Kundgørelse om elektricitetsbrande og ulykker samt sagkyndig bistand til undersøgelser i sådanne anledninger
Statutory Text (1 Articles)
Kundgørelse om elektricitetsbrande og ulykker samt sagkyndig bistand til undersøgelser i sådanne anledninger
I alle tilfælde, hvor en brand eller et ulykkestilfælde kan skyldes elektricitet, bør der drages omsorg for, at ingen del af den pågældende elektriske installation m.v. fjernes, forinden den om fornødent er blevet undersøgt af sagkyndige. Endvidere bør vedkommende forsyningsanlæg altid have underretning om politiets undersøgelse, hvad enten den sker med eller uden sagkyndig assistance, således at forsyningsanlægget har mulighed for at lade en repræsentant komme til stede og deltage i undersøgelsen.
Sagkyndige fra Dansk Brandværnskomité vil kunne tilkaldes til at foretage undersøgelser på brandsteder, hvor ildens opkomst kan antages at skyldes den elektriske installation.
Politiet skal til komiteen i hver enkelt sag betale et gebyr til dækning af komiteens udgifter i forbindelse med assistanceydelsen.
Gebyrets størrelse fremgår af bilaget til kundgørelsen, der endvidere indeholder en fortegnelse over de sagkyndige, der kan komme på tale.
Nærværende kundgørelse erstatter kundgørelse II nr. 16 af 26. april 1978.
Rigspolitiet, den 4. oktober 1977