendes reglerne i Justitsministeriets cirkulæreskrivelse af 12. juni 2001.

Stk. 2. Det skal anføres i detentionsrapporten, at pågældende er blevet vejledt i overensstemmelse med stk. 1.

Stk. 3. Politiet skal i alle tilfælde, hvor omstændighederne tillader det, efterkomme en tilbageholdts begæring om, at pårørende og/eller arbejdsgiver bliver underrettet om tilbageholdelsen. Er den tilbageholdte under 18 år, skal forældremyndighedsindehaver/værge og socialforvaltningen uopfordret underrettes om tilbageholdelsen.

Stk. 4. Fremsætter den tilbageholdte anmodning om selv telefonisk at underrette pårørende og/eller arbejdsgiver, skal en sådan begæring efterkommes. Dette gælder dog ikke, hvis særlige forhold taler herimod, f.eks. at den tilbageholdte ved sin meddelelse til hjemmet eller arbejdsgiver kan modvirke en eventuel strafferetlig undersøgelse.

Cirkulære (1 sp) 2001 12051 Historic

§ 11. Et barn under 15 år må ikke anbringes i detentionen, medmindre anden anbringelse er sikkerhedsmæssig uforsvarlig som følge af barnets adfærd.

Stk. 2. Anbringes et barn under 15 år undtagelsesvist i detentionen, skal barnet undergives et skærpet tilsyn, jf. § 19.

Fremgangsmåden ved indsættelse af tilbageholdte i detentioner,

herunder lægeundersøgelse af tilbageholdte, samt tilsyn med

detentionsanbragte.

Cirkulære (1 sp) 2001 12051 Historic

§ 12. Inden den endelige anbringelse i detentionen skal den tilbageholdte altid undersøges af en læge.

Stk. 2. Indtil den tilbageholdte er lægeundersøgt, er anbringelse i detentionen foreløbig, og der skal i den periode føres et skærpet tilsyn med den tilbageholdte, jf. § 19.

Cirkulære (1 sp) 2001 12051 Historic

§ 13. Inden den foreløbige anbringelse i detentionen og inden lægeundersøgelsen bliver foretaget, skal den tilbageholdte underkastes en visitation.

Stk. 2. Vagthavende skal, inden visitation foretages, indhente oplysninger om den tilbageholdte i kriminalregisteret herunder med henblik på at afgøre, om der ved endelig detentionsanbringelse skal iværksættes et skærpet tilsyn, jf. § 19. Oplysningerne skal udprintes og opbevares i overensstemmelse med reglerne i § 22, stk. 3.

Stk. 3. Ved visitationen skal den tilbageholdte fratages penge og værdigenstande samt iøvrigt alle genstande, som kan benyttes til at volde skade på den pågældende selv, på andre personer eller på ting. Samtlige lommer tømmes og krænges, hvis det er muligt. Ved visitationen bør der så vidt muligt medvirke to polititjenestemænd til undersøgelse af den tilbageholdte.

Stk. 4. Hvis omstændighederne tilsiger en visitation, der kan krænke blufærdigheden, må denne visitation alene foretages af personer af samme køn som den tilbageholdte. Er det ikke muligt at gennemføre en sådan visitation inden endelig detentionsanbringelse, foretages foreløbigt en visitation efter stk. 3. Den tilbageholdte undergives herefter et skærpet tilsyn, jf. § 19, indtil visitation som beskrevet i 1. pkt. har fundet sted.

Stk. 5. Effekter, der fratages en tilbageholdt, skal holdes adskilt fra effekter, der tilhører andre tilbageholdte. Penge og værdigenstande samt navnene på de polititjenestemænd, der har foretaget visitationen, skal noteres i detentionsrapporten.

Cirkulære (1 sp) 2001 12051 Historic

§ 14. Lægeundersøgelse af den tilbageholdte foretages enten ved tilkald af en læge, ved undersøgelse på skadestue eller ved tilkald af vagtlæge. Vagthavende skal ved lægevalget vurdere, hvad der under hensyn til tid og afstand må anses for mest hensigtsmæssigt.

Stk. 2. Lægeundersøgelsen skal belyse, om den tilbageholdte er i en tilstand, der taler mod anbringelse i detentionen, og om den tilbageholdtes tilstand eventuelt kræver behandling på sygehus, lægehus eller lignende.

Stk. 3. Tidspunkt for lægeundersøgelse, lægens navn samt lægens bemærkninger om den tilbageholdte anføres i detentionsrapporten. Til brug for lægens eventuelle skriftlige bemærkninger til politiet anvendes kundgørelsens bilag 2 lægeerklæring i forbindelse med detentionsanbringelse. Lægens eventuelle skriftlige bemærkninger til politiet om tilbageholdte skal opbevares i overensstemmelse med reglerne i § 22, stk. 3.

Stk. 4. Politiet må kun efter tilladelse fra den undersøgende læge give en tilbageholdt medicin. En sådan tilladelse skal noteres i detentionsrapporten.

Stk. 5. Udgifter til lægeundersøgelse af detentionsanbragte bogføres på kontoen for straf-feretsplejen. Udgifterne skal ikke søges refunderet hos detentionsanbragte.

Cirkulære (1 sp) 2001 12051 Historic

§ 15. Inden en detention tages i anvendelse, skal det konstateres, at lokalet er i forsvarlig stand, at lys, lytte- og overvågningsapparater fungerer, og at der ikke findes glemte genstande i lokalet.

Cirkulære (1 sp) 2001 12051 Historic

§ 16. Der må som udgangspunkt kun indsættes én person i hver detention.

Stk. 2. Under helt ekstraordinære forhold kan der dog anbringes flere personer af samme køn i en detention. I så fald skal der foretages en særlig vurdering af personernes farlighed, og der skal føres et skærpet tilsyn med de indsatte, jf. § 19.

Cirkulære (1 sp) 2001 12051 Historic

§ 17. Stationens vagthavende har ansvaret for, at der føres et effektivt tilsyn med benyttede detentioner.

Stk. 2. På politistationer med flere samtidigt tjenestegørende vagthavende skal der ved hver vagttiltrædelse udpeges en vagthavende med særligt ansvar for de detentionsanbragte.

Stk. 3. Ved vagtskifte skal der mellem aftrædende og tiltrædende vagthavende ske en mundtlig eller skriftlig videregivelse af oplysninger vedrørende de på skiftetidspunktet detentionsanbragte personer. På lignende måde skal der ske en videregivelse af oplysninger om eventuelle telefoniske anmeldelser, der kan forventes at medføre detentionsanbringelse af berusede personer.

Cirkulære (1 sp) 2001 12051 Historic

§ 18. Tilsyn med benyttede detentioner skal ske ved fremmøde i detentionen så hyppigt, som den anbragtes tilstand gør det nødvendigt. Tilsyn ved fremmøde i detentionen skal så vidt muligt ske mindst 1 gang hver halve time.

Stk. 2. Er en detentionsanbragt tilset 2 gange ved fremmøde i detentionen efter stk. 1, og er der ikke påvist forhold ved anbragtes tilstand, der nødvendiggør, at fremtidige tilsyn sker ved fremmøde i detentionen, kan de efterfølgende tilsyn af anbragtes tilstand ske via lytte- og overvågningsudstyr, der er godkendt af Rigspolitiet til elektronisk overvågning. Selve detentionsanbringelsen udgør ikke et tilsyn.

Stk. 3. Tilsynet via lytte- og overvågningsudstyret skal ske så hyppigt, som den detentionsanbragtes tilstand gør det nødvendigt og mindst 1 gang hver halve time. Opstår der under denne form for tilsyn tvivl om den detentionsanbragtes tilstand, skal der straks iværksættes et tilsyn af den detentionsanbragte ved fremmøde i detentionen.

Stk. 4. Opstår der i forbindelse med tilsyn med den detentionsanbragte mistanke om, at pågældende er så syg, at det taler mod fortsat detentionsanbringelse, skal der straks tilkaldes læge eller ambulance.

Stk. 5. Når tilsyn ved fremmøde i detentionen eller detentionstilsyn ved elektronisk overvågning er udført, skal det noteres i detentionsrapporten, at tilsynet er udført med angivelse af klokkeslet og navn på den polititjenestemand, der har udført tilsynet, samt om tilsynet er sket elektronisk eller ved personligt fremmøde.

Stk. 6. Der kan i politikredsene fastsættes lokale bestemmelser om tilsynets forløb. Disse lokale bestemmelser må ikke være lempeligere end kundgørelsens regler om detentionsanbringelser.

Cirkulære (1 sp) 2001 12051 Historic

§ 19. Ved et skærpet tilsyn med en detentionsanbragt efter § 11, stk. 2, § 12, stk. 2, § 13, stk. 2, § 13, stk. 4, og § 16, stk. 2, forstås et tilsyn, der er mere eller efter omstændighederne betydeligt mere intensivt end det tilsyn, der er fastsat ved § 18.

Stk. 2. Et skærpet tilsyn kan kun ske ved en polititjenestemands fremmøde i detentionen.

Stk. 3. Er der iværksat et skærpet tilsyn, skal det noteres i detentionsrapporten med angivelse af klokkeslettet for tilsynet og navnet på den polititjenestemand, som har udført tilsynet.

Udtagelse af detention.

Cirkulære (1 sp) 2001 12051 Historic

§ 20. Enhver detentionsanbragt skal udtages af detentionen, så snart begrundelsen for tilbageholdelsen ikke mere er til stede. Tidspunktet for løsladelsen skal fremgå af detentionsrapporten samt af POLSAS.

Cirkulære (1 sp) 2001 12051 Historic

§ 21. Efter udtagelse af detentionen vejledes den tilbageholdte om adgangen til at klage over detentionsanbringelsen til Justitsministeriet, om muligheden for at få en skriftlig begrundelse for detentionsanbringelsen samt om muligheden for alkoholafvænning og behandling. Vejledning sker ved udlevering af pjecen "Hvor går du hen, når du går ud" eller lokal udarbejdet pjece/blanket, der indeholder de nævnte oplysninger.

Stk. 2. Det skal anføres i detentionsrapporten, at pågældende er blevet vejledt i overensstemmelse med stk. 1 ved udlevering af pjece/blanket.

Cirkulære (1 sp) 2001 12051 Historic

§ 22. Alle punkter anført i kundgørelsens bilag1 detentionsrapporten - skal udfyldes.

Stk. 2. Er den tilbageholdte frataget effekter, der skal udleveres til tilbageholdte, skal den tilbageholdte anmodes om at kvittere herfor på detentionsrapporten.

Stk. 3. Detentionsrapporten skal sammen med udskrift fra kriminalregisteret samt eventuelle skriftlige lægelige bemærkninger til politiet opbevares på politistationen i minimum 2 år.

Cirkulære (1 sp) 2001 12051 Historic

§ 23. Taler særlige omstændigheder herfor, bør den pågældende på begæring bringes til sit hjem, til læge eller til de sociale myndigheder ved politiets foranstaltning.

Anbringelse af berusede personer i institutioner under Kriminalforsorgen.

Cirkulære (1 sp) 2001 12051 Historic

§ 24. Arresthuse kan undtagelsesvis anvendes til anbringelse af berusede personer.

Stk. 2. Tilsynet med tilbageholdte under opholdet i arresthusene sker efter de retningslinjer, der fastsættes af Justitsministeriet, Direktoratet for Kriminalforsorgen.

Stk. 3. Bestemmelse om tilbageholdelsens ophør træffes for de heromtalte tilbageholdte af politiet efter forhandling med arrestforvareren.

Indberetning om detentionsforhold.

Cirkulære (1 sp) 2001 12051 Historic

§ 25. Politikredsene skal en gang årligt fremsende statistiske oplysninger til Rigspolitiet vedrørende antallet af de forskellige typer af tilbageholdelser, jf. § 1, stk. 2.

Stk. 2. Dødsfald i forbindelse med detentionsanbringelser skal hurtigst muligt indberettes til Statsadvokaten og Rigspolitiet.

Ikrafttræden.

Cirkulære (1 sp) 2001 12051 Historic

§ 26. Kundgørelsen træder i kraft den 1. august 2001. Samtidig ophæves kundgørelse II nr. 55 af 28. marts 1994.

Torsten Hesselbjerg

/Erik Justesen

Cirkulære (1 sp) 2001 12051 Historic

Cirkulæreskrivelse om kundgørelse om detentionsanbringelse af berusede personer.

Politiets behandling af berusede personer.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →